Rødekro forudsiger stigende renter

Cirb skrev:http://www.agrocura.dk/nyheder/artikel-i-effektivt-landbrug-rentestigning-paa-vej-men

Kortvarigt.
Som jeg forstår ham skal US være den drivende faktor.

Sidst jeg tjekkede sad Jens Scherning stadig i det sydlige Jylland og var ikke ved at få bygget en lystyacht i Eklipse klassen(mit private kriterie for om folk markeds effektivt kan forudsige renten).
Men stadigvæk.......

Hvis han får ret hvor meget burde 2 % ryge ned i med 4 %  omkring kurs 100 ?

Mvh
Cirb

Han er tvunget til at følge op på sin anden artikel  fra samme dag:

Han vurderer, at renten kan begynde at korrigere op allerede en uge eller 14 dage efter den pengeudpumpning, som alle forventer, at ECB vil lancere i dag.

Han fik ikke ret med renten i første skud ,lad os se om det bliver bedre i 2017:  



Renten USA
USA hæver renten d. 14. dec. med 0,25 %. Fed vil gerne have renten lidt mere op, således de får flere patroner at skyde med, hvis en ny lavkonjunktur ser dagens lys. Vi kan altid diskutere om det er en fejl at hæve renten, idet deres økonomi ikke er stærk nok til at absorberer højere renter. En ny lavkonjunktur er formentligt ikke muligt i år 2017, da deres økonomiske nøgletal er nogenlunde. De amerikanske ledende indikatorer er faldende ud fra vores cykliske model. De ledende indikatorer vil formentligt gå under ligevægt tidligst i anden halvår 2017 og således forecaste en recession i år 2018 eller 2019. USAs midlertidige stigende renter kan trække vores de lange renter lidt op i år 2017. USA vil i næsten lavkonjunktur skulle sætte renterne markant ned igen.

Renten Europa
Vi er mere udfordret i Europa med en anderledes negativ befolkningsudvikling de næste mange, mange år. ECB når formentligt ikke at hæve styringsrenten i denne ”højkonjunktur”. På ECBs næste rentemøde er der en vis sandsynlighed for, at de forlænger deres opkøbsgrogram som officielt slutter marts til 2017 til ca. sept. 2017. Derfor er der ingen risiko for rentestigninger i de korte løbetidsobligationer dvs. behold bare variable renter. Som skrevet ovenfor, så kan de lange rente stige lidt i år 2017 - det er bare en midlertidigt korrektion op, hvor næste lavkonjunktur igen trækker de lange renter ned. I forhold til befolkningsudviklingen, som stort set vil være en kopi af den japanske bare 20-25 år forskudt, kan vi diskutere, om Europa også får en kopi af deflation som Japan. Hvis det bliver tilfældet, så får renterne yderst svært ved at stige meget på lang sigt.

Aktiemarkedet
Aktierne har ligget sidelæns i ca. 2 år, endda for nogle aktieindekser 3 år. Det er den anden længste optur i historisk perspektiv uden en 20-25 % korrektion ned. Derfor skal vi være forsigtig på aktiemarkedet. Det kan sagtens være, at vi skal et spadestik højere før en større korrektion ned viser sig. Når de ledende indikatorer kommer under ligevægt på den cykliske model, så er det sikkert, at aktierne skal ned. En stor konjunkturøkonom, Victor Zarnowitz havde en mere simpel tilgang, men med god sandsynlighed, nemlig at de amerikanske ledende indikatorer skulle falde tre måneder i træk. Det er endnu ikke tilfældet. Men hold øje med det, for når det på et tidspunkt igen er opfyldt, så lister økonomien sig mod en recession og dermed skal aktierne gennem en større rutsjetur.

Råvaremarkedet
Råvarerne er faldet markant siden år 2011 for den dels vedkommende og resten er kommet efter i år 2014. Det ligner nu en mere fast bund for en periode. Jeg ser en større korrektion op i råvarerne de næste 1-2 år, inden næste recession igen slår det ned. Det vil være med til at løfte inflationen en smule midlertidigt og derved kan den lange rente korrigerer opad.

Ejendomsmarkedet
De store byer i DK og resten af de europæiske store byer oplever større prisstigninger. Det minder igen om en boble i de store byer, idet der på lang sigt skal være sammenhæng mellem den reale lønudvikling og ejendomsmarkedet. Det er den frie likviditet fra centralbankerne og lave rente, der igen skubber til en ejendomsboble. Afkast på ejendomsinvesteringer ligger mellem 1-4 % i f.eks. København og det viser tydeligt udfordringen. Jordpriserne har ligget sidelæns siden finanskrisen og pt. andrager den 150.000 kr./ha. for ejendomme over 15 ha. Der er en vis sandsynlighed, at prisen skal runde de 120.000 kr./ha. i næste recession, hvorefter vi igen vil opleve almindelige stigninger. Landbruget er kendetegnet ved mange nødlidende ejendomme og har endnu ikke taget tabet siden finanskrisen, modsat erhvervslivet og ejendomsmarkedet.


Rødekro