Joachim B. Olsen til fattige danskere: Det er selvforskyldt

Nu var jeg nødt til at blande mig. Læser tit med her på sidelinjen på forummet, da jeg er meget interesseret i økonomi.

Er sygemeldt, og er faldet for 52 uge grænsen, så nu er jeg enlig på kontanthjælp.
Havde formue på 50.000 der skulle bruges på mad, og husleje, selv om jeg er sygemeldt, og ikke arbejdsløs.

Får nu ca 7500 kr udbetalt i kontanthjælp, efter alle faste regninger er der 3500 tilbage..... MEEN, så koster min medicin lige en ca 800 pr måned, så lever for 2700 kr som er til mad, tøj, og hvad man nu bruger.... men der er jo ikke råd til andet end mad.

Går ting i stykker i min husholdning, må jeg tigge ved familie, da min formue jo blev brugt til mad og husleje, før jeg kunne få kontanthjælpen....

Har arbejdet før jeg blev syg, lige som alle andre, og var et slag til ansigtet at kommunen behandler mig som en kontanthjælpsmodtager.

Mener folk stadig kontanthjælpsloftet er for højt, så prøv at leve for 2700 kr i måneden i over et år. Vel og mærke uden en reserveopsparing til dårlige tider. Det er umuligt.... bare ens sko går i stykker, så skal man undvære mad den sidste uges tid. en ny jakke, nye bukser... ja basale ting, det er ikke noget jeg køber længere, men får lidt til jul håber jeg.

Håber det her gir lidt indsigt i hvordan nogle folk lever. husk ,mange danskere er parkeret lige som mig, på kontanthjælp, selv om de er syge og burde få en anden sats.

Havde jeg valget, arbejdede jeg med glæde 40-50 timer i ugen, hvis jeg kunne.

jpeg:
Der er mange muligheder for tilskud til medicin:

Generelt tilskud: Det får alle automatisk, når de køber medicin.
http://www.apoteket.dk/LoveOgRegler/Medicintilskud/Generelle%20tilskud/Sygesikringens%20regler%20om%20medicintilskud.aspx

Alt over 3045 kr. giver 85 % tilskud.

Individuelt tilskud: Kronikertilskud: Din praktiserende læge skal søge om det.
http://www.apoteket.dk/LoveOgRegler/Sygesikring/Kronikere/Tilskud%20til%20kronikere.aspx

Et kronikertilskud betyder, at du får 100 % tilskud til den del af dine samlede årlige udgifter til tilskudsberettiget medicin, der i tilskudspriser overstiger 16.436 kr. (henholdsvis 20.260 kr.). Du kan dermed højst få en egenbetaling på 3.555 kr. om året, forudsat at du altid køber den billigste medicin blandt tilsvarende produkter.

Medicinkort: Spørg din sagsbehandler. Afhænger af din økonomi.
Du kunne gå ind under kategorien: Økonomisk vanskeligt stillede patienter.

http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/mine-rettigheder/lovgivning/tilskud-til-medicin/sociale-tilskud/

Som du ser er der rigtig mange love og regler der sikrer, at man får stort tilskud eller HELT GRATIS medicin, hvis ens årlige regning er høj eller hvis man er økonomisk vanskeligt stillet.

Håber, at jeg har hjulpet dig til at spare ca. 5-6.000 kr. årligt, så din egenbetaling højst bliver 3555 kr. årligt, dvs. 296 kr. pr. måned.

jpeg skrev:Nu var jeg nødt til at blande mig. Læser tit med her på sidelinjen på forummet, da jeg er meget interesseret i økonomi.

Er sygemeldt, og er faldet for 52 uge grænsen, så nu er jeg enlig på kontanthjælp.
Havde formue på 50.000 der skulle bruges på mad, og husleje, selv om jeg er sygemeldt, og ikke arbejdsløs.

Får nu ca 7500 kr udbetalt i kontanthjælp, efter alle faste regninger er der 3500 tilbage..... MEEN, så koster min medicin lige en ca 800 pr måned, så lever for 2700 kr som er til mad, tøj, og hvad man nu bruger.... men der er jo ikke råd til andet end mad.

Går ting i stykker i min husholdning, må jeg tigge ved familie, da min formue jo blev brugt til mad og husleje, før jeg kunne få kontanthjælpen....

Har arbejdet før jeg blev syg, lige som alle andre, og var et slag til ansigtet at kommunen behandler mig som en kontanthjælpsmodtager.

Mener folk stadig kontanthjælpsloftet er for højt, så prøv at leve for 2700 kr i måneden i over et år. Vel og mærke uden en reserveopsparing til dårlige tider. Det er umuligt.... bare ens sko går i stykker, så skal man undvære mad den sidste uges tid. en ny jakke, nye bukser... ja basale ting, det er ikke noget jeg køber længere, men får lidt til jul håber jeg.

Håber det her gir lidt indsigt i hvordan nogle folk lever. husk ,mange danskere er parkeret lige som mig, på kontanthjælp, selv om de er syge og burde få en anden sats.

Havde jeg valget, arbejdede jeg med glæde 40-50 timer i ugen, hvis jeg kunne.

Uenig, har selv i mange perioder levet for den slags beløb og klarer mig aldeles fint. MED storrygning
¨
Et pår nye bukser kan du få for 100 eller 50 kr. HM. hvis man er lidt heldig i en genbrug har du et par nye bukser til 800 kr til 50 fordi en eller anden købte 1 nummer for stort og ikke gider bytte dem.

Går ting i stykker i min husholdning? Come on, Hvad for ting er det du dør af hvis der mangler? Dit vaffeljern?

Jeg blev træt af min computer for nylig. Skrev bare pp min facebook om nogen havde en gammel bærbar liggende de ikke brugte > ny gratis computer.

Du kan få stort set alt gratis fordi folk har sindsygt mange ting liggende.

Mener jeg kan tillade mig den tone, for har levet størstedelen af mit liv på det niveau selvvalgt. De perioder jeg arbejder hober jeg bare penge op fordi jeg ikke ved hvad jeg skal bruge dem på. Jeg ku selvfælgelig gå på casino eller stripbarer eller sådan noget for sjov, det sir mig bare ikke rigtigt noget.

Anyway, jeg mener det noveau du er på nu er helt fint, og alt over det er unødvendig brænden af af MINE skattekroner. Ville gerne arbejde endnu mindre end det minimum jeg gør nu.

Man kan vist roligt sige at Özlem Cekic (SF) har lavet en bommert af de helt store, og den bliver uhyre svær at få rystet af igen.
Når jeg tænker på hvor meget man selv knokler hele året...jovel stadig med nogle flere lønkroner i baglommen end Carina, men med snurrende fingre, knirkende og stive knæ, og et blodtryk som kan drive en damptubine, og stadig kan passe et job der sjældent er under 40 timer pr uge, foruden transport-tid. så må jeg indrømme at jeg blev foraget over piveriet, for slet ikke at nævne frustration over at man skal sponsere en andens stor-rygning via MINE skatteindbetalinger.
Jeg syntes i øvrigt ikke jeg har hverken TID eller råd til at ryge.

Jeg må også hellere krybe til korset og medgive at Regeringen i den grad har fejlet i sin opstart.....faktisk i historiske dimensioner. puha.....så fik jeg det fra mine skuldre, selvom jeg er/var socialdemokratisk stemme.

Jeg er glad for, at du kan se problemet Gorrion.
Det der er problemet er, at nogle politikere, selv når de bliver konfronteret med budgetter fra den virkelige verden, ikke har en KINA-mands forstand på almindelige menneskers økonomi og i særdeleshed indsigt i de love der allerede er.

Det er meget nemt at høste stemmer, når man som en anden Helikopter-Ben spreder danske kroner ud med spredehagl på alle der ikke arbejder.
Der er tonsvis af love, der giver tilskud her og der, men der mangler i den grad indsigt i, hvem det er der er de virkelige fattige, og hvordan folk der ikke er berettiget til alle disse ydelser og almennyttige boliger klarer sig.

jpeg skrev:Nu var jeg nødt til at blande mig. Læser tit med her på sidelinjen på forummet, da jeg er meget interesseret i økonomi.

Er sygemeldt, og er faldet for 52 uge grænsen, så nu er jeg enlig på kontanthjælp.
Havde formue på 50.000 der skulle bruges på mad, og husleje, selv om jeg er sygemeldt, og ikke arbejdsløs.

Får nu ca 7500 kr udbetalt i kontanthjælp, efter alle faste regninger er der 3500 tilbage..... MEEN, så koster min medicin lige en ca 800 pr måned, så lever for 2700 kr som er til mad, tøj, og hvad man nu bruger.... men der er jo ikke råd til andet end mad.

Går ting i stykker i min husholdning, må jeg tigge ved familie, da min formue jo blev brugt til mad og husleje, før jeg kunne få kontanthjælpen....

Har arbejdet før jeg blev syg, lige som alle andre, og var et slag til ansigtet at kommunen behandler mig som en kontanthjælpsmodtager.

Mener folk stadig kontanthjælpsloftet er for højt, så prøv at leve for 2700 kr i måneden i over et år. Vel og mærke uden en reserveopsparing til dårlige tider. Det er umuligt.... bare ens sko går i stykker, så skal man undvære mad den sidste uges tid. en ny jakke, nye bukser... ja basale ting, det er ikke noget jeg køber længere, men får lidt til jul håber jeg.

Håber det her gir lidt indsigt i hvordan nogle folk lever. husk ,mange danskere er parkeret lige som mig, på kontanthjælp, selv om de er syge og burde få en anden sats.

Havde jeg valget, arbejdede jeg med glæde 40-50 timer i ugen, hvis jeg kunne.

Tak for dit indlæg.

Som jeg ser det er der to problemer:

1) Hele konceptet omkring hvem, der er "fattige" / nødlidende og i hvor høj grad er problematisk.
Man diskuterer ud fra et forældet paradigme, der blev opstillet af venstefløjen sådan cirka midt i 1960'erne.
Her skal en socialreform til af KK Steinke typen.
Det var jo ikke sådan, at der ikke var socialhjælp inden Steinke; men det var som det nuværende system - lap på lap på lap. Det kan man gøre en vis tid; men så går det i stigende omfang galt.
Som doctor viser, så er der rimelig hjælp at få; men det kræver et rimelig stort arbejde og specialindsigt.
Jeg sad for en del år siden i kupé med en to-tre skizofrene - ingen hemmeligheder der (alene irritationen over præparatnavne - dengang kunne jeg dem - gav et godt overblik).
Nu er det sådan, at fordi man har knald i låget, så er man ikke nødvendigvis dum! (det har reddet mig en del gange).
Men i løbet af turen afslørede disse gutter et indgående kendskab til lovgivningen, der overgik den, jeg har set hos socialrådgivere.

Nu er det ikke nødvendigt at være sindssyg for at have overblik over sociallovgivningen; men: NAJJJ, hvor det HJÆLPER!

Som i 1930'erne er vi nok på sociallovgivningens område kommet så langt ud, at man har brug for en fundamental anden lovgivning og vurdering af behov og rimelighed. Det er i sandhed et politisk emne.

Vi har det problem at alle interesseorganisationerne er bygget omkring helt specifikke spørgsmål, som nu er besvarede.
Blomst (hvis hun staves Cicik) har som KPE (var det vist) påpeger lavet et ganske udmærket udelukkelsesbevis for sin påstand.

2) Som sportsidolet indirekte påpeger, så er de egentlige nødlidende de insolvente og illikvide børnefamilier. At Cicek så går i vandet, betyder kun at hun tager fejl; men langt fra at Joakim B Olsen har ret!
Problemet omkring insolvens og illikviditet hos børnefamilierne er særdeles uegnet til at blive løst via sociallovgivningen. Det ville jo være at gøre boligmarkedet til et struktureret finansielt produkt - så er der endnu mere, der kan gå galt.

Jeg mener således, der er to problemer:

1. En fuldstændig forældet begrebsverden omkring social nød, dårligt helbred og rimelig (beskeden) levestandard.

Vi kan jo blot tage debatten omkring tilskud til fertilitetsbehandling af 40+ årige kvinder.
a) De er ikke syge - de er blot for gamle til at få børn - med optimalt resultat.
b) At det at have børn er en ret?
c) Samtidig historier om vanskelighederne ved adoption fra 3.verdens lande.

2. En fuldstændig smadret økonomi for aldersgruppen 25-45 år som følge af boligmarkedet og finanssektorens sammenbrud.

Der er et fantastisk bætrilleri mellem problemstillingerne.

Man vil løse et insolvens og illikviditetsproblem for personer i deres bedste arbejdsår ved hjælp af socialpolitikken, hvor besparelser på socialområdet rammer fuldstændigt i flæng - fordi arbejdsstyrken ikke har råd til at betale skatterne.

Alle andre skal løse ens problem - bare man ikke skal løse sit eget.

Et andet problem er også hvor du bor. Og nu skal man ikke sige folk bare kan flytte, for det er nu engang dyrt at flytte.

Men man burde have nogle mere flexible rammer for ydelser. Det kan godt være personen i Aarhus skal have noget mere, mens personen på Lolland skal have noget mindre.

Dertil skal man også stadig huske. Det er kun i DREAM at der findes uendelige antal jobs.

Thomas.

Det er kun en del af problemstillingen. Desværre.

En anden del af problemstillingen er at man ikke længere har en person, der ser på hele personen. Men at alt er hakket op i småbidder.

I gamle dage - for mig er det i 80'erne. ;-)

Da havde vi alle en tilknyttet socialrådgiver, der stod som tovholder mht alt. Hvad enten det var kontanthjælp, beskæftigelse, sociale problemer, familie og børne området. Vedkommende skabte sig et overblik over personens situation, og fandt frem til de personer, løsninger der tilgodeså personenes / familiens behov bedst muligt.

Sådan er det ikke i dag.

I dag har man 1 person, der tager sig af økonomien, eks. kontanthjælp.
1 person, der har med beskæftigelsen at gøre. jobcenter, jobkonsulent.
1 person der håndtere områder mht børn.
og 1 person der håndtere familiens sociale problemer.

Problemet med denne håndtering er at INGEN har et samlet overblik over personens / familiens forhold. Da hver enkelt KUN forholder sig til sit lille resort område. Og derved bliver personen ikke en borger med en gruppe problemer, men en sagsmappe, hvor en masse mennesker er inde over, uden at personen har en fast tilknyttet socialrådgiver som tovholder.

Problemet med at kende sociallovgivningen er faktisk ret relevant. For der er INGEN i det offentlige der fortæller dig hvad du har ret til, uden at du selv spørger ind til det.

Blot et eksempel. Min gamle far -der er pensionist - har efter en flytning fået større energiudgifter. Ingen på pensionskontoret eller hos kommunen fortæller at han kan søge varmetilskud, pga høje enerigudgifter. Det er sandelig noget man selv må undersøge og ansøge om. Så det er altså nødvendigt at man selv er inde i lovgivningen, blot for at påpege de rettigheder man har. Og ærlig talt, der er altså ingen der kommer og takker dig, bagefter, hvis du selv har klaret dig via familiens støtte, selv om du var berettiget til en offentlig ydelse. Tværtimod undrer medarbejderne sig over at man ikke kom før.

Når du nævner tilfældet med fertilitet, - som jeg er ganske enig i er et ikke problem - så er sagen jo anderledes for en stor del af de voksne der er gået ned med stress, depresion, og sygdom, og som eks er røget på kontanthjælp. Udover at de ikke er i beskæftigelse, og dermed i hænderne hos en jobkonsulent, er i hænderne hos en økonomi medarbejder, så er problemet jo langt værre end blot beskæftigelse og økonomi for disse personer.

Er der tale om psykiske problemer - stress /depression - ja så er der kun en mulighed. Piller. Som man jo selv skal betale. Reglerne siger jo at det kun er unge under 25 der kan tilbydes psykologhjælp. ( dette hæves dog i finansloven til - var det 35 ? ) Altså er man over 25 - og de fleste der går psykisk ned er ofte over 25, ja de kan ikke få hjælp til psykolog, andet de ansøger om støtte til betaling, og med usikkerhed og der er fuld dækning. Ergo, på en kontanthjælp, er det ikke sikkert at du rent faktisk har råd til at få den hjælp du har behov for. ( Men du kan få en unge, fordi du har lyst )

Et andet problem for mange på kontanthjælp er deres manglende uddannelse. Bla. her i Århus, ved jeg at den pulje der var afsat til efteruddannelse af kontanthjælpsmodtagere, blev strøget på grund af sparerunderne. Og jeg behøver vel ikke nævne at Århus er styret af S, SF og EL, der sidder komfortabelt på flertallet. Men det er jo også langt billigere bare at udbetale kontanthjælp, uden at bruge ekstra penge på efteruddannelse, elelr på at hjælpe de syge til at komme på fode igen.

Men vi kan bruge penge på at sikre en kvinde et barn, fordi hun ikke lige gider finde en mand, eller få det ad naturlig vej. Det betaler man gladeligt for. Elelr betaler gladeligt for at at nogen har 5-6-7 unger.

Så det er egentlig det offentlige system i en nøddeskal. Man hjælper ikke dem, der virkelig har behov for hjælp, fordi systemet er splittet op i kasser, mens man gladeligt afhjælper et såkaldt "luksus-problem" mht til at få børn.

Nu ved jeg ikke lige hvor det med den konservative ideologi komme ind i billedet.

Hmmm.. jeg syntes jeg hørte dig nævne (i et af dine mange indlæg som jeg faktisk læser), at du havde stemt konservativ, eller måske ligefrem var aktiv. Måske er det en anden der beslægter dig lidt - men sorry, no offence!

Og hvorfor skulle jeg sige noget til Pernille, du har citeret ?

Well, det var blot for at høre din mening - ikke en ordre.

Hvis du egentlig har læst mange af mine indlæg gennem tiden, så vil du faktisk se, at jeg gangn på gang påpeger den gruppe af beskæftigede i detail branchen, der ofte ikke har mere end 20.000 pr mdr. og det ofte ved skæve tider og weekend. Og samtidig ville du vide, at det jo sjovt nok ikke er den gruppe, der er blevet belømnnet i hovet og røv af hverken VKO eller den nye røde regering.

Og hvis du læser mit indlæg, vil du se at jeg rent faktisk ikke forsvarer præcis denne mor og hendes økonomi som værende fattig.

Jo jeg mindes nok du har haft dem fremme før, men mon ikke også du har været alle brancher igennem efterhånden . Problemet er at vi ikke kan forfordele enkelte brancher og sige at det er vel nok synd for den ene og den anden. Vi må jo indrette systemet på en måde der gør at det ikke betyder så meget hvilken branche man tilhører. Det vil være ret besværligt at skulle indrette systemet med forskellige mindste lønninger efter branche, eller skæv skat i forhold til branche. Jeg tror det vil være mere enkelt at give skattelettelser, så man fik noget mere ud af at tage arbejde. Dermed har jeg også sagt at jeg ikke finder det urimeligt at man kan opretholde en fornuftig levestandard på kontanthjælp når man har børn. Om det er 1000 kr. mere eller mindre om måneden er for mit vedkommende uvæsentligt, men jeg vil gerne hjælpe til således at mor og barn ikke lider nød. Hvor grænsen går ved jeg ikke, men jeg er ikke direkte forarget over at hun har 5.000 kr. til sig selv som rådighedsbeløb. Når det så er sagt, så vil jeg også mene at jeg godt kan blive forarget over at Pernille ikke har mere ud af sine anstrengelser når man sammenligner. Det ville jeg gerne gøre noget ved, og der kan jeg ikke komme på andre ideér end skattelettelser - hvis det altså skal være noget der ikke bliver ædt op af administration eller bureaukrati.

Men prøv som sagt at se på en enlig voksen uden børn. Så får piben jo en helt anden lyd når det kommer til økonomien. Og vi må altså bare indse at der er et minimumsniveau af penge, der kræves bare for at overleve. ( hvis man da ikke lige bor på et lille landsted så man kan brødføde sig selv a la en "bondeknolden".

JEg kender flere eksempler på enlige kontanthjælpsmodtagere, uden formue - det må man jo ikke have - have under 5.000 kr til rådighed, når husleje, og el, vand og varme er betalt. selv med boligstøtte.

Så ja, der er virkelig nogen folk der lige kan klare sig igennem. Og ja der er også nogen - dem med børn, der ikke lider nød. Og så er der alle de vellønnede, der jo også modtager samme form for offentlig overførsel og i samme størrelsesorden. De kalder det bare noget andet, a la pensions fradrag, rentefradrag osv.

Jeg kender ikke tallene for en enlig voksen, men vil dog blot tilføje at jeg ikke syntes at kravet til levestandarden bør være lige så høj som en enlig mors. Moderen har trods alt et barn som jeg ikke umiddelbart syntes skal lide lige mere end højst nødvendigt under en dårlig økonomi, hvor imod den enlige kun har sig selv at tænke på - og deraf kunne man måske godt stille lidt større krav. Jeg tænker af og til på hvad en pensionist kan klare sig for, og forundres over at det overhovedet kan lade sig gøre at leve på folkepension herhjemme.

Men faktisk ville jeg sige til Pernille at hun - hvis hun ikke allerede er medlem - burde melde sig ind i HK handel hurtigst muligt, skrabe flest mulige kolleger med, og deltage aktivt på møder, og få sat fokus på lønniveauet i overenskomsterne. Om nødvendigt vælte de gamle pampere i den forening.

Ja, det er vel lige så godt som hvis jeg havde foreslået hende at vinde i Lotto

Det er da paradoksalt at den branche, hvor der ikke er nogen risiko for udflytning, har det laveste lønniveau overhovedet, i overenskomsterne.

Der er åbenbart ikke mangel på kvalificeret arbejdskraft i den branche, og det er vel primært det der afgør lønnen. Hvis vi alle sammen tog fat i mulighederne og alle ville være skolelærere, politibetjente, piloter eller læger, så havde det også haft en indflydelse på deres lønniveauer. Så kunne man ikke sige at problemet skyldes at der er for mange der gerne vil den vej, og skal vi alle kunne tage præcis den uddannelse vi har lyst til, uden at skele til hvad behovet er?
Jeg tror derfor ikke ikke at det bare er lønnen der skal hæves ved magt, da det blot vil medføre nogle kunstigheder som man vil prøve at arbejde sig udenom som arbejdsgiver. Men som du ved, så tror jeg generelt ikke så meget på at vi kan tvangs-regulere os til at drive et samfund på den "ultimative" måde. Samfundet fungerer bedst, når det også har en frihed til at regulere sig selv. Med andre ord, så ved de fleste mennesker hvad der er fornuftige valg i henhold til deres egen situation, så vi behøver ikke for min skyld at opstille 4 mio. regler for hvad der er "korrekt". For eksempel kunne Pernille have læst videre, valgt en anden branche o.s.v. - altså med andre ord, set på de muligheder der var til rådighed, inden hun besluttede sig for at gå ind i en lavtlønnet branche. Jeg ved det er hårdt sagt, men vi kan jo ikke som samfund regulere os ud af at alle Danskere på en og samme tid ville være tømrere. Det vil dog betyde at vi kunne få lavet tømrer arbejde til spot priser. Men forstå mig ret - havde 20% af Pernilles kollegaer i branchen valgt noget andet, så havde det været sværere for arbejdgiver at finde arbejdskraften. Løn niveauet ville stige som følge heraf, og blot blive lagt oveni i den pris du betaler for en vare hos din lokale detail butik. Det kan så godt være at der så bliver åbnet en Netto butik ved siden af som er drevet af unge under 18 år der har endnu billigere priser - og det er så der vi alle sammen efterfølgende går hen handler billigt ind. Nu er der så nogen der råber op og beklager sig over at lønningerne er alt for lave - men det har forbrugerne jo være med til at bestemme. Det kan vi igen regulere os ud af ved at sende et nyt forslag til afstemning om mindstelønninger til XYZ branchen i folketinget, der forsøger at omgå den negative løn udvikling. Og sådan kan vi blive ved og ved og ved og ved, med at lade vores samfund regulere sig ud af det ene "problem" efter det andet. Min opfattelse er at det ikke er en holdbar udvikling - vi skal lidt i den anden retning hvor vi tager lidt mere individuelt ansvar for vores eget liv og handlinger.

Et helt andet problem, som jeg tidligere har påpeget, er også det manglende incitament til at tage kortvarigt arbejde, som kontanthjælpsmodtagere er udsat for.

Grunden er modregning krone for krone. Bortset fra et minimalt timebeløb på ca 20 kr pr time, man kan beholde - altså brutto.

En gennemsnitlig kontanthjælpsmodtager, der har en normal boligudgift, får oftest til tilskud via § 34 til høje boligudgifter. Dog skal alle beløb stadig være indenfor kontanthjælps loftet. ( en enlig uden børn)

Det vil i praksis betyde at personen ikke vil få en krone ud af at arbejde 2-3 dage pr uge, hvis det var muligt, at finde sådan et job.

Hvorfor er det lige at alle bærplukkere - kort sæson - er fra udlandet ? Det ville da være smart at det var danskere der havde den beskæftigelse, men at man rent faktisk også fik noget ekstra ud af det. Men i kontanthjælps systemet tillades det altså ikke. Og dermed er der ikke et eneste incitament for nogen på kontanthjælp til at påtage sig et arbejde på deltid eller sæsonarbejde. Og dermed bider systemet jo sig selv i halen.

En dagpengemodtager, kan jo sagtens omgå reglerne ved at arbejde en hel dag - 10 -12 timer - for 120 kr pr time, men arbejdsgiveren kan jo bare skrive 4 timer a 360 kr på lønsedlen. Dermed modregnes 4 timers dagpenge, mens man modtager løn for de 10-12 timer.

Og de der så hurtigt kaster "forsikringskortet" på bordet, skal det jo siges at dagpengene er over 6.000 kr højere end kontanthjælpen, så a-kasse kontingentet er vist så rigeligt betalt via den lavere sats kontanthjælpsmodtageren modtager. Samtidig med at a-kassekontingentet jo så langt fra dækker de samlede omkostninger staten har til dagpenge.

Derfor har jeg også tidligere slået til lyd for at alle automatisk skulle være i en stats a-kasse. Det kan jo så rigelig betales af den fastfrysning af bundfradraget man indførte i VKO's tid. At alle fik dagpenge, ville endvidere forenkel hele det sociale system, mht div ordninger med ekstra ydelser.

Så det sociale system er grundlæggende et lap-på-lap system, der er opbygget, med de konsekvenser, som vi ser i disse dages debat om fattigdom. For der er virkelig nogen der ikke har meget at leve for, mens der - som denne kvinde med et barn der blev omtalt- , ikke er noget at klage over økonomisk. Men det skyldes barnet, ikke kontanthjælpen.

Shintai skrev:Et andet problem er også hvor du bor. Og nu skal man ikke sige folk bare kan flytte, for det er nu engang dyrt at flytte.

Men man burde have nogle mere flexible rammer for ydelser. Det kan godt være personen i Aarhus skal have noget mere, mens personen på Lolland skal have noget mindre.

Dertil skal man også stadig huske. Det er kun i DREAM at der findes uendelige antal jobs.

Skulle du så ikke hermed have 5-10.000 mere udbetalt fordi du havde lyst til at bo i Hellerup kontra Lolland - det vil da være en skævvridning der vil noget?

Shintai, vi bliver aldrig enige og det er der alt for mange grunde til at vi kan overskue. Jeg håber dog at du stadig følger lidt med i politik og kan se hvilken vej vinden blæser. Hvor blev alle valgløfterne af, hvor blev politikerleden af, og ikke mindst... hvor blev PLANEN af???

Jeg kan kun sige en eneste ting - DREAM ON

KPE

Jeg er ikke fortaler for tvangsregulering. Og slet ikke mht jobs.

Det jeg i mit indlæg talte om, var det svigt jeg mener HK har begået over for sine medlemmer i detail branchen. Og hvis der er nogen der skal arbejde for og kæmpe for at medarbejderne i butikkerne får en bedre løn, så er det da HK. ;-) Som sagt, så er det en branche der ikke kan udflyttes, outsources, som eks. it-branchen, og mange produktionsområder.

Og eftersom vi jo netop har et arbejdsmarked, der regulerer sig selv via overenskomstforhandlinger, så er det jo netop det rette forum for HK at gøre en indsats.

At du omtaler skattelettelser, er da fint nok. Men Du må da indrømme, at de seneste skattelettelser blev givet til netop folk med indkomster på over 30.000 pr mdr. Både hvad angår mellemskatten på de 6% og forhøjelse af topskattegrænsen. Hvorimod den marginale reduktion af bundskatten på ca 1,34 %, blev spist op da man samtidig fastfrøs det skattefrie bundfradrag. Og da det jo ikke ligefrem er butiksmedarbejderne der er de fleste boligejere, pga indkomsten, så er det jo også den vellønnede del af befolkningen der i årevis har modtaget ekstra skattelettelser via fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, mens de lavtlønnedes huslejer er steget år for år.

så uanset hvordan man vender og drejer det, så har de lavtlønnede rent faktisk betalt for at de højtlønnede kunne få afskaffet mellemskat og højere indkomst før topskatten slog til.

Havde man derimod reduceret bundskatten med 3 % for alle, så havde alle opnået en lettelse på de 3% af hele sin indkomst, som naturligvis ville udgøre mere for den højtlønnede end den lavtlønnede, men satsen var ens for alle.

Mht. konservativ. Jeg har stemt borgerligt hele mit liv, også på de konservative, men det var under Schlüter. Ellers ikke. Var dog lige ved at skifte side ved dette valg, men da det kom til stykket, turde jeg ikke, da jeg alt for godt kender de "røde" og deres politik. Hvilket vi jo allerede har set. Et grimt ansigt der kort efter valget tittede frem. Nye skatter og afgifter, der er socialt skæve, og straffer de rødes kernevælgere, mens man fortsat forgylder de vellønnede. Iøvrigt har jeg altid været tilhænger af at ekstra skattelettelser først og fremmest burde gives via forhøjelser af bundfradraget, eller sænkningen af bundskatten. For der er også en risiko for en abnorm prisudvikling, når mellem og overklassen får yderligere skattelettelser, som virker ekstra hårdt på lavtlønnede, men stigende inflation, som de så bliver taberne af.

Men jeg er stadig borgerlig i mit hjerte, men med et udpræget socialt gen, der ikke tolerere sociale svigt, og leflen for "eliten", og som er mere interesseret i at sikre at de dårligst stillede får det bedre, end at sikre de bedst stillede får ekstra fordele. Hvor jeg så ligger politisk er vist som hos så mange andre, lidt her og lidt der.

Beklager, men jeg er ikke enig med dig mht til dit udsagn om " hun kunne jo bare have taget en uddannelse". Nej det er altså ikke alle der BARE kan tage en uddannelse.

Sagen er jo at systemet er indrettet på en sådan måde, at man rent faktisk bliver udstødt af uddannelsessystemet, hvis man i en ung alder, får et dårligt gennemsnit. Uanset om man rammes af skoletræthed eller lign. Så er reglerne jo sådan at gennemsnittet på din første adgangsgivende eksamen er grundlaget, uanset om du så læser en HF 20 gange med et snit på 11. Det ændrer ikke på det faktim at du stadig hænger på et oprindeligt gennemsnit på eks 5, såfremt det var din første adgangsgivende eksamen.

Og angående uddannelse. Er det ikke 2 år en datamatiker uddannelse tager ? Samme tid som et elevforløb i butik tager. Men mon ikke der er min 10.000 kr i forskel pr mdr. på jobbet ? Så uddannelseslængde er ikke altid afgørende for lønnen. Mon vi ikke strengt taget har så rigelig med jurister i DK. Men de lider vist heller ikke nød. Det er sikkert derfor at man ikke skærer ned i den offentlige administration, for hvad skal alle de jurister og økonomer, og scient.-pol'er dog så lave ???

dkguy66 skrev:Thomas.

Det er kun en del af problemstillingen. Desværre.

Det er to andre problemer:

a) Du kalder det, at man ikke ser på hele personen.
Jeg er lidt mere teknokratisk - jeg taler om manglende koordination.
Sagt på en anden måde: Socialforvaltningen aner ikke hvad de foretager sig.

b) Man forholder klienterne væsentlige oplysninger.
Dermed foregår forvaltningen i ond tro.
Ikke alene lever man ikke op til reglerne; man demonstrerer med al tydelighed, at man slet ikke har nogen intention om at gøre det.
At politikerne så har lavet nogle regler, der ikke kan efterleves indenfor de bevilgede rammer - det er i sig selv uheldigt og utilstedeligt lovgivningsarbejde.
Man tildeler på papiret borgerne flere rettigheder end de har.

Selvfølgelig er der et vist skøn; men sådanne skøn er ikke udenfor en konsistent forvaltning.
Med andre ord er der ikke tale om forvaltning; men om ren og skær vilkårlighed.

Jeg er ikke fortaler for tvangsregulering. Og slet ikke mht jobs.

Det jeg i mit indlæg talte om, var det svigt jeg mener HK har begået over for sine medlemmer i detail branchen. Og hvis der er nogen der skal arbejde for og kæmpe for at medarbejderne i butikkerne får en bedre løn, så er det da HK. ;-) Som sagt, så er det en branche der ikke kan udflyttes, outsources, som eks. it-branchen, og mange produktionsområder.

Og eftersom vi jo netop har et arbejdsmarked, der regulerer sig selv via overenskomstforhandlinger, så er det jo netop det rette forum for HK at gøre en indsats.

Men der må jo være en årsag til at HK ikke kan gøre deres krav gældende. Mener du blot at de ikke gør deres arbejde godt nok. Kan det ikke tænkes at de ikke har mulighed for at opnå et bedre resultat med de udfordringer landet står overfor p.t.?

At du omtaler skattelettelser, er da fint nok. Men Du må da indrømme, at de seneste skattelettelser blev givet til netop folk med indkomster på over 30.000 pr mdr. Både hvad angår mellemskatten på de 6% og forhøjelse af topskattegrænsen. Hvorimod den marginale reduktion af bundskatten på ca 1,34 %, blev spist op da man samtidig fastfrøs det skattefrie bundfradrag. Og da det jo ikke ligefrem er butiksmedarbejderne der er de fleste boligejere, pga indkomsten, så er det jo også den vellønnede del af befolkningen der i årevis har modtaget ekstra skattelettelser via fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, mens de lavtlønnedes huslejer er steget år for år.

så uanset hvordan man vender og drejer det, så har de lavtlønnede rent faktisk betalt for at de højtlønnede kunne få afskaffet mellemskat og højere indkomst før topskatten slog til.

Sådan kunne man godt udlægge det. Man kunne også sige at man nærmer sig et mere retfærdigt skatte grundlag, hvor alle betaler en lige stor del afhængig af indkomst. Der er trods alt mange højtlønnede som har betalt en forholdsvist højere skat i mange år. Fair nok, den er gradvist blevet trappet ned, men principielt mener jeg at en flad skat er den mest rimelige. Når man piller ved en flad sats så rammer det alle på lige vis - det er så min opfattelse af en fair løsning. Problemet i dag er at den mangeårige skæve skat også har fremtvunget den store forskel imellem lave og høje lønninger. Så det er klart at når man nu fjerner byrden i den øvre ende, så er den ikke ligeligt fordelt - og det er også unfair i mine øjne. Men ideén bag lettelserne i det område hænger muligvis sammen med boligmarkedets nedtur, og du har helt ret i (i den anden tråd) at hånden holdes under boligmarkedet og alle dets interessenter.

Havde man derimod reduceret bundskatten med 3 % for alle, så havde alle opnået en lettelse på de 3% af hele sin indkomst, som naturligvis ville udgøre mere for den højtlønnede end den lavtlønnede, men satsen var ens for alle.

Ja, og sådan burde det jo havde været altid. Der bør ikke være nogen forskel i skatten, den skal være simpel og flad. Alle betaler det samme, ingen fradrag, betalingsringe, grønne afgifter mig her og der, og hvad fanden man snart ikke har fundet på af idiotiske skatter. Tag dog de 80% som der skal bruges og lad os få fred og mulighed for at navigere frit i forhold til det resterende råderum. Folk kan jo snart ikke flytte 100 meter hen af gaden uden at kontakte en revisor for at få udregnet de skattemæssige konsekvenser. Man tager med den ene hånd og giver med den anden, og så indretter folk sig herefter. Systemet er trægt og tungt, og man kan ikke pille ved noget uden at det får uoverskuelige konsekvenser på alle mulige andre områder.

Mht. konservativ. Jeg har stemt borgerligt hele mit liv, også på de konservative, men det var under Schlüter. Ellers ikke. Var dog lige ved at skifte side ved dette valg, men da det kom til stykket, turde jeg ikke, da jeg alt for godt kender de "røde" og deres politik. Hvilket vi jo allerede har set. Et grimt ansigt der kort efter valget tittede frem. Nye skatter og afgifter, der er socialt skæve, og straffer de rødes kernevælgere, mens man fortsat forgylder de vellønnede. Iøvrigt har jeg altid været tilhænger af at ekstra skattelettelser først og fremmest burde gives via forhøjelser af bundfradraget, eller sænkningen af bundskatten. For der er også en risiko for en abnorm prisudvikling, når mellem og overklassen får yderligere skattelettelser, som virker ekstra hårdt på lavtlønnede, men stigende inflation, som de så bliver taberne af.

Men jeg er stadig borgerlig i mit hjerte, men med et udpræget socialt gen, der ikke tolerere sociale svigt, og leflen for "eliten", og som er mere interesseret i at sikre at de dårligst stillede får det bedre, end at sikre de bedst stillede får ekstra fordele. Hvor jeg så ligger politisk er vist som hos så mange andre, lidt her og lidt der.

Nå, så kan jeg godt huske lidt alligevel. Det du beskriver her var også min opfattelse, men jeg undrer mig lidt over at du med din sociale "slagside" ikke hører til på den yderste venstrefløj

Beklager, men jeg er ikke enig med dig mht til dit udsagn om " hun kunne jo bare have taget en uddannelse". Nej det er altså ikke alle der BARE kan tage en uddannelse.

Sagen er jo at systemet er indrettet på en sådan måde, at man rent faktisk bliver udstødt af uddannelsessystemet, hvis man i en ung alder, får et dårligt gennemsnit. Uanset om man rammes af skoletræthed eller lign. Så er reglerne jo sådan at gennemsnittet på din første adgangsgivende eksamen er grundlaget, uanset om du så læser en HF 20 gange med et snit på 11. Det ændrer ikke på det faktim at du stadig hænger på et oprindeligt gennemsnit på eks 5, såfremt det var din første adgangsgivende eksamen.

Well, jeg har ikke selv haft et særligt godt forløb med min skolegang da jeg selv var skoletræt i en ret ung alder. Jeg kom dog gevaldigt efter det senere, men det var nok mere held end forstand der gjorde at jeg pludselig havnede på den rette hylde. Derfor har jeg kun en læresætning til mine egne børn, og den kan de tage til sig eller lade være: "man kommer ikke sovende til noget her i livet". Længere er den sådan set ikke. På et eller andet tidspunkt må man i løbet af sit liv ofre noget for at opnå noget andet. Det kan så godt være at man skal bo i et kælderrum og leve af havregryn i 4 år for at få råd til at studere, og det kan være så mange andre ting der skal ofres for at opnå et eller andet man gerne vil. Nogen har det naturligvis lettere end andre, men grundlæggende er der ingen der kommer "sovende" til deres resultater. Der skal knokles og arbejdes for at komme frem til sine mål, og det uanset om du vil være professor eller fodboldspiller. Jo før man kommer til den erkendelse og under den forudsætning af at man har lyst til at ofre sig, jo bedre. Det er faktisk ganske simpelt.
Pernille kunne have valgt noget andet, uden at jeg hermed skal opstille det som et "let" valg - men hun har haft og har stadig muligheden for at gøre noget andet end det hun gør - men det koster... og så må man gøre op med sig selv om det er umagen værd.

Og angående uddannelse. Er det ikke 2 år en datamatiker uddannelse tager ? Samme tid som et elevforløb i butik tager. Men mon ikke der er min 10.000 kr i forskel pr mdr. på jobbet ? Så uddannelseslængde er ikke altid afgørende for lønnen. Mon vi ikke strengt taget har så rigelig med jurister i DK. Men de lider vist heller ikke nød. Det er sikkert derfor at man ikke skærer ned i den offentlige administration, for hvad skal alle de jurister og økonomer, og scient.-pol'er dog så lave ???

Uddannelses længden har intet med løn at gøre. Der er i øvrigt også stor forskel på hvor intensive de forskellige uddannelser er. I sidste ende kommer det an på om du kan tilbyde noget som der er brug for i samfundet, og har du nogle egenskaber der gør din viden eller kundskaber sjældne, så vil det også afspejle sig i din løn. Derfor kan man også godt stille spørgsmåltegn ved Danmark som videnssamfund, hvis ikke der ligger virksomheder og produktion bag der kan aftage den viden vi kan producere på læreanstalterne. Men på den anden side, så giver større viden også større mulighed for at skabe nye opfindelser - så uddannelse vil altid give et rigere samfund, men der skal mere end blot uddannelse til (tag Cuba som eksempel). Så hvis ikke vi er bedre end Kina og forsøger at beholde produktionen herhjemme, er jeg bange for at det ikke varer mange år før vi godt kan begynde at lukke og slukke. Derfor er det vigtigt for mig at det er de private virksomheder der skal sætte dagsordenen. De er 100 gange bedre til at omsætte viden til produkter end det offentlige system er. Men kriteriet er selvfølgelig at vi får klædt ungdommen og forskningen på, så det bliver en harmoni. For mig er der ingen tvivl om hvor der skal satses - så også der ligger jeg helt på linje med de onde kapitalister fra LA - der jo som bekendt kun har det formål at de skal udbytte landet og efterlade det som en rygende ruin.

KPE skrev:Skulle du så ikke hermed have 5-10.000 mere udbetalt fordi du havde lyst til at bo i Hellerup kontra Lolland - det vil da være en skævvridning der vil noget?

Så din holdning er groft sagt at vi skal eksportere konstanthjælpsmodtagere til de billigste kommuner? Lolland/Falster har allerede fået en god del dernede. Og problemet med det er, at de folk du eksportere derned ender i permanent kontanthjælp.

Jeg ved godt, at i din verden er alle frivillige arbejdeløse eller dovne nassere. Men virkeligheden er nu engang en anden.

Man bestemmer nu engang ikke hvor man bliver arbejdsløs henne, eller hvornår man kommer i arbejde igen.

Nu må man aldrig ønske noget slemt for andre, men et par år over dagpengeperioden for dig med arbejdsløshed kunne hjælpe.

Hold da kæft en gang bavl af en undersøgelse fra ´Mette Frederiksen.
Hvis det er disse tal, hun argumenterer for sine politiske standpunkter, så er der fortsat grund til at se se politikerne rigtig godt efter i sømmene-

http://www.b.dk/politiko/arbejde-kan-ikke-betale-sig-for-85.000-danskere

Nye tal viser, at 96,2 procent får en gevinst på mere end 1000 kroner om måneden ved at tage et arbejde.

Mens diskussionen raser om, at det skal kunne betale sig at arbejde, så viser nye tal, at det for de fleste - ikke overraskende kan betale sig.

Men for 3,8 procent af arbejdsstyrken - svarende til godt 85.000 danskere - er der faktisk ingen økonomisk ide i at arbejde.

Det afslører en ny opgørelse fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Ifølge opgørelsen havde 96,2 procent af arbejdsstyrken i 2011 - eller 2.236.000 mennesker - en gevinst på mere end 1000 kroner om måneden ved at tage et arbejde, mens altså de resterende ingen økonomisk grund havde til at stå op og gå på arbejde hver dag.

Skal det forstås sådan at Mette Frederiksen (S) mener, at det er i orden at forskellen mellem en 37 timers uge og en arbejdsfri tilværelse er sådan ca. 1000 kr eller lidt mere værd, siden de lige har valgt det beløb?????
Mindstelønnen er da godt nok sænket en del.
Tænk hvad man kan bruge statistik til.

KPE

Da jeg læste HD i starten af 90'erne var det gratis.

I dag koster det ca 100.000 kr for "Pernille" og andre, hvis de vil læse HD i sin fritid. Det er vist kun elever/ansatte i banker og revisionsvirksomheder samt jurister, der i dag kan få det betalt af sin arbejdsgiver.

Og det er ikke kun eks. HD studiet der koster. AL efteruddannelse er med egenbetaling. Der har VKO totalt smadret borgernes muligheder for at dygtiggøre sig. Det skete ved at man fra 2002 til 2006 fjernede 25% af budgettet fra voksen og efteruddannelsesområdet. svarende til 5 mia kr.

Det problem følger så hele systemet igennm, da kommunerne nu også skal betale for efteruddannelse for sine kontanthjælpsmodtagere. Som naturligvis spares væk i budgetterne.

Vi har i dag et samfund der virkelig er indbegrebet af den gordiske knude.
Som du selv er inde på, så har ændringer af skattesystemet konsekvenser. Når du taler om en flad skat - ok, der er jeg så ikke helt enig - men hvorfor har man så afskaffet mellemskatten, og forhøjet grænsen for topskat, UDEN at afskaffe div. fradrag ? Du kan stadig indbetale - de kommende regler - 55.000 på privat pension, og få fradrag i topskatten. Altså vil du med en indkomst på knap 40.000 pr mdr. ikke betale mere i skat end lavindkomstgrupperne. Men højindkomstgruppen nyder stadig godt af rentefradrag på boliglån, lave boligskatter, mens lavindkomstgrupperne stadig oplever stigende huslejer hvert år, dyre lånemuligheder, i modsætning til boligejerne.

Tjaa. Der er ikke nogen tvivl om at mit sociale sind ligger på venstrefløjen, som du siger. Men for mig at se, burde det være fundamentalt for enhver god borgerlig dansker at fastholde det sociale sind, som efter min mening er grundlaget for det danske samfund, som jeg er stor tilhænger af.

Desværre har de sidste 10 år ikke bragt andet end egoisme, og grådighed ind i mange folk. Og som vi ser alt for ofte. Nu hvor krisen kradser, så kaster de stærke sig straks over de svage, for at sikre sin egen røv. Det kalder jeg usmageligt.

Doctor..

Arbejdsfri tilværelse? Jeg går ud fra du mener aktiverig, endeløse tvangsansøgninger, samtaler osv blot er ren ferie.

Doctor

Nej, naturligvis skal det ALTID kunne betale sig at arbejde. Og også mere end 1000 kr pr mdr i ekstra rådighedsbeløb.

Men mon ikke det rent faktisk er pga et barn eller børn, at visse enlige kvinder på kontanthjælp, sidder med væsentlig flere penge, end den fuldtidsarbejdende lavtlønnede har? Og burde det så ikke være disse ekstra satser for børn, der bør kigges på?

Hvordan iøvrigt den omtalte "Carina" kan få lov til at sidde i en lejlighed til 7.000 kr blot fordi hun har et barn, er kilde til undren. Det må da godt nok være en ret attraktiv lejlighed.

Og uden barn havde boligstøtten ikke været over 3.000 kr i støtte, men maks, 15 % af huslejen pr. mdr.

7000kr for en lejlighed er vel ikke så meget i dagens danmark.

Det kommer vist helt an på hvor man bor.

Sagen er at der er mange muligheder for at få en lille 3-vær lejlighed til væsentlig under 7.000 kr.

Gad vide hvor stort et hus man kan få for samme beløb med flexlån, eller endda afdragsfrie lån. er det så ikke dyrt ?

Endvidere har kommunen altid mulighed for at tvinge en kontanthjælpsmodtager til at flytte til en billigere lejlighed, og hvis man ikke vil det, så fastsætte tillæg efter en lavere husleje.

Så din holdning er groft sagt at vi skal eksportere konstanthjælpsmodtagere til de billigste kommuner? Lolland/Falster har allerede fået en god del dernede. Og problemet med det er, at de folk du eksportere derned ender i permanent kontanthjælp.

Nej min holding er at vi bruger en ensartet sats og ikke gør forskel på om du har LYST til at bo det ene eller det andet sted. Satsen skal dog ikke være så lav at du kun har råd til at bo i et kælderrum på Lolland Falster. Man kan jo tage et gennemsnit af hvad en lejebolig koster og så gå ud fra de tal - mere besværligt behøver det ikke være. Så kan du vælge at flytte til Lolland Falster og få råd til andre ting - det er jo de samme valg som alle dem der er i arbejde må gøre sig. Vil de bo dyrt eller billigt i forhold til deres indtægt...

Jeg ved godt, at i din verden er alle frivillige arbejdeløse eller dovne nassere. Men virkeligheden er nu engang en anden.

Hvis du lærte mig at kende så vil du helt sikkert få en anden opfattelse. Jeg generaliserer ikke selvom du forsøger at få det til at fremstå sådan. Jeg hjælper gerne folk der er i nød, men jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skal se forskel på folk der er i nød og folk der blot "lader som om". Derfor er jeg også mere eller mindre ligeglad for mit eget vedkommende, jeg skal nok klare mig uanset om de tager 70 eller 80 procent i skat. Jeg er dog langt mere bekymret for om samfundet kan klare sig på de præmisser. Hertil skal du huske at se på tendensen hvori der bliver flere og flere der skal forsørges end der er forsørgere - så vidt jeg husker har vi allerede overskredet break even.

Man bestemmer nu engang ikke hvor man bliver arbejdsløs henne, eller hvornår man kommer i arbejde igen.

Nej, men jeg sad lige og talte med en af mine venner i dag. Hans kone havde gået arbejdsløs i et år på trods af at hun har en akademiker uddannelse - tror hun har læst til Humanist på universitetet. Ærlig talt, så ved jeg ikke hvad den uddannelse dækker over, men måske skulle man spørge sig selv om man virkeligt har valgt den rette uddannelse, set i forhold til job situationen bagefter. En ting er at vælge med hjertet, en anden er at vælge med hovedet. Men mener man at det er det eneste rigtige her i livet at være Humanist, så må man forfølge drømmen... men også tage konsekvensen - og dermed gå arbejdsløs indtil der dukker en stilling op.

Jeg forstår simpelthen ikke at andre mennesker ikke kan se det rimelige i at man godt kan forlange at folk tænker lidt selvstændigt. Hvorfor skal samfundet belastes med ethvert idiotisk valg som enhver person kan træffe rigtigt mange af i løbet af deres liv. Skal vi til at syntes at det er synd hun ikke kan komme i arbejde og herefter kaste en masse skattekroner efter hende, så hun kan arbejde med sin uddannelse inden for noget der måske er fuldstændigt overflødigt. Hvorfor er der ikke i stedet et større adgangskrav, eller en kvote, så vi ikke får uddannet for mange mennesker i en eller anden ubrugelig retning. Hvor går grænsen - hvis alle havde lyst til at være piloter, skulle vi så fra statens side investere i en masse fly så alle kunne komme ud og flyve?
Jeg syntes altid man skal gribe problemerne ved deres rødder, og hun burde derfor aldrig have fået "lov" til at uddanne sig den vej. Hvis hun insisterer så må hun også tage konsekvensen - længere er den ikke.

Hvis jeg skal sætte det på spidsen, så syntes jeg ærligt talt ikke at man skal belaste samfundet med at hjælpe alle folk imod deres egne dumheder. Nu er det her så bare ét slags eksempel på "galskaben", men vi bevæger os jo hele tiden i retning af at skulle regulere og hjælpe enhver der er i nød i en nærmest grænseløs uendelighed. Vi har også hørt om boligpakker, der skulle hjælpe alle boligejerne fordi de har truffet nogle tåbelige valg - det var da fuldstændigt GAK, men det kom fra de 2 største partier i folketinget - Haloooo, hvad sker der???.

Jeg er sku nød til at knibe mig selv i armen engang imellem og spørge om hvem der egentlig har ansvaret for borgernes liv - er det dem selv eller staten?

Misforstå det ikke med at jeg ikke ønsker at hjælpe nogen der er i nød, men man kan sku ikke hjælpe alle fra statens side, hver evige eneste gang de tager en forkert beslutning...
Jeg tror lige det er gået op for mig hvor slående "Big Mother" betegnelsen i virkeligheden er. Vi er jo snart en nation af folk der ikke kan og vil tage ansvar for noget som helst mere. Staten skal regulere det hele, styre det hele, hjælpe os med det hele, og ikke mindst... rede røven på alle uanset hvor tåbeligt de så end opfører sig. Vores liv skal bare være en god film man kan sætte sig hen i sofaen og nyde, mens staten sørger for resten. I mine ører lyder det sku rimeligt kedeligt, men jeg er nok også en anden støbning end gennemsnittet, om man så kan li den eller ej.

Jeg anerkender helt at man kan blive uventet arbejdsløs og har da kendt nogle tilfælde som der har haft det svært i en periode. Men nu hvor jeg tænker lidt over det, så har jeg faktisk kendt mange flere der har været arbejdsløse af egen fri vilje - og jeg forstår dem sku egentlig godt. Det kan godt være et tilfælde, men det er ikke et tilfælde at de har syntes det var tåbeligt at gå på arbejde for at tjene 1000 kr. mere, når de kan klare alle deres udgifter uden problemer for det man får af staten.

Nu må man aldrig ønske noget slemt for andre, men et par år over dagpengeperioden for dig med arbejdsløshed kunne hjælpe.

Well, jeg kan berolige med at jeg har levet i længere perioder for mindre end det man får i kontanthjælp. Sådan er det et være ny startet selvstændig uden at have en bank i ryggen - men det var et valg jeg tog. Ikke en særlig sjov periode rent økonomisk i de første år, men jeg fik lært rigtigt meget af det - og derfor har det måske også hjulpet mig til at jeg sidder ganske godt i det i dag. For mig var det et spørgsmål om prioritering. Mine venner overhalede mig 4-5 gange indenom, med lækre kystnære huse og store Audi'er, mens jeg måtte bo til leje i et socialt bolig byggeri (og vi bor der faktisk stadig). Skal dog indrømme at jeg senere også fik mig en stor bil (og nu har vi to), for da virksomheden begyndte at give et bedre overskud, havde vi ikke lige lyst til at fare ud og købe en bolig da jeg godt kunne fornemme hvad vej vinden blæste. Jeg har faktisk i de sidste 10 år troet at nu måtte boligmarkedet snart crashe, og troede egentlig at krisen ville komme allerede i 2002-3. Men jeg er sku godt nok blevet overrasket over politikernes opfindsomheder gang på gang. Hvad man ikke har gjort for at undgå en total nedsmeltning - tjaaa.... man tror hele tiden at man har set det sidste krampetræk, men de bliver bare ved med at opfinde ny hjælp og andre former for lempelser til staklerne - så nu tager politikerne sku heller ikke noget ansvar mere...

Sagt med andre ord - der er ikke længere styr på en skid, for der ingen der kan tåle at noget kan gå hen og blive ubehageligt!!!