Sverrig

Er en bankejet stat!

Sverrig er ikke med i euroen, de er ikke med i Bankunionen.

Dvs. at Nordea trækker Sverrig med i afgrunden - det er ikke EU's problem. EU har derimod et problem med, at en svensk statsejet bank ligger og spekulerer mod euroen - det vil man ikke have.
Nordea er så oven i købet efterhånden den største udenlandske bank i Rusland - det kan man heller ikke lide!

Se fidusen er, at Nordea er stor i Danmark, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Norge.

Danske Bank er kun stor i Irland (mestendels garantier formentlig efterhånden), Estland (som man også trækker sig ud af - blødende), Finland (meeeen så meget er det heller ikke) og (lidt i Polen).

Se Nordea kan ikke trække sig ud af de lande, fordi så skal de tage tab!
Hidtil har oliegakgakkerne forsynet Nordea med likviditet - direkte og indirekte. Sverrig - dvs. Nordea's svenske datterselskab - har så lånt de penge ud til alle de fallerede banker. (det gælder så også de øvrige svenske banker).

Dvs. sige, at der er ikke nogen, der vil låne Nordea penge. Der er kun Sverrig. Resten slår ud med armene: Beklager, det er ikke vores bord! Hvis f.eks. Swedbank Letland går illikvid, så lukker man helt enkelt datterselskabet og konstaterer, at egenkapitalen er tabt adskillige gange. Dvs. det bliver indskyderne, der skal betale - og da der faktisk kun er Nordea, der har indskudt penge i Nordea Litauen - at de så kommer fra oliegakgakkerne oprindeligt - det er man ligeglad med.

Nu skal med Draghi's ECB hjælp pille alle de gode udlån fra Nordea's lokale afdelinger - og få dem alternativt finansieret direkte hos investorerne. Det skal man for at sikre sig at indskyderne - altså rigtige mennesker - ikke lider tab. Det skal være banksvinene - i dette tilfælde de svenske øffer eller russiske - det er såmænd lige fedt.

Derfor pisker Nordeas stat rundt og låner Nordea (og de andre svenske banker) penge som de kan proppe i de forskellige bundløse kar. Det er derfor SEK falder - noget af det er så også, at oliegakgakker trækker penge hjem for at købe de tyske investorer ud. Men Sverrig er likviditetsmæssigt på røven, for de kan ikke blive ved med at låne penge ud til at blive tabt.
Problemet for Nordea's stat er, at går de med i bankunionen, så bliver de gode udlån pillet fra Svenske Bank. Dernæst så får svenskerne en Putin - nemlig, at man lader banken gå fallit og hapser af indlånsmidlerne - dvs. de Svenske Bankers penge. Der er ikke andre, fordi betydende indlånere, har allerede købt de gode lån.

Det her kan Sverrig ikke overleve!

Hvad Danske Bank angår, så er der en grund til at den skal være "velkapitaliseret". Det er såmænd ikke, fordi den er bedre end andre banker; men fordi Danske Bank skal trække sig ud af andre lande så blodet sprøjter fra deres - nu afklippede - alt for lange fingre. Det koster naturligvis tab på tab på tab.

Det er derfor, den fast forrentede konvertible realkreditobligation skal reddes!

Alle indskydernes penge skal nemlig ikke lånes til banken, de skal anbringes i enten statsobligationer, hvilket der ikke er nok af, i sunde virksomhedsobligationer, som forslår som en skrædder i Helvede (der er måske 200 mia. DKK af dem, hvilket er pebernødder ifht. den statsgæld, der ikke er der!)

Det går ikke at anbringe dem i andre landes statsobligationer, for de er i EUR. Afleverer f.eks. Danske Bank så EUR obligationer som sikkerhed for at låne penge i Nationalbanken, så ligger Nationalbanken lige pludseligt med en masse EUR obligationer.
Alternativet er, at Danske Bank (f.eks.), når likviditeten nu igen klemmer sammen, så må sælge EUR obligationerne, hvilket naturligvis får DKK til at skyde i vejret som en raket. Hvorfor: Fordi alle DKK statsobligationerne er at finde hos investorerne.
Omvendt hvis man ikke kan bruge realkreditter som penge: Så må investorer og banker købe f.eks. tyske statsobligationer, som så skal købes, når Danske Bank skal anbringe likviditet, hvilket får DKK til at synke som en sten!

De skulle hellere bede Gulland om optagelse i Danmark!

Thomas skrev:De skulle hellere bede Gulland om optagelse i Danmark!

Sverrig er - i bedste fald - kun i vejen!

According to Swedish sources, the arrangement would allow NATO forces to use Swedish land, airspace and maritime territory while en route to operations. Sweden would guarantee the troops’ logistical and support operations. This could include providing them with food and ammunition.

Finland kan derimod være nyttig!

Under the envisaged wording, Finland would have the option of providing operational support to NATO forces in various kinds of crisis situations, including purely civilian situations, says Kääriäinen. He points out that Finland would always make the decision whether to request assistance.

Svensk regering?
- og så siger man, at svenskere ikke har humoristisk sans!

En vis sans for det groteske har de da!

Danmark har det svært; men Sverrig? Nedlæggelsen kan da ikke tage ret lang tid?

Selvfølgelig gør de da det!

Umiddelbart skulle en svækket valuta give en større eksport og mindre import til højere priser; men sådan virker det ikke!

Valutaspekulation virker den modsatte vej - det er derfor den er der! Der er ikke noget at investere i i Sverrig. De svenske banker er nødt til at pumpe likviditet ind i deres filialer i Europa og Baltikum - specielt efter at Litauen nu er med i EUR.

Vi burde altså være i den EUR, så var vi da den bekymring fri - at det så ikke har så forfærdelig meget med resten at gøre - det er noget andet.

”Sverige ska inte söka medlemskap i Nato”

2014 års regeringsförklaring bryter således markant mot vad tidigare regeringar har yttrat, både socialdemokratiska regeringar och borgerliga. Samarbete lyfts inte längre fram som det viktigaste fundamentet, utan alliansfriheten i kombination med ett plötsligt avståndstagande gentemot Nato.

Så kan man spekulere på, hvorfor den ret så bastante udmelding kommer. Der kan være flere forklaringer:

1) Sverrig har rimeligt klart fået at vide, at en ansøgning ikke vil være velkommen. Det kan så også have flere forklaringer, der bestemt ikke udelukker hinanden gensidigt:

a) Der kan være tale om manglende kompetence. De operative erfaringer med svensk forsvar i et samarbejde er tåkrummende. For at nævne nogle umiddelbare eksempler:

• Aktionen i Libyen, hvor Danmark og Norge sled som heste og til sammen nok ydede som resten til sammen. I den forbindelse deltog Sverrig; men var udelukkende i vejen. Den mest elementære planlægning var ikke til stede - aktionen var faktisk afgjort inden Gripen overhovedet kom op at flyve.
  
• Estonia-katastrofen, hvor Sverrig tilsidesættelse af samarbejde og insisteren på at have kommandoen trods, at det tidligt var klart, at det var en opgave Sverrig ikke magtede bare utilstrækkeligt. Den fuldstændige mangel på operativ planlægning og taktisk ledelse kostede adskillige hundrede menneskeliv. Opgaven var som sådan nok vanskelig; men aldeles ikke uden fortilfælde - Skagerak-forliset (ikke katastrofen) er et nærliggende historisk eksempel, som Sverrig ikke havde taget til sig.
  

b) Der er ikke nogen seriøs vilje til at hævde sin suverænitet. Eksempler:

• De seneste dages "jagt" på russiske ubåde eller, hvad det nu måtte være, var så tydeligt lagt an på, at der skulle ske - igenting. Bla. er der sejlet en russisk dieselelektrisk ubåd gennem Øresund indenfor de seneste dage, hvilket vil sige, at man fra svensk side har været russernes villige instrument i en afledningsmanøvre.
  
• De simulerede angreb på Stockholm med russiske Backfire strategiske bombere gad/ville man ikke afvise.
  

c) Sverrig har rimelig konsekvent gjort, hvad de kunne for at sabotere de baltiske lande og Nordens sikkerhed siden 2. verdenskrig. Man kan ganske enkelt ikke fra Nato's side stole på Sverrig. Det er ikke mennesker man deler følsomme hemmeligheder med.

• Man kan faktisk gå vilkårligt langt tilbage og i hvert fald til Palme for at spore en tvivl om hvilken side Sverrig stod på. Tvivl er nu så pænt sagt - en fast overbevisning om at man var Ruslands handskedukke er nok mere præcist.
  

• I regeringsförklaringen 2002 hänvisade Göran Persson explicit till denna säkerhetspolitiska överenskommelse: ”Den uppgörelse som träffats om Sveriges säkerhetspolitiska hållning ligger fast.” Med detta hade Sverige inlett kursen mot att definiera vad vi vill åstadkomma med säkerhetspolitiken, mer än att tala om vad vi inte vill. Med en bred parlamentarisk uppslutning kunde Alliansregeringen senare presentera solidaritetsförklaringen, som har varit den bärande principen i vår säkerhetspolitik sedan 2009. Solidaritetsförklaringen säger att Sverige inte ska förhålla sig passivt till angrepp på länder i EU eller Norden. Denna finns även med i regeringsförklaringen 2014, dock med lägre prioritet.

  I den forbindelse blev Göran Persson kaldt til møde i USA, hvor han overfor præsident Bush (d.y.) blev udbedt en forklaring om man fra Sverrigs side ville garantere de baltiske landes uafhængighed - og i givet fald med hvad? Herefter fik Persson lov til at luske hjem med halen mellem benene. Interessant nok er resten af Perssons regerings tid præget af "helbredsproblemer".
  
• Man ser også, at Sverrig har trukket Gripen fra konkurrencen om F-16's afløser, da der var adskillige ting i udbudsmaterialet, man ikke så sig i stand til at besvare. På baggrund af Draken i sin tid må man konstatere at det leverede ikke på nogen måde levede op til prisen - ikke så meget på selve flyet; men spørgsmålet om den ganske betydelige beholdning af reservedele - og ikke mindst den ublu pris på disse. Det var det danske forsvar et dyrt bekendtskab.
  

Man kan ganske enkelt ikke stole på Sverrig.

2) Rusland har med sin sædvanlige bastante charme gjort Sverrig opmærksom på, at de under ingen omstændigheder skal gøre sig futile tanker.

• Truslen med strategiske bombere sidste år mod Stockholm var lige så plump, som den var effektiv.
  
• Hvis nu enkelte svage begavelser skulle udvise manglende hukommelse, så kommer den fornyede provokation samtidig med at en ny statsminister tiltræder i Sverrig. Kan være et tilfælde, ligesom det også kan være et tilfælde at det også denne gang var i forbindelse med Stockholm, kan også være et tilfælde at Lövens første regeringsgrundlag så bastant vender sig fra tanken om Nato, som tilfældet er - men... tilfældene stabler sig i en vakkelvorn konstruktion.
  
• De svenske bankers engagementer ikke alene i de baltiske lande; men i hele Norden kan ikke være uden interesse for Rusland - sagen er: Den nordiske finanssektor er svensk, hvor Danske Bank er den dekorative køter i keglespillet. At Sverrig ikke vil med i Bankunionen må nok betragtes på tilsvarende måde som modviljen mod Nato.
  
• Endelig har Finland meldt ret spidst ud i forbindelse med den idelige trafik af russiske ubåde i Stockholms havn, at man fra finsk side - i det omfang, der var tale om en redningsoperation (de plejer jo at gå frygtelig galt i svensk regi og enhver hjælp fra en svensker på betegnes som ikke alene en fjendtlig handling; men som en direkte krigserklæring), så ville man naturligvis være behjælpelig; men når det drejede sig om svensk suverænitet, så blev det svenskernes sag. Om Finland er blevet truet af Rusland til at holde sig væk? Muligt; men jeg tvivler. Det ville svare til at true med fængsel, hvis man voldtog Marianne Jelved - den tanke har formentlig kun strejfet de færreste - faktisk en decideret sjældenhed.[url=Kidnapparna visste vilka länder som skulle vara mest medgörliga. . . De började med spanjorerna, säger en av de kidnappade till tidningen.]Den finske foragt er ætsende:[/url]

  Haglund skrev:Går observationer inte att leda i bevis, så tänker vi inte ställa till med farser.

  Det skal så også ses i sammenhæng med at Finlands reservationer overfor Nato er aftaget betydeligt, både politisk; men også i dagligdags operativ praksis.
  

Det er altså ikke for at være arrogant og perfid, at jeg siger, at et rationelt tænkende væsen ikke kan se nogen fremtid for Sverrig som andet end et depot for toksisk affald og svært belastede kriminelle. Et selvstændigt land? En nation? Men i dette tilfælde kan man forene det underholdende og det behagelige.