Staten vælger udenlandske værfter.
Side 1 af 1
Staten vælger udenlandske værfter.
Ja, selvfølgelig gør de da det.
Thomas- Antal indlæg : 34595
Join date : 27/10/08
Som jeg husker tallene:
Så er kun 30 af kontraktsummen arbejde på værfterne. Resten er underleverandører. Som sådan betyder det arbejdspladser for så vidt som de danske underleverandører er konkurrencedygtige.
Karstensens er mestre i at ombygge og tilpasse - det kan de tjene penge på. F.eks. er skrogene til Knud Rasmussen-klassen bygget i Polen. Resten er aptering mm. som man kan foretage i Skagen.
Sagen er jo, at værfterne i lige så høj grad vælger de bedste og billigste underleverandører. Det giver så undertiden nogle mærkelige resultater: Når man prispresset går med til at bruge støbejernspumper til havvand, så ruster skidtet som ind i helvede - og man skal alligevel efter et par år skifte til bronze - samme pumpe, bare i bronze.
Man ville så aldrig vælge støbejern til brændstofpumpe - benzin fise lige ud af pumpen - støbejern er nemlig porøst.
Hvad skal man med mindre værfter? Tja... de kunne evt. være underleverandører og byde ind på det. Fidusen for et værft er at komme på "Makers-list" - det er de underleverandører, som kontraherende værft må bede om tilbud fra.
I "Gamle Dage" lavede værfterne alt selv - hvilket efterhånden fik en ende, når der var underleverandører, der f.eks. var bedre til at levere propeller. Mærsk propeller er lavet på Baltiskaya Zavod i Rusland - ingen andre kunne levere dem i den størrelse. Det er så ændret med MMM-klassen, der bruger flere propeller, hvorfor, der ikke er den samme efterspørgsel efter det russiske værft.
Jeg kunne have lyst til at sige til Jenny N. Braat: Lille stupide Puttegås! Det hedder konkurrence! Den der ikke rationaliserer ryger ud.
Det er jo ikke fordi, der mangler værftskapacitet på verdensplan. Søværnet er altså - omsider - kommet væk fra orlogsværftet. Da man i sin tid byggede skibe til søværnet, så destruerede man tegningerne bagefter for at den onde fjende i Stockholm eller London ikke kunne vedligeholde dem. Det var sådan set smart nok; men det gjorde, at man blev afhængig af værfterne og deres håndværkere.
Som Hesselberg forklarer: Den hopper vi ikke på igen.
Hendes ævl om det spanske værft. Det var et værft, der aldrig skulle have været prækvalificeret.
Karstensens er mestre i at ombygge og tilpasse - det kan de tjene penge på. F.eks. er skrogene til Knud Rasmussen-klassen bygget i Polen. Resten er aptering mm. som man kan foretage i Skagen.
Sagen er jo, at værfterne i lige så høj grad vælger de bedste og billigste underleverandører. Det giver så undertiden nogle mærkelige resultater: Når man prispresset går med til at bruge støbejernspumper til havvand, så ruster skidtet som ind i helvede - og man skal alligevel efter et par år skifte til bronze - samme pumpe, bare i bronze.
Man ville så aldrig vælge støbejern til brændstofpumpe - benzin fise lige ud af pumpen - støbejern er nemlig porøst.
Hvad skal man med mindre værfter? Tja... de kunne evt. være underleverandører og byde ind på det. Fidusen for et værft er at komme på "Makers-list" - det er de underleverandører, som kontraherende værft må bede om tilbud fra.
I "Gamle Dage" lavede værfterne alt selv - hvilket efterhånden fik en ende, når der var underleverandører, der f.eks. var bedre til at levere propeller. Mærsk propeller er lavet på Baltiskaya Zavod i Rusland - ingen andre kunne levere dem i den størrelse. Det er så ændret med MMM-klassen, der bruger flere propeller, hvorfor, der ikke er den samme efterspørgsel efter det russiske værft.
Jeg kunne have lyst til at sige til Jenny N. Braat: Lille stupide Puttegås! Det hedder konkurrence! Den der ikke rationaliserer ryger ud.
Det er jo ikke fordi, der mangler værftskapacitet på verdensplan. Søværnet er altså - omsider - kommet væk fra orlogsværftet. Da man i sin tid byggede skibe til søværnet, så destruerede man tegningerne bagefter for at den onde fjende i Stockholm eller London ikke kunne vedligeholde dem. Det var sådan set smart nok; men det gjorde, at man blev afhængig af værfterne og deres håndværkere.
Som Hesselberg forklarer: Den hopper vi ikke på igen.
Hendes ævl om det spanske værft. Det var et værft, der aldrig skulle have været prækvalificeret.
Thomas- Antal indlæg : 34595
Join date : 27/10/08
Lignende emner
» Danske værfter klarer sig udmærket.
» Udenlandske investeringer.
» For mange danskere vælger et-årige FlexLån®
» Canada vælger britisk type 26 fregat
» Køb af udenlandske statsobligationer
» Udenlandske investeringer.
» For mange danskere vælger et-årige FlexLån®
» Canada vælger britisk type 26 fregat
» Køb af udenlandske statsobligationer
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum