Kommentarer og analyse til Draghi og pengepolitik

Ganske fornuftige betragtninger af Draghi

Blot som indledende:

„Es gibt keinen Beleg dafür, dass die Menschen Ausgabenentscheidungen aufschieben, weil sie niedrigere Preise erwarten“, sagte Draghi.

Hvis det virkelig kan lykkes at få aflivet den "and", så vil meget blive lettere og vi kan spare os hjernedøde journalisters kolportering af bankernes bortforklaring. Om ikke andet vil det give en velsignet ro.

Lad os prøve, at stille tingene på hovedet!

I stedet for at gå ud fra EUR eller USD, lad os så bruge den Australske dollar (AUD).
Det sker med følgende begrundelse:

Australien er i en omstillingsproces som adskillige lande er i, som Brasilien (som altid er noget rod), Sydafrika (som har et afrikansk marked at tage hensyn til - for fødevarer i hvert fald); men også noget mere seriøse spillere som New Zealand og Canada.
Det er skiftet mellem at levere malme og metaller (i lille omfang energi) med fødevarer - i mere eller mindre forarbejdet stand: Mest mere. Man har lidt svært ved at forestille sig masseproduktion af mere forædlede fødevarer end tørmælk, som p.t. er New Zealands store "sællert".

Som vi ser af grafen, så konvergerer AUD, NZD og CAD mod hinanden til forholdet 1:1:1 - der er med andre ord en underliggende trend nogenlunde fælles. Det er den, jeg postulerer er skiftet fra metal- og malmeksport til fødevareeksport.
Her er jeg enig med den Australske Centralbank, at AUD faktisk er overvurderet: Man får simpelt hen for mange CAD for en AUD. Det drejer sig om et par procent; men ja, isoleret set er AUD svagt overvurderet.

Det er imidlertid ikke det interessante!

Det interessante er, at USD er undervurderet! Vi taler om noget, der minder om 10%. Det er ikke fordi forholdet ikke er 1:1; men det er det, at det afviger med ca. 10-15% fra forholdet 2011-2013.
Årsagen til denne undervurdering af USD behøver vi slet ikke at lede så længe efter: Det er ganske enkelt, at Kina er slået over fra at være en eksportdrevet økonomi til at være importdrevet - og derfor vil bruge noget af sin formue.
Det skulle give enten et kurstab til de kinesiske investorer, fordi de den ene mulighed er at trykke kursen på amerikanske statsobligationer. Det sker imidlertid ikke, fordi FED har et opkøbsprogram til at opsuge i hvert fald nogle af de penge indtil fødevareprisstigningerne slår igennem i de amerikanske bønders indtjening. Den anden mulighed er at kursen på USD falder ifht. alle andre valutaer. Hvilket er det, der sker.

Kikker vi på den sædvanlige graf, der sammenholder de nordiske valutaer, så ser vi samme undervurdering af USD - det opfattes som en overvurdering af (set fra vort synspunkt) af EUR!

Zugleich trat der EZB-Präsident der Befürchtung entgegen, Europa steuere auf eine Deflation zu. „Unsere Projektionen zeigen, dass unsere Inflationsraten nicht mehr weiter sinken und schrittweise in Richtung zwei Prozent bis Ende 2016 steigen dürften“, sagte Draghi.

Her er jeg ganske enig - hvor meget det så end er værd - med Draghi. Sagen er, at EUR er overvurderet, hvilket giver en for billig import. Denne billige import slår naturligvis igennem (evt. med forsinkelse) i generelt lavere priser. Der er sådan set ikke noget i vejen med forbindelsen mellem levefodsstigningen og produktivitetsforøgelsen. Vi taler en valutaubalance på 10-15% og det tager altså tid inden en produktivitetsforøgelse på 1-1½% årlig - i sig selv - kan få indhentet det.
Draghi har også ret i, at det er stort set energien, der er for billig - metalliske råvarer betyder ikke det store, dels bruges der ikke noget særlig af dem, dels udvindes en del fra skrot.
(DKK har så nogle lokale problemer med at holde kursen overfor EUR, som formentlig først og fremmest hænger sammen med NOK og SEK, der har nogle banksvagheder dels som følge af ejendomsmarkedet; men også shipping, som betyder en del i Norge: Det underliggende er dog, at EUR er overvurderet; hvor DKK er nærmere en korrekt kursfastsættelse end EUR, hvilket giver den observerede spænding ifht. EUR).

Allerdings bleibe die Arbeitslosigkeit inakzeptabel hoch, auch wenn sie sich zu stabilisieren scheine.

Vi ser præcis det samme i USA!

Der er en "jobless growth". Det tror da Fanden! Når væksten i sidste ende har med bedre priser på landbrugsvarer at gøre, så kommer der ikke arbejdspladser ud af det: Fordi det er så få, der er beskæftiget ved landbruget - både i EU og USA. Den jobvækst, der skal til går en meget indirekte vej.
Dels skal landbrugsstøtteordninger afvikles, det provenu skal så ledes videre i skattelettelser. Dels gør sådan set det fornuftige, nemlig at lempe afgifter på erhvervsvirksomheder og forbrug - kunderne får ikke flere penge; men de skal have mere for pengene. Den stadige jammer om at man skal lette topskatten er den forkerte vej at gå!

Topskattelettelser vil udelukkende hjælpe bankerne - indrømmet utilstrækkeligt - og vil som sådan være en subsidiering af finanssektoren, der om nogen har brug for at rationalisere. Når bankerne reelt stjæler en topskattelettelse, så hjælper det jo ikke på forbruget, der står i stampe.
Mindre forbrugsafgifter og mere konkurrencedygtige virksomheder (som følge af mindre omkostningstryk fra skatter og afgifter) - det er noget der hjælper på både forbrug og beskæftigelse. Man skal dog ikke overvurdere den effekt, for der er altså ledig kapacitet, så der ikke kommer investeringer ud af det, som ville være noget af det, der ville sætte gang i den private sektor.

Det er simpelt hen faktuelt forkert!

Morten Jasper skrev:Mario Draghis frygt er, at den faldende inflation kan skade den skrøbelige økonomi i Europa ved at reducere forbrugernes lyst til at bruge penge, da folk typisk afventer større køb i en forventning om at priserne fortsætter med at falde.

Jeg gentager fra FAZ:

„Es gibt keinen Beleg dafür, dass die Menschen Ausgabenentscheidungen aufschieben, weil sie niedrigere Preise erwarten“, sagte Draghi.

Det er så usandt og faktuelt forkert, at det må være en fejlagtig fremstilling med overlæg! Det er direkte løgn! Det er ikke et fejlcitat: Det er decideret løgn!

Kan jeg da ikke godtage!

Her er nok tale om et helt andet fænomen.

Kornpriser	soya	majs
spot	561,43	219,49
én måned	537,55	196,26

Kæreste venner, der er forskel på hhv. 5% og 10% mellem spot og en måned - så meget kan renten ikke betyde.

Hvis kineserne så sælger USD for at købe EUR til at købe korn, så vil USD kursen stige (vi kan vist godt blive enige om, at der er tale om rå mængder). Når USD så er billig, så sker der ikke noget ved at byde majsprisen op, derfor vil man købe på termin selvom det skulle få USD til at stige en smule og majsprisen også. Så har man lige en måned til af finde fragten - men det er heller ikke mange basseører. Når prisen så stiger frem mod leveringstidspunktet, så kunne man tænkes at sælge kornmængden, mens fragten er i søen.

Det er langt, langt nærmere det cirkus, der gør sig gældende. Kineserne kunne lige så godt - først som sidst - gå med til en højere pris.