Berlingske bliver da også mere og mere utålelig.

Jens Chr. Hansen har ikke på noget tidspunkt røbet andet end, at han var Danske Banks handskedukke - så mølædt, at de deforme fingre med vanlig Danske Bank elegance stak ud flere steder.

Dykker man imidlertid et spadestik dybere ned i substansen omkring Mærsks store ejerpost i Danske Bank, må konklusionen på nuværende tidspunkt være; Danske Bank-aktieposten er ikke til salg, og den bliver heller ikke solgt. I hvert fald ikke inden for de næste fem-ti år.

Er der én ting APM ikke er, så er det sentimental - slet ikke når det drejer sig om penge.
Planen er muligvis at sælge aktierne til et andet selskab med penge lånt af Danske Bank. Så når Danske Bank afvikles, så hjemkaldes lånet og tabet skrabes af på indskyderne. Det er vist i 2015, at de sidste katastrofelån fra bankpakke 1 skal tilbagebetales til staten. Dermed bliver det ikke skatteyderne, der kommer til at betale.

Cevian har knap 10 pct. af aktierne i Danske Bank og har derudover fået sin egen mand i bankbestyrelsen. Et godt gæt er, at Mærsk oven i købet føler en særlig forpligtelse til at forblive i banken for at holde denne spekulationsfond lidt i tøjlerne.

Det er så formentlig de andele af aktiekapitalen, som ATP og PFA smed. Hertil kommer så de aktier, som RealDania Fonden er sluppet nogenlunde helskinnet af med. Det kunne evt. være i flere små selskaber, hver for sig under regnskabets oplysningsgrænse.

Det pudsige er i øvrigt, at næstformanden i A.P. Møller Holding hedder Peter Straarup. Mangeårig topchef i netop Danske Bank. Flyttes bankaktierne over i Holding, som i parentes bemærket har en holdning om et stærkt, aktivt ejerskab, ja, så bliver Straarup pludselig manden, der får et stort ord at skulle have sagt om udvikling og strategi – i Danske Bank.

Næppe.... problemet er nok at holde øje med psykopaten - og tavs. Straarup altså....han er nok den eneste, der kender de uofficielle aftaler i forbindelse med bankpakke 1, hvorfor man ikke kan lade ham gå løs omkring - før man har viklet staten ud af Danske Bank.
At APM skulle have nogen særlig veneration eller respekt for en person, der har tabt så mange penge og bragt landet i den fare, som Straarup har gjort, det er ikke sandsynligt.

Nej, jeg tror, at strategien - og det er strategi, ikke taktik - er at redde rigtige penge ud af Danske Bank og så bruge "egenkapitalen" til at tage tab efterhånden som de indløber fra udlandet. Stykker af Danske Bank kan så sælges fra og evt. opkøbes af de penge, der er bragt i sikkerhed. Tilsidst består Danske Bank kun af misligholdte fordringer, der på et tidspunkt går ned med et hult plop.

Thomas Larsen er så absurd i sin fastholden af myten om en borgerlig regering ved næste valg, at man ikke kan fastholde idéen om, at han er dum. Han må være direkte ondsindet.

Lytter man godt efter, kan man imidlertid også høre centrale konservative tale med en vis afstandtagen til Lars Løkke Rasmussens ledelsesstil, der ikke altid er rationel – for nu at udtrykke det pænt.

Da Løkke i efteråret var i massiv krise og blev kritiseret hårdt i medierne for sine dyre rejser for GGGI, holdt de Konservative tæt og slog ring om Løkke. Men uden for citat blev der vekslet ord om en V-formand, der ikke altid opførte sig hensigtsmæssigt og ikke altid røgtede sit ansvar som det borgerlige Danmarks statsministerkandidat med tilstrækkelig omtanke.

Det er nu ellers en sag som Løkke har kørt ganske udmærket - med mindre man har den opfattelse, at Danske Bank og Dansk Folkedansere skal have nogen som helst indflydelse. Den opfattelse tror jeg ikke, at Lars Løkke deler: Han er har nok en afsmag for Danske Banks afpresningsmetoder og hans personlige prekære finansielle situation er stadig næppe under fuld kontrol.
Men at Venstre skulle danne regering på basis af Dansk Folkepartis mandater er ikke sandsynligt. Nu får vi se, hvor mange af stemmer Socialdemokratiet får reddet ud af Dansk Folkeparti. De få ægte konservative stemmer er formentlig allerede flygtet til Venstre.

Det vil ikke være sandsynligt at regeringen - efter et valg alene vil udgøre et flertal - bla. fordi SF skal aflives og deles mellem Enhedslisten og Socialdemokratiet. I hvilket forhold er endnu uklart. Et flertal for regeringen er imidlertid ikke nogen sine non qua for, at regeringen bliver siddende efter et valg. Den må bare ikke have et flertal imod sig. Hvis Venstre, der står til en markant fremgang erklærer, at man ikke - som udgangspunkt - har noget ønske om at vælte regeringen, dog afhængig af den politik, den fører, så er der næppe den store mulighed. Selv Nørby Trane ser Venstres hovedopgave som at blokere for dumheder fra regeringens side mht. Enhedslisten.

Langt ind i DF og Liberal Alliance kan man genfinde de samme frustrationer. Fagligt og politisk fremhæves Løkke ganske vist som imponerende dygtig, når han slår hele relæet til. Flere peger på, at V-formanden befinder sig i en liga, som kun meget få hjemlige politikere kan være med i, når han er bedst. Men samtidig kan Løkke også sjuske urimeligt med banale, men vigtige ting som aftaler og mødetidspunkter, ligesom kan på dårlige dage kan være lunefuld og kortluntet over for selv gode samarbejdspartnere.

Tja.... det er en udlægning. Den anden er, at Løkke ikke deler Tulle Banknussers opfattelse af, hvad der er vigtigt i forhold til abegrotten. Det er en foragt, han ikke altid skjuler - eller mener at have behov for at skjule.

Men når det stikker ham, kan han også optræde som en børste. Han kan finde på at lukke sig inde i sig selv, demonstrere en farlig ligegyldighed over for holdet omkring sig og udvise mangel på interesse for de spilleregler, som skal være på plads i en ledelse for, at den kan fungere optimalt.

Det er nu nok "holdet omkring ham" som tror, at de er udtaget. Sommerens udrensning af Nørby Trane, Gitte Lillelund Bech og Lykke Friis skulle eller pege på, at overvejelserne om "holdsammensætningen" fra Løkkes side langt fra er afsluttede.

Sagen er, at han ikke behøver at se langt efter inspiration, for hvordan kan det eksempelvis være, at Kristian Thulesen Dahl på rekordtid har etableret sig som en af dansk politiks mest succesrige og vellidte ledere? En af forklaringerne er selvfølgelig, at Thulesen Dahl helt indlysende kan sit kram. Han er stærk på substansen, en effektiv kommunikator og en dreven taktiker, som kan læse den politiske situation og se flere træk frem. Det samme kan Løkke. Men Thulesen Dahl er samtidig langt mere optaget af at udvikle sin rolle som en politisk leder, der skal have en folketingsgruppe og en hel partiorganisation til at udvikle sig så optimalt som muligt.

Succesrig og vellidt? Hvor? I Ebberød Forsamlingshus?
Kan sit kram? Han er da eller blevet sat mat af bestyrelsesposten i Nationalbanken. Stærk på substansen? Bruger en del tid på komplet ligegyldige detaljer. Dreven taktiker - det er nu ikke overbevisende, når man ser den måde han valser rundt med Enhedslisten - lad os nu se, hvordan den folkeafstemning om patenterne kommer til at spille af om der overhovedet. Spørgsmålet er efter hvilken regel folkeafstemningen skal gennemføres. Men den skal muligvis have absolut flertal imod sig for at blive forkastet.
Hvis Tullemanden skal have den folketingsgruppe til at fungere optimalt - ja, han kan endog have den ambition at få den til at fungere overhovedet, hvilket bliver svært med det kompetenceniveau, så har han en betydelig opgave foran sig - langt foran sig.

Løkke kommer ikke langt som enmandshær i Statsministeriet.

Præcis! Men det er langt fra klart om Løkke satser på Statsministeriet, måske vil han hellere have indflydelsen?

Indtil videre er Larsens udgydelser ikke analyse; men propaganda - eller rettere portvinspodagra for senile.