Europas tragedie

Dagens store nyhed er salget af Nokias mobiltelefon division til Microsoft.

http://epn.dk/teknologi2/branchen/ECE5902704/finsk-sisu-forlaengede-doedsdansen/

Hermed har endnu en Europæisk højteknologi virksomhed måttet kaste håndklædet i ringen og lade sig overtage af amerikanerne.

Som der skrives i artiklen:

"En æra er slut. Det, der begyndte som et europæisk forspring med en mobilpenetration, som var langt større end amerikanernes og mange europæiske producenter, hvoraf Nokia, Ericsson, Siemens og Alcatel var nogen af de mere prominente, er nu blevet en kamp mellem amerikanerne og asiaterne," skriver økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen i en kommentar."

Ja, teknologien blev født i europa. Rent faktisk var Danmark og de øvrige nordiske lande i mange år teknologiførende med det der hed NMT systemet (Nordisk Mobil Telefoni).

Da jeg som ung kom ind i teleindustrien var jeg overbevist om, at her var det vi som nation skulle leve af fremadrettet. Skidt værre med at kinøjserne kunne producerer klude og sko billigere end vi kunne, så længe vi var så langt fremme rent teknologisk.

Og den nye kommunikations teknologi stormede frem i hele norden. LM Ericsson i Sverrig var langt fremme, Nokia i Finland endnu længere, og herhjemme kunne vi såmænd også være med, Siemens bygge en mobiltelefon fabrik i Pandrup, der gav arbejde til rigtigt mange ingeniører.

Nu er det hele ved at være slut. Højteknologien bliver udviklet og produceret i Kina til meget lave priser. Men det forskrækkelige er ikke så meget de lave priser, men mere det faktum at en smartphone som jeg lige har købt for en tudse slet ikke kan produceres i Danmark. Vi behersker ganske enkelt ikke teknologien længere.

Hvad pokker skal vi så leve af i fremtiden ?

SortKaffe skrev:Dagens store nyhed er salget af Nokias mobiltelefon division til Microsoft.

http://epn.dk/teknologi2/branchen/ECE5902704/finsk-sisu-forlaengede-doedsdansen/

Hermed har endnu en Europæisk højteknologi virksomhed måttet kaste håndklædet i ringen og lade sig overtage af amerikanerne.

Som der skrives i artiklen:

"En æra er slut. Det, der begyndte som et europæisk forspring med en mobilpenetration, som var langt større end amerikanernes og mange europæiske producenter, hvoraf Nokia, Ericsson, Siemens og Alcatel var nogen af de mere prominente, er nu blevet en kamp mellem amerikanerne og asiaterne," skriver økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen i en kommentar."

Ja, teknologien blev født i europa. Rent faktisk var Danmark og de øvrige nordiske lande i mange år teknologiførende med det der hed NMT systemet (Nordisk Mobil Telefoni).

Da jeg som ung kom ind i teleindustrien var jeg overbevist om, at her var det vi som nation skulle leve af fremadrettet. Skidt værre med at kinøjserne kunne producerer klude og sko billigere end vi kunne, så længe vi var så langt fremme rent teknologisk.

Og den nye kommunikations teknologi stormede frem i hele norden. LM Ericsson i Sverrig var langt fremme, Nokia i Finland endnu længere, og herhjemme kunne vi såmænd også være med, Siemens bygge en mobiltelefon fabrik i Pandrup, der gav arbejde til rigtigt mange ingeniører.

Nu er det hele ved at være slut. Højteknologien bliver udviklet og produceret i Kina til meget lave priser. Men det forskrækkelige er ikke så meget de lave priser, men mere det faktum at en smartphone som jeg lige har købt for en tudse slet ikke kan produceres i Danmark. Vi behersker ganske enkelt ikke teknologien længere.

Hvad pokker skal vi så leve af i fremtiden ?

Det var så til at forudse med alle dem, vi har uddannet i "filmvidenskab" og andet fis. Ikke et ondt ord om det - men der er ganske enkelt for mange af dem.

Men, hvad vi skal leve af?

Ja noget med nogle gode stigende (evt. stabile priser) olie, fragt og landbrug, lidt opsynsvirksomhed til havs skal nok også give en skilling eller to.

Vi skal leve af at producere det niche produkter, der antalsmæssigt er for små, til at de andre gider lave det.
F.eks. pumper til Iscreme.

Plyds skrev:Vi skal leve af at producere det niche produkter, der antalsmæssigt er for små, til at de andre gider lave det.
F.eks. pumper til Iscreme.

Jeg tror mere på den her vision.

http://www.saxo.com/dk/kloge-haender_mattias-tesfaye_haeftet_9788702150797

Dvs. gøre tingene bedre, fordi vi simpelthen er gode håndværkere.


Al ting er jo degenereret. Personligt hat jeg fulgt teknikumingeniørudd. over de sidste ca. 50 år. De ældste informationer er ikke personlige men hidrører fra de senioringeniører, som jeg mødte i mine yngre dage. Jeg spurgte dem, om jeg måtte se evt. pensum / undervisningsmateriale fra deres studietid. Jeg var nemlig imponeret over deres paratviden og teoretisk baserede faglige vurderingsevne. Pensum var vitterligt ikke for dumme håndværkere i 60'erne og 70'erne (som det nærmest blev normen i 80'erne og fremefter). Håndværkerstanden indeholdt vitterligt frem til 80'erne en både intellektuel og fysisk intelligensreserve. Mange kvikke folk blev af sociale grunde eller familietradition håndværkere. De teoretisk mest interesserede fik så muligheden til at læse videre via teknika. Derfor var de folk så skrappe.

Nu er det som om, at vi alle bare skal være dumme studenter, der hverken kan levere ypperste kvalitet med hænderne eller med hovedet. For slet ikke at tale om begge dele, som disse gamle ingeniører kunne.

De siger i øvrigt sig selv, at de også kunne formulere sig på skrift og skrive rent samt var gode til hovedregning. Trods at de kun havde folkeskole og adgangskursus til at lære netop disse ting.


/BF

Vi skal igen tænke på én ting: De arbejdspladser, der er flyttet væk, de kan sagtens komme tilbage igen!

MEN, det bliver ikke i samme omfang som de forsvandt!
Dels var markedet i sig selv pumpet op af kunstigt lave priser og endnu mere kunstig lav rente. Dels er der tale om en teknologi, der er 20-30 år mere avanceret end den, der flyttede ud.

På landbrugsområdet har vi tal for det:

Svineproduktionen.

Det mængdemæssige vækstpotentiale ligger på en 20%, som man kan se af grafen. Det andet potentiale ligger i en højere forædlingsgrad. Dvs. at man skal gøre folk arbejdsløse i importlandet. Der er så tilpas store mængder i landbruget, at det vi eksporterer ikke er svinekød, men portioner til forbrugeren. Pakker det i containere og sender dem til de større kæder direkte.

Mængdemæssigt ligger det samlede vækstpotentiale i at få tilført grise fra Tyskland. Simpelt hen fordi afregningsprisen er bedre.

Det andet vi skal væk fra er alle miljø idioterne: Se bare på de ulykker de har foranstaltet i Tyskland med deres "økostrøm" og andet vås. Herhjemme har vi kommunistpsykopaterne i SF og Enhedslisten, der kun vil genere - f.eks. landbruget.

Der skal en anden teknologi - eller rettere struktur - til for at få vækst.
F.eks. på slagteriområdet: Her er det distributionsstrukturen, der rummer det største potentiale.

Man skal såmænd ikke græde så meget over, at Nokia og telefonerne forsvinder. Vi har problemer nok med TDC, der hænger i en forældet kobberteknologi.

Den med nicheproduktion tror jeg heller ikke på. Det er at få en stadig større markedsandel på et stadigt mindre marked. Det kan lade sig gøre på visse områder: Rederier f.eks.
Det billede, der tegner sig er, at APM kommer til at sætte sig solidt på containertrafikken.

MEN APM redefinerer også markedet! De sejler nemlig ikke fra a til b. De store containerskibe er jo ikke fyldt op - og bliver det heller ikke! Det man i stedet gør er, at man sejler en lille rundtur i Europa og en lille rundtur i Asien. Her kommer skrumpningen af markedet til at virke positivt: Der bliver nemlig plads til at sortere på skibene til flere destinationer.
De lader da konkurrenterne beholde tørlast indtil videre - der er ved Gud ikke nogen fremtid i at sejle med australsk grus til Kina.

Det klassiske eksempel på niche tankegangen er Lauritzens reefere. De kunne transportere bananer, og ret beset ikke andet. I dag er det fuldstændig vanvittigt at tænke på den måde: Man pakker bananerne i en kølecontainer der selv regulerer temperaturen - den skal bare have strøm.

Hmmmm. I kommer med nogle bud, men det er lissom selve buddet mangler.

Thomas: Jo, der er noget vækstpotentiale og nogle arbejdspladser i både fødevareproduktion og i container transport. Bare ikke ret mange, Så der kommer nok et bidrag. Spørgsmålet er om de to sektorer kan opveje tabet af den olieindustri og den olieeksport som forsvinder på et eller andet tidspunkt ?

Special- og nicheproduktion som ingen andre gider. Jo, der er nok også lidt at hente, men hvis ingen andre gider, så er det nok fordi indtjeningspotentialet heller ikke er så stort.

Så tror jeg til gengæld der er mere i Bamsesfars ide om højkvalitetsproduktion, det gode håndværk. Tyskerne lever jo trods alt ganske godt af den ide, og der er vel potentiale i at koble sig på den vogn, som underleverandør. Men det kræver alt andet lige, at vi får styr på produktionsomkostningerne. Og de er nok for høje p.t. Bl. a. grundet vores meget høje skatter.

Men sænker vi skatterne, ja så ryger der en del jobs i både den offentlige sektor, og ikke mindst indenfor de sektorer der lever af offentlige subsidier.

Mit eget bud er, at der ikke er nogen vej uden om det lange, seje træk. Og det indebærer et ret massivt tab af velfærd, vi kommer alle til at knokle mere for mindre. Vi kommer også til at reducerer skatterne, og derved kommer vi til at accepterer væsentligt færre "flødeskumsjobs", og væsentligt mindre overførselsindkomster.

I Danmark bliver vi nødt til at accepterer, at det skal være væsentligt nemmere at være iværksætter. Væk med administrativt bøvl, væk med arbejdsmarkedsregler der pakker lønmodtagerne ind i vat, væk med lønninger der ligger over det europæiske gennemsnit,

Det bliver barskt, men jeg tror det er den eneste holdbare løsning på bare mellemlangt sigt.

SortKaffe skrev:Hmmmm. I kommer med nogle bud, men det er lissom selve buddet mangler.

Thomas: Jo, der er noget vækstpotentiale og nogle arbejdspladser i både fødevareproduktion og i container transport. Bare ikke ret mange, Så der kommer nok et bidrag. Spørgsmålet er om de to sektorer kan opveje tabet af den olieindustri og den olieeksport som forsvinder på et eller andet tidspunkt ?

Special- og nicheproduktion som ingen andre gider. Jo, der er nok også lidt at hente, men hvis ingen andre gider, så er det nok fordi indtjeningspotentialet heller ikke er så stort.

Så tror jeg til gengæld der er mere i Bamsesfars ide om højkvalitetsproduktion, det gode håndværk. Tyskerne lever jo trods alt ganske godt af den ide, og der er vel potentiale i at koble sig på den vogn, som underleverandør. Men det kræver alt andet lige, at vi får styr på produktionsomkostningerne. Og de er nok for høje p.t. Bl. a. grundet vores meget høje skatter.

Men sænker vi skatterne, ja så ryger der en del jobs i både den offentlige sektor, og ikke mindst indenfor de sektorer der lever af offentlige subsidier.

Mit eget bud er, at der ikke er nogen vej uden om det lange, seje træk. Og det indebærer et ret massivt tab af velfærd, vi kommer alle til at knokle mere for mindre. Vi kommer også til at reducerer skatterne, og derved kommer vi til at accepterer væsentligt færre "flødeskumsjobs", og væsentligt mindre overførselsindkomster.

I Danmark bliver vi nødt til at accepterer, at det skal være væsentligt nemmere at være iværksætter. Væk med administrativt bøvl, væk med arbejdsmarkedsregler der pakker lønmodtagerne ind i vat, væk med lønninger der ligger over det europæiske gennemsnit,

Det bliver barskt, men jeg tror det er den eneste holdbare løsning på bare mellemlangt sigt.

Jeg er enig i at det er det lange seje træk - med en økonomi, der vokser netto med omkring nul.

Højkvalitetsproduktion og godt håndværk. Tjoo... jeg vil da ikke udelukke at der vil være brug for det, skønt efter hestepigernes farmand er blevet ruineret, så er antallat af kareter nok ikke det store på verdensplan.

Nej det bliver noget andet: Det bliver den teknologiske udvikling. Alene det, at man er begyndt at beskæftige sig med de "sjældne jordarter", som ikke er spor sjældne - ikke hvis de har et lige atomnummer. Der er kommet en hel revolution indenfor magnetisme. Det er ikke de produkter vi ser i dag, som ret beset er at skrabe lidt i overfladen.

Det med "det gode håndværk" det er dels sjældent vejen frem, dels er det et kendt mantra: De bedste stendolke er lavet i bronzealderen - efter at teknologien er forældet. Der, hvor vi mangler håndværkere er i den daglige løsning af problemer som opstår i produktionen.

Jeg synes det er helt fint at kineserne beholder hestevognsproduktionen og får monopol på det. Et sted nicheproduktion og godt håndværk har en berettigelse er i orgelbyggeri - hvor Danmark har verdensmonopol.

Nordsøolien holder da aldrig op - alt de kommunistiske miljøvrøvl - selvfølgelig holder det aldrig op. Man troede jo at USA var løbet tør - så kommer fracking teknologien og - hopsa - så er der lige pludselig lige så meget tilbage, som der hele tiden har været.

Her misser Du så pointen. Pointen er, at Danmark skal dominere Østersøen som en anden vicevært. Det skal vi naturligvis betales for. Vi kan ikke genindføre sundtolden - internationale aftaler stiller sig hindrende i vejen - men så kan vore rederier eje havnene og dermed få havneafgifter - opsynsmanden skal naturligvis betales.
Så må man hive skat af havnene. Meget enkelt: APM tjener godt: Om skatten kommer via sundtold eller olieskat - jeg er da ligeglad, penge er penge.

SortKaffe skrev: ?

Special- og nicheproduktion som ingen andre gider. Jo, der er nok også lidt at hente, men hvis ingen andre gider, så er det nok fordi indtjeningspotentialet heller ikke er så stort.

Jeg må bare fortælle dig, at det rent de facto, er det vi lige nu lever af. Og IKKE en skid andet. Hvis du kender til en dansk virksomhed, der lever af masseproduktion til verdensmarkedet uden for en niche, så oplys mig gerne - jeg kender INGEN!

Generelt sagt, så lever vi af at blive rigtig, rigtig gode i de nicher vi vælger. Hver gang vi prøver kræfter med masseproduktion hvor prisen er en hovedparameteren går det galt.

Alle vores succesfulde virksomheder er nichevirksomheder, f.eks.

Arla med økomælk til kina til 30 kr. per liter
Grundfoss med verdens mest energieffektive og holdbare pumper
Lego i nichen konstuktionslegetøj
Nove i insulin til diabetikkere osv.

Det du glemmer er, at nogle nicher faktisk er ret store, selv om de globalt set er ret små.

Plyds skrev:
Arla med økomælk til kina til 30 kr. per liter

Er der ikke noget galt med proportionerne i dit eksempel her?

Hvor stor en del af Arlas bundlinie i % genereres f.eks. af det produkt her? Mit gæt er, at vi er l-a-n-g-t under 0,001%?


Så vidt jeg kan vurdere, så er vores problem, at eksport / nicheproduktion / mange arbejdspladser / mangfoldige* arbejdspladser næsten aldrig forekommer i samme sætning?

*Det er fint, at den suveræne håndværker og ingeniør kan finde arbejde i en niche. Men hvad med alle de middelmådige? Men hvad med alle de ufaglærte (måske oven i købet de rene analfabeter / kulturelt og sprogligt svage)? Ja, hvad med alle DJØF'erne? De er forvaltere af eksisterende viden, kapital og infrastruktur - men skaber ingen som  helst værdi på egen hånd. Hvor er der plads til dem alle i "nicherne"?

Så vidt jeg kan forstå, så har schweizerne fundet en model? Måske skulle vi kigge dem af? For der er noget helt fundamentalt galt. Lige fra den off. sektors størrelse / lønsum, til personskatterne, til resterne af boligboblen,  til udd. boblen. Ja, så er der de rådne banker, som kun har gjort skade? Det hele skal nulstilles.

Ellers duer nichetanken heller ikke.


/BF

Naturligvis er mælken til kina kun en mindre del af Arlas omsætning. Men det er et meget flot eksempel, på hvordan en mange årig satsning på et statskontrolleret økologimærke, er med til at åbne døren til et fjernt marked. Volumen er stigende, og da Kina er så stort i forhold til DK, så vil det fylde mere og mere.
Og vi kan få "Prisen" fordi vi har den garanterede kvalitet. De dårligt uddannede må arbejde i servicesektoren i bred forstand, dvs. indenlands vedligeholdelse af såvel bygning, maskiner som mennesker.

Og faktisk er DI (for en gangs skyld) enig med undertegnede:

http://ing.dk/artikel/di-nicher-skal-redde-dansk-produktion-161312

Der gives nederst i artiklen to fine eksempler. Det ene om at sælge dansk sand i Sahara, og det andet om at sælge møtrikker til biler.

Plyds skrev:Naturligvis er mælken til kina kun en mindre del af Arlas omsætning. Men det er et meget flot eksempel, på hvordan en mange årig satsning på et statskontrolleret økologimærke, er med til at åbne døren til et fjernt marked. Volumen er stigende, og da Kina er så stort i forhold til DK, så vil det fylde mere og mere.
Og vi kan få "Prisen" fordi vi har den garanterede kvalitet. De dårligt uddannede må arbejde i servicesektoren i bred forstand, dvs. indenlands vedligeholdelse af såvel bygning, maskiner som mennesker.

Så er der nogen der ikke har forstået andelstanken i landbruget.
Her er tanken nemlig at virksomheden - efter forrentning og afskrivning ikke skal betale skat.
Nej pengene skal tilbage til andelshaverne i form af efterbetaling af leverancerne.
Beskatningen sker hos ANDELSHAVERNE - dvs. landmændene.

Profitten SKAL være nul.

Plyds skrev:Og faktisk er DI (for en gangs skyld) enig med undertegnede:

http://ing.dk/artikel/di-nicher-skal-redde-dansk-produktion-161312

Der gives nederst i artiklen to fine eksempler. Det ene om at sælge dansk sand i Sahara, og det andet om at sælge møtrikker til biler.

Hør nu her!

Der kan snildt være nicher og nicheprodukter man kan have en god fortjeneste på.
Du lider nok også af den fejlopfattelse at skibe bliver bygget på et værft. Det gør de ikke - de bliver samlet på et værft. 70% af omkostningerne på en nybygning er underleverandører.
Det er såmænd ikke så meget produktionen, det er distributionen.

Vi så også alle politiske narrehoveder ævle om at øge eksporten til BRICS. Jamen kæreste venner. Som om man skulle gå ind og sælge vaskepulver til kineserne - dur ikke. Dels er markedet enormt, dels er det gennemkorrupt.

Vi har skam hele tiden haft en fremragende eksport til Kina. Alle de avancerede maskiner som tyskerne har solgt kineserne: Hvor tror I de har fået stumperne fra? Bla. Danmark.
Hvorfor i himlens navn skulle vi bygge skibe? Koreanerne har beddingerne til dem og så leverer vi stumperne. Russerne leverer formentlig propellerne - det gjorde de til Emma Mærsk klassen - Baltiskaja Zavod.

Et marked som det kinesiske skal bearbejdes via en agent eller lokal samarbejdspartner, der ved hvem, der skal have hvad i bestikkelse.

Landbrugsvarer skal leveres i forseglede containere til en lokal samarbejdspartner, der har alt ansvaret efter at seglet er brudt.

Plyds skrev:Og faktisk er DI (for en gangs skyld) enig med undertegnede:

http://ing.dk/artikel/di-nicher-skal-redde-dansk-produktion-161312

Der gives nederst i artiklen to fine eksempler. Det ene om at sælge dansk sand i Sahara, og det andet om at sælge møtrikker til biler.

Netop distributionskanalen.
Langt den største del af værditilvæksten ligger i distributionen.

At tyskerne så er rimelig snu, når man taler om møtrikker til biler, det er noget andet. På en Centurion kampvogn er hver enkelt bolt beregnet til det absolut optimale. På en Leopard er der tale om standardstørrelser. Det sidste skærer ned til de grader på antallet af lagernumre.
Folkevogn bruger - i modsætning til franskmændene standard i alle deres biler. Det betyder at en stump til en VW sandsynligvis er den samme som til en Skoda. Man ved da godt at 5 år efter købet så isætter værkstederne uoriginale reservedele - dvs. der står ikke VW på. Men det betyder også at VW kan vedligeholdes til en hæderlig pris - hvorved man får en god brugtvognspris på en VW.

Alt det sludder med, hvad skal vi leve af i fremtiden?
Bag den tanke ligger en total misforståelse fra kommunismens tid.
Ting bliver ikke lavet på en fabrik - de bliver lavet på fabrikker. Forskellen på produktion og montage.
Det hele er mere et spørgsmål om lagerstyring.
Nu har jeg så ikke fulgt så meget med i operationsanalysen på området; men i min tid var problemet, at der ikke fandtes flerniveau lagermodeller. Der var nogle simuleringer; men simuleringer hænger meget på kvaliteten af simuleringerne.

Plyds skrev:
Og vi kan få "Prisen" fordi vi har den garanterede kvalitet.

Lad mig så gætte: Tilbagebetalingstiden for udvikling, markedsføring og løbende transport og produktion af denne mælk er uendelig?

Det er jo ikke billigt at udvikle en niche?


Nicher er sikkert udmærkede. Men der skal også være penge i dem?

Og der er slet ikke plads til Brian og Muhammed i dem. Så nichearbejderen kommer til at betale en meget høj skat for at holde liv i alle dem, der ikke duer til nicher.


Vi slipper ikke udenom dumme jobs til dumme lønninger.


/BF

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:
Og vi kan få "Prisen" fordi vi har den garanterede kvalitet.

Lad mig så gætte: Tilbagebetalingstiden for udvikling, markedsføring og løbende transport og produktion af denne mælk er uendelig?

Det er jo ikke billigt at udvikle en niche?


Nicher er sikkert udmærkede. Men der skal også være penge i dem?

Og der er slet ikke plads til Brian og Muhammed i dem. Så nichearbejderen kommer til at betale en meget høj skat for at holde liv i alle dem, der ikke duer til nicher.


Vi slipper ikke udenom dumme jobs til dumme lønninger.


/BF

De "dumme" jobs er jo i høj grad støttefunktioner til de højt kvalificerede jobs. Problemet er nok så meget at man mangler de faglærte og og akademikerne at støtte op om. F.eks. ved at akademikere arbejder i HK jobs. Tilsvarende arbejder bankfolk med noget, de helt klart ikke er kvalificerede til.

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:
Og vi kan få "Prisen" fordi vi har den garanterede kvalitet.

Lad mig så gætte: Tilbagebetalingstiden for udvikling, markedsføring og løbende transport og produktion af denne mælk er uendelig?

Det er jo ikke billigt at udvikle en niche?


Nicher er sikkert udmærkede. Men der skal også være penge i dem?

Og der er slet ikke plads til Brian og Muhammed i dem. Så nichearbejderen kommer til at betale en meget høj skat for at holde liv i alle dem, der ikke duer til nicher.


Vi slipper ikke udenom dumme jobs til dumme lønninger.


/BF

Læs hvad jeg skrev tidligere. De skal beskæftiges i servicesektoren i bred forstand, dvs. vedligeholdelse af bygninger, maskiner, biler, mennesker osv.

En artikel fra dagens avis, der på udmærket vis beskriver de problemer vi alle er enige om:

http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/265132/firmaer_overvejer_at_forlade_danmark_her_er_for_dyrt.html

SortKaffe skrev:En artikel fra dagens avis, der på udmærket vis beskriver de problemer vi alle er enige om:

http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/265132/firmaer_overvejer_at_forlade_danmark_her_er_for_dyrt.html

Jeg er IKKE enig!

Selvfølgelig overvejer en virksomhed altid om de kan få lavet sagerne bedre og billigere et andet sted. Men hvor tit bliver det ved overvejelserne?

Selvfølgelig kan solpaneler laves billigere i Kina (hvis de ikke kunne, var der ikke grund til at overveje den tåbelighed nord for Sahara). Men der er altså grænser for hvor lav prisen kan blive - uden at producenten går neden om og hjem.

For dyrt? I forhold til hvad?

Ingen tvivl om, at vi skal have rationaliseret den offentlige sektor - fint nok. Men i den proces skal vi lige tænke på, hvad alternativomkostningen er.

Tag bare det amerikanske sundhedssystem - hvis vi ser bort fra effektiviteten, så længes man rent omkostningsmæssigt efter de dovne skinker på sygehusene.

Lad os så bare sige: Korruption er ikke noget problem i Danmark, når det er et emne i den offentlige debat om Lars Løkke har skrevet det rigtige antal mødedeltagere på kvitteringen for 3 fadbamser, så er vi ved at være derude, hvor man med flid skal opsøge og lede efter korruption.

I hvor mange lande var dette blevet til en sag?
Når man betænker, at plyndring principielt anses for en naturlig del af betalingen af lejetropper.

Vi kan diskutere om de offentligt ansatte får en hyre, der står i rimelig forhold til den gavn de gør - fair nok.

Som jeg flere gange har været inde på, så kommer Danmark til at dominere Østersøen. Dvs. sige en betydelig handelsrute. Vi skal nok få vores Øresundstold på den ene eller den anden måde. Hvorfor? Fordi det er den billigste transportform - inklusiv terminalomkostninger.

Er der arbejdspladser i det? Ja det skal jeg lige garantere.
Vi har her en konkurrencefordel som er til at tage og føle på.