Vi køber mere på klods end nogensinde

klogeaage 35 skrev:Flittig i juhuuuuu økonomi, Lise,svælger og smasker sig i gode nyheder:


Højere forbrugsudlån er  ofte tegn på, at danskerne ser lysere på fremtiden, og det er vigtigt for den kommende vækst i økonomien      


Hendes pendant i samme skure, Lone,følger op,meeeeeeen slutter dog BRAT "interviewet " af , måske for ikke at blive beskyldt for at være  dybt dubiøs  med lav generel  intelligenskvotient, med  ud af ingenting følgende ordlyd  :

Det er særligt bekymrende, at de rene blankolån igen er på vej opad. Et forbrugslån er meget sjældent en billig løsning, da enten renter eller gebyrer som regel er tårnhøje.

Forhandlerkreditter har altid været dyre!
Problemet er at bankerne ikke har noget at låne ud af.

Det, der er sagen er, at vi klarer os uden bankerne.

Virksomhederne har jo ikke rigtigt kunnet få kredit, hvorfor de har konsolideret sig hele vejen gennem produktionskæden. Har importøren en god likviditet, så yder han da kreditten til sine kunder, der først betaler når de har leveret til distributøren, osv. osv. til det når til forbrugeren.
Det er som at se på halen for at finde ud af om hunden har det godt.

Hunden har det faktisk ikke så dårligt endda.

På knap 4 år er industriproduktionen steget 10-15% - vi taler 2½-3½% om året - lidt efter, hvor man regner nulpunktet. Det er da meget godt - og hvad bedre er: Stabilt.

Importen til produktionen er blevet billigere, lønningerne er til at tale med, mindre afgifter til åndssvage miljøidioter.

Det er næsten alle brancher, der eksporterer lige så meget som de importerer. Hvis vi så kunne komme i EUR, så erhvervslivets forretninger kun klares uden at rode bankernes klistrede fingre ind i det. Direkte konto til konto overførsel uden SWIFT og remburser pis og papir. Det kan da godt give en 1/10 % om året - men det bliver til penge og arbejdspladser.
Kan man lave tingene bedre og billigere, så er der et kontinent, der er klar til at købe - det er jo det man gør selv: Kan man få sømmene 10% billigere i den fornødne kvalitet, så er man egentlig ligeglad med om de er købt i Kina eller Hobro. Man vil godt betale for kvalitet - det går ikke noget at sømmene koster 5% mere, hvis man slår 10% flere i i timen (fordi sømmene ikke bøjer).

Ser vi på svingningerne i industriproduktion fra 2010 og til i dag - så er der ikke tale om sæson, den er pillet ud.

Men amplituden i svingningerne blive større og større og perioden bliver det også.

Et gæt!

Jeg tror faktisk, det har noget med den manglende finansiering af erhvervslivet at gøre. Virksomhederne har måtte - for at overleve - kaste sig over mindre og hurtigere leverede opgaver: De har ikke haft mulighed for at binde lønkroner i "igangværende arbejder"! Det betyder naturligvis noget for indtjeningen, at man skal have skaffet pengene hjem.

Vi ser også meget store problemer med at skaffe penge til fornuftige investeringer - f.eks. i slagterierne - det har så flere grunde - bl.a. skal der en realistisk indstilling blandt medarbejderne til, hvad de er værd.
Men isoleret set, så har bankerne været en alvorlig hæmsko.