Danske Bank får tæsk i Sverrig.

Et noget overset reklametidsskrift.

Ingen av storbankerna Nordea, Swedbank, SEB och Handelsbanken  instämmer i Danske banks dystra prognos om upp till 10 procent prisfall på svenska bostäder när amorteringskravet införs. Tvärtom tror de svenska bankerna på fortsatt stabila bostadspriser med cirka 5 procent uppgång 2015.

Det, jeg tror er sket, er, at Danske Bank har fået at vide, at deres udlån i Sverrig vil blive vurderet efter danske kriterier.
Dvs. hvis lånene ikke forrentes og afbetales, så må de nedskrives.
Problemet for Danske Bank er her, at de ikke har dokumentation, der kan udpege såkaldte "gode lån". For et par år siden gav en gennemgang - ved Finanstilsynet - det resultat, at dokumentationen af udlånet i Danske Bank Sverige var - mildest talt - mangelfuldt. Danske Bank havde jo simpelt hen fjernet dokumentationen på lånesagerne.

Så må man jo finde andre måder at vurdere boniteten i udlånet og de dertil hørende nedskrivninger. Det må så blive om lånet afvikles, hvilket det jo ikke gør: Svenskere er flextumper, der hverken kan eller vil betale renter - og slet, slet ikke afdrag. Svenske ejendomsvurderinger kan sådan set ikke bruges til noget: Vi taler om at lånet forrentes og tilbagebetales.
Det betyder jo naturligvis at Danske Bank Sverige må tilføres ny kapital fra moderselskabet.
Det bliver som med eventyret i Irland: Tab i udenlandske datterselskaber skal tages først!

Det skal de af den simple grund, at Danmark under ingen omstændigheder garanterer for indlånene i Sverrig. Sjovt nok garanterer Sverrig heller ikke for en dansk banks datterselskab - muligvis de små indlån; men det er pebernødder: Problemet er, at Danske Bank er største indskyder i Danske Bank Sverige. Dvs. ud over egenkapitalen, så bliver det Danske Bank, der som indskyder kommer til at tage tabene.

Den har så et spejlbillede i Nordea Danmark: Nemlig at Danmark ikke garanterer for andet end småsparerne i Nordea Danmark. Resten af tabene må indskyderne tage og det vil sige: Nordea Sverige.

Nu har cirb venligst og opmærksomt gjort henvist til "Rødekro" som påpeger at 42% af landbrugsudlånene i Danmark er Nordea!
De lån kan de da så udmærket kræve tilbagebetalt, hvilket landmændene ikke kan. Derfor må gårdene sættes på tvang og sælges til andre landmænd, som bare ikke er der. Derfor må Nordea (eller de andre banker) overtage gården og ansætte bondemanden som forpagter - det bliver ikke billigt for Nordea.
Men se jammeren og ynken er slet ikke slut her! Se nu er f.eks. slagterierne andelsforetagender og jeg har svært ved at se, at Nordea kan blive andelshaver. Ja, det kan de da godt - der er jo ikke fremragende resultater i andelsslagterier - så derfor kommer Nordea så til at hæfte for driftstabene i slagterier, mejerier mm....... så det tror jeg nok Nordea vil betakke sig for.
Det næste er, at det jo faktisk er slagterier, mm. der finansierer driften gennem lån mod sikkerhed i leverancer - så her kommer Nordea så til at erstatte de driftslån, som forpagteren skal bruge for at betale gælden tilbage gennem drift af gården. I almindelighed vil gården jo være usælgelig, fordi der ikke er nogen til at købe - og dem, der kunne tænkes at købe, de vil ikke give de store penge for den.

Vi kan så komme i den situation, at to naboers gårde sælges på tvang - til hinanden (og udskiftningen dermed rulles tilbage). Nordea har så to gårdejere med et belånt landbrug og en jordværdi, der er reguleret ned. Det kan da godt være at de skylder banken de penge, som den ikke fik på tvangsauktionen; men det er der ligesom ikke noget at gøre ved - for banken altså.

Situationen er håbløs - for banken altså - der er ikke andet tilbage at gøre end at tage tabet - for banken altså. Gør banken ikke det, så har de ikke nogen bondemand til at drive gården.

Boligejerne - ja, dem tør vi slet ikke omtale. Nordea kan jo gerne sætte flextumperne på tvang; men ejendommene er usælgelige til belåningsbeløbene, så de må overtages og beboerne fortsætte som lejere.

Ganske som i tilfældet med Danske Bank, så kommer Nordea til at tage tabene i Danmark - først! Det vil naturligvis betyde ny aktiekapital eller at Nordeas indskud i Nordea Danmark kommer til at betale tabene - og indskyderne i Nordea Danmark er i alt væsentligt Nordea Sverige - dvs. i sidste ende Sverrig, da den svenske stat er en betydelig aktionær i Nordea.

Kan I nu forstå, hvorfor det kniber med at danne en regering i Sverrig?