Kreditklemme og rentepanik

Jeg har prøvet at lave rentekurverne på logaritmisk skala siden 2008.
renter logaritmisk

Den logaritmiske skala tæller egentlig potensen af løbetiden: Dvs. afstanden mellem den 2, 5 og 10 årige rente bør være konstant. Er disse afstande konstante, så er rentestrukturen stabil: Altså jo længere løbetid, jo højere rente.

Ser vi imidlertid på grafen:

1) Gennem hele 2008 var der ikke nogen særlig forskel på den korte og den lange rente - hvilket i sig selv er et faretegn.
2) I sidste kvartal 2008 går det helt amok, som vi husker, og de helt korte renter flyver i vejret.
3) Fra midten af 2009 indtræder en tilsyneladende stabilisering - kun tilsyneladende, fordi faldet i den korte statsobligationesrente formentlig kun var et udtryk for en mangel på korte statsobligationer. Banker mm. med et indlåns overskud mister i tiltagende grad tilliden til realkreditobligationerne, som holdes højt i kurs (og dermed lavt i rente) fordi udstederne stort set køber hele produktionen op selv.
4) Siden juni 2011 er det gået galt - igen. En faldende statsobligationsrente - kombineret med en stigende kort rente - påpeger en massiv mistillid til pengeinstitutterne.