MQ-25 Stingray

Hvorfor ikke bruge dem som patruljeringsfly?

Lidt som en PBY Catalina i sin tid.

Det karakteristiske ved en patrulje mission er: Den tager meget lang tid - og der sker - INGENTING!

Fidusen er, at de skal opdage fjenden ved observation INDEN fjenden kan observere patruljeflyet. Det lader til, at det er det, man vil gøre. Sådan en flok droner skal man kun have en enkelt mand til at kontrollere.

Det er så karakteristisk, at den ikke har noget sideror - hvad skal den bruge det til? Når hangarskibet bjerger fly, så går de alligevel op mod vinden. En F-16 bruger kun sideroret ved start og landing. Spørgsmålet er om man også kan slippe af med højderoret og gøre det til en flyvende vinge?

Som Capt. Eric Brown sagde: Flyvende vinge er en formel, der er vanskelig at få helt rigtig. Det var en mand, der var værd at lytte til, hvis man ville overleve.

Men kan man slippe af med halen på flyet og besætning, så skulle der være ganske betydelige gevinster i form af rækkevidde og lasteevne.

Se det giver fornuft!

"Normalt" har et amerikansk hangarskib to eskadriller jagere: Én til eskorte af angrebsgruppen og én til luftforsvar af hangarskibet.

Her er problemet at den, der følges med angrebsgruppen vil løbe tør for brændsel, så den skal tankes - eller man må afsende endnu en Hawkeye til at møde den returnerende angrebsgruppe.

Uden at vide det, så går jeg ud fra, at det første man sender af sted er en Hawkeye, der giver radardækning til luftforsvaret på den anden side af nærluftforsvaret fra fregatter og destroyere. Når angrebsgruppen (formeret med jagereskorten) så når forbi luftforsvaret, så tager de Hawkeye med sig. Stingray afsendes som den sidste i angrebsgruppen, den når Hawkeye'en og tanker den (den er hurtigere end Hawkeye - ligesom resten af angrebsgruppen), så afsendes den anden Hawkeye til luftforsvaret, som når luftforsvarspositionen, når angrebsgruppen tager luftforsvars Hawkeye med sig.
Hangarskibet er nu klar til at bjerge luftforsvarsfly og afsende afløsere for luftforsvarsgruppen.

Det var netop den situation, der gik frygtelig galt for Nagumo ved Midway: Han anede ikke om han skulle afsende jagere til dækning af hangarskibene eller bjerge den returnerende angrebsgruppe. Den taktiske svaghed må ikke gentages.

Under den Kolde Krig blev problemet løst ved at have den skrækkelige Tomcat sendt langt ud foran angrebsgruppen og med langtrækkende missiler holde et fjendtligt angreb på afstand (hvor meget de egentlig havde ramt - det finder vi aldrig ud af).

Men anvendelse af Stingray til tankning af Hawkeye løser en prekært problem.

Det er noget, der skal bruges i forbindelse med de nye systemer for start og landing på hangarskibe.

Princippet er, at der skal sendes masser af tankere i luften og jagere/jagerbombere skal afsendes med begrænset brændsel - og tankes i luften.
Et af problemerne med damp drevne katapulter og ret beset også dæmpningen af landingskablerne er: For hver afsendelse, skal man vente på at damptrykket kommer op igen. Med liniær induKtion kommer kraften direkte fra generatoren opkoblet til reaktoren. Det betyder, at tempoet i afsendelserne kan sættes betydeligt op.
Når tankerne kommer ned, så er de tomme (næsten) og kan bjerges med lavere fart.

Det, der undrer er: De tal, jeg har set for droner på hangarskibe tyder på enorme mængder droner i luften ad gangen.

Det USAF gjorde i Vietnam var at sende Phantom af sted med minimum brændsel - og så tanke dem i luften.