Når kunstværdi får hjerneblødning

Det er ikke et område jeg normalt kaster mig over, men har dog ind imellem kommenteret dette ved særlige lejligheder.
Jeg husker denne hvor jeg personligt syntes at en rengørings dame faktisk forsøgte at forbedre et "såkaldt kunstværk" selvom det mest af alt ligner noget man kan finde i et storskraldsrum. http://politiken.dk/bagsiden/ECE1441503/grundig-rengoeringskone-fjernede-plet-til-seks-millioner-kroner/

I dag er det dog en helt anden detalje, et stykke 2 klasse skole projekt (det ligner det i hvert fald) som er solgt for 1 milliard kroner. Klatmaleren, eller "kunstneren" som "nogen" vil kalde Pablo Picasso er et tydeligt eksempel på hvor filmen knække fuldstændigt.
Men ok.....hvis man kan sætte værdi på det grimmeste af det grimmeste....jo sååå kan det da godt være en milliard    

Solgt for over en milliard
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2015/05/12/0512032211.htm

Gorrion skrev:Det er ikke et område jeg normalt kaster mig over, men har dog ind imellem kommenteret dette ved særlige lejligheder.
Jeg husker denne hvor jeg personligt syntes at en rengørings dame faktisk forsøgte at forbedre et "såkaldt kunstværk" selvom det mest af alt ligner noget man kan finde i et storskraldsrum. http://politiken.dk/bagsiden/ECE1441503/grundig-rengoeringskone-fjernede-plet-til-seks-millioner-kroner/

I dag er det dog en helt anden detalje, et stykke 2 klasse skole projekt (det ligner det i hvert fald) som er solgt for 1 milliard kroner. Klatmaleren, eller "kunstneren" som "nogen" vil kalde Pablo Picasso er et tydeligt eksempel på hvor filmen knække fuldstændigt.
Men ok.....hvis man kan sætte værdi på det grimmeste af det grimmeste....jo sååå kan det da godt være en milliard    

Solgt for over en milliard
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2015/05/12/0512032211.htm

Jeg havde engang en bog af Poul Oscar Höcker: "Prinzgemal"

Den var udgivet på et tysk forlag, der specialiserede sig i god nyere litteratur - før 1. verdenskrig - og havde gjort det med en udgivelse hver 14. dag. af de nævnte værker var der 3, hvor jeg havde set enten forfatter eller titel før. Det fik mig til at konkludere at 99½% af al kunst er makulatur - det er den ½%, der er interessant. Resten er Dansk Folkepartis årsmøde: Kedelig, langtrukken og uvedkommende.

Vis mig det maleri I aller helst ville have, hvis I fik det helt gratis og ikke havde retten til at videresælge det - men skulle have det hængende på jeres væg de næste 40 år.

doctor skrev:Vis mig det maleri I aller helst ville have, hvis I fik det helt gratis og ikke havde retten til at videresælge det - men skulle have det hængende på jeres væg de næste 40 år.

Hm.... Det ville nok bare blive stjålet.

Jeg er skam ikke så selvovervurderende, at jeg ikke kan lære af Newton.

Ha gætter:

http://www.christies.com/lotfinder/paintings/jean-leon-huens-sir-isaac-newton-5636024-details.aspx

[quote="doctor"]Ha gætter:

http://www.christies.com/lotfinder/paintings/jean-leon-huens-sir-isaac-newton-5636024-details.aspx


Godt gættet; men den er lidt mere kringlet end som så.

Baggrunden er den, at Newton havde et anstrengt forhold til Royal Society, hvor der sad en skidtvigtig middelmådighed ved navn Robert Hooke, som stjal andres idéer - det gjorde, at Newton ikke offentliggjorde et par af sine hovedværker før Hooke var død. (Newton: "Jeg står på skuldrene af giganter!" - Hooke var usædvanlig lav af vækst - og tilmed pukkelrygget, så det kan kun opfattes som en perfid bemærkning)

I mellemtiden bedrev Newton alkymi - og det har man hånet ham meget for. Jeg tror den rigtige udlægning er, at han undersøgte om alkymisterne rent faktisk kunne lave guld ud fra deres underlige recepter - evt. skrevet i allegoriske koder. Det var nok derfor, at fik den Lucasiske lærestol, fordi den nok betød ordination i kirken; men ikke arbejde for kirken: Privat guldfremstilling var nemlig meget strengt forbudt - og dermed alkymi, som en forbrydelse mod Gud og kirken.

Så langt så godt; men når man undersøger den slags ting, så drejer sig om at læse - ikke alene mellem linjerne; men også det, der slet ikke er skrevet. Se det, der så sker, to år inden Hooke dør er, at Newton bliver udnævnt til direktør for den kongelige mønt. Han rationaliserede og renoverede det engelske pengevæsen, der var i en sørgelig forfatning.

Nu skal vi lige - på god efterretningsvis - sammenholde CV'er og gravstene:

• 1680: Newton opdager, at Hooke stjæler.
• 1683: Ludvig XIV's finansminister Jean-Baptiste Colbert dør. Colbert er monetarismens væsentligste udøver: "Velstanden i et land afhænger af mængden af ædelmetaller".
• 1787: Newton udgiver Principia Mathematica. Der giver beviset på Keplers love - men beviset benytter ikke infinisimalregning!
• 1701: Newton udnævnes til direktør for mønten.
• 1703: Robert Hooke dør (den elendige mide).
• 1715: Ludvig XIV dør.

Min udlægning er, at skal man forstå Ludvig XIV pengepolitik - og monetarisme i det hele taget, så kommer man ikke uden om at undersøge Newtons indsats som leder af Mønten. Pengemængden er en lagerbeholdning; men hvis man ikke har hold på tilgangen, så har man heller ikke hold på afgangen. Jeg tror faktisk, den er så enkel.

Det være sagt til inspiration for folk ansvarlige for pengepolitik.
Samtidig har jeg så lagt det et sted, hvor de primitive bumser til banksvin ikke gider kikke efter - det falder dem ikke ind, at en gambe er et pengepolitisk instrument - det er det heller ikke.

Finten er, at efter udnævnelsen får Newton halshugget en del banksvindlere og valutaspekulanter - så vidt jeg ved - for alkymi.