Händel Giulio Cesare

1:25

Her må man da sige at moderne koreografi fremmer forståelsen¨og kastratrollerne er intelligent  fordelt.  Glæder mig til at se /høre mere end de første 10 min, haha Er det Cecilia der sidder på et privatfly 1:45:00 og frem ?

OG i helt moderne udgave:
http://www.b.dk/musik/prinsessen-der-blev-poprebel

Det var godt min onkel advarede mig mod at blive operasangerinde..

og sådan blev jeg doctor.

doctor skrev: Det var godt min onkel advarede mig mod at blive operasangerinde..  

og sådan blev jeg doctor.

Nu har jeg endnu ikke hørt det hele; men det er jo Händel.
Händel kæmpede jo med de instrumentelle og sangtekniske begrænsninger som tiden havde. Dem må vi så leve med. Bla. brugte man tenoren til at holde og sopranen (kastraten/falsetten) til melodi og forsiringer - det er derfor det hedder tenor ("holderen").

Uden at vide det, så er det formentlig sådan, at kontratenorer grundlæggende er barytoner og den falset er muligvis den anden overtone, som kan fremøves i forbindelse med visse teknikker som Voce de Stregha. Se det giver jo ligesom en anden vinkel på det lille klip, hvor hun driller Thomas Hampson i Chi darem la Mano.... Jeg tror faktisk at Cecilias øre er så fint, at hun på et eller andet plan kan høre hvad der ligger i 2. overtone. Det er i hvert fald påfaldende, at hun efterfølgende har arbejdet med problemstillingen.

Se denne opførelse er fra Salzburgfestspillene - efter, hun er blevet kunstnerisk leder. Se det er jo også værd at lægge mærke til.

Det næste er det scenografiske problem: Hvad dælen gør man med en barokopera der er tidssat omkring Kristi fødsel. Her kan man lige så godt skære igennem og gå fuldt brutal - under alle omstændigheder går man galt i byen; men det gør altså ikke musikken ringere.
At Cecilia så benytter lejligheden til at være "åbenlyst erotisk", som fimsede anmeldere med strittende lillefingre og moccakop ville skrive - jeg foretrækker udtrykket: Bundsjofel. Man kan ikke sige andet end hun udfylder kostumet - jeg forstår så ikke hvorfor hun i sådanne situationer altid har lange støvler på. Jeg forstår plateausålerne og de høje hæle - hun er nemlig ikke høj.

Det er et scenografisk problem som i Fidelio: Den er umulig!
Teksten er gyselig! "Lieber Gefangener beruhigt Euch, es gibt ein Vorsehen!" eller "Verzeihen Sie mir den kleinen Vorwurf" - det er der ikke nogen, der siger i sådan en situation!!!
Camilla Nylund er en helt anden type end Anja Kampe, der er en stor kvinde, der kan illudere den beslutsomme og handlekraftige ved siden af en lille koreansk bass og alligevel være feminin i alle bevægelser (den måde hun med moppen skubber til Rocco fødder: Hun arbejder!). Den går ikke for Camilla, der ikke alene er køn - hun er direkte smuk.
Og så sammen med en bastion som Laszlo Polgar: Hun vil altid virke som den lille trippende sopran hun er. I arien "Abscheulicher!" har hun ikke nogen problemer i den høje ende: Hver en tone deroppe sidder præcist og smukt - det er i den dybe ende, de bliver væk for hende - det er der så ikke noget at gøre ved! Man får ikke begge dele som den arie er skrevet! Kan ikke lade sig gøre - enten eller.

I den situation er der kun én ting at gøre! Go for broke! Inddrage publikum i sammensværgelsen og lade musikken bære. Jeg siger ikke, det er dårligt; men uanset hvad, så må noget give sig - hvad der giver sig er et valg! Men det illustrerer, at der er ikke noget, der hedder den definitive "Fidelio". Der er så heller ikke noget, der hedder den definitive produktion af en Händelopera, for at gøre den tidsvarende til Kristi tid er lige så misforstået og kunstigt som at henlægge postulatet til 100 år efter Shakespeare.
Shakespeare er i det hele taget en klods for engelsk kultur, der gør at man må søge udenom - og det gør man med Händel - og hans operaer er på italiensk, der passer bedre til sang i vokalstruktur.
Det Cecilia så gør er at sige: Det lægger jeg godt patter til - bare vi får den musik at høre: Den kan godt bære en scenografi, der aldrig har været troværdig - bare den ikke åbentlyst støder.



Lad det så ligge; men hør hvordan hendes stemme bærer: Smuk og fyldig! Så snart hun åbner munden så dominerer den helt - ikke gennem at hun synger højt - slet ikke: Det er fylden og renheden i stemmen - nogen kalder det "gylden" - det er mig ligegyldigt, for det er at betegne noget ukendt med noget andet ukendt og det bringer os ingen steder.

doctor skrev:Her må man da sige at moderne koreografi fremmer forståelsen¨og kastratrollerne er intelligent  fordelt.  Glæder mig til at se /høre mere end de første 10 min, haha Er det Cecilia der sidder på et privatfly 1:45:00 og frem ?

OG i helt moderne udgave:
http://www.b.dk/musik/prinsessen-der-blev-poprebel

Det kunne det godt være - Cecilia kan bare synge - det gør en forskel.
Dels bliver stemmen totalt smadret, dels er den ikke ren og slet, slet ikke stor nok til at klare sig uden mikrofon. Der er tale om skråleri.

Er stemmen ren, stor nok og teknikken i orden, så har man ikke brug for mikrofon og højttalere. Man kan sagtens fra en - ikke gigantisk stemme som Elisabeth Schwarzkopf høre et pianissimo fra scenen i Metropolitan (og den scene er så skræmmende stor at den bragte koldsved på Ulrik Kolds pande). Årsagen til at sangere nogle gange bruger mikrofon er at akustikken er så forfærdelig (f.eks. i friluft), at de ikke kan høre, hvor de har placeret tonen. De kan såmænd nok mærke resonansen; men de kan ikke høre om den er placeret rigtigt og må derfor basere sig på hukommelsen.

Cecilia går rutinemæssigt op mod trompeter og oboer (engelskhorn), som er noget af det mest gennem marv og ben skærende.
Det er det, jeg har imod guitar (elektrisk eller ej) er, at det er et barokinstrument, der desværre ikke blev brændt og nu bruges til at fremme talentløsheden. En guitar kan intet en violin ikke kan bedre - alene det, at man bruger medklang i strenge som i en hardangerfele. Jeg bryder mig heller ikke om saxophonen, der prøver på at være både klarinet og obo uden - efter min smag at lykkes med nogen af delene. Der kan da spilles udmærket musik på begge dele; men teknisk er der tale om tilbageskridt.