"din økonomi trues af deflation"

http://epn.dk/privat/ECE6035757/din-oekonomi-trues-af-faldende-priser/

Den burde måske komme under spin. Men, jeg kunne ikke lade være med at grine. Ideen om, at forbrugerne vil holde på pengene, hvis varerne er billigere i morgen? Altså, de fleste køber vel det de skal bruge, og problemet om der evt skulle komme en negativ inflation på 1-2 procent er nok ikke noget som fylder noget i den almindelige forbrugers bevidsthed.

Men når man så ser hvem der kommenterer
"forbrugerkonsulent" Ulrikke Ekelund
og
"afsætningschef" Jacob Graven

Nåja, det skal nok være et faldende forbrug, som ville være deres hovedpine

peter777 skrev:http://epn.dk/privat/ECE6035757/din-oekonomi-trues-af-faldende-priser/

Den burde måske komme under spin. Men, jeg kunne ikke lade være med at grine. Ideen om, at forbrugerne vil holde på pengene, hvis varerne er billigere i morgen? Altså, de fleste køber vel det de skal bruge, og problemet om der evt skulle komme en negativ inflation på 1-2 procent er nok ikke noget som fylder noget i den almindelige forbrugers bevidsthed.

Men når man så ser hvem der kommenterer
"forbrugerkonsulent" Ulrikke Ekelund
og
"afsætningschef" Jacob Graven

Nåja, det skal nok være et faldende forbrug, som ville være deres hovedpine

Det undrer mig bare at Ulrikke er lukket ud af gummicellen!

Det er jo sjov at høre hvor bravt de klapper i hænderne når der er lagt op til at personale/ansatte i virksomhederne er villige til at gå ned i løn for at bevare arbejdspladser i DK. Men man er overhovedet ikke klar til at indregulere den øvrige økonomi.
Og SÅ er det netop at deflation bliver farlig, fordi så kan den ikke styres.
Med den fri bevægelighed på arbejdsmarkedet over EU grænser, så har man inviteret deflation ind af bagdøren, fordi de forskellige landes økonomi og vældfærd er skruet fuldstændig forskelligt sammen, og i nogle tilfælde kan de slet ikke sammenlignes.
Danmark bliver tvunget til at give andre EU borgere den fulde vældfærd når de kommer til landet, og samtidig acceptere at de som kommer hertil underbyder det danske arbejdsmarked.

Jovel vi har nogle overenskomster, men de lavest lønnede overenskomster kan dårligt tilvejebringe mad på bordet når huslejen er betalt i Danmark mere, og derfor er flere lønninger heldigvis også højere end overenskomsten.
Men det går ud over konkurrencen og arbejdspladser flytter eller lukkes.

Så Ulrikke og de øvrige såkaldte økonomer, incl. politikerne må indse at man ikke kan skrue ned for den ene kogeplade, uden at de andre må følge med, sådan er det jo. og det gælder også, og ISÆR boligpriser der i forvejen flere steder stadig er helt ude i hampen.
Kredit godkendelsen vil også være i en deflation, folk vil simpelthen blive nægtet lån, eller godkendt til et betydeligt lavere beløb!.

Jeg må sige at må se dybere i pengepungen når jeg er ude og handle til aftensmaden. Køber helst vare af sidste salgsdato til halv pris, og er generelt på tilbuds jagt. Og det er ikke kun fordi jeg har en forventning om at priserne vil falde.

Som jeg ser det så startede det hele med globaliseringen. Gennem nullerne har en "supertankereffekt" skabt en overophedet økonomi, trods at skuden i virkeligheden burde være på vej syd på. Samtidig shopper virksomhederne arbejdspladserne sydpå. Presser lønningerne, og forringer købekraften, hvilket presser priserne. Og hermed er der skabt en nedadgående spiral.

De fleste folk her i landet har en forestilling om at de betaler skat af deres indkomst. Det er måske også rigtigt. Men det er jo ikke noget man sådan lige kan vælge fra. Vi kan jo også sige, at det er din arbejdsgiver der betaler din skat og han får pengene til dette gennem sine kunder. Altså forbrug. Og hvorfor skulle f.eks. udlændinge ville betale for den danske velfærd. Det er der også mange danskere der ikke gider og derfor køber de billig IKEA-l..t produceret i Kina.
Derfor bør skatten sættes over på forbrug. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre hvis det sker på EU-plan
Evt. kombineret med todmure.

Alternativ

Gradvis udligning mellem de rige og de fattige lande. Større skælde mellem rige og fattige, og en begrænset middelklasse.

Sortseer skrev:Jeg må sige at må se dybere i pengepungen når jeg er ude og handle til aftensmaden. Køber helst vare af sidste salgsdato til halv pris, og er generelt på tilbuds jagt. Og det er ikke kun fordi jeg har en forventning om at priserne vil falde.

Som jeg ser det så startede det hele med globaliseringen. Gennem nullerne har en "supertankereffekt" skabt en overophedet økonomi, trods at skuden i virkeligheden burde være på vej syd på. Samtidig shopper virksomhederne  arbejdspladserne sydpå. Presser lønningerne, og forringer købekraften, hvilket presser priserne. Og hermed er der skabt en nedadgående spiral.

De fleste folk her i landet har en forestilling om at de betaler skat af deres indkomst. Det er måske også rigtigt. Men det er jo ikke noget man sådan lige kan vælge fra. Vi kan jo også sige, at det er din arbejdsgiver der betaler din skat og han får pengene til dette gennem sine kunder.  Altså forbrug. Og hvorfor skulle f.eks. udlændinge ville betale for den danske velfærd. Det er der også mange danskere der ikke gider og derfor køber de billig IKEA-l..t produceret i Kina.
Derfor bør skatten sættes over på forbrug. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre hvis det sker på EU-plan
Evt. kombineret med todmure.

Alternativ

Gradvis udligning mellem de rige og de fattige lande. Større skælde mellem rige og fattige, og en begrænset middelklasse.

Fødevarer vil generelt stige noget i pris - de har så også været for billige, hvilket man kan se af landbrugets driftsresultater; men det er ikke noget, et vejer særlig tungt i en vestlig indkøbskurv. Nu kan man så heller ikke regne med danske fødevarepriser, for dansk forbrug levnedsmidler er meget afhængig af lagerjusteringer på slagterier. Det medfører ofte nogle besynderlige priser på f.eks. udbenet kamsteg.

Helt traditionelt har danske børn spist leverpostej på rugbrød - fordi det er/var billigt - det er så også noget af det bedste rent ernæringsmæssigt.

En anden løsning kunne også være at bruge de forhåndenværende ressourcer mere intelligent. Altså en forædling af produkter. Forestil dig en bil som går i arv til dine børnebørn.
Men hvem tror på det?
Først og fremmest skal man afkode den forestilling om, at vækst i BNP er lig med velstand. Hvornår er noget blevet bedre bare fordi det er dyrere? Eller går i stykker hele tiden, så man er nødsaget til at købe nyt?
Tænk på, at hvis noget går i stykker så er det godt! Det er absurd!

Jeg mener bare
Hvorfor skal jeg købe en pakke dansk økologisk smør til 20 kr, når jeg kan købe en tysk variant til 7 kr.
Og det er inden for konsumvare som skulle være mindre konjukturbestemt

Sortseer skrev:En anden løsning kunne også være at bruge de forhåndenværende ressourcer mere intelligent. Altså en forædling af produkter. Forestil dig en bil som går i arv til dine børnebørn.
Men hvem tror på det?
Først og fremmest skal man afkode den forestilling om, at vækst i BNP er lig med velstand. Hvornår er noget blevet bedre bare fordi det er dyrere? Eller går i stykker hele tiden, så man er nødsaget til at købe nyt?
Tænk på, at hvis noget går i stykker så er det godt! Det er absurd!

Det er faktisk dér skænderiet står på landbrugsvarer! Hvilken forædlingsgrad af fødevarer kan og vil forbrugerne i Vesteuropa (glem Kina, de kommer aldrig til at kunne betale for specielt forædlede landbrugsvarer - eller rettere forædlingen skal foregå i Kina, hvilket også er en effektiv måde at ødelægge gode råvarer på.
I Vesteuropa er sagen noget anderledes, fordi man kan evt. spare et eller flere led i distributionen. Den væsentligste del af prisen på varen i køledisken er forædling og distribution.
Personlig tror jeg nok, at det er billigere for forbrugerne at få udskåret kødet - eller lavet smørret til småkager - frem for at en slagter står i baglokalet og fedter med halve svinekroppe eller man har en bager til at lave de omtalte småkager.

Sortseer skrev:Jeg mener bare
Hvorfor skal jeg købe en pakke dansk økologisk smør til 20 kr, når jeg kan købe en tysk variant til 7 kr.
Og det er inden for konsumvare som skulle være mindre konjukturbestemt

Det har så ikke så meget med konjunkturerne at gøre som det har med tilskudsordningerne i EU, som er ikke så lidt af en jungle.
For at holde live i franske bønder - bla. hvad skal de ellers lave? - har man omfattende tilskud, hvilket amerikanerne også ved adskillige lejligheder har været mere end spidse overfor.
Det pudsige er, at svinekød ikke er særlig voldsomt subsidieret.

Gorrion skrev:Det er jo sjov at høre hvor bravt de klapper i hænderne når der er lagt op til at personale/ansatte i virksomhederne er villige til at gå ned i løn for at bevare arbejdspladser i DK. Men man er overhovedet ikke klar til at indregulere den øvrige økonomi.

Spot on! Det er enormt frustrerende, at ingen massemedier tager fat i det besynderlige faktum, at man gerne vil have almindelige lønmodtagere til at gå ned i løn, men stadig opretholde en vanvittig offentlig sektor og deraf følgende vanvittige skatter og afgifter (hvor de sidstnævnte i øvrigt rammer de svageste hårdest). Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Naturligvis skal alle ned i løn. Men staten skal altså slankes tilsvarende. Der er ikke længere råd til latterlige projekter som GPS-udstyrede bycykler til 80.000 kr. stykket. Vi lever på 10. eller 20. år over evne, og kurverne *har* krydset hinanden. Men det er som om, man stadig håber, at en enhjørning vil komme ridende forbi og drysse regnbuefarvet vækststøv ud over det hele. Suk!

mkof skrev:

Gorrion skrev:Det er jo sjov at høre hvor bravt de klapper i hænderne når der er lagt op til at personale/ansatte i virksomhederne er villige til at gå ned i løn for at bevare arbejdspladser i DK. Men man er overhovedet ikke klar til at indregulere den øvrige økonomi.

Spot on! Det er enormt frustrerende, at ingen massemedier tager fat i det besynderlige faktum, at man gerne vil have almindelige lønmodtagere til at gå ned i løn, men stadig opretholde en vanvittig offentlig sektor og deraf følgende vanvittige skatter og afgifter (hvor de sidstnævnte i øvrigt rammer de svageste hårdest). Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Naturligvis skal alle ned i løn. Men staten skal altså slankes tilsvarende. Der er ikke længere råd til latterlige projekter som GPS-udstyrede bycykler til 80.000 kr. stykket. Vi lever på 10. eller 20. år over evne, og kurverne *har* krydset hinanden. Men det er som om, man stadig håber, at en enhjørning vil komme ridende forbi og drysse regnbuefarvet vækststøv ud over det hele. Suk!

Den med slagteriarbejderne hænger sådan set godt nok sammen.

Kineserne er slet ikke interesseret i andet end prisen, fordi videreforædlingen af fødevarer mener de, at de kan gøre billigere selv - det skal så ikke benægtes; men om fødevarerne så virkelig bliver forædlede - det er så et andet spørgsmål. Flæsk er jo f.eks. i sig selv en forædling af korn.

Dansk landbrugs egentlige kunder er europæiske, derfor er man mere afhængig af distributionsstrukturen i Europa. Hvis man skal levere varen i den rette forædlingsgrad til den rigtige pris, så kræver det investeringer, for ellers har slagteriarbejderne ikke den fornødne produktivitet. De investeringer skal såmænd nok komme; men indtil det falder i hak, skal man overleve som virksomhed i mellemtiden. Her kan en midlertidig lønnedgang være et instrument.

Personlig tror jeg ikke på de billige polske arbejdere i Tyskland, der for tiden opleves som en konkurrence - en slem en endda. Det skyldes at set fra et dansk slagteris synspunkt, så laver de kun det halve arbejde på grisen - der er hos de tyske slagteriers kunder en betydelig efterbehandling. Påstanden er så overfor supermarkedskæderne, at man kan levere et langt mere forædlet produkt, der kan sælges direkte til kunden i Aldi uden at Aldi skal have en slagter rendende.
Hvor den ender - ja, det er for øjeblikket uafklaret, fordi det også afhænger af distributionsstrukturen i Tyskland.

Deflation.

“This is playing out in a very similar way to Japan in the early 1990s,” said Albert Edwards from Societe Generale. “All it needs now is an unexpected recession and Europe will slide into outright deflation. The risk is a trade shock from Asia. That is when the markets will start to panic."

Ja, det er det banksvinet er bange for: Deflation.

Det vil om ikke andet hive indlånernes penge ud af banken. Samtidig vil den gæld, der alligevel ikke bliver betalt bare hobe sig op.
Virksomhederne? De skal nok klare sig med finansiering udenom bankerne.
Det er igen bankerne, der vil have alle andre til at løse deres problem.

A former ECB governor said the bank’s passive stance over the past few months was a “disaster” for Italy and Spain. The time-lag effects mean that serious damage has already been done.

"Ja,da." Fidusen er nemlig, at Spanien kommer ikke ud af problemerne - uanset hvad - med mindre de reformerer deres skatte- og pensionssystemer.

The euro tumbled a cent to below $1.36 against the dollar as investors began to price in a quarter-point rate cut by the European Central Bank as soon as December.

Og hvad er ulykken i det?

Julian Callow from Barclays said the fall in the eurozone’s core inflation rate (without energy and food) to 0.8pc is evidence of powerful forces at work in the world economy. “China’s fixed capital investment reached $4 trillion last year. The sheer scale of this is leading to huge over-capacity in manufacturing and is transmitting a deflationary impulse through the global system,” he said.

Det er netop det, der er pointen!
(without energy and food): Det er der inflationen skal komme fra! Det vil betyde at Kina ikke kan sænke priserne yderligere, hvorfor overkapaciteten ikke betyder rottens fis.

Den store forskel mellem Europa og Japan er: Europa vil ikke ofre realøkonomien for at redde bankerne, som Japan har gjort - og med det seneste gok fra Kina, så bliver situationen i Japan alvorligere: Japan er nemlig særdeles følsom overfor prisforhøjelser på energi og fødevarer. Europa er - ligeglad. USA klapper i deres små fedtede hænder.

Glimrende artikel Thomas, men jo egentlig gamle nyheder.

Der er dog et par interessante perspektiver beskrevet, som jeg synes kræver et par overvejelser.

For det første, investeringer i produktion (specielt i Kina, men nok også i resten af verden), er investeringer i overkapacitet. På den anden side er investeringer nødvendige for at skabe vækst og arbejdspladser, og dermed sætte gang i forbruget. Lidt af en gordisk knude.

For det andet kan der stilles spørgsmålstegn ved hvem deflation egentlig er skidt for, og om deflation evt. ikke er godt for nogen. For ejendomsmarkedet som helhed er deflation naturligvis noget skidt, og dermed er deflation pr. definition naturligvis også noget rigtig skidt for finansverdenen. Men for de unge, der skal ud og anskaffe en bolig, er faldende boligpriser vel ikke nogen ulempe ? Deflation vil naturligvis også afføde lavere renter, men en lav rente på studiegælden er vel næppe et stort problem ?

Det samme kan siges om det lønpres vi oplever. Nuvel, umiddelbart noget skidt for dem der går ned i løn, og noget skidt for dem der skulle tjene på at sælge varer og tjenester til de lønnedgangs ramte. Men hvis det der skal købes falder ligeså meget i pris som lønnen sænkes, er det vel trods alt til at leve med. Selvfølgelig bare ikke for bankerne.

Faldende lønninger betyder også bedre konkurrenceevne. Altså mulighed for at skabe flere jobs. Det er vel ikke nødvendigvis dårligt ?

Deflation er i sidste ende jo blot udtryk for, at der er opstået en voldsom ubalance i økonomien. Boligpriserne er kommet så højt op, at de ikke kan understøttes af den bagvedliggende realøkonomi. Skatterne er kommet så højt op, at den såkaldte "multiplikator effekt" er blevet negativ, dvs. yderligere offentligt forbrug betyder at et private forbrug bremses mere, end det offentlige forbrug skaber vækst. Formuefordelingen er blevet så skæv, at de der har behov for at forbruge ikke kan gøre det grundet en stor personlig gældsbyrde, mens de der har den økonomiske mulighed for at øge forbruget ikke har behovet og motivationen for at gøre det. Hertil kommer så den demografiske faktor, som for vor verdensdels vedkommende er et kæmpeproblem.

Så ja, jeg ser deflationen, hvor ubehagelig den end kan være for nogen, som værende en løsning på de økonomiske problemer. Efter en ti til tyve år med deflation vil Europa, og dermed Danmark, kunne genvinde sin økonomiske styrke, og der vil komme gang i hjulene igen.

SortKaffe skrev:Glimrende artikel Thomas, men jo egentlig gamle nyheder.

Der er dog et par interessante perspektiver beskrevet, som jeg synes kræver et par overvejelser.

For det første, investeringer i produktion (specielt i Kina, men nok også i resten af verden), er investeringer i overkapacitet. På den anden side er investeringer nødvendige for at skabe vækst og arbejdspladser, og dermed sætte gang i forbruget. Lidt af en gordisk knude.

Den tror jeg faktisk godt vi kan løse: Se i hele Nordeuropa er der et problem med efterhængende investeringer - specielt offentlige: Jeg tænker på infrastruktur (både veje - i Tyskland - jernbaner og el). Indtil videre er der overkapacitet i det private - og vil være det en rum tid frem. Men problemet med produktionsapparatet er, at det uanset om det bruges eller ej, så forringes det. Ingen kunne jo finde på, at bygge en Skoda, som man gjorde i 1989. Noget andet er, at vi har en overkapacitet alene fordi vi ikke var så tåbelige for 25 år siden at ødelægge alt for os selv i en krig.
EU vil jo fortsætte med erhvervsintegrationen efterhånden som transport ikke er en nævneværdig omkostning.
Nej jeg er ikke bange for investeringerne på sigt.

For det andet kan der stilles spørgsmålstegn ved hvem deflation egentlig er skidt for, og om deflation evt. ikke er godt for nogen. For ejendomsmarkedet som helhed er deflation naturligvis noget skidt, og dermed er deflation pr. definition naturligvis også noget rigtig skidt for finansverdenen. Men for de unge, der skal ud og anskaffe en bolig, er faldende boligpriser vel ikke nogen ulempe ?  Deflation vil naturligvis også afføde lavere renter, men en lav rente på studiegælden er vel næppe et stort problem ?

Lige præcis. Der vil også være en mindre opsparing og dermed større forbrug. Den formue der er vil blive nedskrevet. Hvem taber penge: Dem, der har penge at tabe.
Hvem tænker i dag på, at Amalienborg - og hele kvarteret - var en byggeskandale uden lige. Hver generation i kongefamilien skal have renoveret et palæ - det får de så, så det kører de næste 30 år.
Den reelle boligudgift for kongefamilien er til at overse. Tilsvarende med andre.

Det samme kan siges om det lønpres vi oplever. Nuvel, umiddelbart noget skidt for dem der går ned i løn, og noget skidt for dem der skulle tjene på at sælge varer og tjenester til de lønnedgangs ramte. Men hvis det der skal købes falder ligeså meget i pris som lønnen sænkes, er det vel trods alt til at leve med. Selvfølgelig bare ikke for bankerne.

Tja... det ved jeg såmænd ikke om der er en faldende fortjeneste på at sælge varer og tjenester - det afhænger vel af omkostningerne ved at producere varerne. Lønnen kan jo godt stige - blot de andre omkostninger falder: Råvarer vil falde i pris. Alene det at olie koster 4 gange så meget som det gjorde for 10 år siden. Det er ikke holdbart. Andre råvarer som kobber ligger også 4 gange over; mens aluminium stort set er tilbage, hvor det lå for 10 år siden.

Faldende lønninger betyder også bedre konkurrenceevne. Altså mulighed for at skabe flere jobs. Det er vel ikke nødvendigvis dårligt ?

Næh..

Deflation er i sidste ende jo blot udtryk for, at der er opstået en voldsom ubalance i økonomien. Boligpriserne er kommet så højt op, at de ikke kan understøttes af den bagvedliggende realøkonomi. Skatterne er kommet så højt op, at den såkaldte "multiplikator effekt" er blevet negativ, dvs. yderligere offentligt forbrug betyder at et private forbrug bremses mere, end det offentlige forbrug skaber vækst. Formuefordelingen er blevet så skæv, at de der har behov for at forbruge ikke kan gøre det grundet en stor personlig gældsbyrde, mens de der har den økonomiske mulighed for at øge forbruget ikke har behovet og motivationen for at gøre det. Hertil kommer så den demografiske faktor, som for vor verdensdels vedkommende er et kæmpeproblem.

Den negative multiplikator på det offentlige forbrug vil jo så komme ud i privat forbrug, når skatterne nedsættes.
Men ja, der er et problem omkring formuefordelingen.
Det har vi nu set før: I middelalderen forårsagede f.eks. pesten, at formuerne nok blev koncentreret i ridderborge; men samtidig blev arbejdskraften knap, så man måtte indføre stavnsbåndet. Blev herremændene så forfærdelig meget rigere? Problemet for adelen var, at nok betalte de ikke skat; men de hæftede for almuens skat. Et par raske krige gjorde, at adelen så blev ruineret. Det var jo baggrunden for reformationens indførelse - og en væsentlig reduktion af de offentlig ansatte ved kirkerne - altertavlepolering er faktisk et uddødt fag.

Jeg ser faktisk ikke befolkningspyramiden som et problem - folk lever længere; men deres forbrug bliver ikke større. Jeg tror heller ikke på den med de stigende sundhedsudgifter. Hovedparten forbruges de sidste 3 måneder af livet derfor vil det tilpasse sig selv. Er de sidste 3 måneder eller bliver det 2 eller 4.

Så ja, jeg ser deflationen, hvor ubehagelig den end kan være for nogen, som værende en løsning på de økonomiske problemer. Efter en ti til tyve år med deflation vil Europa, og dermed Danmark, kunne genvinde sin økonomiske styrke, og der vil komme gang i hjulene igen.

Ork ja, hvis det tager så længe.
Vi skal have en helt anden finanssektor, ja vist; men det er jo en normal afvikling og tilpasning til ny teknologi. Bla. skal finansfolk have lært at regne, finde ud af at vurdere risiko - de nuværende institutioner er tabt.
Bankerne vil oprette boligselskaber, hvor folk kan leje deres bolig - boligen vil nok være vanvittig dyr, hvis man skulle købe den; men hvem kunne dog finde på det? Så må bankernes boligselskaber finde ud af at sænke prisen - enten på ejendommen eller huslejen. Ned skal priserne nok komme.

Så vi skiller reelt finansøkonomien fra realøkonomien. Det kan da godt være at godserne var i familiens eje i generationer. Nu er det bankernes eje. Fallit var adelen sgu altid - fallit forbliver bankerne.

SortKaffe.

Jammer, ynk og selvmedlidenhed fra et par "bankøkonomer".

Men de kommer til at få tab:

Mere jammer, ynk og selvmedlidenhed.

En ny hovedentreprenør kan hurtigt etableres: Priserne skal bare ned og lønningerne også. Det kan gå meget hurtigt.

Thomas, Du burde nu nok have kaldt dit første link for "Sort snak". For deflation er og bliver ikke en trussel mod den almindelige danskers økonomi.

Deflation er først og fremmest en trussel mod finanssektoren, fordi forbrug omlægges fra lånefinansieret til opsparingsfinansieret. "Renten" for opsparingen er lig det prisfald forbrugsgodet udsættes for i opsparingsperioden. Og den kan såmænd være ganske så betydelig. Og så er den skattefri.

SortKaffe skrev:Thomas, Du burde nu nok have kaldt dit første link for "Sort snak". For deflation er og bliver ikke en trussel mod den almindelige danskers økonomi.

Deflation er først og fremmest en trussel mod finanssektoren, fordi forbrug omlægges fra lånefinansieret til opsparingsfinansieret. "Renten" for opsparingen er lig det prisfald forbrugsgodet udsættes for i opsparingsperioden. Og den kan såmænd være ganske så betydelig. Og så er den skattefri.

Det kan Du såmænd have lidt ret i.

Men ja, deflation er en trussel mod finanssektoren og ikke økonomien som sådan - ikke hvis finansieringen finder andre veje at gå. F.eks. kunne man tænke sig, at entreprenører på offentlige arbejder modtog forudbetalinger/deposita - som de længere momsafregningsfrister - på deres indgåede aftaler, hvilket ville gøre banklån til de nye entreprenører overflødige.

Det tror jeg så også er hensigten: Nemlig at finanssektoren ikke skal have held til at tvære tabene af på realøkonomien.

Vi ser også, at Regering og Folketing tager truslen med en vis afslappethed.
En deflation vil nemlig udhule dækningen på bankernes udlån - det kombineret med en stadig likviditetsklemme på bankerne vil presse bankerne ud som en bums. Bankerne vil være nødt til at tage tab. Vi ser det p.t. på entreprenørkonkurserne. I dag er det så Engsø-gruppen, sidste måned var det Pihl & Søn.