De dansk vestindiske øer?

Der er nogle ting, jeg har lagt mærke til:

• De Dansk Vestindiske øer har i dag en befolkning på størrelse med Esbjergs.
  
• Under orkanen i Puerto Rico spurgte Lars Løkke: Er der noget vi kan gøre for at hjælpe?
  Det var der naturligvis ikke: Trump skulle nok sørge for, at ulykken udviklede sig til en katastrofe.
  
• Charlotte Amalie er den bedste naturlige havn i hele Karibien.
  
• Interessesen for de Dansk Vestindiske Øer forsvandt, da man sparede transporten af sukker ved at gro sukkerroer på Lolland.
  Det berører imidlertid ikke den omstændighed, at sukkerrør har et hektarudbytte, der er betydeligt højere end roer.
  
• Jeg véd ikke, hvad der egentlig står i den traktat af 1917 - om der er aftalt en tilbagekøbspris i guld. Med det kommende kollaps af guldprisen, skulle det så være til at overkomme.
  Det gælder så også pantsætningen af Orkney og Shetland.
• Charlotte Amalie var engang Danmarks næststørste by.
  
• Der er et temmelig stort raffinaderi på St. Croix - det ligger godt nok stille; men skulle vel være til at få gang i med begrænsede investeringer.
  
• Der sker underlige ting på produkttankermarkedet for øjeblikket med, at Norden bliver konsolideret med andre plimsollere.
  
• APM er ved at have manøvreret sig i position til en fornyet ekspansion - uden Danske Bank.
  
• Mexico kan jo ikke være tilfreds med de priser, de opnår for deres olie i USA: Det var Canada ikke!
  

Om der sker noget i den forbindelse? Aner det ikke!

Nu siger Løkke ikke ret meget - og intet tilfældigt.

Spørgsmålet om Danmark kunne være behjælpelig ved orkanen i Karibien...... hmmm...

Tja... det kunne jo dukke op, hvis Trump i sin korrupte koma skulle finde ud af at forære Krim til russerne.....

Det amerikanske civilforsvar kan jo ikke siges at have imponeret på noget tidspunkt. At Katrina udviklede sig fra en ulykke til en katastrofe af ren og skær inkompetence er der næppe nogen, der vil bestride i dag.

Om man så har draget den rette lære af det? Øh.... nej, ikke rigtigt.

Ikke at det danske civilforsvar var noget bevendt - rent faktisk går alle vurderinger på, at de i en given situation ville være mere i vejen end noget som helst andet.

Mercy-klassen er som udgangspunkt fornuftig nok: Idéen er et redningsskib på hver kyst. Men deres fortid som tankskibe fornægter sig ikke - de er store, klodsede og har ingen fart.

On September 29, 2017, the ship set sail for Puerto Rico to bring assistance to the island after Hurricane Maria had hit it nine days earlier. She arrived the evening of October 3, 2017. While in San Juan, Comfort will host a summit with key stakeholders to synchronize efforts for the ship’s mission throughout the area. The ship's 800 personnel received an average total of 36 patients a day, including a daily average of six inpatients, at a cost of $180,000 a day. Over its 53-day deployment, her 250 hospital beds treated 290 inpatients and 1,625 outpatients. On November 15, the ship disembarked, saying she would return after restocking at sea. On November 17, she was instead ordered home.

Det kunstneriske indtryk efterlader også en del at ønske:

1. Da den orkan - efter grundige forberedelser (fra orkanens side) - ramte, så befandt prammen sig på den forkerte side af Panama-kanalen.
2. En aktiveringstid på 5 dage. Man havde masser af varsel, så det burde ikke have været en faktor - det var det imidlertid.
3. Da man så ankommer er det første man gør: Afholder en konference!
   Så meget for planlægning og rekognoscering.....
4. Skal vi sige: Behandlingsfaciliteterne var lissom lidt overdimentionerede. Det var udmærket, at de var der; men de har nok mere gået i vejen for sig selv.
   Et redningskib baseret på en Absalon-klasse kunne nok for 1/10 af personalet have præsteret det samme.
   Det skal så ikke afholde os fra at lære af andres ulykker og fejltagelser. Det sværeste er faktisk at holde det dumme grin af fjæset.
5. Man kunne have brugt tiden fornuftigt og rekognosceret undervejs med helikopterne - eller evt. have tændt for fjernsynet.
   Der er tilskadekomne - javel, det ved vi godt - men der skal også bruges tungt grej til at rydde op - og bare komme frem. Det var nok en melding, der ville være på sin plads, så det andet skib i Absalon-klassen kunne laste ingeniørmateriel og et kompagni ingeniører. Jeg mener: Maskinmesteren kan klare meget; men...

Lad os sige det på den måde: Resultatet (for så vidt, som der var et resultat) står ikke mål med omkostningerne.