Salget af de Dansk Vestindiske Øer.

For 100 år siden.

Traktatteksten.

Det interessante er imidlertid ikke så meget de Dansk-Vestindiske Øer; men hvad der ligger af aftaler i hemmelige protokoller, som må eksistere omkring Grønland og Island.

Grunden til, at USA overhovedet var interesseret i de Dansk Vestindiske Øer var, at Charlotte Amalie var den bedste havn i Caribien og under 1. verdenskrig - gennem Hamburg-Amerika linjen - var kulstation for den tyske flåde. Disse Q-skibe og flådefartøjer gjorde, at den britiske flåde var strukket over et meget større havområde.

Det er svært at se USA skulle være interesseret i de Dansk-Vestindiske Øer alene. Tættere på USA's fundamentale interesser var (og er) forbindelsen over Nordatlanten. At man ikke kunne overdrage Island og Grønland på daværende tidspunkt til de Allierede - herunder USA er så nok også klart.
Der er en sidebestemmelse, at Danmark ingensinde må overdrage Island og Grønland til andre nationer - uden at USA har haft mulighed for at udnytte en forkøbsret.
Det véd vi, fordi USA besætter både Grønland og Island inden Pearl Harbor. Aftalen mellem ambassadør Kaufmann og USA er indgået 9 april 1941 - og USA var allerede inden da (med fuld ret) gået i land mhp. etablering af baser begge steder. Det letter så også den senere anerkendelse af Danmark som krigsførende nation på allieret side - lige før afslutningen af 2. verdenskrig.

I den forbindelse er det værd at hæfte sig ved, at flådeministeren i USA under første verdenskrig var den senere præsident Franklin D. Roosevelt. USA har på intet tidspunkt på Grønland og Island foretaget sig noget, de ikke har fuld ret til.

Det aktuelle problem er, at der formentlig er en hjemfaldspligt på rettighederne på Grønland og Island. Vi ser det på den måde, USA forlod Sdr. Strømfjord på. Det netop på et tidspunkt, hvor Sdr. Strøm havde vist sig i forbindelse med Golfkrigen, at være særdeles praktisk, når der kom problemer i Tyskland mhp. lufttrafikken.
USA agtede på daværende tidspunkt ikke at betale for baserettigheder - naturligvis ikke - for de havde betalt allerede i 1916. Beløbet blev betalt i guld og er som sådan en del af den danske guldreserve - deponeret i USA - noget af den er så siden flyttet. Det betød også, at den hjælp modstandsbevægelsen under krigen fik til kampen mod tyskerne kunne og blev betalt, således at Danmark som nation ikke kunne betragtes som havende opgivet sin suverænitet til den tyske besættelsesmagt.

Det interessante - og eksplicit angivne - er, at der ikke er officielle noter. Hvad der ikke er angivet er om der er uofficielle noter. Det må der være - for den måde Kaufmann reagerer på under 2. verdenskrig peger på, at der har været en aftale, som ikke fremgår af traktaten og som hans chef Erik Scavenius ikke har fortalt ham om.
At Kaufmann bruger af guldbeholdningen har han fuld ret til:

Hans Majestæt Kongen af Danmarks diplomatiske Repræsentant eller anden Befuldmægtiget, som er behørigt bemyndiget til at modtage Pengene, en Sum af 25 Millioner Dollars i de Forenede Staters Guldmønt.

Det har Scavenius ikke kunnet gøre noget ved, fordi Danmark ifht. Værnemagten havde sin selvstændighed.

Det er så også påfaldende med de tvister, der har været omkring hvem, der har skullet holde baserne i Grønland ved lige.

Man kan så også godt tænke lidt på, at Bornholm har en tilføjelse i valgloven om, at der altid falder 2 kredsmandater på Bornholm - formentlig indført af hensyn til russernes tilbagetrækning efter 2. verdenskrig - og "forståelsen" om, at der kun kan være danske tropper på Bornholm.
Det bringer et nyt og underligt lys på situationen omkring de russiske trusler med atomvåben kapable fly.