Zeihan

Verdensøkonomien.

Faktisk nogle interessante perspektiver.

Der er to hovedområder for den amerikanske militære sikkerhed:

1. Stillehavet, hvor man evt. skal ind og sikre et landområde for at kunne operere fra det - det er Marines egentlige opgave. Her vil man søge efter svage punkter, hvor man kan komme hurtigt ind med meget for få; men slagkraftige styrker.
   Fjenden vil naturligvis også være spredt og på et eller andet tidspunkt og sted revner bukserne! Det er ikke som i 2. verdenskrig, hvor man tog ø efter ø - og japanerne havde ikke de store problemer med at gætte, hvor amerikanerne ville komme næste gang. Det var så dengang heller ikke ønskeligt, fordi det man ville var at nedkæmpe den Japanske flåde ved objekter, de var nødt til at forsvare og forsyne.
   Det kan godt være, at japanerne kunne sætte fælder; men de ville selv gå i dem.
   I dag taler vi noget helt andet. Vi taler mobilitet ikke alene i rum, men fortrinsvis i tid - altså slå til inden fjenden får sat sig til bordet, hvor det så end måtte være. I den sammenhæng gør det ikke den store forskel om vi taler om en lusket fjende - eller en naturkatastrofe: Begge vil have overraskelsesmomentet på deres side. I selve området er der ikke så forfærdelig meget at gøre; men lige ved siden af!!
   
   Det er et flådescenarie.
   
   
2. Atlanten er helt anderledes: Her er opgaven i alt overvejende grad et spørgsmål om patruljering og sikring. Selvfølgelig er det tænkeligt at russerne napper Færøerne; men inden de får frokost, så vil de blive smadret mens de er sårbare.
   Ellers er det spørgsmålet pm at nedkæmpe inden fjenden når så langt!
   Vi får ikke de store konvojslag at se, som vi så i 2. verdenskrig - det sker ikke. Nordatlanten er så rædselsfuld at sejle i, når det er dårligt vejr - og det er det altid - at det for praktiske formål er umuligt. Her skal man også tage i betragtning, at fjenden vil være russere, som er langt hjemmefra, hvilket har den betydning, at der skal intet til for at forstærke en øgruppe eller kyst, hvor der er et minimum af forberedelse til at modtage forstærkninger.
   Det patruljering og overvågning med langt rækkende luftstøtte ikke kan nedkæmpe - det vil være så lang tid undervejs i et farligt farvand, at man kan nå sine modforholdsregler i god tid. Ubåde tror jeg ikke på: Allerede under Cubakrisen havde man helt styr på nogenlunde hvor de russiske ubåde befandt sig - hvilket blev udbygget løbende. Det er vel kun Akula-klassen, der kan siges at være så tavs, at det er et problem - det tror jeg så, der er blevet taget hånd om ved (om ikke andet så i flaskehalse), at have et aktivt langt rækkende sonarsystem med lav frekvens, hvorved de få Seawolf-klasser skulle være tilstrækkelige.
   
   Atlanten er egentligt ikke et flådescenarie - det er mere en politiopgave med redningskapacitet - ikke mere. Kun undtagelsesvis er så store hammere som hangarskibe i det hele taget relevante.
   
   Det amerikanske problem med Atlanten og Nato er: Det er begrænset hvor meget, man i det hele taget kan fremføre ad søvejen - og navnlig i tide. Derfor er Holland så væsentlig, fordi det er de havne, der kan behandle de mængder af materiel mm. som skal til, hvis USA virkelig skal op på de høje hæle. Det sker så ikke, fordi russerne er bremset længe for inden.
   Den strategiske plan er et regneark med nogle telefonnumre - ikke andet - og det er Mærsk's telefonnummer. Flåden er set irrelevant for USA - det må (og kan) Europa klare selv.
   

Ser vi på Europa - rent militært - så deler det sig i tre hovedområder:

• Nord: som er fra sydkysten af Østersøen fra Den Helder til Skt. Petersborg. Her kan USNavy ikke operere - så enkelt er det. Snakken om at operere med hydrofoiler, katamaraner med 40 knob om natten? I Østersøen? Der har man skam ikke brug for fjender for at være sikker på, at det går galt.
  Den eneste måde, man kan operere i Baltikum militært er ved at være der i forvejen - og have kontrol over farvandet, så der er direkte adgang til infrastrukturen. Den eneste måde, man kan opretholde kontrol over Østersøen er ved hjælp af Danmark, der støtter og kontrollerer kystpatruljering omkring havnebyerne - og så i øvrigt sætter proppen i Skt. Petersborg - evt. Königsberg, men det skulle ikke være noget, der kan klassificeres som et egentligt problem.
  Indtil videre tjener Königsberg det udmærkede formål at lænse russerne for penge - der er en lille million mennesker - mestendels selvmorderiske, alkoholiserede pensionister - som Rusland i øvrigt.
  
  
• Midt: Fra midt i Polen til Rumænien, hvor det afgørende er vej- og jernbanenettet, for koncentrerer russerne styrker på noget sted, så vil de lave enorme huller alle andre - huller som det er forholdsvis nemt bare at køre igennem. Vi ser i Ukraine, hvor store problemer russerne har med at flytte deres tunge våben - og holde dem forsynet - den russiske infrastruktur er en dårlig vedligeholdt vittighed.
  
  Her er det Tyskland, der betyder alt. Amerikanerne kan forstærke; men det vil tage tid, så showet er ovre inden de når frem med noget tungt.
  
  
• Syd : Som volder sine problemer i disse måneder - primært fordi hele Nordafrika og Mellemøsten består af sammenbrudte stater - enhver tale om regering i det område er useriøs.
  Det vi skal lægge mærke til herinde er, at han omtaler Signorella på Sicilien. Det var derfra Danmark bombede i Libyen.
  Om US Marines forstærkes af danskere, der forstærker italienere - eller danskere, der forstærkes af amerikanere, der forstærker estere - det kommer ud på ét - hvis man anvender nogenlunde samme planlægningsmæssige paradigme. Det er at rykke ind efter nogenlunde fastlagte procedurer. Ikke at det er særlig meget; men det slog nu hårdt og præcist nok, hvor det ramte. Der er slet ikke strukturer til at udgøre en egentlig fjende.
  
  Men igen var Danmark på pletten på det rette sted på det rette tidspunkt. At Libyen så bliver fejlvurderet: Som Nasar Khader pointerede - der er forskel på borgerkrig og folkemord. Borgerkrig er skrækkelig nok; men betydelig mindre forfærdelig end folkemord - det blev undgået i Libyen og Kosovo. Et beskedent mål; men en hel del bedre end alternativet.