Aktieboblen.

Der, hvor jeg ser problemstillingen er:

Investorerne er tilsyneladende på vej ud af aktier i fuldt firspring.

Hvis der er tale om betydende investorer, så er én af måderne at gøre det på, at sælge posten til en investeringsbank - mere eller mindre direkte finansieret af aktieselskabet.
Den rigelige mængde amerikanske statsobligationer, gør det forholdsvis let at komme ud for investor. Problemet ligger i den aktiepost, der ligger og lumrer i kapitalfonden el. lign. Spørgsmålet er om valutakursændringerne er nok til at få den reelle pris på posten (målt i USD) ned på et niveau, så den bliver interessant for investorerne at købe.

Jeg udlægger Lagarde's bekymring som værende, at aktiernes pris er kommet så absurd højt op, at de 10% - måske 20% som man kan komme op på i valutakursudligning ikke er nok. Det vil betyde, at investeringsbanken brænder inde med nogle aktier (Danske Bank er et typisk eksempel), som de så vil lade tilgå finansieringskilden - dvs. udstedende virksomhed - til dens egenbeholdning. Dermed er der reelt forsvundet ansvarlig kapital var virksomheden.
Det kan så - efter omstændighederne - være fornuftigt nok, at reducere den ansvarlige kapital i en virksomhed - hvis det medfører et forbedret afkast på sigt til den kapital, der er blevet tilbage.

Med de pumpninger af aktiekurserne, der reelt er tale om, så må man betvivle om ændringerne i EUR/USD forholdet er nok til at fremkalde den tilstræbte forringelse af selskabsværdierne. Det er såmænd en udmærket måde at få nedsat værdierne i virksomhederne - hvis altså det var sådan at der var tale om en ensartet nedgang i virksomhedernes værdi.
Det er imidlertid næppe tilfældet - bla. fordi visse virksomheder vil have gavn af en forringet mønt, der så kan give forbedret afsætning.

Betænkeligheden går formentlig på, at eksporten fra Europa ikke kan stige så forfærdelig meget - om ikke andet, så fordi efterspørgslen fra f.eks. BRIC må påregnes meget beskeden fremover.