Et eller andet foregår der.

Øvelserne i Stillehavet.

B-52 til Sverrig og Stillehavet - samtidig.

At B-52 kan lægge miner er en 30-40 år gammel historie; men at USA tilsyneladende finder dem frem fra depoterne nu og øver det er en nyhed.

Det tyder på, at den danske strategi med at minere Skt. Petersborg og Kaliningrad er købt, fordi den virkede med bæltere i sin tid. Det var nok derfor USA holdt de B-52 med kortere rækkevidde i tjeneste så forholdsvis længe.
Naturligvis vil USA ikke gøre sig helt afhængig af om Danmark i en given situation når at få mineret og etableret bevogtning af minefelterne. Derfor forbeholder man sig naturligvis muligheden for at kunne gøre det selv (ikke så effektivt; men bedre end at sidde med hænderne i skødet) - evt. som supplement i tilfælde af danske tab.

Den almene interesse er så, at det peger på, at Rusland aldrig igen bliver en Østersø-magt.

Kontrasten til Stillehavet er enorm.

Better integrating the amphibious operations of non-Chinese forces in the Asia-Pacific represents an arduous challenge. Capabilities vary from country to country, gear, including communications, is not interoperable and funding is scarce.

"Capabilities haven't developed as quickly or as fully as they might," said Grant Newsham, a former marine liaison officer to Japan's Ground Self-Defence Force, who attended the meeting.

"The symposium will hopefully coalesce these ongoing but somewhat disjointed efforts towards amphibious capability."

Vi taler i Stillehavet om noget, der ikke hænger sammen.

I Østersøen er man faktisk på plads. I detaljer.

Der er selvfølgelig en overordnet plan for mineringen og kontrollen af Østersøen - herunder Naval Control of Shipping - som er civil sejlads i krigsområder under flådemæssig kontrol.

Dvs. man har stort set tænkt alle scenarier igennem - og har modtræk for næsten ligegyldigt hvad russerne kunne tænkes at foretage sig. Selvfølgelig kan man have overset noget - eller russerne kunne komme med en genial idé; meeeen..... så skal man være endog meget uheldig.

Noget foregår der!

Som selv svenskerne har opdaget.

Två svenska Jas 39 Gripen-plan gick vid lunchtid på torsdagen upp för att signalera till två ryska bombplan av typen TU-22M ”Backfire”, som kommit nära Öland. ”De flyger provocerande nära”, säger överbefälhavaren Sverker Göranson.

Den skal vi nok se i forbindelse med den amerikanske flyvning med B-52.

Jeg har allerede for mange år siden sluttet mig til, at årsagen til at Palme blev skudt var, at han må have været indforstået med russisk overflyvning i krigstid såfremt Rusland/Soviet ikke havde mål i Sverrig. (det er den eneste forklaring, jeg kan komme på, der passer med kendsgerningerne, som er offentliggjort).

Amerikanerne viser så her, at man overflyver Sverrig som det passer én - dog efter invitation. Hvis Sverrig er nødt til at finde sig i russiske provokationer, så kan man lige så godt også anerkende amerikanernes ret til at gøre det samme. Pointen er så ikke så meget det amerikanske bombefly; men det er, at man forbeholder sig ret til at plaffe russerne ned - over Sverrig.
Her vil USA/Nato bare kunne nægte at have været i svensk luftrum - eller bedre: Vedgå det helt åbent! Hvem, der har skudt russerne ned - tja... det er så et åbent spørgsmål.
USA kan jo åbenbart ikke stole på, at svensk luftrum hverken bliver forsvaret eller respekteret - det kan man naturligvis fra amerikansk side ikke leve med. Kan USA udføre luftforsvar over Sverrig? Ja, det ved Gud, man kan!

10 km højde - dvs 40.000 '

Ikke underligt eftersom B-52 er helt oppe i 50.000'.

En sammenhæng med B-52 i Sverrig? Aner det ikke!
Det ville dog være dumt, at lade muligheden ude af betragtning.