Finskyttegevær
Side 1 af 1
Finskyttegevær
Har et fint eksempel på, at finskyttegeværet er blevet delingsstøttevåbnet.
Nu bliver pigerne gerne de bedste skytter, så man må give dem en trefod, for den VIL sparke. Man regner med en finskytteriffel skal kunne ramme på 800 m.
Personligt - men det er nok bare mig, så vil jeg give den en patron på 12,7 mm i stedet for 7,62 - ikke så meget for at få større virkning i målet (hvilket altid er rart - bare ikke for den, der bliver ramt); men for at få en mindre overflade og dermed luftmodstand. Så længe projektilet går supersonisk, så er vind etc. af mindre betydning. Det gør regnestykket for skytten af mindre betydning.
Principielt skal man glemme at ramme på over 1000 m. Det ér sket mange gange; men at regne med, at man kan uddanne tilstrækkeligt mange indenfor en rimelig tid? Det er ganske enkelt ikke realistisk.
En mundingshastighed på¨meget over 8-900 meter/sekund er nok realistisk - det vil begynde at afhænge af løbslængden.
Jeg kunne godt bruge 1 km, fordi en gruppe vil fylde noget, der minder om 400 m og finskytten skal dække - minimum 2 grupper i åbent terræn.
Det andet der bekymrer mig er sumpet og snedækket terræn.
Carden Loyd. De havde den fordel, at de ikke kostede noget. Kan man smadre sådanne ud billigt, så gør det ikke så meget, at de går i stykker - eller må efterlades.
Pointen er, at i sumpet terræn kan det være en fordel for infanteriet at kunne rykke frem i spredt orden med nogen hastighed og nogen beskyttelse. Det er så de færreste steder; men hvis køretøjet ikke koster noget, så hvorfor ikke?
Man skal have trykket ned under hvad en fladfodet infanterist har for, at det nytter noget; men
Der er ikke tale om en "tank"; men i forhold til at skulle rykke frem i spredt orden - uden beskyttelse og 5 km/timen?
Nu bliver pigerne gerne de bedste skytter, så man må give dem en trefod, for den VIL sparke. Man regner med en finskytteriffel skal kunne ramme på 800 m.
Personligt - men det er nok bare mig, så vil jeg give den en patron på 12,7 mm i stedet for 7,62 - ikke så meget for at få større virkning i målet (hvilket altid er rart - bare ikke for den, der bliver ramt); men for at få en mindre overflade og dermed luftmodstand. Så længe projektilet går supersonisk, så er vind etc. af mindre betydning. Det gør regnestykket for skytten af mindre betydning.
Principielt skal man glemme at ramme på over 1000 m. Det ér sket mange gange; men at regne med, at man kan uddanne tilstrækkeligt mange indenfor en rimelig tid? Det er ganske enkelt ikke realistisk.
En mundingshastighed på¨meget over 8-900 meter/sekund er nok realistisk - det vil begynde at afhænge af løbslængden.
Jeg kunne godt bruge 1 km, fordi en gruppe vil fylde noget, der minder om 400 m og finskytten skal dække - minimum 2 grupper i åbent terræn.
Det andet der bekymrer mig er sumpet og snedækket terræn.
Carden Loyd. De havde den fordel, at de ikke kostede noget. Kan man smadre sådanne ud billigt, så gør det ikke så meget, at de går i stykker - eller må efterlades.
Pointen er, at i sumpet terræn kan det være en fordel for infanteriet at kunne rykke frem i spredt orden med nogen hastighed og nogen beskyttelse. Det er så de færreste steder; men hvis køretøjet ikke koster noget, så hvorfor ikke?
Man skal have trykket ned under hvad en fladfodet infanterist har for, at det nytter noget; men
- hvis man laver dem af aluminium som pansring.
- gør bælterne bredere og af "plastik" - så skulle de kunne afflæskes. Vejhastigheden bliver ikke stor - hvilket heller ikke gør noget.
- Kan man få en moderne (Carden Loyd havde en Ford T - motor) motor i lille størrelse, som er let?
- Hvis idéen ikke er noget, så har den ikke kostet det store at prøve den.
Der er ikke tale om en "tank"; men i forhold til at skulle rykke frem i spredt orden - uden beskyttelse og 5 km/timen?
Thomas- Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum