Japan og Kina.

Japan flytter sine investeringer væk fra Kina.

Nu er der gået 8 år siden Japan begyndte på dét.

Fidusen er her, at der altid vil være løbende investeringer i en virksomhed. De jobs, der flytter fra Kina til f.eks. Vietnam vil ikke bruge den samme teknologi og vil resultere i lavere omkostninger.

Sagen er nok i sin enkelhed den, at Kina er ikke længere økonomisk fordelagtig at placere sin produktion i. Under alle omstændigheder skal ny arbejdskraft oplæres.

Læg mærke til, at import og eksport mellem Kina og Japan er stort set lige stor. Man kan observere det samme på Danmarks handelsstatistik - helt ned på undernumre i varestatistikken. Industriel produktion er ikke , at man graver jernmalmen op af jorden i den ene ende og i den anden ende kommer Mercedes - ethvert trin i produktionsprocessen er i princippet 1/3 kapital, 1/3 arbejdskraft og 1/3 underleverandører - og disse underleverandører har nogenlunde samme tredeling.

Omkostningerne ved at bygge et skib er ca. 70% underleverandører. Ikke fordi man ikke kunne lave mere selv - det kunne man såmænd godt; men det kan bare ikke svare sig.

Det er derfor et fornuftigt internt regnskabsvæsen er helt centralt. Det handler ikke om at nå en "retfærdig" pris og fordele fællesomkostningerne ud på den mindste skrue. Sagen er også politisk for så vidt som noget af det værste for medarbejderne er, hvis de får for "god" en overenskomst:

Man siger at det hjul, der piber får smørelsen...... jo, eller også bliver det skiftet.

Det tro pokker.

USA og Japan gennemfører en minekrigsførelsesøvelse.

Det burde ikke overraske læseren af dette forum!

Jeg har fremsat den formodning, at B-52H Stratofortress egentlige opgave i vore dage er minelægning. Det er så bare tilfredsstillende at den analyse er blevet bekræftet af udviklingen.

Oplysningen er formentlig klassificeret ret højt; men fordi noget er "hemmeligt", så er det langt fra uudgrundeligt. Det er faktisk ikke svært:

1. Man skal bare se hvor B-52 flyver. Når den er så langt nede at man kan se den, så ......
2. Man kan se teorien bekræftet ved at se på hvilke våben man træner folk i: Hvis miners forankring kappes så kommer de op til overfladen - og så er den nemmeste måde at udskadeliggøre dem: Simpelt hen at skyde hul i dem. Billigt er det også. Det virker så næppe på alle typer miner; men de miner håndklædehoveder lægger - som ofteste vil en kort byge på nogle 100 meters afstand med en 35 mm kanon være rigeligt.
3. Miner er lige så farlige som de altid har været. Enhver admiral blegner ved tanken om at hans krigsskibe løber på miner.

Virker - heller - ikke.

At de gule skævøjede tror, at Biden vil være mere imødekommende må vist henvises til kontoret for vrangforestillinger.

Suga lader oven i købet en underordnet minister - for at gnide salt i såret - række tunge.

Til indernes udelte skadefryd.

Det vil godt nok være en omfattende operation, men det kan afgjort gøres - og det véd Kina også godt.

Det interessante er, at tanken om at sikre allierede rent faktisk frigør kampressourcer - og dermed besparelser - er noget vi kommer til at se på spektakulær vis i Østersøen. Jeg har svært ved at se en løsning på Tysklands sikkerheds- og infrastrukturproblem - uden Polen og de Baltiske Lande.

I sådanne tilfælde er det klogeste at forære allierede midlerne til at løse opgaven. Den skal lige fise ind på lystavlen i Tyskland og England - det kommer til at tage sin tid.

Fidusen er at det vil være billigere for USA at købe Typhoon end at sætte F-15 i masseproduktion igen. Ved større ordrer kan prisen også komme ned.

Der er også en finte til dansk forsvar: Nemlig, at effektiv indsættelse af styrker kræver, at man ikke tænker i snævre søværn/hær/flyvevåben strukturer.

Det kan da godt være, at der er bevaret en divisionel struktur i Riga; men problemet (for hæren) er at hele sikringen og forsyningen af den styrke fortrinsvis er en flyvevåben og flåde opgave.

Sagen er, at divisionen er ved at være en forældet hærformation:
Mange af de funktioner - så som logistik og vedligehold - lægges ud i brigaderne og der er ikke de store gevinster ved en divisionel centralisering dér - tværtimod: Divisionen bliver et omsvøbsdepartement.
Det skyldes dels den stærkt øgede ildkraft i brigaderne og den større spredning i opgaveløsningerne - der er ganske enkelt ikke de masser af WAPA enheder lige for næsen. Vi taler ikke 1. verdenskrig, hvor man i årevis stod og hamrede artillerigranater i hovedet på hinanden - og reelt ikke rørte sig ud af flækken.

Konsekvensen er, at den divisionelle kommando bliver en korps-stab, der også har koordinationen af sø(-transport) og luftsikring. Saddam Hussein fandt ud af hvor hjælpeløse divisioner er i dag - hvis de ikke er sikrede.
Den konsekvens, som hæren og navnlig FKO ikke er parat til at drage er: Der er ikke flere generalsudnævnelser til Livgardens fjollehoveder med tåbelige hatte.
Organisationen vil rette sig efter opgaven: F.eks. havde 6. PzGre en decideret ingeniør brigade, simpelt hen for at kunne komme frem og tilbage over Ejderen og trække sig op i Jylland - lukke døren og derefter foretage modangreb fra Sønderjylland. I 1. verdenskrig havde man minør divisioner.

Spørgsmålet er om trænet ikke bliver bataljoner knyttet direkte til "divisions" korpset, som en korpsressource.

Nu bliver Xi Ping Pong SUR.

MEGET tæt!

Der er et stort arbejde foran Japan, fordi deres forsvar er temmelig atrofieret. Men Japan er ca. 20 gange større end Danmark i befolkning.

Hvad angår Kina i denne sammenligning, så er en stor del af deres militær beregnet på nedkæmpning af interne oprør.

Der, hvor der mangler en del er i kommandostrukturen. Man kan kritisere amerikanerne for meget; men de har en kommandostruktur.
Hvad angår materiellet, så er det japanske ikke dårligt; men det er altså Kina, vi taler om. NOGET af det kinesiske materiel er udmærket - en stor del af det er ikke.
Det springende punkt er: Hvor godt er personellet i den kinesiske hær?