Sabine Meyer!

Jeg kan ikke stå for den klarinet!

At dirigenten så står og hopper som en noget umotiveret tilhører gør ikke noget: Der er fuld kontrol over sagerne med koncertmesteren, der har fuldt styr på orkestret. Hun ignorerer dirigenten og henvender sig kun til 1. violin.

Nu er repertoiret for klarinetter ikke stort; men godt.

Den er så interessant, fordi den viser, at både Johann og Anton Stadler spillede bassethorn.

Med Sabine Meyer! Ingen andre.

Der er få andre, der som Sabine Meyer kan vise, HVOR meget Mozart arbejdede for at få klarinetten frem og fylde hullet i træblæserne.
Strygekvartetten er typisk Mozart. Som violinist vidste han alt om, hvordan den maskine virkede. (Vi ved, at han spillede sammen med Haydn - på bratch). En strygekvartet er et hensigtsmæssigt valg, fordi den har den fulde tassitura uden at larme og overdøve klarinetten i piano.

Thomas skrev:Med Sabine Meyer! Ingen andre.

Der er få andre, der som Sabine Meyer kan vise, HVOR meget Mozart arbejdede for at få klarinetten frem og fylde hullet i træblæserne.
Strygekvartetten er typisk Mozart. Som violinist vidste han alt om, hvordan den maskine virkede. (Vi ved, at han spillede sammen med Haydn - på bratch). En strygekvartet er et hensigtsmæssigt valg, fordi den har den fulde tassitura uden at larme og overdøve klarinetten i piano.

Det interessante er, at den oprindelig er skrevet for basset klarinet, der er noget dybere; men i dag kan man godt spille den på en sopranklarinet (og slipper antageligt for et ækelt registerskift). Den er skrevet til Anton Stadtler - og Mozart havde sine skænderier med Stadtler: "Har de ikke den tone på Deres instrument?" "Nå... så FIND DEN!"

Vi kan også høre, hvor meget hold Mozart havde på oboen 12 år før i Obokoncert i C-dur KV314! Her er der jo ikke rigtigt noget at komme efter og orkestret er hovedsagligt strygere. Der skal en del til at få oboen til at lyde piano.

Nu døde Mozart inden han var kommet helt så langt med klarinetten; men fik skrevet KV622 (klarinetkoncert i A-dur) rimelig kort før sin død. Problemet er bare, at ingen rigtig har kunnet skrive noget bedre. Kvintetten er - typisk nok - også skrevet i A-dur. Det er formentlig en begrænsning i klarinetist og hans instrument?

Klarinetter er sindsygt følsomme hvad angår toneart. De fleste professionelle klarinetister har både en Bb og en A klarinet med på arbejde i samme instrument mappe. Uden at vide det, så formoder jeg, at det skyldes registerskiftet, hvor klarinetten går i overblæst forte fra underblæst piano - og partituret som sådan er FORKERT. Nu retter man ikke på Mozart - sådan uden videre.

Jeg har fået 9 upvotes på facebook siden: La Bartoli.
Cecilia's fan-side.
Herunder en pæn håndfuld, af folk, hvis sprog jeg hverken taler, læser eller skriver.