Som jeg så tit har sagt - nu siger IMF det også!

Hvem kommer til at betale? Ja, dem der har penge - BEGRIBELIGVIS!

En ganske udmærket gennemgang.

Alle herkömmlichen Mittel seien schon probiert worden, hätten aber angesichts der Größe des Problems nicht gegriffen:

► Austerität (also sparen und Schulden zurückzahlen) allein sei bei den derzeitigen Schuldenständen ein „Rezept für eine lange, tiefe Rezession und soziale Unruhen“.

Spare sig ud af krisen - går ikke! Noget kan der skaffes ved at rationalisere den offentlige sektor, men det kun i begrænset omfang.

► Aus der Schuldenkrise „herauswachsen“ sei angesichts der demografischen Situation in den Industriestaaten und der Wettbewerbsschwächen in einigen Ländern der Eurozone illusorisch.

"Vækste" sig ud af krisen? Ved at bygge veje fra Ingensteds til Nullerup? Jo, noget kan der afgjort gøres; men det er begrænset, fordi omkostningerne vil ret hurtigt stige hurtigere end den sandsynlige rationaliseringsgevinst.

► Die Schulden wegzuinflationieren habe nicht funktioniert: Fed und EZB hätten mit dem Öffnen der Geldschleusen verzweifelt versucht, hohe Inflationsraten zu generieren, seien damit aber mangels Kreditnachfrage gescheitert.

Fjerne med inflation? Inflation med tabte penge? Går ikke! Vi har de største problemer med at holde deflationen fra døren på grund af ophørsudsalg og faldende råvarepriser. Alle forudsigelserne omkring hyperinflation har jo vist sig mildt latterlige.

► Großflächige „Haircuts“ bei den Haltern der Staatsanleihen (hauptsächlich Banken) seien wegen der Schwäche des Bankensektors illusorisch.

Bankernes "egenkapital" har jo uomstødeligt vist sig ikke at have eksisteret de sidst 30 år! Ingen vil da skubbe penge i bundløse huller!

► Die bereits in Gang befindliche finanzielle Repression (Spar- und Anleihezinsen deutlich unter der Inflationsrate) reiche nicht aus, weil man sie in einem Umfeld mit niedrigem Wachstum und niedriger Inflation nicht lange genug durchhalten könne.

Altså at fjerne opsparingen og tabte penge med 0,01 % om året - det bliver man aldrig færdig med.

Som jeg sagde for 20 år siden - ikke at det vakte nogen opsigt:

Bleibt, wenig überraschend, eine allgemeine Vermögensabgabe, um die Schulden zu reduzieren.

Nachhaltig saniert sei ein Staat nur dann, wenn die Schulden insgesamt (also Staat, Unternehmen und Private zusammen) nicht mehr als 180 Prozent des BIPs ausmachen. Und davon sind selbst die besten europäischen Länder ein schönes Stück entfernt.

Statsgælden er på knap 500 mia. plus bankernes udlån på 1800 mia. plus realkreditudlånet på 2500 mia., så taler vi 4500-5000 mia. i alt.
Heroverfor står et BNP på 18-1900 mia., som ganget med 1,8 giver: 3200-3500 mia.
Eller netto udover BNP er der en manko på 1300-1500 mia. eller i runde tal 3/4 af BNP, som man ikke ved, hvor skal komme fra.

Pensionsopsparingen ligger på 3600 mia. eller ca. de 1,8 gange BNP, som artiklen angiver som en grænse, der kan klare situationen.

Lad os bare sige det sådan: Et hug på 10% på pensionerne én gang for alle er et slag i luften. Dermed ikke sagt, at det ikke skal slås.

Vi er så langt fra alene, hvis det er nogen trøst:

Die Vergleiche mit den Nachkriegs-Schuldenschnitten implizieren, dass die Schuldenlast mitten im längsten Frieden der europäischen Geschichte praktisch „Kriegsniveau“ erreicht hätte. Tatsächlich scheinen viele Experten zum Schluss gekommen zu sein, dass dem so ist. Und dass es nicht mehr lange möglich sein wird, die heiße Kartoffel immer ein Stück weiterzuschupfen, statt das Problem an der Wurzel zu lösen.

Auch wenn es offiziell meist dementiert wird: Die Diskussion um einen großflächigen Schuldenschnitt ist längst im Gang. Die (für die Schuldner positiven) Erfahrungen bei den „Haircuts“ in Griechenland und Zypern haben sie noch verstärkt. Und wer das Ganze auf die eine oder andere Weise bezahlen wird, steht auch schon fest: Diejenigen, die am Tag X über Nettovermögen verfügen.

Der er nok ikke nogen tvivl om, at der kommer ét eller andet. Men det bliver nok næppe i helt så dækkende og helt så radikalt.

Alene det, at man ikke kan finde ud af, hvad ejendomsværdierne skal sættes til, så man kan lave en skatteberegning - det sætter sine grænser.

Udviklingen bliver nok en kombination af alle disse udviklinger. At tro, at man med ét slag kan løse problemerne  - uden i øvrigt at tage resten af verden med i betragtning - er lidt for meget Dansk Folkeparti for min smag.
Jeg husker, at Enhedslistens detroniserede pengepolitiske orakel - Per Clausen, der nu må slå sine folder i Vendsyssel - krævede en nationalisering af bankerne inden (var det) 20 år. Jeg fik aldrig noget svar på mit spørgsmål om, hvad Helvede han mente: Ret beset med bankpakkerne og deres garantier - samt de banker, som staten rent faktisk var blevet aktionær i - så var den reform, som Per Clausen foreslog faktisk gennemført for 5 år siden!
Der kom heller ikke nogen rosenrød fremstilling af hvor fremragende det var gået efter den manøvre......

BamsesFar skrev:Formodentligt et af de vigtigste link nogensinde på dette site eller det forrige.

Det ved du og klakørerne tydeligvis også. Du gennemgår sagen koldt og lokumsagtigt - uden de store saftige gloser. Og klakørerne holder sig væk.

Som jeg har sagt det før. Klakøren er som den hvæsende slange under stenen. Løft stenen og en lille ussel snog skynder sig hen i nærmeste mørke hul.

Mht. indholdet, så må tiden være kommet til at investere formuen i antikke mønter eller lignende. Mon ikke, at de simpelthen laver en pengeombytning?

Det undrer mig dog, at man ikke blanker de dumme aktionærer / investorer af som det første. Hvordan er det f.eks. muligt, at een eneste europæisk bank bank kan tillade sig at udbetale udbytte. Det er tyveri fra skatteyderne og burde straffes med offentlig henrettelse. Men folkedomstolene kommer nok.

"Bankøkonom" kommer til at erstatte "værnemager" i det danske sprog. Og hvad de fortjener, ved vi jo godt.


PS. Jagten på skattely får også pludseligt en helt anden betydning. Pengene skulle jo gerne være der, når staten skal bruge dem. Ikke bare skattesnydernes penge vel at mærke. Nej, vores alles penge.


/BF

Der er muligheder:

Den ene er skattesvig, det vil give noget, mere i nogle lande end andre. Det væsentlige er, at de svegne midler aldrig kommer i omløb. Jeg har sagt det før:
Jeg har hørt om masser, der bragte pengene i "sikkerhed" i et skattely; men jeg har aldrig hørt om nogen, der har fået dem ud derfra igen. Som reglerne er, så har man indtil juli 2013 kunnet gøre rent bord med myndighederne - "frivilligt" - men det er med bøder og efterbetalinger været sådan, at man præcis afgiver alle pengene. Fremover vil man skulle i fængsel også.

Tilsidesættelse af ledelsen i bankerne, som er en integreret del af SIFI lovgivningen. Da man bestemmer reglerne for nedskrivninger, så vil "egenkapitalen" blive justeret til, hvad der nu er belejligt i den givne situation. Belejligt i den forstand, at man kan bare smide ledelsen ud - og i fængsel. Jeg har en mistanke om, at det er det, der lægges op til med at bringe Jyske Banks skattesvindel i fokus.

Bankernes indtjening vil blive forbedret ved, at man fjerne de ansatte. Der er reelt ikke brug for dem til andet end administration af obligationsserier.

Fjernelse af bruttopositioner - dvs. lån optaget i huset for at blive investeret i f.eks. aktier. Det giver nok ikke så meget. Men vi ser hvordan aktiekurserne på banker er steget - fordi bankerne køber egne aktier op fra investorer, der afvikler deres bankaktier. Småspekulanter, der låner af banken til køb af bankens egne aktier er til at håndtere: De aktier vil bare overgå til egenbeholdningen og blive annulleret.

Endelig en pensionsbeskatning, gradueret efter størrelse af "opsparingen", der fjerner pensionsopsparinger over et vist beløb; men ellers efterlader opsparinger til et beskedent supplement af en folkepension.

En fremrykning af beskatningstidspunktet, så man effektivt opsiger pensionen. Man vil dog ikke kunne få de penge ud, hvis man samtidig har gæld.

tommyjo skrev:så må vi håbe at det er de rigtige der kommer til at betale og ikke helt som i Irland hvor folket er blevet taget som € gidsler og ikke bankerne som lånte ud og åbenbart med kasko på

Både og. "Folket" har jo i stort omfang lukreret på en boble.

BamsesFar skrev:

Thomas skrev:

tommyjo skrev:så må vi håbe at det er de rigtige der kommer til at betale og ikke helt som i Irland hvor folket er blevet taget som € gidsler og ikke bankerne som lånte ud og åbenbart med kasko på

Både og. "Folket" har jo i stort omfang lukreret på en boble.

Helt klart. Jeg kan stadig huske den "investeringsekspert", som fortalte om sit nyindkøbte hus anno 2006 (som han reelt ikke havde råd til). Der skulle absolut intet afdrages. Det gjorde inflationen. Huset skulle derpå være den pension, som han heller ikke havde lagt til side til.

Først faldt huset med ca. 40%, så røg jobbet. Først efter flere års forgæves salg til gårsdagens priser kommer selverkendelsen.

Men han levede meget, meget, meget godt i ca. 10 år. Det første hus var han nemlig lidt heldigere med.

/BF

Det, der er sagen er, at reallønsfremgangen skal komme med billigere boliger - betyder altså en hel del mere end prisen på smør i Vesten.
Indtil videre er det kommet ved den absurd lave rente. Det får også en ende.

Det andet er at man i visse brancher - specielt bygge og anlæg er kravlet for højt op i lønninger. Hele entreprenørbranchen skal restruktureres. Det ser vi at entreprenørerne går konkurs én for én. Medarbejderne bliver fyret; men så dukker der nye entreprenører op. Heldigvis er de kommende opgaver ikke så meget nyanlæg, som renovering og vedligehold. Meget af de nye trafikinvesteringer er jo billig al den stund at de store jordarbejder er lavet.