Nordeas "cheføkonom" forudser lav boligrente i mange år.

Det kan da godt være, at han får ret.
Men finansiering er fortsat uvis. Der er ikke nogen tvivl om, at det er Nordeas stærke partsinteresse, der spiller ind her. Sættes renten op, så komme Nordea i alvorlige vanskeligheder med at funde deres insolvente flextumper til den rente sådan nogle gider betale.

Hvis der ikke findes en løsning omkring realkreditten indenfor rammerne af bankunionen - og det er så i forvejen en undtagelsesbestemmelse i forhold til Basel III reglerne, der ikke har ret meget med EU at gøre - som sådan.

Med den udtalelse fra Nationalbanken, der fremkom fredag, så:

A) Hvis man ikke tilslutter sig Bankunionen, så må det i international sammenhæng være Basel III reglerne, der gælder, hvorefter likviditeten skal foreligge i statsobligationer. Det kommer til at knibe for Danske Bank (og Nordea for den sags skyld). Konsekvensen kan blive, at banklicensen i eurozonelande inddrages - og filialerne går på røven - herunder i Sverrig - og ikke mindst Finland.

B) Tilslutter man sig Bankunionen er der to muligheder:

B.a) Man accepterer ikke-krone statsobligationer som fuldt likvide; men det er næppe foreneligt med opretholdelse af DKK - jævnfør Nationalbanken: Der vil ganske enkelt ikke være danske statsobligationer nok - og slet ikke med tilstrækkelig kort løbetid.
Inden Folkesvanserne slikker sig om munden, så er risikoen faktisk ikke en dansk devaluering; men en revaluering!
Det andet er, at f.eks. Bundesanleihen er i stærk fare for at blive illikvide. Den store mængde fra genforeningen med høj kupon kan kun strippes (dvs. opdele de årlige rentebetalinger og hovedstolen i to forskellige papirer) af særligt udpegede tyske pensionskasser - og dem vil de danske ikke tilhøre. Som følge heraf vil kursen på tyske statsobligationer med en 10-15 års restløbetid komme pænt over pari. Der vil imidlertid løbende være et kurstab på dem eftersom de nærmer sig udløb, fordi ved udløb er der et kurstab, da obligationen indfries til pari.
Dette kurstab vil naturligvis blive indpriset i obligationskursen, hvis man skal af med dem.
Det er nok derfor det kun er visse tyske pensionskasser, der må strippe obligationerne, fordi pensionskasserne påregner at holde obligationerne til udløb. Vi står altså i en situation, hvor tyske Bundesanleihen vil være noteret til en absurd høj kurs, hvilket giver en endog meget lav rente - en rente, der af sig selv bliver årligt lavere eftersom man nærmer sig udløb.

B.b) Man får i Bankunionen en undtagelsesbestemmelse vedrørende danske realkreditobligationer. Nationalbanken argumenterer for at flexlort er likvide. Hvor overbevist man i ECB er om det postulat henstår p.t. i det uvisse. Man kunne få mistanke om, at den manglende klarhed skyldes mistro - i ECB altså.
Det andet er, at flexlort ikke vil være likvid. Man vil nok kunne sælge dem; men det vil blive med et ganske betydeligt kurstab, hvorfor deres anvendelse som likvide papirer ikke er sandsynlig: Ved - selv en lav - renteforhøjelse eller manglende låne vilje hos markedet vil investor (i dette tilfælde bankerne) kunne se frem til et betydeligt kurstab. Flexlort mangler ganske enkelt mængden af 1 million boligejere, der står på spring for at realisere selv det mindste kurstab. Boligejerne vil gerne i deres grådighed rane et kurstab til sig. Problemet er imidlertid, at det kan de ikke! Ejendommen skal jo i det tilfælde refinansieres. P.t. sniger belåningsgraden - selv efter manipulation - op på omkring de 100%. Man vil ikke kunne refinanisiere et flexlån fordi, der ikke er pantmæssig dækning.

B.c) Så vidt, jeg kan se, tilbagestår alene den mulighed, at fast forrentede, konvertible realkreditannuiteter (alle betingelser skal være opfyldt) tildeles undtages fra de generelle krav om at være statsobligation for at være likvid. Problemet er så bare, at de fast forrentede annuiteter, der er tilbage er sgu heller ikke likvide. De befinder sig indlåst i pensionskasserne - og dér bliver de til de er skvattet så langt ned af rentekurven at debitor kan få en honnet konverteringsgevinst ved indfrielse til pari.
Hvis en undtagelse af fast forrentede, konvertible, realkreditannuiteter skal have mening, så skal de være likvide (dvs. forefindes i tilstrækkelig mængde udenfor pensionskassernes indlåsning).
Situationen fra oktober 2008 kommer ikke til at gentage sig, fordi pensionskasserne er skam særdeles likvide som sådan, fordi der er ca. 200 mia. i kontant i Nationalbanken.

Thomas skrev:
Hvis en undtagelse af fast forrentede, konvertible, realkreditannuiteter skal have mening, så skal de være likvide (dvs. forefindes i tilstrækkelig mængde udenfor pensionskassernes indlåsning).
Situationen fra oktober 2008 kommer ikke til at gentage sig, fordi pensionskasserne er skam særdeles likvide som sådan, fordi der er ca. 200 mia. i kontant i Nationalbanken.

Hvis finansfascisterne pludselig skal ud og finde for små 1000 millarder fast forrentede kommer den faste rente helt ned under gulvhøjde. Pensionkassernes beholdninger vil risikere at blive indløst til kurs pari.

Men som tidligere skrevet tror jeg ikke det kommer til at ske - Hvorfor i al verdens riger og lande skulle EBA genåbne en hvepserede for at hjælpe et lille fodslæbende, dumsmart, nordligt mudderhul ud af en selvskabt kattepine ? Hvad skulle motivet være ? 

At vi er rare, ærlige og pålidelige ? Det ved de jo er løgn - og selv hvis det ikke var, ragede det dem formentlig langsomt...

At realkreditobligationer opfylder de formelle kriterier ? Nå, ja måske (eller rettere nej - det ved de sikkert også med usvigelig sikkerhed er løgn) og hvad så. De kriterier er lavet for at statsobligationer skal karakteriseres som de eneste høj likvide aktiver, ikke omvendt.  Hele formålet med øvelsen er at få er solidt greb om de nedre dele på finansindustrien og sikre at finansfascisterne ikke længere kan lave penge uden for ECB/EBA´s kontrol. 

At vi gennem politisk indflydelse sikrer en dansk undtagelse ? fnis........  

At EU ikke har brug for endnu et land der eksploderer finansielt og skal have hjælpepakker ? Ja, der er formentlig et motiv...Men nej,så fattige er vi sgu heller  ikke. Der er en offentlig sektor, der kan glat-barberes helt, adskillige pensionskasser der kan tømmes (heriblandt ATP) og en undergrund der kan malkes før Danmark er derude hvor vi har brug for verdensbank eller EU´s krisefond. Men måske kan det købe os lidt tid - som de overgangsordninger op til 2020 der lægges op til ....

Opsummeret, så tror jeg godt vi holde op med at bruge energi på at diskutere de mulige udformninger af undtagelsen og begynde at diskutere hvad der sker når vi ikke får en.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Thomas skrev:
Hvis en undtagelse af fast forrentede, konvertible, realkreditannuiteter skal have mening, så skal de være likvide (dvs. forefindes i tilstrækkelig mængde udenfor pensionskassernes indlåsning).
Situationen fra oktober 2008 kommer ikke til at gentage sig, fordi pensionskasserne er skam særdeles likvide som sådan, fordi der er ca. 200 mia. i kontant i Nationalbanken.

Hvis finansfascisterne pludselig skal ud og finde for små 1000 millarder fast forrentede kommer den faste rente helt ned under gulvhøjde. Pensionkassernes beholdninger vil risikere at blive indløst til kurs pari.

Men som tidligere skrevet tror jeg ikke det kommer til at ske - Hvorfor i al verdens riger og lande skulle EBA genåbne en hvepserede for at hjælpe et lille fodslæbende, dumsmart, nordligt mudderhul ud af en selvskabt kattepine ? Hvad skulle motivet være ? 

At vi er rare, ærlige og pålidelige ? Det ved de jo er løgn - og selv hvis det ikke var, ragede det dem formentlig langsomt...

At realkreditobligationer opfylder de formelle kriterier ? Nå, ja måske (eller rettere nej - det ved de sikkert også med usvigelig sikkerhed er løgn) og hvad så. De kriterier er lavet for at statsobligationer skal karakteriseres som de eneste høj likvide aktiver, ikke omvendt.  Hele formålet med øvelsen er at få er solidt greb om de nedre dele på finansindustrien og sikre at finansfascisterne ikke længere kan lave penge uden for ECB/EBA´s kontrol. 

At vi gennem politisk indflydelse sikrer en dansk undtagelse ? fnis........  

At EU ikke har brug for endnu et land der eksploderer finansielt og skal have hjælpepakker ? Ja, der er formentlig et motiv...Men nej,så fattige er vi sgu heller  ikke. Der er en offentlig sektor, der kan glat-barberes helt, adskillige pensionskasser der kan tømmes (heriblandt ATP) og en undergrund der kan malkes før Danmark er derude hvor vi har brug for verdensbank eller EU´s krisefond. Men måske kan det købe os lidt tid - som de overgangsordninger op til 2020 der lægges op til ....

Opsummeret, så tror jeg godt vi holde op med at bruge energi på at diskutere de mulige udformninger af undtagelsen og begynde at diskutere hvad der sker når vi ikke får en.

Mvh
Cirb

Det er jeg faktisk ret enig i.

Du glemte bare den væsentlige: De er også systemisk farlige for EU!

Rasler Danske Bank, så knalder Irland og Finland ned.
Men værre er: Nordea ryger også. Dermed ryger finanssektoren i Finland, Estland, Letland og Litauen. Fordi SEB, Handelsbanken og Swedbank ryger med i købet.

Det er faktisk ikke Danske Bank som sådan, man er bange for; men den svenske finanssektor. Hvorfor tror Du, at Nordeas banksvin bræger op?

Men at holde op med at diskutere undtagelsesmulighederne. Tja... alene det, at Nationalbanken nævner det i et høringssvar som en nødvendighed, det gør at man er meget langt ude at svømme. Det er som om Nationalbanken har opgivet og påpeget, at DDK må opgives som mønt. Det er så også noget, der vil rage ECB ganske umanerligt langsomt.

Så får Landmandsbanken ikke lov at knalde i gulvet - om nødvendigt bliver vi med albuen helt oppe i nakken tvunget til at nationalisere lortet (om ikke andet i form af et nyt statslån med "konverterings option" - der er vist også stadig 40 milliader ude at sejle ?),men vi får stadig ingen undtagelse.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:Så får Landmandsbanken ikke lov at knalde i gulvet - om nødvendigt bliver vi med albuen helt oppe i nakken tvunget til at nationalisere lortet (om ikke andet i form af et nyt statslån med "konverterings option" - der er vist også stadig 40 milliader ude at sejle ?),men vi får stadig ingen undtagelse.

Mvh
Cirb

Det tror jeg heller ikke sker. (41 mia. - for at være præcis - jo, jeg tror det)

En nationalisering er en mulighed, men jeg tror nærmere man går den anden vej. Man tømmer Danske Bank for rigtige penge. ATP, PFA og APM skal have deres skillinger ud for at anvende dem til noget fornuftigt.
Tilsvarende tømmer man jo bankerne for gode udlån, dvs. udlån der enten er prima, eller hvor man med rimelighed kan foreslå en beskeden risikopræmie - en præmie, der vil svare til de tab, der realiseres på udlånet.
Disse lån dirigeres udenom bankerne i en eller anden form for formidling, det være sig virksomhedsobligationer eller leverandørkreditter.

Det er tilsyneladende hensigten med SIFI'erne: Nok skal de aldrig gå ned, hvilket de klapper i deres små neglebidte hænder over - de overser bare alternativet: De afvikles. Det var lissom Onkel Lars rynkede brynene, da han påpegede den meget dårlige produktivitetsudvikling i branchen. Der er simpelt hen ikke brug for så mange banker. Hvis bankerne ligger og låner hinanden penge på kryds og tværs, så stiger det samlede udlån ganske kraftigt; men under forudsætning af at disse brancheinterne lån betales tilbage, så er det luft på luft transaktioner:

Altså jeg låner Dig en million, og jeg låner en million af Dig: Dvs. der er et udlån på 2 mio. på papiret.

Nu er Danske Bank - og Danmark - set fra ECB's synspunkt - ikke noget problem i sig selv. Det er Sverrig derimod - og så det vasker sig. England tilsvarende, fordi der er en finanssektor af en størrelse ud over enhver form for rimelighed.
En ting er sektorens størrelse, den anden er hvilken økonomisk politik, der bliver ført. Her er Danmark faktisk rigtig godt med og er - af nødvendighed, fordi vi ikke er med i euroen - nød til at være på forkant - ikke meget: Et års tid måske, hvor Spanien og Grækenland er så decideret på bagkant.

Danmark har også et rimeligt styr på sine præmieidioter: Tulletåben skal nok få kantet kysen og den små spruthysteriske Johannes indavlede terrorister er der også nogenlunde styr på - om ikke andet, så sender vi et fly ned for at hente (eller hellere afklapse og aflive) vores psykopater. Det er noget Tyskland f.eks. kun har med stort besvær. I Grækenland går sådan nogen løse på gaden; men andet var heller ikke at forvente.

Om man får en undtagelse: Det er svært at sige; men Danmark er faktisk ret så nyttig. En ting er, at vi laver gode og billige skinker til den tyske arbejder, så han ikke skal have så meget i løn - og kan bruge pengene på biler - også i prima kvalitet - at dét er et problem (som vi også kan være behjælpelige med). En anden ting er, at vi gør faktisk det rigtige! Vi rationaliserer den offentlige sektor (nu får vi se, hvad det bliver til) og nu skal bankerne til at holde for. Denne rationalisering foregår i et tempo, så arbejdsløsheden er nogenlunde konstant (kan være lidt svært at se, for en hel del af de offentlig ansatte, der ryger nu, har aldrig lavet et slag) og forbruget i det mindste ikke falder.

Hvad vil en dansk undtagelse betyde for EU? Det bliver ikke det store - hverken fra eller til. Det man vil have væk fra bankernes balancer er f.eks. de spanske tabte fordringer - og IKKE mindst de franske, se dét er et problem. Det Danmark har brug for er en periode indtil SIFI bestemmelserne kan træde i kraft og bestyrelser med direktion fjernes fra bankerne - aktionærerne har jo allerede tabt deres penge for længe siden. Det kan Du kalde en nationalisering - og det er det jo.

Nogen leder efter en kattelem!

In ihrer knapp 30 Seiten langen Antwort auf die 44 Fragen der Abgeordneten sprach sich Lautenschläger auch dafür aus, Staatsanleihen in den Bankbilanzen künftig bei der Bankenregulierung in Europa nicht mehr zu bevorzugen und als risikofreie Anlagen zu bewerten.

Det kunne betyde, at EZB kunne bringes til at overveje kvalitetsobligationer, som fast forrentede, konvertible annuiteter på linje med statsobligationer. NB! Hun afløser Jörg Asmussen i ECB!

At Asmussen kommer til Arbejdsministeriet er ikke nødvendigvis en dårlig ting for Danmark.

Man skal her være opmærksom på, at manglen på statsobligationer ikke bare er et dansk problem. Det er i høj grad også et tysk problem.

Ikke at det nominelle omløb er specielt lille, for det er det ikke - det er omløbet, det kniber med - altså likviditeten.
Se en stor del af disse obligationer kommer fra Tysklands genforening - så vidt jeg ved: Stående lån - MEN, men, men: De har en rimelig høj kupon!

Det betyder, at med de nuværende lave renter og ca. halvgående til udløb, så har de en kurs på f.eks. 160. De er usælgelige!
Det er kun enkelte pensionskasser, der har tilladelse til at strippe dem - dvs. adskille kupon og hovedstol i to forskellige papirer!

Problemet ligger deri, at den høje kupon trækker kursen op! Det betyder også, at eftersom udløb nærmer sig, så vil investor kunne se frem til et stensikkert kurstab!

F.eks. Hvis kursen 1/1 2013 var 160 så udbetales i 2014 4 i rente. MEN værdien vil falde med f.eks. tilsvarende 4 til 156 - fordi udløb er rykket det nærmere. På børsen vil kursen imidlertid stige, dels fordi 4% er immervæk 4%; men også udløbet er rykket ét år nærmere og ned ad rentekurven. Det er der ingen, der vil købe til!
En pensionskasses aktuarmæssige beregning for et papir, der holdes til udløb medindrager naturlig vis alle betalingerne.
Sagt på en anden måde: Papiret er usælgeligt!
Igen, med andre ord: Der er en jernhård beskatning - ganske automatisk - af overkurs.

Alternativet kunne have været en fælles finansiering af f.eks. infrastruktur mellem Bund og Land, hvilket Länder har mere end logret for. Men, hvis man tror, at forbundsstaten har tænkt sig at hæfte for delstaternes - tildels dårlige (for ikke at sige elendige, som i Slesvig-Holsten) økonomi, så må det være fordi, du er græker.

Løsningen er naturligvis, at f.eks. ATP finansierer infrastrukturen mod en årlig afgift, som Land og Bund betaler som en driftsomkostning.

Det vil også kunne hjælp Tyskland delvis ud af klemmen med den elendige struktur på gældsporteføljen.

Det peger på et spiseligt kompromis for de fast forrentede, konvertible realkreditannuiteter. Flexlortet - glem det, det er og bliver toiletpapirer. Men de fast forrentede annuiteter er en ganske anden sag. Før man ser det i øjnene, så har realkreditten spillet fallit, som cirb har gjort opmærksom på.

Men et kompromis vil jo ikke hjælpe Danske Bank. Lige præcis! Havde i troet, at jeg ville give dem gode idéer til fortsat vejrtrækning? - eller Nationalbanken for den sags skyld! - komme med gode idéer altså....

Wikepeda

Abteilungsleiterin der Abteilung BA 1 („Aufsicht über Großbanken und ausgewählte Kreditbanken“)

Jurist... og svindlerkikker.

Det har hun sgu ikke matematik til! Ikke at min er fremragende; men....