Pensions opsparingen skal nu ind og redde bankernes solvens.

http://epn.dk/brancher/finans/pension/article4882045.ece

»Banklån er ikke et standardprodukt, og det er et helt nyt felt, de nu bevæger sig ind på. Hvis fortjenesten er god nok, og man får valgt de rigtige lån, så er det udmærket, men der er mange udfordringer skjult i det,« siger Bjarne Jensen.

Det er sku ikke kun udfordringer der ligger skjult i den mødding!

Nej - og lur mig, om ikke bankerne får tørret noget lort af på bagsiden af de lånepapirer?

Plyds skrev:Nej - og lur mig, om ikke bankerne får tørret noget lort af på bagsiden af de lånepapirer?

En pensionskasse kan IKKE foretage kreditvurdering - at bankerne heller ikke kan, det gør så ikke nødvendigheden af kreditvurderingen mindre relevant - eller rettere afgørende.

Gorrion skrev:»Banklån er ikke et standardprodukt, og det er et helt nyt felt, de nu bevæger sig ind på. Hvis fortjenesten er god nok, og man får valgt de rigtige lån, så er det udmærket, men der er mange udfordringer skjult i det,« siger Bjarne Jensen.

Hvor kort tid siden er det at Danske Bank blev stanghysteriske over at ATP ville drive (FIH-)bank? Det hysteri er der da kommet noget af en dæmper på.

Traditionel bankdrift er vel at score formidlings- og risiko-gebyret i form af rentemarginalen mellem ind- og udlånere? Det har bankerne så måttet indse at de heller ikke kan leve af - så nu la'r man pensionskasserne rende med erhvervs-financieringen.

I forhold til at komme gennem krisen er det vel win-win. Hvis pensionskasserne taber nogen af deres kunders penge, så er det et okay sted at ta' tabet - omend skogge-latteren fra bankernes direktionslokaler kommer til at runge. På den anden side, så gi'r man erhvervslivet et sted at gå hen og hente penge uden for store gebyrer/omkostninger til nødvendige investeringer.

HenningK skrev:

Gorrion skrev:»Banklån er ikke et standardprodukt, og det er et helt nyt felt, de nu bevæger sig ind på. Hvis fortjenesten er god nok, og man får valgt de rigtige lån, så er det udmærket, men der er mange udfordringer skjult i det,« siger Bjarne Jensen.

Hvor kort tid siden er det at Danske Bank blev stanghysteriske over at ATP ville drive (FIH-)bank? Det hysteri er der da kommet noget af en dæmper på.

Traditionel bankdrift er vel at score formidlings- og risiko-gebyret i form af rentemarginalen mellem ind- og udlånere? Det har bankerne så måttet indse at de heller ikke kan leve af - så nu la'r man pensionskasserne rende med erhvervs-financieringen.

I forhold til at komme gennem krisen er det vel win-win. Hvis pensionskasserne taber nogen af deres kunders penge, så er det et okay sted at ta' tabet - omend skogge-latteren fra bankernes direktionslokaler kommer til at runge. På den anden side, så gi'r man erhvervslivet et sted at gå hen og hente penge uden for store gebyrer/omkostninger til nødvendige investeringer.

Nej, det er nok den anden vej rundt.

Man har undersøgt hvilke behov pensionskasserne har for papirer, for det er en uskik, at alt skal ind og lægges på køl i Nationalbanken - enten i form af indskudsbeviser eller statsobligationer.

Det man gør i øjeblikket er at klemme bankerne - dvs. Danske Bank - på likviditeten og så¨belåne de gode udlån. Herved har man et indblik i udlånsbogen. Her har vi så kandidater til en gang virksomhedsobligationer, hvor små og mellemstore virksomheder kan låne mod sikkerhed og pensionskasserne kan købe rimelig sikre papirer af mellemlangt tilsnit.

Bankerne efterlades med en forbedret soliditet, fordi udlånet er blevet beskåret. Den forbedrede likviditet åbner for at man kan tage nedskrivninger på det tilbageværende udlån.

Det er en måde at komme uden om bankerne på.

Pensionskasserne skal IKKE drive bank - og gentage de dumheder, bankerne lavede.

Som det udviklede sig med FIH, så var det en dårlig idé, at ville gøre pensionskasserne til banker, fordi man derved fik en yderligere sammenfiltring af interesserne og en yderligere integration af sektoren - hvilket IKKE er hensigtsmæssigt.

Den hensigtsmæssige separation mellem banker og pensionskasser kræver en rimelig neutral tredjemand til at foretage kreditvurderingen. Forskellen på realkredit og virksomhedskredit er at realkredit principielt ikke har brug for at kreditvurdere. Man har en salgspris og belåner X% med afdrag, så pantsikkerheden lige så stille rykker ind og kompenserer for den forringelse, som tidens tand udsætter sikkerheden for.
Det blev ødelagt, da bankerne gik ind i boligfinansiering - det skal nu føres tilbage.

Det løser så ikke problemet for hovedparten af boligejerne, der er insolvente.

Det man så også skal have gjort er at få tvunget dem, der har optaget lån i boligen for at indbetale på en pensionsordning, til at opsige den pensionsordning - betale deres skat og nedbringe deres gæld.

Skatteprovenuet skal bruges til at rekapitalisere bankerne, hvor man nok vil tage udgangspunkt i de gode udlån i Finansiel Stabilitet og overføre dem til en NY bank med friske offentlige midler. Rekapitaliseringen vil formentlig IKKE ske i de eksisterende banker.
Det bliver en langvarig proces; men jeg tror man skal se flere ting i denne sammenhæng:

a) Renteforhøjelserne i f.eks. Danske Bank, hvor enhver form for overskud i al fremtid vil blive brugt til at nedskrive på¨de tabte fordringer så "egenkapitalen" holdes skarpt på 1/8 af udlånet. Disse renteforhøjelser - sammen med afskæringen fra at bruge indlånsmidler til at finansiere døde udlån vil flytte indlånet over i Nationalbanken, hvor man så kan plukke de gode udlån fra bankerne ved at låne dem pengene fra indskuddene via pengepolitiske udlån.

b) Vi vil se en stigende kort rente - vi kan snildt få en 2 årig statsobligationsrente over den 5 årige. P.t. ligger rentespændet på 1/4% - faktisk det samme som Nationalbankens udlånsrente. NB! den toårige er i 0% svarende til diskontoen - og folioindskud. Vi kan snildt få en renteforhøjelse på udlånsrenten - helt isoleret. Hvornår? Ja det kan blive i morgen (eller rettere på fredag) eller i begyndelsen af næste år - aner det ikke. Og hvis jeg vidste det, så sagde jeg det ikke.

Problemet er, at få hevet den LANGE rente op pensionskasserne vil være forbeholdne over for billige lange stat, fordi det vil tilføre dem et omgående kurstab.

c) Amatørspekulanterne, der har lagt bankaktier som sikkerhed for lån skal tvinges til at realisere aktierne - eller rettere bankerne skal opsige lånene og lægge hånden på aktierne. Her vil en højere udlånsrente hjælpe. Der vil så heller ikke være mulighed for at belåne disse spekulationslån i Nationalbanken. Det bliver en anden måde at slanke balancerne på.