Nationalbankens svar vedr. likviditetsbuffere.

Makroprudentielle råd.

Folketinget skal med loven udpege en udøvende myndighed for kapitalbevaringsbufferen, den kontracykliske kapitalbuffer og for de midlertidige skærpelser, der nationalt kan indføres på udvalgte områder i CRD IV og CRR. I medfør af lovforslaget udpeges erhvervs- og vækstministeren som udøvende myndighed.

Det er Nationalbankens holdning, at ansvaret bør tildeles Finanstilsynet eller Det Systemiske Risikoråd.
Placeres ansvaret på politisk niveau, er der risiko for, at makroprudentielle tiltag bliver taget for sent, at man politisk helt undlader at gøre noget, eller at det, der gøres, er utilstrækkeligt.

Det skyldes bl.a., at tiltagene ofte vil skulle iværksættes på et tidspunkt, hvor det kan være vanskeligt for offentligheden at se behovet herfor. Derfor bør uafhængighed af den makroprudentielle myndighed vægtes højt.

Det er Bendt Betjent, Lene Espersen og Anders Fogh, der spøger.

Den tragedie må ALDRIG gentage sig.

Det fremgår af lovforslaget, at tidspunktet for ophøret af det nuværende likviditetskrav (§ 152 i lov om finansiel virksomhed) skal afhænge af den endelige kalibrering af LCR, herunder behandlingen af danske realkreditobligationer i likviditetsstødpuden.
Formålet er ifølge forslaget at sikre en jævn overgang til det nye, skærpede likviditetskrav.

Det er imidlertid ikke muligt entydigt at sige, hvilket niveau LCR skal have for at blive det bindende krav ift. § 152, da det vil
være forskelligt fra institut til institut. For at sikre en forsvarlig overgang i perioden frem til de nye likviditetskravs fulde indfasning, er det Nationalbankens holdning, at §152 bør fastholdes frem til den fulde implementering af LCR i 2018.
Det vil samtidig sikre den bedst mulige efterlevelse af henstillingen fra Det Systemiske Risikoråd om ikke at indføre lempeligere kapitalkrav.

At flexlortet forsvinder er altafgørende.

Det bliver spændende at se om man følger Nationalbankens indstilling - det er faktisk landets beståen vi taler om.
Den er langtfra givet.

Det vil ikke være noget Danske Bank kan leve med. Det er sandelig heller ikke meningen.

Bliver det ikke gjort, så går vi fallit som Island! Der er ikke dækning for danske statsobligationer, fordi de hænger på flexlortet og bankernes udlån, der er værre end Cyperns i forhold til BNP.

Nej Thomas - jeg tror IKKE at vi går fallit. Vores finanssektor går fallit, men netop fordi vi har en høj privat gæld, og en - relativt - lav statsgæld, går vi ikke som land fallit - denne gang!

Men vi skal have lukket Danske Bank m.fl. ned, og have hældt alle de dårlige lån over i et skraldespandsselskab - eller rette - lade dem blive der, og så starte en ny bank.

Flextosserne - dem lader vi sidde til de bliver skilt, mister jobbet, eller de kreperer. Så ryddes der op på vanlig vis via tvang, gældssaneringer osv.

Krediterne kommer så til at gå ned, men mon ikke der kan danne en fælles skraldespand til det nødlidende flex? Ellers må flextosserne reddes med en fastforrentet annuitet til 30 eller 3% med ekstra lang løbe tid.

Plyds skrev:Nej Thomas - jeg tror IKKE at vi går fallit. Vores finanssektor går fallit, men netop fordi vi har en høj privat gæld, og en - relativt - lav statsgæld, går vi ikke som land fallit - denne gang!

Men vi skal have lukket Danske Bank m.fl. ned, og have hældt alle de dårlige lån over i et skraldespandsselskab - eller rette - lade dem blive der, og så starte en ny bank.

Flextosserne - dem lader vi sidde til de bliver skilt, mister jobbet, eller de kreperer. Så ryddes der op på vanlig vis via tvang,  gældssaneringer osv.

Krediterne kommer så til at gå ned, men mon ikke der kan danne en fælles skraldespand til det nødlidende flex?  Ellers må flextosserne reddes med en fastforrentet annuitet til 30 eller 3% med ekstra lang løbe tid.

Javel, hvis det går efter Danske Bank, så laller de bare videre for andre folks penge - og fortsætter med at blive revideret af H.C.Andersen og belåne fantasiværdier. Nordea er ikke et hak bedre.

Lagde Du mærke til SAS og Vattenfall? Da de lån skulle kaldes hjem, så skulle SAS ud i en større reorganisation fordi man havde overbelånt flåden. En flyflåde, der er forældet og som bruger ALT for meget personale - det får man sgu ikke økonomi i.
Vattenfall: Tre kraftværker i Danmark, hvoraf kun Amagerværket indtil nu overhovedet har kunne finde en køber. Nordjyllandsværket? De er sgu ikke færdige med at grine Nordenfjords!

Problemet er, at Danmark hæfter for flextumperne - de betaler naturligvis ikke godvilligt: Det er børnefamilier med over gennemsnitlig indkomst i Hovedstaden, som har sat forbruget ned! De hverken kan eller vil betale - noget som helst.

Investorerne (dvs. pensionskasserne) tror ikke på det! Læg mærke til hvordan pengene flygter ud af landet.
Kridterne læner sig op ad Nationalbanken som de gjorde i 2008.
Du kan ikke sælge så mange statsobligationer. Ganske enkelt - og slet ikke til det nuværende afkast.

Tror Du ikke, jeg har set den lave statsgæld - jo tak, men staten hæfter for flextumperne og de alene har en gæld på 1000 mia. eller ca.  ½ af BNP: Vi taler et beløb i størrelsesordenen af ECB bankredningerne tilsammen! Øhh... hvem vil Du lige uden videre sælge de obligationer til? Og til hvilken rente: Nix - det kan ikke lade sig gøre.

Flextumperne KAN ikke reddes. Dit forslag med at lade dem pines ud med tvang. Der er p.t. 2-3000 boliger om året, der sælges på tvang. Den hidtidige rekord er noget, der minder om 22.000 tvangsauktioner på et år (i 3 år) - dvs. 10-12.000 tvangssalg.
Flextumperne alene sidder på 60.000 boliger. Tvangsauktion er IKKE en mulighed.

Jeg er ikke så bange for det med skraldespandsmodellen: Problemet er? Er der noget, der ikke skal blive i skraldespanden.