Obama og de nordiske lande.

En ting den officielle bla. bla.

Det, det vel reelt drejer sig om er sikringen af Nordatlanten - af den simple grund, at her ligger der besparelse - helt kontant på 1-2 mia. USD i driftomkostninger til hangarskibe og skidt og møg - hvert år. Den sundhedsreform er kommet igennem med 1/3 ikke penge nok - sundhedsvæsen og uddannelsessystem er de områder, der kan tage fra i federale udgifter til erstatning for militære udgifter.

Ingen tvivl om, at man kan opnå betydelige gevinster på sundhedsområdet. Jeg siger ikke nødvendigvis, at det danske sundhedssystem er specielt godt; men det skulle være muligt med en prioriteret mellemproportional. Der er ligesom muligheder for forbedring af begge: En rationalisering af det danske og en forøgelse af det amerikanske. Det er så store områder, at selv små ting hjælper.

Hvad angår Nordatlanten:
Ja, finnerne siger ikke noget og svenskerne er der - ved Gud - ingen, der gider høre på. Island er reelt mere betydningsfuld på indeværende tidspunkt end både Sverrig og Finland tilsammen.
Men det er Norge og Danmark, der er de militære sværvægtere i det spørgsmål.
Kan USA opnå en ordning dér - og Obama er ikke så naiv, at han tror det bliver gratis. Så er der så mange penge at flytte rundt med, at det nok er en bedre frokost værd.

Hele USA's sigte er i denne sammenhæng: Hvad gør vi, når nu Rusland bryder sammen. Først og fremmest vil USA have en atomar nedrustning af Rusland. Der ligger nogle enorme investeringer i afløseren til Ohio-klassen. Vi taler en levetidsomkostning (hvilken rentefod de har tilbagediskonteret med er mig ubekendt) på ca. 350 mia. USD for 12 både - i sig selv en besparelse på 2 skibe fra Ohio-klassen.
Kan man indspare bare to af den nye klasse, så ligger der yderligere et par milliarder om året, så ikke alene ud fra magtpolitiske betragtninger er der så store fordele for USA i, at Rusland aldrig igen er en kernevåbenmagt, at det er et mål USA aldrig vil slippe af syne.

Kongressen går aldrig med til voldsomme samlede federale besparelser, fordi de offentlige bevillinger er deres egentlige magtmiddel: Det er den godtepose, de har at dele ud af og politikere sætter ikke sig selv uden for indflydelse, hvis de på nogen måde kan undgå det. I det spil er forsvarsudgifterne halvdelen af det federale budget.
Det federale budget er samtidig muligheden for centralt at stimulere økonomien.
Jeg tror, at jeg kan udelukke en tilbagevenden til 1920-30, hvor der helt klart var for få offentlige udgifter - centralt styret - til at regulere økonomien.
Men kan man skifte vægten - bare en smule - til andre udgifter, som de sundheds- og uddannelsesmæssige, så kan man bevare de offentlige udgifters del af det samlede BNP.

Får man knækket Rusland for altid, så viser Iran, at de mindre kernevåbenmagter kan man holde nede uden de helt store problemer. Hvem har f.eks. savnet Irans og Libyens olie - netop - ingen.

Der er så to faktorer man skal tage i betragtning:

1) Den teknologiske udvikling.
USAF flyver rundt med antikviteter - det er nær ved at være bogstaveligt sandt. Det er jo ikke fordi de fly og våben ikke virker ganske udmærket; men den kommende generation af våben vil hive tæppet væk under både Rusland og Kina. De er hhv. 1 og 2 generationer bagud ifht. USA - mindst.
Så det kan være at Niels Bohr får ret i at 4. verdenskrig vil blive udkæmpet med større og mindre sten. Relativt skal det nok passe.
Hverken Kina eller Rusland kan følge med i et teknologisk skift af den størrelsesorden - alene det at begge står med det ene ben i graven og det andet på en bananskrald - så det skal nok lykkes.

2) De interne politiske forhold i USA.
Ser vi på besparelserne som er kommet efter, at Mellemøsten reelt er hørt op med at være et militært problem for USA - de har et hangarskib mere eller mindre permanent der; men ellers er der ikke så meget.
De besparelser og USA oversøiske engagement i øvrigt, de har meget uens virkning på de forskellige stater i USA. Det er nemlig i hovedsagen hæren og til dels flyvevåbnet, der er blevet skåret i. De har en overvægt i Midtvesten.
Da hver stat har to senatorer, så vil en base lukning i f.eks. Nebraska gøre to senatorer meget utilfredse, men ikke betyde det store i f.eks. New York.
Man kan kikke på hvilke stater, der får smerter af forsvarsbesparelser og så ser man, hvordan de stemmer.

Nu er det imidlertid Flåden, det drejer sig om og her taler vi kyststaterne, der får besparelserne; men da flere af dem er folkerige (og dermed har betydelig større vægt i Repræsentanternes Hus), så går det nok, fordi der er alternativer i form af sundhedsudgifter.

Man skal ikke undervurdere lokalpolitikkens indflydelse på forsvarspolitikken.
Vi har set, hvordan man har lavet grundlæggende reformer i Forsvaret for at bevare skatteyderne hjemme.
Man har åbnet for kvinder og homoseksuelle for at få tilstrækkeligt med kvalificerede rekrutter. Man gennemfører nok aldrig igen en værnepligt - her var Vietnam alt for smertefuld og politisk destabiliserende indflydelse.
Man går ikke ind for stationering i oversøiske områder (og på det amerikanske kontinent er udstationering ikke nødvendig) - det ser vi i de baltiske lande bl.a. - man bruger i stedet for kortere detachementer - afhængig af personeltype - på 3 mdr. til ½ år. Det er måske ikke det, man umiddelbart anser for den optimale løsning; men det kommer nok tæt på.
For specielt flyvevåbnets vedkommende er man gået over til at bruge droner (ikke at jeg mener, at droner som sådan vil gøre bemandede fly overflødige). De kan imidlertid overtage ikke så få at de missioner, man kalder "dull and dangerous" f.eks. rekognoscering - der sker ikke en hujende fis - med mindre man altså bliver skudt ned (U2 og Francis Gary Powers rinder i hu). Det er missioner, der har et stort forbrug af mandtimer - fortrinsvis beskæftiget med - ingenting.

Det er alt sammen tiltag, der sigter på at holde skatteydernes penge i lokalsamfundene. Det betyder så også udenrigspolitisk, at man slipper for at høre meget ævl fra diverse narrehoveder i udlandet.
Se de nordiske lande har aldrig haft videre fast udstationering af amerikanske enheder. Det er så interessant i sammenhængen.