Socialistisk Folkeparti: Kommunister og nazister!

Det virker ikke overbevisende. Man kunne, synes det, sagtens have truffet sine forholdsregler, selv om man ikke var sikker på, at advarslerne var rigtige. Hvis Winston Churchill, den britiske premierminister, havde ageret på samme måde, ville hans land formentlig have tabt krigen. I en lidt mindre målestok havde myndigheder i København også vanskeligt ved at tro på advarsler om en forestående besættelse af Danmark, indtil den fandt sted 9. april 1940.

Det mest rædselsvækkende – og vellykkede – ved Webers bog er, at den fortæller, hvor godt Stalins folk samarbejdede med Det Tredje Rige. Der var en ideologisk forskel – nazipartiet var bl.a. bygget op på et had til kommunisterne. I det praktiske var der imidlertid sjældent uenigheder. Ingen tålte modsigelse fra den almene befolkning, begge sider hadede jøder, og såvel Tyskland som Sovjetunionen ville udrydde Polen. Det var således lidt af et tilfælde, lader hun forstå, at det var russerne, der stod bag Katyn-massakren, mordet på op til 25.000 polske officerer, embedsmænd, intellektuelle og andre i 1940. Det kunne også have været tyskerne. Stalins efterretningschef Laurentius Beria foreslog først massehenrettelserne, efter at Tyskland havde afvist at tage imod polakkerne.

Aksel Larsen var i øvrigt loyal over for Sovjetunionen, indtil han efter opstanden i Ungarn forlod DKP og dannede Socialistisk Folkeparti (SF) i 1958. Fra omtrent dette tidspunkt og seks år frem blev han tillige meddeler for den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Men det er en anden historie.