Ungdomsarbejdsløsheden har bidt sig fast

Udviklingen herhjemme ligner til forveksling udviklingen i resten af Europa.

Det er de unge som er arbejdsløse. Med eller uden uddannelse.

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/214410/unge_mister_job_i_lyntempo.html

Rigtigt godt argument for at afskaffe efterlønnen lige nu.

Så er vi da sikre på at tabe det meste af en generation på gulvet.

Mærkeligt nok forklarer DREAM og andre modeller slet ikke hvorfor det står så galt til.

Du kan ikke kæde efterlønnen og ungdomsarbejdsløsheden sammen.

Efterlønnen er begrænset til 5 årgange, og koster en røvfuld i offentlige udgifter. Derfor skal den afskaffes. Vil folk gå på pension tidligt, fint med mig, de skal bare selv betale.

Ungdomsarbejdsløsheden skyldes basalt set manglende jobs.

Og man kan ikke sætte lighedstegn mellem en 60 årig der går på efterløn, og en ung, der overtager dette job. Jobbet kan blive nedlagt, og personen udnytte en efterløn, betalt af skatteyderne, i stedet for at virksomheden skal betale en formue i aftrædelse og pension.

Altså DK, Du har ret i at ikke alle job genbesættes, men mange gør trods alt. Min mavefornemmelse siger omkring 75 %.

Men Du har ret i, at ungdomsarbejdsløsheden skyldes manglende jobs. Privat jobskabelse er en illusion, kan Du læse i dagens aviser. Privat jobskabelse findes kun i LAs DREAM model, ikke i virklighedens verden.

Så er der den offentlige jobskabelse tilbage.

Var lige inde og rode lidt i finanslovforslaget her i week-enden.

Et par interessante tal:

Samlet offentlig lønsum : 333 milliarder kroner
Samlet antal offentligt ansatte 870.000

Vækst i antal offentlige ansatte 2008 - 2010 : 47.500

Altså udgør de "nytilkomne" 5,5 % af den samlede mængde. 5,5% af lønsummen udgør 18,5 milliard, eller ligeså meget som efterlønnen koster.

Spørgsmål nummer 1: Synes Du / I at den offentlige sektor er blevet bedre siden 2008 ?

Overvej så lige mit forslag: Sænk alle overførsels indkomster samt offentlige lønninger med 5 til 10 %. Bevar efterlønnen ( i reduceret form, bevars) og skaf derved nogle unge et job "gratis".

Spørgsmål nummer 2: Hvad er de langsigtede omkostninger ved at lade en generation gå tabt på arbejdsmarkedet ? Nogle der har et bud ?

Nu er jeg principielt modstander af at skære i de offentlige overførselsudgifter, da udgiften pr person er væsentlig mindre, end en hvilken som helst offentlig ansat.

Og hvorfor er det lige at du er så forhippet på at forværre forholdene for folk på overførsel? fremfor at lade eks boligejerne betale en reel ejendomsværdiskat, eller afskaffe fradraget for pension i topskatten osv?

En evt reduktion af overførselsindkomsterne på 10 %, vil betyde en nedgang til niveauet for 2008. Altså 3 års tilbage gang. Og eftersom overførselsindkomsterne kun reguleres på baggrund af pristallet, så vil det betyde et markant fald i købekraften, og dermed gøre disse folk væsentlig fattigere. Men ok, det er måske det, der er din filosofi?

Nej, siden 2002 har boligejerne sparet i gennemsnit 3 mia kr årligt !!!!! på fastfrysningen af ejendomsværdiskatten. Det er altså samlet 27 mia kr, som kunne ligge i kassen hvis man ikke havde gennemført dette skattestop. Og Særligt boligejere, der købte før 2002, har virkelig sparet kassen. Og særligt hvis deres bolig er mere end 3 mio kr værd.

Gad vide hvor mange boligejere, der alene i årlig besparelse på ejendomsværdiskatten kan financiere et års nedsættelse af eks. kontanthjælpen, der pt ligger på 10.000 kr brutto pr mdr ? 10 % nedsættelse er 1000 kr. og 12.000 på årsbasis. Så det kræver blot 1 boligejer, der beskattes af en værdi fra 2002 på 1,8 mio kr, men som reelt i dag har en værdi på 3 mio. kr.

Men jeg finder det usmageligt at slå på de dårligst stillede, for at andre kan fortsætte en super lækker tilværelse med skattefradrag, skattelettelser, og høje lønninger, og dertil gratis boliger via flex u/afdrag, og en latterlig lille boligbeskatning fra 2002.

JEg har altid lært, at skal man slå på nogen, skal det være en på samme størrelse. Ikke nogen der er mindre eller svagere end en selv.

Men vi vil uden tvivl se en fortsat stigning i antallet af offentlige ansatte, alene af den grund, at de gamle selvfede 68'ere er ved at gå på pension hele bundtet, og begynder at kræve ind af hjælp og ydelser fra det offentlige.

Og bare vent. Antallet af klager til kommunerne over at de ikke kan få hjemmehjælp til rengøring af HELE villa'en men kun til en bolig svarende til en 2 vær. vil stige eksplosivt de kommende år. For en ting jeg lærte i det offentlige, er at når det er folk med en god økonomi og sit på det tørre, så er skam i livet, ikke altid noget man har.

@DK: er såmænd ikke voldsomt uenig.

Er f.eks. ganske enig i at ophæve skattestoppet. Men må også erkende at en hurtig ophævelse her og nu vil få boligmarkedet til at gå helt i sort.

Nu er det ikke min hensigt at trampe på dem der ligger ned i forvejen. Men jeg mener den samlede sum for offentlige lønninger og overførsels indkomster er for stor, og ikke holdbar på sigt.

Det man gør nu ved at afskaffe efterløn og reducerer dagpengene er at lade forholdvis små samfundgrupper bære hele byrden af de nødvendige nedskæringer. Jeg advokerer for, at man fordele smerten på flere.

Nu har det altid været et problem for seniorer på arbejdsmarkedet når de mistede deres job. Det er der ikke noget nyt i. Men, efter de gamle regler kunne man tage det med ro hvis det først skete når man var 56. Så var der 4 års dagpenge, og derefter efterløn.
Efter de nye regler skal man være fyldt 66 år. Derefter dagpenge i to år, og så folkepension. Altså en skærpelse på 10 år ekstra, indfaset over mindre end 5. Det er voldsomt.
Især fordi de job der skabes / udbydes, af gode årsager gives til de yngre. Skærpelsen på ældreområdet vil så i øvrigt gå hårdest ud over de som har haft arbejde og som har opført sig fornuftigt økonomisk set og som har sparet op.

I øvrigt synes jeg ikke rigtigt Du forholder dig til det egentlige emne: ungdomsarbejdsløsheden, Hvordan vil Du få de unge mennesker ud i job ?

Åhhh jamen hvis du har læst de forskellige tråde om politik jeg har kommenteret, ville du ikke være i tvivl.

Jeg har nok i alle trådene talt om uddannelse, uddannelse og atter uddannelse.

Eksempelvis er det mig en gåde hvordan man seriøst kan tale om at hente arbejdskraft fra udlandet, i stedet for at uddanne vore egne. Og det er lige fra topforskere, til håndværkere.

Problemet er jo manglende rettidig omhu fra politisk side af. Hvorfor importere læger fra Indien, hvis vi havde haft nok uddannet?

Hvorfor have polske og rumænske håndværkere - man estimere at der i dag går 15.000 rundt - hvis vi selv kunne uddanne dem. ( indrømmet, lige nu er der ikke mangel på håndværkere, hvorfor det virker lidt underligt, at vi så stadig har lavtlønnede polakker gående rundt.)

For 10 år siden havde vi de første problemer med mangel på praktikpladser i DK. OG kommunerne stod med det ene problem efter det andet. Og et nyt udtryk opstod. SKOLEPRAKTIK - og nej det var ikke lærerstuderende der var tale om.

Og hvis vi skal tale lige ud af posen, så er virksomhederne nogle næsepillende egoister. De vil gerne nyde godt af den uddannede arbejdskraft, men den vil sku ikke bidrage til at uddanne dem, de selv en dag får brug for. ( undtagelser forekommer, og respekt for dem, hvis det ikke blot er for at få billig arbejdskraft i skjul af en elev)

Men hvis vi ikke selv kan uddanne eksperterne, så har vores uddannelsessystem jo et gevaldigt problem. Men det løses jo ikke ved at vi stjæler de dygtige folk fra andre lande. Og på den måde kører på frihjul.

Bare se på Sverige og Norge, og lægeuddannelsen. Havde det ikke været for Danmark, så havde de 2 broderlande jo knap nok haft en eneste læge til fylkerne og len'erne. Men når nu DK kunne uddanne dem, på bekostning af vore egne studerende, så gik det jo.

Jeg har også gang på gang påpeget det fatale stunt, som VKO begik i 2002, da man skar ned på al efter- og voksenuddannelse, og indførte fuld egenbetaling. Og på det vis skar 5 mia af budgettet ud af de oprindelige 25 mia kr. I perioden fra 2002-2007. Altså en besparelse på 20 %.

Som jeg vist tidligere har skrevet, da jeg læste HD i starten af 90'erne var det gratis, mens du i dag skal betale 100.000 kr af egen lomme, ud over at bruge 4 år på studiet. ( og hvorfor skal det kun være et studie for de få ansatte i banker, revisions eller advokatkontorer, fordi arbejdsgiveren der, vil betale studiet? mens den kontoruddannede student selv skal betale. Eller handelsstudenten der har arbejdet i butik og gerne vil videre, men ikke har råd)

Jeg har altid ment at livet er et langt læringsforløb. Men når man først sætter en pris på uddannelse, og dermed forhindrer folk i at tilegne sig viden, viden som samfundet kan få gavn af, så er vi ude på et tragisk skråplan.

Senest læste jeg at mange studerende fortrød sit studievalg, fordi de i dag tvinges hurtigt ind på et studie, fordi Anders Fogh og hans slæng, skulle have nogle folk ud i den anden ende, der kunne betale deres pension. Problemet er blot, at hvis man fortryder sit valg af studie, så er sandsynligheden for at samfundet ikke får gavn af uddannelsen og udgiften dertil, ret stor. For så vil folk nemlig finde en beskæftigelse i en anden branche. Men i jagten på financieringen af 68'erne, så gælder åbenbart alle kneb. Og der har VKO virkelig skidt i nælderne, efter min mening.

Og det er ikke kun ungdomsarbejdsløshed, der er et problem. JEg havde nær sagt, at det er lettere for en ung at være ledig en periode, end det er for en med familie, eller 20 års erfaring på arbejdsmarkedet, og en tilsvarende forældet uddannelse.

Men det er også symptomatisk, at noget af det første kommunerne har sparet på det er div puljer til uddannelse af ledige kontanthjælpsmodtagere. ( det er jo billigere at lade dem gå på kontanthjælp, end at skulle betale både kontanthjælp og et studiegebyr på 50-100.000 kr )

Så min løsning er primært uddannelse for alle. Med fokus på de brancher og behov, der vurderes at blive fremtidens beskæftigelsesmuligheder.

Hmm.

Ja, Du har en pointe med uddannelse. den med lægerne ligger jo lige til højre fod. Ingen tvivl om.

Lidt mere komplekst bliver det når vi taler andre faggrupper, specielt håndværkere. Som Du selv påpeger er der jo nok ledige håndværkere her, problemet er deres timeløn, og EU reglerne.

Men når det er sagt så tror jeg Du skal passe på med at antage, at mere uddannelse kan løse alle beskæftigelsesmæssige problemer. f.eks. vil ekstra 25.000 HD'ere i finansiering helt sikkert ikke føre til noget som helst

De strukturelle problemer i økonomien er ganske enkelt for store til at kunne løses med vidunder kure. I den forbindelse er det ligegyldigt om kuren hedder DREAM eller mere uddannelse.

Vi bliver nødt til at se på hvor ubalancerne i forhold til vores omverden er hvis vi skal have en rimelig chance for at møve os ud af vanskelighederne.

Og her er der altså nogle tal der springer i øjnene. Først og fremmest vores høje lønnings niveau ( f.eks. i forhold til Tyskland), de deraf afledte relativt høje niveau'er for overførsels indkomster og produktions omkostninger, og de alt for høje boligpriser. Tingene hænger jo sammen.

Her hjælper det altså ikke alene at satse på at opkvalificere arbejdsstyrken ved uddannelse al den stund at det har det har "de andre" også fundet på. Tyskland vil i de kommende år satse massivt på uddannelse, så det kommer vi også til hvis vi følge med.

Men forskellen i omkostningsniveau'et vil bestå hvis vi ikke gør noget ved et samtidig.

Jeg tror på at vi bliver nød til at "assimilerer" de økonomiske betingelser i Danmark til den virklighed der er i Europas største økonomi. For vi er jo en uløselig del af Europa.

Og så er der ingen vej udenom at reducerer omkostninger, lønninger og overførsels indkomster. Jeg kan ihvertfald ikke få øje på mulighederne for at undgå det.

Men når vi skal til at igang med den øvelse så tror jeg det er vigtigt alle befolkningsgrupper kommer til at yde et bedrag, og ikke kun nogle få.

Jamen sortkaffe

alt det der har du jo nævnt flere gange før. Men som du jo selv skrev mht mit tidligere indlæg, så hjælper dine forslag jo heller ikke på ungdomsarbejdsløsheden her og nu. Du får da ikke flere unge i arbejde ved at skære 10 % i folkepensionen, eller førtidspensionen. Tværtimod. Disse grupper bruger jo rub og stub, og dermed griber du jo direkte ind og reducerer forbruget i DK. Og det kan jo på ingen måde gavne beskæftigelsen. Og dermed heller ikke ungdomsarbejdsløsheden.

Du skal heller ikke glemme, at vi har et ret pænt overskud på samhandelen med udlandet. Så hvad det angår, er det jo ikke helt skidt.

Og hvis vi ser på hvilke jobs der er forsvundet, så er det jo mange ufaglærte jobs, og vidensjobs, bla it, og derfor er det jo nye jobs der skal skabes i det fremtidige behov. Og der er det at uddannelse kommer ind i billedet. Nemlig at få opgraderet arbejdsstyrken til de nuværende og fremtidige behov. Og det gælder jo ikke kun sosu-hjælpere til at tørre røven på 68'erne

Der er ingen tvivl om at der kan skæres i antallet af offentlig ansatte, men det er først og fremmest i de administrative jobs, denne reduktion skal findes. Nogen vil så i deres politiske naivitet bruge udtrykket udlicitering. Men det flytter bare jobs fra en gruppe til en anden.

Så det handler om en kombination mellem uddannelse, besparelser blandt de offentlig ansatte, ikke de ledige eller andre overførsler, og at virksomhederne påtager sig et større ansvar for at uddanne de kommende medarbejdere.

Men jeg kan hilse dig og sige at systemet kæmper en brav kamp imod sådanne forandringer. Man slipper ikke uden påtale, hvis man vil tage brødet ud af munden på de offentlig ansatte.

Hvordan tror du det er gået med beskæftigelsen inden for det kommunale beskæftigelsesområde??? Faldt antallet af medarbejdere da ledigheden var på sit laveste ? Nej da. Men da den steg igen, skal jeg lige love for der kom ekstra folk til. Og falder ledigheden igen, skal du ikke regne med at antallet falder tilsvarende. Nope.

dkguy66 skrev:Jamen sortkaffe

alt det der har du jo nævnt flere gange før.

Yes, det kan godt være jeg ikke er så klog. Men jeg er stædig

dkguy66 skrev:Men som du jo selv skrev mht mit tidligere indlæg, så hjælper dine forslag jo heller ikke på ungdomsarbejdsløsheden her og nu. Du får da ikke flere unge i arbejde ved at skære 10 % i folkepensionen, eller førtidspensionen. Tværtimod. Disse grupper bruger jo rub og stub, og dermed griber du jo direkte ind og reducerer forbruget i DK. Og det kan jo på ingen måde gavne beskæftigelsen. Og dermed heller ikke ungdomsarbejdsløsheden.

Nej, men kunne afbøde ungdomsarbejdsløsheden en smule ved at lade nogle af de gamle gå på efterløn.

dkguy66 skrev:Der er ingen tvivl om at der kan skæres i antallet af offentlig ansatte, men det er først og fremmest i de administrative jobs, denne reduktion skal findes. Nogen vil så i deres politiske naivitet bruge udtrykket udlicitering. Men det flytter bare jobs fra en gruppe til en anden.

Enig

dkguy66 skrev:Så det handler om en kombination mellem uddannelse, besparelser blandt de offentlig ansatte, ikke de ledige eller andre overførsler, og at virksomhederne påtager sig et større ansvar for at uddanne de kommende medarbejdere.

Men jeg kan hilse dig og sige at systemet kæmper en brav kamp imod sådanne forandringer. Man slipper ikke uden påtale, hvis man vil tage brødet ud af munden på de offentlig ansatte.

Vi er jo ikke langt fra at være enige. Og Du vil jo også spare på overførselsindkomsterne, bare de kaldes efterløn. Men der vil Du ikke nøjes med 10 %, men går efter 100 %. Det er jeg så meget uenig i er smart. Og jeg er da helt med på at beskæringen af de offentligt ansattes løn og/eller antal vil medføre et ramaskrig. Men alternativet på sigt er vidst græske tilstande. Lad mig erindre om, at budgetunderskuddet i DK næste år er på flotte 79 milliarder.

dkguy66 skrev:Hvordan tror du det er gået med beskæftigelsen inden for det kommunale beskæftigelsesområde??? Faldt antallet af medarbejdere da ledigheden var på sit laveste ? Nej da. Men da den steg igen, skal jeg lige love for der kom ekstra folk til. Og falder ledigheden igen, skal du ikke regne med at antallet falder tilsvarende. Nope.

Sikkert ikke. Det ville undre mig meget om det havde været tilfældet.

HAHA stædighed belønnes som bekendt.

Nu er efterlønsdebatten en helt anden debat, som nok er for voldsom at komme ind på her. For det er noget der virkelig kan få mig op i det røde felt. Men lad mig blot sige det kort. At betale folk en højere sats for at gå på pension tidligt, i stedet for at gi dem folkepension, er latterligt. At belønne friske mennesker for at gå på pension som 60 årig, er latterligt, specielt når det koster statskassen en røvfuld penge. For efterlønneren er det en win-win situation. Og for samfundet er det penge ud af lommen.

At du kæder ungdomsarbejdsløsheden sammen med efterlønnen holder heller ikke. Det er jo nu alarmerne ringer for ungdomsarbejdsløsheden, mens efterlønsreformen endnu ikke er trådt i kraft, og vil ved vedtagelsen først træde i kraft efter 2 år, med minimale følger. Det er først meget senere at "tilbagetrækningsreformen" får effekt, hvis den ikke skrottes efter et valg.

Det mest uhyggelige er jo at på trods af de rekordstore optag på de videregående uddannelser, at vi netop ser en stigning i ungdomsarbejdsløsheden. Det viser jo med al tydelighed at vi er i fuld gang med at skabe endnu et ungt A og B hold. Som tilbage i midt 80'erne, da man skar kraftigt i adgangen til de videregående uddannelser, og adgangsgennemsnittet røg i luften, og efterlod en stor generation af unge uden mulighed for en videregående uddannelse.

Men jeg tvivler nu på at Anders Fogh har mareridt over det, mens han går i banken og hæver sin fede løn, og derefter sin fede pension.