Væksten i USA

Endnu et tal, der er forældet inden den periode, den omhandler er blevet afsluttet.

Allerede i september var olieprisen anseeligt på vej ned. Fra 105 USD/brl til 93 USD/brl. Immervæk et fald i løbet af perioden på 11-12%.

Det jeg mangler en eksplicit redegørelse for er hvor meget landbrugseksporten udgjorde i perioden - sammenlignet med foregående år. Det tal er nemlig afgørende for den fremtidige vækst. Er det sådan, at USA's landbrug kan sælge varerne til bedre priser og i større mængde, så vil der være baggrund for at eliminere landbrugstilskuddene, hvorved der netto sker en skattestigning. Denne forbedring af skattegrundlaget vil jo i sig selv danne baggrund for skattelempelser - det er så spørgsmålet hvor de lempelser skal ske: I Danmark vil der være tale om bundskattelettelser, fordi forbruget bestemt ikke har det for godt.
I USA, hvor det netop er forbruget, der udviser en markant fremgang, så er det muligt, at der kan komme nogle topskattelettelser. Dvs. sige den understøttelse, som den rigeste del af befolkningen yder til landbruget, den er ikke nødvendig længere. Det vil gøre renter og afdrag på lån lettere at betale. Derfor er der et argument for at hæve renten.

Det svævende spørgsmål er også, hvor stabil den olieprisnedsættelse er!
Her kan vi med nogen sindsro se frem til, at den ikke er kortvarig. Langt snarere vil vi se et yderligere prisfald.
Det bygger jeg på to faktorer:
Der lader ikke til at optræde nogen mangelsituation resten af vinteren (så havde vi nok hørt om det nu), alle har henset til russernes utilregnelighed fyldt lagrene op, så dér sker ikke noget på kort sigt. På lidt længere sigt vil Rusland lide af en mangel på hård valuta, der er mindst lige så slem, som den de har for øjeblikket: Vi taler tilbagebetaling af gæld i 2015 i størrelsesordnen 100 mia. USD. Derfor vil Rusland sælge al den olie, de kan koste, hvad det koste vil. Rusland har et $/€ mål, der skal nås.

Problemet omkring producenter til høje omkostninger er ikke USA og Nordsøen: Det er Rusland, hvis produktionsudvidelse bliver stadig dyrere: Anlægget af disse pipelines tværs over kontinentet er ikke billige - heller ikke i drift. USA's og Europas marginale omkostninger vil ved en produktionstilbagegang falde markant, fordi det begribeligvis er de dyreste anlæg, der lukkes ned først. Derfor vil USA og Europas udvinding ikke volumenmæssigt gå noget videre tilbage. Det er Saudi udmærket klar over.

Vi véd ikke hvordan den lavere energipris vil påvirke erhvervslivet og forbruget i Japan; men det kan da kun være positivt.

Det vi afventer er: Hvor stor bliver produktionstilbagegangen for Canada? Den udvides i hvert fald ikke! Obama har nedlagt veto mod anlægget af en direkte olielinje til raffinaderierne i det sydlige, midterste USA. At Obama så nok har haft en forudanelse om, at olieprisen ville falde markant er nok rimelig sikkert. Den olieledning skal ikke anlægges, der er ikke behov for den, for produktionen kan ikke ske med fortjeneste, hvorfor Canada vil lade være.
Det vil så være nogle investeringer, der ikke skulle have været foretaget - og dog: De virker nemlig som en forsikring mod at olieprisen stiger igen. Tilsvarende med alle de åndssvage vindmøller i Europa - tjener i sig selv intet fornuftigt formål; men er en forsikring mod stigende oliepriser.

Vi står faktisk i en situation, hvor BNP tallene for 2014 allerede inden året er udrindet er irrelevante mhp. at være retningsgivende for noget som helst fremover.