Hvad Vi snot forkælede danskere totalt glemmer !!

Fordi jeg har set det modsatte. Jeg har set USA, hvor man også betaler noget skat, men kun kan få motorveje, politi og nogle steder en okay skole. Når mine amerikanske venner spørger, hvad skatteprocenten er, tænker de ”for satan”. Men når jeg fortæller dem, hvad man får for skatten, spørger de, hvornår de kan komme. For det lyder som en drøm, mener de

Wake Up Call

Hunden og hamselv er på vej efter papirudgaven

Helt enig. Derfor er jeg også selv glad skatteyder.

Folk glemmer bagsiden af medaljen i de lavt beskattet lande såsom HK, USA osv. Det er også for nemt kun at se på de penge man "mister" når det går godt for en selv og man er heldig. Og held er noget man skal bruge.

Sammenligningen med USA er lidt skæv da deres militærudgifter er vanvittigt høje, kombineret med at velfærdssamfundet i Skandinavien har en lille smule pyramidespil over sig, da Shintai og KlogeAage kun betaler skat til dette finansår. Det betyder at de generationer der er på overførselsindkomst når arbejdsstyrken er stor vil få forholdsvis meget offentlig velfærd, mens mine børn må formodes at få en meget skrabet udgave.

Eksempel:
År 2000: tre skatteydere betaler 60 kr af deres 100 tjente kroner til to på overførsel, hvilket giver dem på overførsel 90 kr.

År 2040: to skatteydere betaler 60 kr. af deres 100 tjente kroner til tre på overførsel, hvilket giver dem på overførsel 40 kr.

Dette var ikke et forsvar for den amerikanske model, men et eksempel på, hvordan velfærden har set overdreven god ud i Danmark de sidste 40 år grundet en pyramideformet befolkningsudvikling blandt de arbejdsdygtige - den har nu ændret sig.

Lars_HH skrev:Dette var ikke et forsvar for den amerikanske model, men et eksempel på, hvordan velfærden har set overdreven god ud i Danmark de sidste 40 år grundet en pyramideformet befolkningsudvikling blandt de arbejdsdygtige - den har nu ændret sig.

Jeg er ikke så sikker på dels at befolkningen udvikler sig så skidt og slet ikke sikker på at resultatet er særligt katastrofalt.

Vi har i en årerække haft en fin udvikling i fødselstallet. Det skal vi selvfølgelig fastholde.
Dernæst er jeg ikke så sikker på at den gamle måde at se arbejdsmarkedet på kommer til at holde.
DK er i stigende grad del af et meget større fælles europæisk arbejdsmarked - og opsparingen er der.

Lars_HH skrev:Sammenligningen med USA er lidt skæv da deres militærudgifter er vanvittigt høje, kombineret med at velfærdssamfundet i Skandinavien har en lille smule pyramidespil over sig, da Shintai og KlogeAage kun betaler skat til dette finansår. Det betyder at de generationer der er på overførselsindkomst når arbejdsstyrken er stor vil få forholdsvis meget offentlig velfærd, mens mine børn må formodes at få en meget skrabet udgave.

Eksempel:
År 2000: tre skatteydere betaler 60 kr af deres 100 tjente kroner til to på overførsel, hvilket giver dem på overførsel 90 kr.

År 2040: to skatteydere betaler 60 kr. af deres 100 tjente kroner til tre på overførsel, hvilket giver dem på overførsel 40 kr.

Vi ender nok ved en pragmatisk mellemvej, hvor skat på forbrug afløser meget af det nuværende morads af skatter, tilskud, fradrag, gammeldags boliglove etc. + lovlige fiduser.

Derudover vil vi nok også se mindre overførsel fra dig til mig og mere fra de rigeste måske 5% til de fattigste måske 5%.

Det hele bliver nok mindre bureaukratisk og mere gennemsigtigt. Sikkert også billigere at drive.

Ikke på grund af ideologi men på grund af markedskræfterne.

/BF

Jomsviking skrev:

Lars_HH skrev:Dette var ikke et forsvar for den amerikanske model, men et eksempel på, hvordan velfærden har set overdreven god ud i Danmark de sidste 40 år grundet en pyramideformet befolkningsudvikling blandt de arbejdsdygtige - den har nu ændret sig.

Jeg er ikke så sikker på dels at befolkningen udvikler sig så skidt og slet ikke sikker på at resultatet er særligt katastrofalt.

Vi har i en årerække haft en fin udvikling i fødselstallet. Det skal vi selvfølgelig fastholde.
Dernæst er jeg ikke så sikker på at den gamle måde at se arbejdsmarkedet på kommer til at holde.
DK er i stigende grad del af et meget større fælles europæisk arbejdsmarked - og opsparingen er der.

Nu har vi desværre ikke haft en TFR over 2.1 siden 1973 og generationen fra 1946 er dobbelt så stor som den fra 1983. Men vi må jo krydse fingre

BamsesFar skrev:
Vi ender nok ved en pragmatisk mellemvej, hvor skat på forbrug afløser meget af det nuværende morads af skatter, tilskud, fradrag, gammeldags boliglove etc. + lovlige fiduser.

Derudover vil vi nok også se mindre overførsel fra dig til mig og mere fra de rigeste måske 5% til de fattigste måske 5%.

Det hele bliver nok mindre bureaukratisk og mere gennemsigtigt. Sikkert også billigere at drive.

Ikke på grund af ideologi men på grund af markedskræfterne.

/BF

Hvor ville jeg dog gerne tro på det. Men det plejer jo at være ganske modsat markedskræfterne at den politiske agenda udvikler sig. Se på statsbudgettet, der bruges 96mia årligt på folkepension, som man ikke tør at røre ved, mens SU og dagpenge tilsammen udgør ca. 40mia som man lystigt skærer i.

Demokratiet fungerer fint sålænge pyramidespillet er sat korrekt op. Når der er flere der arbejder end der er pensionister så kan man godt få råd til at betale for dem - men når pensionisterne er flest, så vil de politiske kræfter forskubbe overførslerne som vi ser i vores tid, at dagpenge og SU tages op til diskussion og forsøges at forringes mens en kæmpestor post på budgettet fuldstændigt overses.

Jeg køber ikke argumentet om at det er retfærdigt at give folk penge, der har haft et helt liv til at spare op. Pensionisterne burde have sparet op, kan de ikke klare sig uden folkepension må man jo håbe at de har børn der kan og vil forsørge dem.

Så kommer næste argument at de har betalt skat hele livet, men det holder ikke, for der er ingen opsparing i det offentlige. Alle pengene i kassen er brugt op (og gerne mere til) hvert år, der er intet overskud der kan spares op og gemme til at udbetale folkepension.

Uffe skrev:

Hvor ville jeg dog gerne tro på det. Men det plejer jo at være ganske modsat markedskræfterne at den politiske agenda udvikler sig. Se på statsbudgettet, der bruges 96mia årligt på folkepension, som man ikke tør at røre ved, mens SU og dagpenge tilsammen udgør ca. 40mia som man lystigt skærer i.

Demokratiet fungerer fint sålænge pyramidespillet er sat korrekt op. Når der er flere der arbejder end der er pensionister så kan man godt få råd til at betale for dem - men når pensionisterne er flest, så vil de politiske kræfter forskubbe overførslerne som vi ser i vores tid, at dagpenge og SU tages op til diskussion og forsøges at forringes mens en kæmpestor post på budgettet fuldstændigt overses.

Jeg køber ikke argumentet om at det er retfærdigt at give folk penge, der har haft et helt liv til at spare op. Pensionisterne burde have sparet op, kan de ikke klare sig uden folkepension må man jo håbe at de har børn der kan og vil forsørge dem.

Så kommer næste argument at de har betalt skat hele livet, men det holder ikke, for der er ingen opsparing i det offentlige. Alle pengene i kassen er brugt op (og gerne mere til) hvert år, der er intet overskud der kan spares op og gemme til at udbetale folkepension.

Uffe du har helt ret i at man skærer i de svage vælgergrupper. Men problemet er at folk tror at staten sparer op for de penge som de har kradset ind hos folk. Den simple kendsgerning at det ikke er nogle opsparing, men kun gæld er ikke sivet ind endnu. Og som Thomas skrev et andet sted er det snart et selvstændigt problem at folk (mænd) ikke gider at dø længere, hvilket de var gode til tidligere i en tidlig alder i Danmark. Til gavn for det underskudsgivende forsikrings og pensionsselskab Danmark I/S.

Men når folk kun får 40 kr. i stedet for 90 kr. som mit regnestykke viser højere op, så bliver folk nok lidt skuffede og det hele virker nok lidt dyrt pludselig

Lars_HH skrev:
Uffe du har helt ret i at man skærer i de svage vælgergrupper. Men problemet er at folk tror at staten sparer op for de penge som de har kradset ind hos folk. Den simple kendsgerning at det ikke er nogle opsparing, men kun gæld er ikke sivet ind endnu. Og som Thomas skrev et andet sted er det snart et selvstændigt problem at folk (mænd) ikke gider at dø længere, hvilket de var gode til tidligere i en tidlig alder i Danmark. Til gavn for det underskudsgivende forsikrings og pensionsselskab Danmark I/S.

Men når folk kun får 40 kr. i stedet for 90 kr. som mit regnestykke viser højere op, så bliver folk nok lidt skuffede og det hele virker nok lidt dyrt pludselig

Jeg blev trigget af at Bamsefar nævner 83erne jeg er selv 81er og jeg har været inde på danmarks statistik og kigge lidt i hvordan det ser ud, og det er jo en perlerække af grusomheder jeg i min generation er født ind i af mine forældres generation. Det er ikke noget at sige til at mine forældre født i 48-49 kunne lave ungdomsoprør, de havde magten, de var flest.

Hvad skal vi lave oprør over i dag? Demokratiet? Den var god.

Indtil videre går det fordi dem i aldersgruppen 40-45 stadig er på arbejdsmarkedet og den generation er stort set lige så stor som baby-boomerne fra efterkrigstiden. Så længe de arbejder skal det nok gå, når de går på pension mens baby-boomerne stadig er holdt i live af vores ekstremt dyre sundhedsvæsen så bliver det ikke sjovt at være skatteyder mere.

Lars_HH

dit regnestykke har bare en fejl.

Og det er at dem, der i 2000 betaler de 60 kr, til de andre, er dem, der kun selv vil modtage de 40 kr. ( måske er det din pointe ;-) )

Og så er det jo netop at det ikke er fremtiden ( om 20-30 år ) at man skal gribe ind, men NU.

Men problemet er jo at man ikke vil forholde sig til det problem.

Og som jeg flere gange har skrevet, bør man omgående tage fat i at modregne folkepensionen i egne udbetalte pensioner, så folkepensionen er helt modregnet ved en privat pension på 300.000 - 400.000 årligt.

Om ikke andet så vil det da i en eller anden grad reducere udgifterne til folkepension.

Og i betragtning af at mange jo har fået store skattebesparelser som man ikke har villet lade gå ind i det daværende års budgetter, så er det vel kun fair at man modregnes for egen store skattefinancierede pensioner.

dkguy66 skrev:Lars_HH

dit regnestykke har bare en fejl.

Og det er at dem, der i 2000 betaler de 60 kr, til de andre, er dem, der kun selv vil modtage de 40 kr. ( måske er det din pointe ;-) )

Og så er det jo netop at det ikke er fremtiden ( om 20-30 år ) at man skal gribe ind, men NU.

Men problemet er jo at man ikke vil forholde sig til det problem.

Og som jeg flere gange har skrevet, bør man omgående tage fat i at modregne folkepensionen i egne udbetalte pensioner, så folkepensionen er helt modregnet ved en privat pension på 300.000 - 400.000 årligt.

Om ikke andet så vil det da i en eller anden grad reducere udgifterne til folkepension.

Og i betragtning af at mange jo har fået store skattebesparelser som man ikke har villet lade gå ind i det daværende års budgetter, så er det vel kun fair at man modregnes for egen store skattefinancierede pensioner.

Ja, eller sige at hver gang at du (politikeren/folketinget) vedtager et nyt tiltag så skal der kraves en konsekvensberegning og lægges penge til side i en art reservefond.

Tjoo. det gør de vel i og for sig. Jeg går ud fra at statens budget som de kommunale fremskrives med en 4 årig oversigt. Så når man nu vedtager en finanslov for 2012, så fremgår en fremskrivning af budgettet for årene 2013, 2014, og 2015 i oversigt.

Men det er muligt jeg tager fejl mht statens budget. Hvorimod det er normalt i de kommunale budgetter.

Iøvrigt er jeg nu sikker på at man foretager en konsekvensberegning. Blandt andet derfor man kan udtale sig om et forventet provenue i 2015 og 2020 af et tiltag. Disse er dog primært baseret på de faste prisfremskrivninger, sammenholdt med befolkningsfremskrivningen og skatteprovenue.

dkguy66 skrev:Tjoo. det gør de vel i og for sig. Jeg går ud fra at statens budget som de kommunale fremskrives med en 4 årig oversigt. Så når man nu vedtager en finanslov for 2012, så fremgår en fremskrivning af budgettet for årene 2013, 2014, og 2015 i oversigt.

Men det er muligt jeg tager fejl mht statens budget. Hvorimod det er normalt i de kommunale budgetter.

Iøvrigt er jeg nu sikker på at man foretager en konsekvensberegning. Blandt andet derfor man kan udtale sig om et forventet provenue i 2015 og 2020 af et tiltag. Disse er dog primært baseret på de faste prisfremskrivninger, sammenholdt med befolkningsfremskrivningen og skatteprovenue.

Ja, men de har konsekvent været for positive, har kigget på dem siden gymnasiet i 1994. De går mod en positiv ligevægt til hver en tid.

Lars_HH skrev:

Jomsviking skrev:

Lars_HH skrev:Dette var ikke et forsvar for den amerikanske model, men et eksempel på, hvordan velfærden har set overdreven god ud i Danmark de sidste 40 år grundet en pyramideformet befolkningsudvikling blandt de arbejdsdygtige - den har nu ændret sig.

Jeg er ikke så sikker på dels at befolkningen udvikler sig så skidt og slet ikke sikker på at resultatet er særligt katastrofalt.

Vi har i en årerække haft en fin udvikling i fødselstallet. Det skal vi selvfølgelig fastholde.
Dernæst er jeg ikke så sikker på at den gamle måde at se arbejdsmarkedet på kommer til at holde.
DK er i stigende grad del af et meget større fælles europæisk arbejdsmarked - og opsparingen er der.

Nu har vi desværre ikke haft en TFR over 2.1 siden 1973 og generationen fra 1946 er dobbelt så stor som den fra 1983. Men vi må jo krydse fingre

Nu var føde-generation 83' jo også på kanten af landsforræderi....

Jeg mener at vi pt ligger på en 1.8-1.9 og sammen med en svag netto immigration er det godt nok til at stabiliserer befolkningen.

Mht. fremtidig aldersbyrde.

Jeg er slet ikke så sikker på at problemet er så stort. De gamle i dag er ikke repræsentative for de gamle i morgen.
De gamle i morgen er mere sunde og de vil leve længere - også en længere periode hvor de ikke behøver pleje, men er fuldstændigt selvkørende.

Dem der er gamle i dag, har levet et liv i industrisamfundet hvor de ikke skulle være omstillingsparate, ikke fleksible (en smed var smed til han gik på pension, og gerne smed på den samme virksomhed hele vejen) osv.
Fremtidens gamle kommer til at have en helt anden profil, og vil f.eks. på arbejdsmarkedet kunne fastholde deres værdi langt bedre i og med at de kommer til at have levet et liv hvor omstilling og behovet for at kunne følge med har været et vilkår og derved en ting de vil have lært at kunne.

Selvfølgelig skal vi have en folkepension, det skal ikke være guld og grønne skove, men "nok". Vi kan ikke have folk til at sulte på gaden.

Jeg ser slet ikke noget problem i at alle får grundbeløbet, så er det lige for alle. De "rige" har forøvrigt også betalt deres store del af regningen.

Derudover er finansieringen jo stort set på plads for fremtidige generationer. Produktionen er også på plads, DK er del af et langt større fællesmarked, og det vil kunne levere den nødvendige arbejdskraft.

Jomsviking skrev:

Lars_HH skrev:

Jomsviking skrev:

Lars_HH skrev:Dette var ikke et forsvar for den amerikanske model, men et eksempel på, hvordan velfærden har set overdreven god ud i Danmark de sidste 40 år grundet en pyramideformet befolkningsudvikling blandt de arbejdsdygtige - den har nu ændret sig.

Jeg er ikke så sikker på dels at befolkningen udvikler sig så skidt og slet ikke sikker på at resultatet er særligt katastrofalt.

Vi har i en årerække haft en fin udvikling i fødselstallet. Det skal vi selvfølgelig fastholde.
Dernæst er jeg ikke så sikker på at den gamle måde at se arbejdsmarkedet på kommer til at holde.
DK er i stigende grad del af et meget større fælles europæisk arbejdsmarked - og opsparingen er der.

Nu har vi desværre ikke haft en TFR over 2.1 siden 1973 og generationen fra 1946 er dobbelt så stor som den fra 1983. Men vi må jo krydse fingre

Nu var føde-generation 83' jo også på kanten af landsforræderi....

Jeg mener at vi pt ligger på en 1.8-1.9 og sammen med en svag netto immigration er det godt nok til at stabiliserer befolkningen.

Mht. fremtidig aldersbyrde.

Jeg er slet ikke så sikker på at problemet er så stort. De gamle i dag er ikke repræsentative for de gamle i morgen.
De gamle i morgen er mere sunde og de vil leve længere - også en længere periode hvor de ikke behøver pleje, men er fuldstændigt selvkørende.

Dem der er gamle i dag, har levet et liv i industrisamfundet hvor de ikke skulle være omstillingsparate, ikke fleksible (en smed var smed til han gik på pension, og gerne smed på den samme virksomhed hele vejen) osv.
Fremtidens gamle kommer til at have en helt anden profil, og vil f.eks. på arbejdsmarkedet kunne fastholde deres værdi langt bedre i og med at de kommer til at have levet et liv hvor omstilling og behovet for at kunne følge med har været et vilkår og derved en ting de vil have lært at kunne.

Jo, men 'problemet' fortsætter frem til at 1972 årgangen skal på pension. Men herefter er det helt fint. Mht. helbred har du ret, tror også at folkepensionen fuldkommen til at følge gennemsnitsalderen (som i Sverige). Der er dog også en anden klamme, nemlig forventningsklemme. Mange tror lige præcis at deres bedstefar eller barn er unik, det kan jeg mærke dagligt sætter et større pres på organisationen og udviklingen er faktisk først rigtig begyndt siden midt-1990'erne.

Jomsviking skrev:Selvfølgelig skal vi have en folkepension, det skal ikke være guld og grønne skove, men "nok". Vi kan ikke have folk til at sulte på gaden.

Jeg ser slet ikke noget problem i at alle får grundbeløbet, så er det lige for alle. De "rige" har forøvrigt også betalt deres store del af regningen.

Derudover er finansieringen jo stort set på plads for fremtidige generationer. Produktionen er også på plads, DK er del af et langt større fællesmarked, og det vil kunne levere den nødvendige arbejdskraft.

Nu har enlige folkepensionister, der modtager grundbeløb og pensionstillæg, ATP og den store boligstøtte, rent faktisk et større rådighedsbeløb end en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn.

Skal så lige understrege at jeg selv er stor tilhænger af velfærdssamfundet, og ikke taler for at folkepensionen afskaffes. Bare lige for at sætte det på plads.

Men som det er blevet nævnt i div. tråde, så er sagen jo rent faktisk, at når man i DK tillader en masse velfærdsgoder til velstillede, så er sagen blot at når krybben er tom, så er det de svageste man går efter. Som en nævnte, så kaster ellers velstillede beskæftigede boligejere, sig straks over ledige og såkaldte "samfundsnassere", mens de med næb og klør forsvarer egne luksusgoder betalt/financieret af det offentlige.

Vi har knap 1 mio pensionister. Grundbeløbet er på knap 70.000 kr årligt ( 68.000) Altså en fast udgift på knap 70 mia kr. årligt.

Levealderen stiger, hvilket vil sige at de tilgående pensionister (65 årige) langt overstiger antallet af afgående pensionister ( dødsfald).

Disse nytilkomne pensionister vil - i modsætning til dem 10-15 år ældre - have væsentlige private pensioner for både mand og kone. Der ved en differentiering, hvor man først lever af mandens og så konens pension, kan modtage et ikke ubetydeligt beløb de næste 15-20 år, samtidig med de modtager et grundbeløb hver.

Der er det bare at jeg siger, at man skal overveje at modregne i grundbeløbet, for større egenpensioner.

Blandt andet fordi disse er skattefinancieret for en stor dels vedkommende.

Ja undskyld, men der er noget der skurrer voldsomt i mig, når man ser friske ældre, der i 3-5 år har modtaget efterløn, og derefter modtager folkepension, og som så har en 200.000 - 300.000 kr ( brutto) udbetalt i privat pension samtidig.

En kontanthjælpsmodtager bliver modregnet krone for krone hvis man har en lønindtægt, og enhver pensionsformue over 50.000 kr skal man først og fremmest leve for, før man kan modtage kontanthjælp.

Hvad er så lige det forfærdelige i at man indfører en form for modregning af grundbeløbet ved store egenpensions udbetalinger ?

Folkepensionen er jo grundlæggende en økonomisk støtte til gamle borgere der ikke har anden indkomst. Og med en pensionsindkomst på eks. 2-300.000 kr. årligt, kan man jo ikke påstå at de ikke har anden indkomst.

http://www.pensionsdebat.dk/2011/09/04/pensioners-udvikling-og-k%C3%B8bekraft/

Det skal siges, at en enlig med 240.000 kroner om året i arbejdsmarkedspension vil gennem alle årene få et pensionstillæg til folkepensionen, hvorfor den samlede folkepension har stor vækst gennem alle årene, da både satsen og modregningsgrænsen stiger år for år. Har medlemmet en pension på 300.000 kroner eller 400.000 kroner vil billedet forrykke sig noget, da den pågældende så ikke de første år vil få pensionstillægget, hvorfor væksten i folkepensionen ikke vil være så markant de første år.

Jeg synes at dette siger en del, om behovet for at se på modregning også af folkepensionens grundbeløb på grund af en stor udbetalt egenpension.

Beklager, men det kan da ikke være rigtigt, at de "unge" pensionister har en større indkomst bla pga modtagelse af grundbeløbet og evt pensionstillæg, end folk i beskæftigelse.

dkguy66 skrev:
Vi har knap 1 mio pensionister. Grundbeløbet er på knap 70.000 kr årligt ( 68.000) Altså en fast udgift på knap 70 mia kr. årligt.

Tallet er 96mia i 2010 ifølge dst.dk

Mon ikke det tal også dækker over pensionstillægget ?

Jeg har iøvrigt forsøgt at finde en oversigt over de samlede årlige udbetalinger fra private pensioner - rate, livrente og div. arbejdsmarkedspensioner. Og om der er en fordeling i aldersintervaller.

Men hidtil har det ikke været muligt at finde en samlet årlig oversigt.

Nogen der kan hjælpe ?

Jomsviking skrev:
Jeg er slet ikke så sikker på at problemet er så stort. De gamle i dag er ikke repræsentative for de gamle i morgen.
De gamle i morgen er mere sunde og de vil leve længere - også en længere periode hvor de ikke behøver pleje, men er fuldstændigt selvkørende.

Lige præcis.

Jeg hørte engang i tv (Amerikansk undersøgelse), at langt hovedparten af de sundhedsomkostninger, man beslaglægger i løbet af livet, kommer de sidste 3 mdr. af livet.

Jomsviking skrev:Selvfølgelig skal vi have en folkepension, det skal ikke være guld og grønne skove, men "nok". Vi kan ikke have folk til at sulte på gaden.

Jeg ser slet ikke noget problem i at alle får grundbeløbet, så er det lige for alle. De "rige" har forøvrigt også betalt deres store del af regningen.

Derudover er finansieringen jo stort set på plads for fremtidige generationer. Produktionen er også på plads, DK er del af et langt større fællesmarked, og det vil kunne levere den nødvendige arbejdskraft.

Vi er nok meget enige.

Problemet med folkepensionen er, at den gnaver ind i pensionsopsparingen.

Ser vi på de reduktioner, der kommer i folkepensionen som følge af egenopsparingen, så bliver den skattefordel, man har i opsparingsøjeblikket formentlig mere end nulstillet af den reducerede folkepension.

På set og vis er det også fornuftigt nok.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at den pensionsopsparing, der er mere eller mindre påtvungen i arbejdsmarkedspensioner, er hul.
Den er resultatet af for høje lønninger, der ikke måtte komme ud i forbrug - og som derfor blev indefrosset i diverse fonde - de har jo aldrig haft nogen fornuftig anvendelse.
Vi kan jo se, hvordan renten er: Der er for mange penge, der jagter for få fornuftige investeringsmuligheder.

dkguy66 skrev:Mon ikke det tal også dækker over pensionstillægget ?

Tror det kommer oveni, følg mit link i slutningen af mit indlæg, vil gerne høre hvad i andre ser ud af det

Tal i mio kr:

1.2.1.	Folkepension	94 060
1.2.2.	Almindelig og forhøjet førtidspension	3 426
1.2.3.	Højeste og mellemste førtidspension	36 322
1.2.4.	Personlige tillæg	1 409

Tal for 2010

Tabellen ses her:

http://statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=OFF10&PLanguage=0&PXSId=0

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:
Jeg er slet ikke så sikker på at problemet er så stort. De gamle i dag er ikke repræsentative for de gamle i morgen.
De gamle i morgen er mere sunde og de vil leve længere - også en længere periode hvor de ikke behøver pleje, men er fuldstændigt selvkørende.

Lige præcis.

Jeg hørte engang i tv (Amerikansk undersøgelse), at langt hovedparten af de sundhedsomkostninger, man beslaglægger i løbet af livet, kommer de sidste 3 mdr. af livet.

Det er derfor det er helt afgørende at vi fastholder et offentligt sundhedsvæsen der kan lave de lægefaglige, men benhårde prioriteringer mellem det der kan betale sig og det der ikke kan.

@Uffe og DKguy

Vi skal nok også lige have med at der bliver betalt skat af den opsparede (privat)pension, når denne kommer til udbetaling. Og skal vi ikke gætte på at skatteværdien af skat og afgifter af det, er større end den udbetalte folkepension, for rigtig mange pensionister i fremtiden?

Der hvor jeg ser det helt store problem er ikke i et mindre bidrag til folk over en given alder, men der i mod i opbygningen af et offentligt service monster; der er vel nærmest ansat flere i den kommunale hjemmepleje end i Boeing? (påstand skal ikke fakt tjekkes).
Inkompetente kommunalråd kan mildt dele gaver ud til vælgerne, inkompetente kommunale ledere kan lege erhvervsmoguler og uduelige og dovne folk kan få et særdeles velbetalt job (ifh. kvalifikationer). Den blotte tilstedeværelse af en så stor u- eller lav produktiv sektor i økonomien er smitsom og der etableres et udgiftspres på de offentlige finanser, der ikke kan kontrolleres (For hvem synes ikke at det er for dårligt af gamle fru Pedersen "kun" får gjort rent 2 gange om måneden?)