Nationalbanken vil redde dankortet

http://epn.dk/privat/kreditkort/article2635128.ece

Nationalbanken er ikke bleg for at indrømme, at man er vild med dankortet.

»Vi synes, dankortet er et godt, billigt og effektivt betalingskort. Nationalbanken har til opgave at sikre effektive betalingssystemer, og formålet med det nye betalingsråd er at bidrage til en struktureret debat om betalingsinfrastrukturen i Danmark,« siger Karsten Biltoft, underdirektør i Danmarks Nationalbank.

Man kan jo kun håbe NETS ryger ud. Så kan vi forbrugere jo spare nogle 100millioner i gebyr hvert år, butikker ligeledes. Det er en ren guldkalv for bankerne.

Enig.

Et dankort bør udelukkende have dækket udgifterne til drift og vedligehold. Og ikke en klejne mere. Bankerne har jo allerede sparet mia af kroner på den personalereduktion der fulgte med ved brugen af dankortet, og det mindre behov for kasse medarbejdere.

dkguy66 skrev:Enig.

Et dankort bør udelukkende have dækket udgifterne til drift og vedligehold. Og ikke en klejne mere. Bankerne har jo allerede sparet mia af kroner på den personalereduktion der fulgte med ved brugen af dankortet, og det mindre behov for kasse medarbejdere.

Jeg tror nærmere i skulle hefte jer ved, at ATP overtager kommunernes udbetalinger.

Det betyder at AIP får indblik i bankernes kunder. Det er ikke et slips Straarup har på: Det er hængningsrebet.

Men ellers er jeg med på din tanke: Tænk, hvis man skulle afregne slid på pengesedlerne?

Da Dankortet i sin tid blev introduceret, var der ikke grænser for, hvor massivt bankerne forsøgte at overtale kunderne til at få et DK-kort. Det var jo resourcebesparende, nemt og praktisk for bankerne.

Kort efter kom de store fusioner, og prikkerunder i bankerne, hvor mia i besparelser i lønudgifterne blev gennemført. Og terminalerne betalte forretningerne jo selv for.

I dag hvor man har indført div gebyr hos forretningerne for at modtage kortet, - som bankerne jo godt ved 70 % af kunderne betaler med - så er det blevet en malkemaskine - endnu en malkemaskine - som finansbranchen har fået indført. Dertil kommer jo den totale mangel på ansvar, når skidtet bryder ned, og ingen kan betale. - I "gamle dage havde vi fluesmækkeren" - Dertil komme endvidere bankernes mulighed for at snage i kundernes forbrug. Det værste eksempel jeg hørte, var en bankbestyrer, der under et møde med nogle kunder ligefrem påpegede kundernes store udgifter til restaurantsbesøg, på trods af at det for kundernes vedkommende ikke var afgørende for deres privat økonomi.

Det ville derfor være super hvis det var nationalbanken der stod som formidler af DK-kortet, på samme måde som de har ansvaret for sedler og mønter. Og at det skal være udgiftsneutralt, i stedet for en malkeko og pengemaskine.

Det er jo også underligt, at man ved brug af andre kort, skal betale gebyr på op til flere % af købssummen, blot fordi man rent faktisk benytter et kort til betaling. I betragtning af at selve transaktionen tager et par millisekunder, og sker helt automatisk.

Ser man på bankernes debit-card ( visa electron og master/maestro) så betaler kunden et gebyr på ca 100-150 kr årligt, for at have kortet. Transactionerne sker derefter helt automatisk, og med debit-cards er der garanti for betalingen. Spørgsmålet er så hvorfor man derudover pålægger kunderne gebyr på hver enkelt betaling, uanset om det er i butikker eller på nettet kortet bruges.

Hvis ikke andet virker, skulle borgerne måske en dag overveje at gøre oprør over denne gebyr-grib, ved at gå tilbage til kontanter, og så opleve hvordan de stakkels banker blive hjemsøgt af kunder, der skal hæve kontanter, der kræver yderligere personale osv.

Men der er dansken jo alt for lad.

Der var 872 millioner dankort transaktioner i 2010. Ligeledes er der noget der ligner 200 millioner betalingsservice transaktioner.

De største udgifter til systemet ligger sjovt nok i ekstragebyrer og enorme priser til bankerne selv. Hvilket reelt er en maskering af overskudsgraden i Nets. Nets omsætter for godt 5110 millioner med 1190 millioner i overskud. De har ca 2000 ansatte og udgiften hertil er ca 1500 millioner årligt, dvs gennemsnitslønnen er godt 750000kr/år. Man har fra 2009 til 2010 fået en lønstigning på godt 10% i snit.

De mener f.eks. en fuld elektronisk betalingsservice transaktion koster over 4 kr, hvilket man jo kunne hyre folk til 200kr i timen for manuelt at taste ind.

Transaktioner på begge dele ville i den reele verden nok ikke koste over 0.05 kr med deres volumen og et optimeret system. Dertil skal lægges at kunder selv betaler terminaler og forbindelsen. Nets får det hele severet på et sølvfad.

Shintai skrev:Der var 872 millioner dankort transaktioner i 2010. Ligeledes er der noget der ligner 200 millioner betalingsservice transaktioner.

De største udgifter til systemet ligger sjovt nok i ekstragebyrer og enorme priser til bankerne selv. Hvilket reelt er en maskering af overskudsgraden i Nets. Nets omsætter for godt 5110 millioner med 1190 millioner i overskud. De har ca 2000 ansatte og udgiften hertil er ca 1500 millioner årligt, dvs gennemsnitslønnen er godt 750000kr/år. Man har fra 2009 til 2010 fået en lønstigning på godt 10% i snit.

De mener f.eks. en fuld elektronisk betalingsservice transaktion koster over 4 kr, hvilket man jo kunne hyre folk til 200kr i timen for manuelt at taste ind.

Transaktioner på begge dele ville i den reele verden nok ikke koste over 0.05 kr med deres volumen og et optimeret system. Dertil skal lægges at kunder selv betaler terminaler og forbindelsen. Nets får det hele severet på et sølvfad.

Den her vil Nationalbanken vinde, fordi de møntmesteren. Møntningsgevisten tilhører staten/nationalbanken.

Det er vel ret beset en skindiskussion, fordi Finanstilsynet skal lægges ind under Nationalbanken.
Det ER Nationalbankens opgave her i livet at vogte valutaen og pengemængden. Som Danske Bank fjoller rundt og laver deres egne penge, så går det jo ikke.

Sagen er jo den, at pengemængden bestemmes af bankernes dækning. For et par år siden var udlånet begrænset til 8½ gange bankernes egenkapital - det er jo ikke tilfældet længere efter alle bankpakker og skidt og møg (jeg gider end ikke finde ud af hvor meget) reelt har efterladt dækningen særdeles meget lavere - blandt andet fordi det jo er mere end tvivlsomt hvad "egenkapitalen" i bankerne egentlig er under hensyntagen til ikke tagne tab.