Stækkede banker er en bombe under boligrenterne
Side 1 af 1
Stækkede banker er en bombe under boligrenterne
Efter en henvisning fra klogeaage - og tak for det.
Det er så et indlæg, der passende kan få sin egen tråd.
Hmm... javel.... men efterspørgslen efter statsobligationer fejlede ikke noget. Tværtimod, når man tager i betragtning, at sigtepunktet for udstedelse af statsobligationer steg fra 75 mia. til 125 mia. Det er immervæk 50 mia.
Ingen tvivl om, at Nationalbanken skred ind med støtteopkøb af realkreditter - dog med den begrænsning, at det skulle være obligationer, hvor der forelå en kommunal garanti.
Der er udstedt og solgt for ret nær på 200 mia. i statsobligationer og købt for 60 mia. - dvs. netto for 140 mia. Det er så én ting; men løbetiden er også blevet længere. 2052 er oppe på 27,5 mia. og der er solgt 65,5 mia. 2029 og der er kun købt 20,5 mia. i 2027 og 2039. Netto 45 mia.
Til sidst har vi så skatkammerbeviserne, som fra 30 mia. i omløb er steget til 80 mia. Hvilket er en betydelig løbetidsforlængelse - set i forhold til indskudsbeviser.
Når Nationalbanken har været inde med støtteopkøb af realkreditter på ca. 50 mia., så må man nok sige at FED og ECB ikke har haft den store indflydelse.
Hvilke midler, der ligger hos udenlandske investorer er svært at sige: Jeg går ud fra, at hovedparten er banksvinenes stråmænd. Med en faldende kurs på USD så er det også en klam fidus for banksvinene.
De kan godt nok låne alle de euro, de vil; men de er nødt til at stille (formentlig 2052) statsobligationer som pant og sikkerhed. At det så nok er pensionskasserne, der ligger med de lange statsobligationer. Banksvinene må så købe de obligationer af pensionskasserne og sælge dem på termin. Det gør investorerne ikke gratis.
Der er kommet andre boller på suppen i Finanstilsynet efter Brian Mikkelsen (aka "Harry Potter) blev smidt væk som minister.
skatkammer ligger i -0,5% til - 0,6%
2022 ligger i -0,6%
2029 ligger i -0,4%
2052 ligger i -0,1%
Hvor den "renteforhøjelse" er blevet af har jeg meget svært ved at se!
Så længe, der er obligationer med kommunegaranti - dvs. med sikkerhed i skatteindbetalingerne, så tjener Nationalbanken smukt ½% p.a. Hvilket er ca. 1 mia. på udstedelserne om året - lige ned i statskassen.
Forklaringer om "udlandet" må henvises til Afdelingen for Bortforklaringer.
Der er jo ikke nogen tvivl om Nationalbankens hensigt. I en meget overset meddelelse fra Nationalbanken kom Lars Rohde med den betragtning, at da bankerne ikke havde noget at anbringe pensionsmidlerne i, så burde de nedbringe udlånet til flextumperne.
Det er så et indlæg, der passende kan få sin egen tråd.
klogeaage 35 skrev:Så blev bankernes annonce offentlig
»Rentestigningerne var primært drevet af svag efterspørgsel efter nyudstedte obligationer og ikke af et salgspres fra eksisterende obligationsinvestorer,« skrev Nationalbanken i sin analyse fra november.
Hmm... javel.... men efterspørgslen efter statsobligationer fejlede ikke noget. Tværtimod, når man tager i betragtning, at sigtepunktet for udstedelse af statsobligationer steg fra 75 mia. til 125 mia. Det er immervæk 50 mia.
Ingen tvivl om, at Nationalbanken skred ind med støtteopkøb af realkreditter - dog med den begrænsning, at det skulle være obligationer, hvor der forelå en kommunal garanti.
Der er udstedt og solgt for ret nær på 200 mia. i statsobligationer og købt for 60 mia. - dvs. netto for 140 mia. Det er så én ting; men løbetiden er også blevet længere. 2052 er oppe på 27,5 mia. og der er solgt 65,5 mia. 2029 og der er kun købt 20,5 mia. i 2027 og 2039. Netto 45 mia.
Til sidst har vi så skatkammerbeviserne, som fra 30 mia. i omløb er steget til 80 mia. Hvilket er en betydelig løbetidsforlængelse - set i forhold til indskudsbeviser.
Når Nationalbanken har været inde med støtteopkøb af realkreditter på ca. 50 mia., så må man nok sige at FED og ECB ikke har haft den store indflydelse.
Hvilke midler, der ligger hos udenlandske investorer er svært at sige: Jeg går ud fra, at hovedparten er banksvinenes stråmænd. Med en faldende kurs på USD så er det også en klam fidus for banksvinene.
De kan godt nok låne alle de euro, de vil; men de er nødt til at stille (formentlig 2052) statsobligationer som pant og sikkerhed. At det så nok er pensionskasserne, der ligger med de lange statsobligationer. Banksvinene må så købe de obligationer af pensionskasserne og sælge dem på termin. Det gør investorerne ikke gratis.
Det er dog hverken ønskværdigt at give bankerne grønt lys til at købe flere obligationer – for så kan de ende med at tabe flere penge – eller at tillade, at realkreditinstitutterne udskyder deres udstedelser, vurderer Kristian Vie Madsen, vicedirektør i Finanstilsynet.
Der er kommet andre boller på suppen i Finanstilsynet efter Brian Mikkelsen (aka "Harry Potter) blev smidt væk som minister.
skatkammer ligger i -0,5% til - 0,6%
2022 ligger i -0,6%
2029 ligger i -0,4%
2052 ligger i -0,1%
Hvor den "renteforhøjelse" er blevet af har jeg meget svært ved at se!
Så længe, der er obligationer med kommunegaranti - dvs. med sikkerhed i skatteindbetalingerne, så tjener Nationalbanken smukt ½% p.a. Hvilket er ca. 1 mia. på udstedelserne om året - lige ned i statskassen.
Forklaringer om "udlandet" må henvises til Afdelingen for Bortforklaringer.
Der er jo ikke nogen tvivl om Nationalbankens hensigt. I en meget overset meddelelse fra Nationalbanken kom Lars Rohde med den betragtning, at da bankerne ikke havde noget at anbringe pensionsmidlerne i, så burde de nedbringe udlånet til flextumperne.
Thomas- Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08
Lignende emner
» Spanske Banker ligner Danske Banker
» Den "snavsede" bombe?
» Ny EU-bombe under dansk realkredit
» Japanske Banker
» Udløb af afdragsfri lån er en tikkende bombe
» Den "snavsede" bombe?
» Ny EU-bombe under dansk realkredit
» Japanske Banker
» Udløb af afdragsfri lån er en tikkende bombe
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum