De lette tropper!

Jeg tager udgangspunkt i de tanker, jeg fremsatte for - uha, 20-25 år siden - hvor der endnu engang var en forsvarskommission (her: Efter den kolde krig).

Her gik jeg ind for, at man opstillede danske tropper indenfor: Svære, mellem, lette og luftbårne. Det, der var væsentligt for mig var, at da man ikke kendte til fremtidens fjende, så måtte man forberede sig på lidt af hvert.

Kategori	Typisk køretøjsvægt/tons
Svær	60
Mellem	30
Let	10
Luftbåren	5

Der er altid en afvejning af operativ bevægelighed og vægt. Jo lettere tropper, jo større er den operative bevæglighed - og jo mindre den taktiske. Luftlandsatte tropper er lynhurtigt fremme og i stilling; men de har store problemer med at komme fra stillingen uden anden assistance. Tilsvarende: Når en Leopard 2 kommer vraltende, så er den meget svær at diskutere med.

Det, der er afgørende var, at man fik samvirkenet mellem infanteri, artilleri og rytteri - ud fra den betragtning, at det taktiske problem er, at disse våbenarter supplerer hinanden og i en given situation dækker hinandens svagheder. De lette tropper har deres begrænsninger; men er til gengæld til at holde forsynede.

Det er - mht. lette tropper - nu også ved at blive en realitet.
Løsningen bliver så en noget anden end den jeg havde forestillet mig - det var på daværende tidspunkt muligt at eksemplificere ved at bruge den serie af lette panserkøretøjer som Alvis havde produceret til den britiske hær. Her var man jo også stødt på problemet om de skulle på bælte eller hjul. Svaret afhænger her helt af spørgsmålet: Hvilket terræn taler vi om?

Da netop det spørgsmål var det afgørende. Derfor gik jeg ind for: Begge dele! Dvs. man havde materiel til både og - og måtte så hellere krydstræne personellet til begge dele. Det ud fra en betragtning om, at uaktuelle depotvåben formentlig kunne anskaffes til en hæderlig pris.

---

Nu lader svaret til at fremkomme således:
Danmark kan stille med en kampgruppe på hjul. Dvs. Øgler! Nu vejer en Eagle 4-5 stykker stort set det samme som en Alvis Scorpion. Ca. 8 tons. Nu ved jeg så ikke om Øglen kan gå i en Hercules; men det går jeg af bekvemmelighedshensyn ud fra i det følgende: Der kunne fragtes 2 Scorpion i en Hercules.

Det løser så ikke problemet omkring, hvad man gør i tilfælde, hvor terræn og andre forhold begunstiger bælter frem for hjul.
Her lader det så til, at Norge har løsningen med deres Hägglund Bandvang i 200 serien. De skulle også kunne løftes med Hercules.
Det er så nok meget fornuftigt, at gå sammen med nordmændene om fuldtids at kunne stille med en kampgruppe af bataljonsstørrelse.

Tanken er, at fjenden så planlægningsmæssigt skal opbygge en styrke af brigadestørrelse - som man så skal holde skjult - for at kunne nedkæmpe en sådan let kampgruppe. Jo større enhed man skal angribe med, jo længere tid tager den at få samlet - skønt når det drejer sig om noget, der kun skal nedkæmpe begrænset modstand, så forholder tingene sig noget lettere.
Det er jo netop fidusen ved den store operative mobilitet af lette tropper: De kan - hvis den politiske vilje er til stede - klare sig med et meget kort varsel. Helle Thorning viste, at den politiske vilje og beslutsomhed er til stede, da hun fremrykkede udstationeringen af F-16 til Estland med 3 uger.

---

Vi skal heller ikke overse, at Danmark og Norge til sammen har en respektabel Hercules eskadrille på 8 fly. De kan så tage en bataljon på et par løft. Det bliver naturligvis nogle flere køretøjer, hvis de skal flintre alt for meget rundt. Men det kan klares, så vi taler en kampgruppe. Fidusen ved det hele er, at det koster ikke noget videre.
Det gør så også Breedlove's bemærkning om, at Danmark ikke har den fornødne masse, noget til skamme. En velbalanceret kampgruppe af let tropper er ikke noget man bare lige fejer til side: Fordi den vil være dér, hvor fjenden har de største problemer med at bevæge sig.
Det var det, der viste sig under Ardenneroffensiven, hvor tyskerne godt nok kunne komme igennem med 60 tons tunge Tiger kampvogne; men de kunne sgu ikke komme derfra - om ikke andet så fordi kampvognene løb tør for benzin. Rent faktisk måtte de surt sammenpugede reserver af tysk panser efterlades og sprænges.
Det er sådanne desparate krampetrækninger, der Ruslands situation taget i betragtning, er meget sandsynlige.
Det betyder ikke, at vi kan undvære amerikanerne; men det betyder, at man køber tid til, at USA kan få lettet røven. Det betyder, at russerne får tid til et rask lille militærkup i Moskva. Det betyder, at der bliver tid til "diplomati", hvor man på passende vis kan gøre russerne klar over konsekvenserne af deres dårligt gennemtænke temperamentsudbrud.

---

Jeg er nu ikke helt klar til at opgive Alvis Scorpion serie. Der er nemlig en udmærket 76 mm Royal Ordnance L23A1 kanon. Når en Scorpion kunne håndtere rekylkræfterne, så skulle en Øgle også kunne - men hvordan dækkene har det bagefter er så for mig et uafklaret punkt.
Det andet problem er: Kan man få tilstrækkelig med ammunition til den? Og til hvilken pris? Tilstanden af ammunitionen kan man afprøve på skydeterræn. Den effektive rækkevidde er 2 km., hvilket er over det, man kan regne med at ramme på. 1200 m. er i praksis flot.
Det trænger så ikke igennem noget videre panser; men.... hvor sandsynligt er det nu lige, at en 40 tons kampvogn vader gennem en sump eller 2 meter snedriver? For ikke at tale om en ganske almindelig skovsti? Nej, vel?

Om det kan svare sig? Det ved jeg ikke.
Men der skulle være rigeligt med ammunition på depoter underlige steder - den er så tilbage fra den kolde krigs tid og tilstanden vil afhænge meget af, hvordan den har været opbevaret. Det kan godt være, at det er bedre at gå direkte til maskinkanoner som Bushmaster. Ved det ikke.

Det, der ligger i det hele er jo, at den danske hær får en kapacitet i løbet af forsvarsforligsperioden på:

Kategori	Kampgrupper
Svær	1 brigade + 1 bataljon
Mellem	1 brigade? + 1 bataljon?
Let	1 bataljon
Luftbåren	1 bataljon
I alt	2 brigader + 4 bataljoner

Den mellemsvære vil man formentlig bygge op gradvis så man starter med kampgrupper af bataljonsstørrelse - for så at ende med en fuld brigade og en fuld bataljon.

Det er fint nok at tage pippet fra landsforrædere, som man véd sidder i Forsvarsudvalget.

Problemet er, at der for at gøre vildledningen troværdig, så bliver man altså nødt til at slippe væsentlige oplysninger ud mellem sidebenene:

at Forsvaret har en helikopter på højt beredskab dedikeret til Politiets Aktionsstyrke.

Det jeg bare hæfter mig ved er, at det betyder opbygning af flyvetimer til en helikoptereskadrille med Lynx og TOW. Om man gør det? Det aner jeg ikke, men det er bare noget, jeg kom til at tænke på.
Vi ser også, at man bygger flyvetimer op på den Flyvende Hjemmeværnsenheds Islander....
Det er formentlig et spørgsmål om at opgradere piloter til transportfly - dvs. flermotores fly. Det er i hvert fald den tanke, jeg får.

Hverken Fennec eller Islander koster noget videre i drift. Samtidig sender man så ikke folk i krig med utilstrækkelig uddannelse og træning.
Jeg skal minde om, at tabet af fly (nogle af dem så billige træningsfly) under uddannelsen var lige så store som under kamp! Der var så også ret massive tab af pilotaspiranter.....

Det kan man så mene om, hvad man vil.

På mange måder er Vermont den stat, der minder mest om Danmark.

Hmmm... en typisk øvelse, der går ud på at efterprøve kapaciteten på sekundære fremrykkeveje.
Hmm.... men er røvkedelig, så den kan springes over uden forståelsen forringes.

Det er ret så afgørende, hvis lette eller medium skal kunne komme frem inden 48 timer.

Samtidig skal den fremrykkevej sikres.

En ting er, hvad tabellerne i generalstabenes bibliotek angiver: Virkeligheden kan være en ganske anden.

De er ikke fatsvage; de skal bare hjælpes!

De har så småt fattet, at man ved at benytte det sekundære (og ret så sikre) vejnet i Europa kan få lette tropper meget hurtigt frem - uden at forårsage trafikpropper på motorvejen.

Det er naturligvis ikke HMMVEE's, der skal bruges i en skarp situation. Det bliver L-ATV.

Standard U.S. military M-designators are applied base vehicle platforms when outfitted to a specific Mission Package Configuration. These currently are:

M1278 Heavy Guns Carrier - General Purpose (JLTV-GP) base vehicle platform in Heavy Guns Carrier Mission Package Configuration
M1279 Utility - Utility (JLTV-UTL) base vehicle platform in Utility Mission Package Configuration
M1280 General Purpose - General Purpose (JLTV-GP) base vehicle platform in General Purpose Mission Package Configuration
M1281 Close Combat Weapons Carrier - Close Combat Weapons Carrier (JLTV-CCWC) base vehicle platform in Close Combat Weapons Carrier Mission Package Configuration

Fidusen er jo, at i kuperet terræn, så er der enten frit skud langt - eller slet ikke. Det bedste panser er - som bekendt - en klippevæg.

Problemet med HMMVV er, at den ikke har megen beskyttelse - specielt ikke mod miner. Kommer et let køretøj ud for en kampvogn, så har den det dårligt. Sagen er bare: Hvordan vil fjenden få sine kampvogne rundt på de veje? Op ad bakke?

Det er jo altid et problem med ingeniørmateriel, det er ikke til at få frem i tide.

Det er afgørende for de lette tropper, at de kan grave sig ned i forberedte stillinger og det er lidt for primitivt at forvente, at enkeltmand med feltspader kan klare det på en rimelig tid. De skal jo også sløre stilling og deres køretøj.

Med den vægt kan den transporteres med Hercules. Fidusen er, at når man er færdig med at bruge den, så skal den pilles fra kampgruppen og fysisk fjernes.
Det er så også fint, at den kan holde trit med lastbilerne, hvilket han gør et stort nummer ud af at sige, at han vil skide på hastighedsgrænserne.

Ret beset så har den dims ikke kostet det store.

Et par køretøjer (lette?) faldt i baghold længst mod vest.

Formentlig køretøjer svarende til "Øgler"

Pointen er imidlertid, at selvom køretøjerne gik tabt, så blev personellet reddet.
Bagholdet - ét eller andet sted - var til at forudse; men så véd vi det. Man kører frem indtil man støder på modstand. Støder man ikke på modstand, så er det tunge materiel bedre anvendt andet sted - og vi kan få en begrænsning, der skal sikres.