Let panser.

Nå, skulle være noget billigt til salg.

Nogle TOW på dimsen og nogle 120 mm. morterer, 40 mm. kanoner - skulle kunne lade sig gøre - det, jeg kan lide er en vejhastighed på 130 km/t. Det og så at de ikke vejer noget. Måske ikke decideret let panser på bælte, men det er godt at have begge dele.

Hvorfor ikke? Når det nu er billigt, så hvorfor ikke to sæt våben til de samme stampersoneller? Garageplads skal vi såmænd nok finde.

For at illustrere forskellen kan vi tage kamphandlingerne efter invasionen i Normandiet.

Tyskernes hovedkampvogn var Tiger (at der var flere Panter på det tidspunkt er uvæsentligt, fordi Tiger var den der dannede tyngde) på ca. 60 tons, som passer nogenlunde til en Leopard 2. Overfor denne stod - i hovedsagen - den amerikanske Sherman på 30 tons svarende til en Piranha 5.
At Piranha er på hjul; mens de andre er på bælte, er nok mindre væsentligt i dag, da veje og broer i dag er noget anderledes end for 70 år siden.

Det afgørende er at se på anvendelsen taktisk og operativt. TagHptSt Michael Wittmann som eksempel.

I begyndelsen af juni 1944 standser Michael Wittmann - faktisk ene mand - de allieredes forsøg på at tage Caen. Han ødelægger 15-30 (efter hvordan man tæller) fjendtlige pansrede køretøjer.
Det var de middeltunge Shermans (el. lign.) der kørte med fuld fart ind i tungt panser - det går naturligvis galt.
Men en god måneds tid senere forsøger tyskerne at lave et udbrud fra Caen. Her kører Wittmann med sin deling på 4 vogne ind i et forberedt forsvar af mellemsvært. Der hersker nogen diskussion om, hvem der egentlig dræbte Wittmann: Var det kampvogne, panserværn eller jagerbombere? Spørgsmålet forbiser imidlertid ganske pointen: Nemlig kombinationen af våben - får den ene dig ikke, så gør den anden nok.

Set i et større perspektiv så kommer udbrudsforsøget på det tidspunkt, hvor Pattons 3. arme rykker frem mod Brest. Pattons princip var at tage tabene og rykke hurtigt frem, hvorved tabene pr. km² bliver minimeret.
Det er så ikke uproblematisk at køre fra fjenden - det tunge panser havde ikke nogen chance for at indhente. Tanken med udbrudsforsøget var såmænd god nok - hvis man vitterligen kunne angribe fremstødet i flanken - naturligvis forudsat, at fjenden ikke havde tænkt på den mulighed. Det havde han så bare.

Det, der standser Pattons fremrykning er mangel på forsyninger. Jo længere og hurtigere man rykker frem, jo flere forsyninger bruger man og de skal transporteres længere. Det var et problem, der plagede de allierede hele 1944, at de ikke havde taget en havn af betydning, som f.eks. Le Havre; men her blev de jo standset ved bl.a. Caen: At støde frem i den retning var erfaringsmæssigt decideret smertefuldt.

Ved Ardenner-offensiven gennembryder det tunge tyske panser frontlinjen på et svagt besat sted - der kunne jo være en årsag til, at det var svagt besat?
Her brugte Patton sit mellemsvære panser helt korrekt og svingede på tværs gennem egne styrker (og er formentlig blevet forsynet fra de til fronten udlagte depoter). Han kommer så Bastogne til undsætning som tyskerne er kørt uhjælpeligt fast med deres tunge panser i vanskeligt terræn og rædselsfuldt vejr. Rent faktisk bliver de fleste af tyskernes kampvogne ødelagt af tyskerne selv - for ikke at falde i fjendens hænder.

Der er som sådan ikke noget svar på om mellem eller tungt panser er bedst - spørgsmålet giver ikke nogen mening: Det er spørgsmålet om anvendelsen af materiellet.