Valuta apr 14

Valuta

Der sker faktisk ikke ret meget - RUB stiger; men jeg har lidt svært ved at forestille mig nogen signifikant handel i den valuta. Energipriserne rokker sig ikke det store. Tidspunktet er ikke kommet til det! Først når Kinas efterspørgsel falder væsentligt - det skal nok komme; men ikke endnu - så forsvinder der efterspørgsel fra markedet. Inden det sker, skal man lige have taget atomvåbnene fra Nordkorea og Iran - her passer høje energipriser ganske udmærket: Iran ruineres på den mindre mængdemæssige efterspørgsel og Nordkorea på priserne (kineserne skal jo have deres kommission).

Der, hvor der sker noget er på dollarne - specielt NZD og AUD; men de er forholdsvis små valutaer. Der ér en omfordeling i gang i internt i Brasilien og Sydafrika (til dels Indien), hvor landbruget får større vægt og flere penge; mens industri og serviceerhverv går tilbage. Hvordan det spænder af? Ja, med masser af ballade; men egentlig ikke noget, der afficerer omverdenen. Hvem gider hæfte sig ved, at Julia Gillard i Australien og det samlede styre i Thailand er dybt korrupte - det er sådan nogen - det ved vi - det er bare kedeligt.

Det væsentlige er, at de store valutaer som USD og EUR er stabiliserede ifht. hinanden - USD var trykket ifht. EUR; men er kommet op på en lidt mere stabil (lav) kurs. Det giver Europa den billigere energi og billigere generelle import - det giver så en lav inflation. Det gør ikke så meget, fordi der er ikke en afsætning, der driver lønningerne op. Indtil videre må reallønsstigningerne og dermed forbruget genereres ved, at folk får mere for pengene. Derfor vil væksten komme i de områder, der har forholdsvis lave lønninger - boligerne er også billigere.

Nationalbanken

Når man tager den trykkede kronekurs i betragtning, så......

Nettostillingen har ikke været værre i siden 2012.
Jeg har en formodning om, at det er NYK og BRF som trykker DKK. Man bliver altså snart nød til at gøre noget ved de flextumper. Som det ser ud, så er NYK og BRF en direkte hindring for at man får omlagt lån til fast forrentede konvertible annuiteter. Det er det eneste, der kan gøre noget ved de store indskud i Nationalbanken; men det kræver selvfølgelig at nogle banker tager tab.

Valuta

Nu blev trykket mod kronen lettet en anelse. Men den lave nettostilling i Nationalbanken har formentlig noget at gøre med det. Den kvartårlige refinansiering har ikke skullet støttes med Nationalbankens penge. Refinansieringen af flextumper er regelmæssig og voldsom valutaspekulation.
Nettostillingen.

Da EUR samtidig står højt så vil kursen overfor den SEK og NOK nok ikke være så helt forkert.

Jeg tror stadig, det er Nordea man har sine problemer med at få til at makke ret.

Det, der bekymrer mig er, at SEK har svingninger med aftagende periode og aftagende amplitude - det kunne være et tegn på et svensk sammenbrud.

At EUR står højt ifht. USD er så rigtigt; men der er modifikationer: AUD, INR og NZD er alle stigende ifht. USD - det har mere med RMB at gøre end så meget andet.

Nationalbanken.

Det har så været de traditionelle 40 mia. (forskudt i tid med et par dage), som skulle skvulpe via Nationalbanken.

Bortset fra et niveau (i størrelsesordnen knap 5 mia) lavere end sidste år, så er mønstret endog meget lig sidste års spasmer. Vi har dog ikke set samme belastning af foliorammerne.

Der er så småbanker, der som sædvanligt har de allerstørste problemer med at udfærdige et regnskab, der ikke får investorer og Finanstilsyn til at rulle rundt på gulvet i afsky.

Gæt:

Sydbank
Vestjysk
Spar Nord

Øh.... ingenting.

Thomas skrev:Øh.... ingenting.

Øh... ingenting.

Penge er der jo nok af - det kniber med noget at sætte dem i. Det skal såmænd nok komme, når Tyskland skal til at lave infrastruktur, for den kan betale sig.

Som det ser ud, så er problemet at få kanaliseret pengene til de interessante investeringer - og her er bankerne ikke nogen hjælp.

Deflationen er udefra kommende og ens for alle: Den vil fortsætte så længe øjet rækker. Metaller vil synke i pris - at de ikke gør det, det betyder ikke det store: Europa har ikke noget, der skal købes!
Energipriserne vil falde; men det vil tage et halvt års tid - måske mere - afhængig af hvordan Iran og Syrien udvikler sig.
Fødevarepriserne vil stige - moderat - det betyder ikke en fis i Europa, for det er i forarbejdningen at forbrugerprisen ligger. Mange spiser pizza; men meget få æder mel!

Hvad sker der, når importpriserne falder og eksportpriserne stiger? Ja, så stiger valutakursen sgu'? Alt andet lige skulle det give bedre lønninger (med en forsinkelse) - så det forbrug skal såmænd nok komme op. Lige nu så må man nøjes med en reallønsforbedring som følge af billigere varer.

Thomas skrev:

Thomas skrev:Øh.... ingenting.

Øh... ingenting.

Penge er der jo nok af - det kniber med noget at sætte dem i. .........

Hvad siger han egentlig?

Draghi skrev:.....at tage ukonventionelle instrumenter i brug.....

Jeg kan ikke gennemskue, hvad han sigter til...

Altså ejendomspriserne er helt uvirkelige i stort set hele EU. Boligerne - herunder huslejerne - er jo alt for høje.
Banker og kridter har en række tilgodehavender, hvor de bare står og glor dumt. Samtidig er der en relativ mangel på kapital til investeringer.

Men, hvis det stadig skal være indenfor mandatet....

Hvis man ikke vil have deflation - for det kommer - så må man finde noget at gøre dyrere. Men om det kan siges at være indenfor et pengepolitisk mandat? Så strækker vi vist alle definitioner mere end langt.....

gennem obligationskøb.

Det sætter udstedelsen af virksomhedsobligationer i noget relief. Størrelsen af virksomhedsobligationsmarkedet er ikke overvældende stort set i lyset af realkreditobligationer og bankudlån.

Det næste er om der overhovedet er brug for centralbank opkøb af virksomhedsobligationer - om ikke investorerne ganske af sig selv vil byde ind? Problemet bliver så bare, hvilke værdipapirer investorerne ikke har interesse i længere?

Så længe, der ligger 200 mia. (knap nok) og skvulper i kontanter i Nationalbanken, så er der ikke meget, der tyder på at det er købelysten, der mangler. Det er nok nærmere den manglende soliditetsklemme på bankerne, der gør at bankerne ikke er nødt til at konvertere virksomhedsudlånet til virksomhedsobligationer.
For bankerne er det egentlige problem, at med udstedelse af virksomhedsobligationer, så falder dels rentabiliteten, fordi disse debitorer både kan og vil betale både rente og afdrag. Dernæst vil den gennemsnitlige kreditkvalitet synke.

Overordnet set er der jo ikke nogen brug for QE. Penge er der nok af. Sagen er jo bare den, at med de uerholdelige fordringer på bankernes bøger, så er er ikke nogen sikkerhed for lån til disse banker. Tilsvarende bliver statsobligationer fra f.eks. Frankrig i tiltagende omfang uinteressante, fordi de vil aldrig blive betalt.

Personligt anser jeg ikke, at der er anden løsning for f.eks. Frankrig end at sælge sine obligationer til ECB - det forudsætter imidlertid, at ECB får en effektiv indflydelse på den franske økonomiske politik. Det er nok noget Frankrig vil slå sig en del i tøjret mod.

Nu taler Christine Lagarde også om ”ukonventionelle metoder” til at skabe mere inflation:

Christine Lagarde skrev:"A potentially prolonged period of low inflation can suppress demand and output – and suppress growth and jobs. More monetary easing, including through unconventional measures, is needed in the euro area to raise the prospects of achieving the ECB's price stability objective."

Er der nogen, som kan forklare hvad i alverden kvindemennesket mener med det bavl; lavere inflation(og sandsynligvis deflation) er lig med lavere forbrug?
Så når tingene bliver billigere, så venter befolkningen med at købe fordi det MÅSKE bliver billigere i morgen…

SimonJ skrev:Nu taler Christine Lagarde også om ”ukonventionelle metoder” til at skabe mere inflation:

Christine Lagarde skrev:"A potentially prolonged period of low inflation can suppress demand and output – and suppress growth and jobs. More monetary easing, including through unconventional measures, is needed in the euro area to raise the prospects of achieving the ECB's price stability objective."

Er der nogen, som kan forklare hvad i alverden kvindemennesket mener med det bavl; lavere inflation(og sandsynligvis deflation) er lig med lavere forbrug?
Så når tingene bliver billigere, så venter befolkningen med at købe fordi det MÅSKE bliver billigere i morgen…

Ja, det er postulatet; men jeg er ikke sikker på at den holder. Jeg tror nu mere på, at det er den lave rente. Hvis der er en høj rente, så vil en målrettet opsparing ved høj rente give et hurtigere forbrug. Sparer man op til en ny cykel, så vil man hurtigere kunne købe den cykel, hvis renten er høj. Det må så også gælde omvendt. Dvs. med en lav rente, så tager det længere tid inden man når sit mål.

Den anden faktor er, at opsparingen er tvungen gennem overenskomst - eller afbetaling af gæld.

Men hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg den ligger et helt andet sted: Deflationen skyldes importpriserne på råvarer falder, hvilket gør at valutaen revalueres - relativt: Eksportørerne vil forsøge at holde omsætningen ved at devaluere deres valuta - hvilket er det samme som at opskrive importørernes valuta. Det slår jo så ikke igennem fuldt ud på importørernes eksport, fordi importindholdet i eksportvaren er blevet billigere.

Men generelt mener jeg, at andre faktorer er mere bestemmende.

Fejlen ved argumentet er - så vidt jeg kan se - at hun forudsætter en lukket økonomi. En sådan findes ikke længere. Selv meget store økonomier som den amerikanske er jo langt fra lukkede mere. EU er tilsvarende langt fra lukket. Her er faldet i importpriserne - foruden det generelle råvareprisfald - drevet af en revaluering overfor USA. Olie er f.eks. ikke faldet noget videre indtil nu målt i USD; men det er den målt i EUR. Helt galt går det når ens eksportpriser stiger, som det sker for USA med en prisstigning på fødevarer.

Thomas skrev:

SimonJ skrev:Nu taler Christine Lagarde også om ”ukonventionelle metoder” til at skabe mere inflation:

Christine Lagarde skrev:"A potentially prolonged period of low inflation can suppress demand and output – and suppress growth and jobs. More monetary easing, including through unconventional measures, is needed in the euro area to raise the prospects of achieving the ECB's price stability objective."

Er der nogen, som kan forklare hvad i alverden kvindemennesket mener med det bavl; lavere inflation(og sandsynligvis deflation) er lig med lavere forbrug?
Så når tingene bliver billigere, så venter befolkningen med at købe fordi det MÅSKE bliver billigere i morgen…

Ja, det er postulatet; men jeg er ikke sikker på at den holder. Jeg tror nu mere på, at det er den lave rente. Hvis der er en høj rente, så vil en målrettet opsparing ved høj rente give et hurtigere forbrug. Sparer man op til en ny cykel, så vil man hurtigere kunne købe den cykel, hvis renten er høj. Det må så også gælde omvendt. Dvs. med en lav rente, så tager det længere tid inden man når sit mål.

Den anden faktor er, at opsparingen er tvungen gennem overenskomst - eller afbetaling af gæld.

Men hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg den ligger et helt andet sted: Deflationen skyldes importpriserne på råvarer falder, hvilket gør at valutaen revalueres - relativt: Eksportørerne vil forsøge at holde omsætningen ved at devaluere deres valuta - hvilket er det samme som at opskrive importørernes valuta. Det slår jo så ikke igennem fuldt ud på importørernes eksport, fordi importindholdet i eksportvaren er blevet billigere.

Men generelt mener jeg, at andre faktorer er mere bestemmende.

Fejlen ved argumentet er - så vidt jeg kan se - at hun forudsætter en lukket økonomi. En sådan findes ikke længere. Selv meget store økonomier som den amerikanske er jo langt fra lukkede mere. EU er tilsvarende langt fra lukket. Her er faldet i importpriserne - foruden det generelle råvareprisfald - drevet af en revaluering overfor USA. Olie er f.eks. ikke faldet noget videre indtil nu målt i USD; men det er den målt i EUR. Helt galt går det når ens eksportpriser stiger, som det sker for USA med en prisstigning på fødevarer.

Ja, jeg synes hendes argumentation er alt for teoretisk; jeg husker argumentet fra mine gamle lærebøger om at forbrug udskydes i et deflationsscenarie, og har aldrig set en empirisk underbygning for påstanden.

Thomas, hvordan ser du gælden(både stat og privat) spille ind her? I et deflationsscenarie vil man(både stat og privatpersoner) næppe begynde at gældssætte sig yderligere og debitorerne vil generelt få svære ved at betale deres gæld af. Er det ikke konsekvensen af en kædereaktion som IMF og bankerne ryster i bukserne over? Altså at gældssætningen begynder at står i stampe, mens flere tusinde husejere i Europa må gå på tvang, da de ikke kan betale af på gælden og som følge af dette punktere værdien af deres aktiver(boliger), hvilket vil påføre bankerne massive tab?

SimonJ skrev:
Ja, jeg synes hendes argumentation er alt for teoretisk; jeg husker argumentet fra mine gamle lærebøger om at forbrug udskydes i et deflationsscenarie, og har aldrig set en empirisk underbygning for påstanden.

Thomas, hvordan ser du gælden(både stat og privat) spille ind her? I et deflationsscenarie vil man(både stat og privatpersoner) næppe begynde at gældssætte sig yderligere og debitorerne vil generelt få svære ved at betale deres gæld af. Er det ikke konsekvensen af en kædereaktion som IMF og bankerne ryster i bukserne over? Altså at gældssætningen begynder at står i stampe, mens flere tusinde husejere i Europa må gå på tvang, da de ikke kan betale af på gælden og som følge af dette punktere værdien af deres aktiver(boliger), hvilket vil påføre bankerne massive tab?

Ja, jeg synes den er for meget 1.del. Den passede nok i 1930'erne; men den Keynes virker kun, hvis investeringerne er rentefølsomme. Når renten er så lav, som den er, så er det noget helt andet end investeringerne, der driver.

Jeg tror vi skal se på, at pengemarkedet er delt på flere måder:

Der er tale dels om den mængde penge, der er tabt og den mængde, der ikke er tabt. Hvor skillelinien går - ja, det er det finansielle kunststykke at finde ud af!
Bundesanleihen Du kan se, at vi skal op over 9 års løbetid før der overhovedet er et afkast over inflationen.
Som Rohde bemærkede, så er centralbankernes udlånsrente ligegyldig. Det er indlånsrenten, der er interessant for pengepolitikken - al den stund, at der er masser af penge - knap 200 mia. i Nationalbanken på indskudsbeviser til negativ rente p.t. Det eneste, yderligere pengetilførsel resulterer i, er flere penge i indskudsbeviser.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er nogen rente. Vi ser jo, at prima udlån i virksomhedsobligationer trækker en 3½% på 8 år. Tæller vi nedad, så svarer det til 2% på 4 år og ½% på 2 år - og så er vi ved at være nede på inflationen. Alternativt (med produktivitetsstigning på 1%), så når vi ½% på 1 år. Så rentekurven: Den er såmænd god nok.
Problemet er formentlig her, som Rohde har anført: Der er en mangel på penge - eller rettere statsobligationer uden risiko - fordi investorerne ikke har noget at sætte deres kontanter i! Statsobligationer er - som Grækenland viser - heller ikke uden risiko generelt: Det afhænger af udstederens bonitet.

Her når vi nok til den konklusion, at det er manglen på investeringsobjekter, der driver investeringerne. Det virker så tilbage på arbejdsmarkedet: Fordi når forbruget ikke flytter sig af flækken - så drives væksten af investeringerne. Det er så heller ikke uproblematisk, fordi der generelt er foretaget rigelig med investeringer - specielt i Sydeuropa; men de har ikke noget afkast!
Problemet er med andre ord, at få skilt de gode investeringer fra glansbilleder og lottokuponer. De fornuftige investeringer er der. Her kan man nævne infrastruktur i jernbaner og elnet - det kræver så godt nok nogle reformer på områderne - og mere integration i EU. Disse investeringer lader ikke til at kunne finansieres direkte af det offentlige; men må besynderlige veje omkring virksomhedsobligationer - i netop det, man tidligere betegnede som offentlige virksomheder, som de facto blev finansieret gennem udstedelse af lange statsobligationer.

Jeg tror man skal hæfte sig ved at Legarde omtaler en sammenhæng mellem inflation på den ene side - og produktion og efterspørgsel på den anden. Hvis produktion og efterspørgsel stimuleres ved (fornuftige) investeringer af f.eks. offentlig karakter, så skal de private investeringer såmænd nok følge med - og dermed inflation. Det vender så Legardes argumentation på hovedet - fred nu være med det!
Jeg tror nok, det er en noget mere frugtbar måde at anskue problemstillingen på.

Valuta

Det, der sker nu er at lande med en fødevareproduktion som Australien, Sydafrika og Brasilien får styrket deres valuta, fordi fødevarepriserne er på vej op.
Når Morten Messserschmidt belærer den uvaskede hob, så vil han devaluere for at stimulere eksporten ved at sætte prisen ned. Det, der sker i øjeblikket er det omvendte: Priserne stiger, hvorfor valutaen styrkes.
Det, der var risikoen, var, at en massiv udstrømning af USD i sig selv ville kunne trykke USD, hvad det også har gjort - det ville så have medført at prisen ikke var steget som den skulle - målt i f.eks. EUR.

Det næste er så, at lave majspriser og gode flæskepriser så opfordrer til en stor tillægning af smågrise - der om 9 måneder vil komme ud og trykke verdensmarkedsprisen på flæsk. Nu viser det sig heldigvis (?), at er optræder en "mystisk" sygdom i de amerikanske svinebesætninger, som er specielt ondartet overfor smågrise, der desværre ikke overlever.
Se veterinær halma er altså et spil mere end én kan spille. Kineserne får syge kyllinger, som må aflives. Amerikanske smågrise må desværre aflives for at bekæmpe en sygdom, man ikke aner noget om - og som ikke smitter mennesker (med mindre de er ansat i banker). Selvfølgelig er der tale om en "and"!
Dvs. kineserne kan glemme alt om billig flæsk til juletid.

Det andet hovedpunkt er at situationen i Ukraine jo ikke har haft nogen indvirkning på valutamarkedet - bortset fra RUB: Det har nok en sammenhæng med, at de betydelige beløb, der er flygtet ud af Rusland i vidt omfang er blevet indefrosset i vestlige banker. Det danner så belåningsgrundlag for lån til Ukraine, der - ret beset - har fået deres gas til meget lav pris. For at sige det rent ud: De har tyvstjålet pengene, som så er endt i nogle helt specielle lommer.
Rusland får nu en chance for at få tilbagebetalt det som Ukraine skylder gennem en normalpris på gas. Sjovt nok, så er dem, der kommer til at betale en skønsom blanding af folk med en besynderlig rigdom i Rusland og Ukraine - meget, meget gode venner med Putin.
Skal vi gætte på, at Ukraine aldrig bliver i stand til at betale det lån tilbage, hvorfor man jo må gøre udlæg i sikkerheden.

Hvis de spradebasser havde troet, at de kunne få lov til at spille fandango med USD og EUR, så er de godt nok ikke nået til side 2 i bog om valutasvindel. Det er de nu heller ikke!
Se nu vil Gazprom omlægge sin afregning til EUR. Det kunne ikke være bedre, for - som ovenfor anført - så står USD til en stigning fordi de stigende fødevarepriser i sidste ende bliver en indtægt for amerikanske bønder og fødevareindustri. Dvs. EUR står til at falde.
Falder EUR, hvad der er meget der tyder på hen over året, så skulle den truende deflation i euroområdet nok lempe sig hen mod afslutningen af året.

Det forklarer så i øvrigt også (om ikke andet så som medvirkende årsag), hvorfor den seneste vækst i USA har været uden tilvækst i arbejdpladser. Væksten er såmænd god nok; men den skyldes nok så meget bedre priser på amerikanske produkter (hvad formentlig vil fortsætte); men der er ikke ret mange jobs i at flække flæskesider til dobbelt pris frem for til halv pris.

Som det er nu, så drejer Ukraine sig om, at undgå, at der kommer alt for mange til skade: Vi skal IKKE have et Tjetjenien, et Bosnien eller et Syrien til. Et land kommer sig ikke over en borgerkrig - Spanien er aldrig kommet sig over sin - uduelige regeringer, de koster velstand i lang tid fremover; men det er noget andet.

Valuta

Øh... ingenting....
USD ganske, ganske svagt trykket; men ikke noget at røre en ekstra gang i kaffen for. Det mest bemærkelsesværdige er så lidt, der sker på RUB. Det tyder på, at man i meget vidt omfang har fået indefrosset de rigtige konti. Eksportsanktioner mod Rusland bliver ikke nødvendige - de kommer ganske af sig selv - russerne har ikke penge at købe for.
Kobber bevæger sig heller ikke. Guld og sølv egentlig heller ikke.

Nationalbanken.

Der er en halvårs trend, hvor indskudsbeviser udviser en lidt stærkere negativ hældning end nettostillingen - passer nogenlunde med, at bankudlån - debitor for debitor bliver taget fra bankerne og over på virksomhedsobligationer - og i ISS tilfælde aktiekapital. Det øjeblikkelige hovedproblem er tilsyneladende manglen på statsobligationer. Her er det uheldigt, at investorerne ligger så tungt i så likvide papirer - tilsvarende med realkredit annuiteter. Så likvide papirer er slet ikke beregnet til at blive skubbet over i "hold til udløb".

Der er en udpræget mangel på solide mellemlange papirer. Jeg ser ikke nogen anden udvej end at lave bankernes udlån om til disse papirer. Omdannelse af flexlort til ordentlige obligationer? Der kommer måske en smule; men det bliver ikke noget at ophidse sig over: Der kommer ikke nogen massiv omlægning fra flexlort til fast forrentede annuiteter: Flextumper er insolvente og illikvide.

Det påstås jo igen og igen, at nettogælden er den væsentlige. Måske nok; men det er altså generelt dumt at låne penge af sig selv. Man prøver at få afviklet nogle af de pensionsordninger, så folk kan få betalt deres gæld i ejendommen. Det hjælper ikke det store - faktisk slet ikke.
Altså flextumperne i København, de er ikke så gamle, at de har en pensionsopsparing, der batter noget. De har til gengæld oceaner af boliggæld. Der skal altså en renteforhøjelse til, før der sker noget på det område. Jeg tror heller ikke på, at det hjælper.
At sommerhusmarkedet falder sammen - det kan være lige meget: Det skal jo ikke handles. Der vil være nogen handel med de billige sommerhuse; men ikke noget, der batter noget.

Valuta.

Et lille koket kniks for USD - gad vide, hvor meget det kommer til at koste Nordea?

Valuta

Så vidt jeg kan se, så er det at EUR stiger beskedent; mens USD falder! Man kan se den ifht de øvrige dollar, som stiger ifht. USD. Netto er det nok så meget et spørgsmål om, at USD falder.
Helt generelt stiger valutaen ifht. USD for fødevareproducerende lande. Andet ville være mærkeligt, fordi vi kan se at både korn og kødpriserne er gået voldsomt op. Der er altså nogen i markedet for fødevarer, der køber ind - ret så meget endda - det kan næsten kun være Kina. Til det brug sælger disse "nogen" godt med USD - så meget at det trykker USD ifht. alt og alle.

På metaller sker der - ikke noget.

At guld ligger højt tilskriver jeg, at "nogen" hiver de penge ud af Rusland, de kan. De vil naturligvis ikke sætte de penge i banker i Vesten, for så bliver de frosset inde. Tilsvarende vil man få problemer med at indløse statsobligationer ved udløb, som naturligvis vil indgå på de konti, der er dybfrosne: Pengene kan komme ind; men ikke ud. Guld - meget gerne fysisk - er så en måde at få kontanter, der ikke står navn på.

Det, jeg ser med balladen i Ukraine, er: Janukovitj har stjålet de penge, som Rusland har lånt Ukraine til at betale gammel gasregning. Janukovitj (blandt andre) har så hevet pengene ud og sat dem i bla. udenlandske banker. Nu er pengene så indefrosset - hvilket ret beset - ikke er Rusland så forfærdelig meget imod (så véd vi, hvor vi har dem).
Disse penge i de indefrosne konti vil USA og EU så belåne og sende til Ukraine; men i første omgang kan disse penge ikke bruges til at betale Rusland. Derfor hæver Rusland gasprisen overfor Ukraine ganske voldsomt - fordi man vil have sine penge - med det gode eller med det onde. En del af løsningen bliver, at man gør udlæg i Janukovitj indskud i de amerikanske og europæiske banker - det er dér man tilsyneladende er lige nu. Putin har nu - rent fysisk - fat i Janukovitj, så mon ikke han giver tilladelse til at de penge bare kan beslaglægges.
Problemet er imidlertid, at de penge man har fat i så langt fra dækker tyverierne.
Der må altså være flere penge. De ligger formentlig i statsobligationer, som ikke er udløbet endnu. Jeg tror end ikke, man ved hvilke statsobligationer. Spørgsmålet er så, hvilke konti, der skal modtage pengene. Da Janukovitj gerne vil leve lidt endnu, så har han naturligvis ikke fortalt hvilke statsobligationer han har. Vi er langt fra sikre på, at alle pengene er kommet ind på konti endnu.

Altså: Putin har Janukovitj og EU og USA har nogle af pengene; men rimelig sikkert langt fra alle. Rusland truer nu med at gøre udlæg - rent fysisk - i Ukraine. Bliver Ukraine en del af Rusland, så er det en smal sag at få dømt Janukovitj og beslaglagt hans formue i udlandet. Det er så lige det, man ikke er begejstret for i USA (de kan altså ikke lide, at man vifter dem om næsen med atomvåben!) eller Europa (man bryder sig ikke om, at man truer med at lukke for gassen til en kunde (EU) - fordi en anden kunde ikke har betalt sin regning (Ukraine)).

Spørgsmålet om Krim er, at Rusland har modregnet pengene for leje af basen i Ukraines gasregninger. Så har Ukraine formentlig truet Rusland med at smide Rusland ud fra Krim, hvis Rusland ikke opgiver sine fordringer for betaling af gas. Det finder Rusland sig naturligvis ikke i. Derfor gør man udlæg i Krim.

Jeg tror det er det spil, der kører i øjeblikket.

Valuta

Det er en lidt barok situation, for nok falder RUB; men situationen taget i betragtning, så er det ikke slemt.
Det væsentlige er at de fødevareproducerende valutaer, stiger ifht. USD og EUR - faktisk dem alle.

Lokalt er SEK meget lav og DKK ifht. EUR er også meget lav. Hvor meget det har med de svenske bankers engagementer i Baltikum (herunder Finland) at gøre - tja. noget tyder på, at der bliver solgt SEK og DKK.

Lidt i kontrast til det noget afslappede fald i RUB, så er det rimelig klart at investorerne i Rusland vil ud!Men, hvis de vil ud, hvor pokker går de så hen? - der er jo nogen, der risikerer ubehageligheder, hvis de sætter penge i vestlige banker. Der er en mikroskopisk forstyrrelse i CHF, hvis man tager de stærke briller på; men.....

nationalbanken.

• DKK står lavt
  
• SEK står endnu lavere
  
• Nettostillingen i Nationalbanken fredag er usædvanlig lav her midt på måneden - hvor djævlen er de penge henne? Er de virkelig gået i de svenske bankers datterselskaber i Baltikum? Altså fordi russere trækker deres penge ud?
  

Der er heller ikke noget at se på guld, sølv og andre metaller.

Thomas skrev:Valuta

Det er en lidt barok situation, for nok falder RUB; men situationen taget i betragtning, så er det ikke slemt.
Det væsentlige er at de fødevareproducerende valutaer, stiger ifht. USD og EUR - faktisk dem alle.

Lokalt er SEK meget lav og DKK ifht. EUR er også meget lav. Hvor meget det har med de svenske bankers engagementer i Baltikum (herunder Finland) at gøre - tja. noget tyder på, at der bliver solgt SEK og DKK.

Lidt i kontrast til det noget afslappede fald i RUB, så er det rimelig klart at investorerne i Rusland vil ud!Men, hvis de vil ud, hvor pokker går de så hen? - der er jo nogen, der risikerer ubehageligheder, hvis de sætter penge i vestlige banker. Der er en mikroskopisk forstyrrelse i CHF, hvis man tager de stærke briller på; men.....

nationalbanken.

• DKK står lavt
  
• SEK står endnu lavere
  
• Nettostillingen i Nationalbanken fredag er usædvanlig lav her midt på måneden - hvor djævlen er de penge henne? Er de virkelig gået i de svenske bankers datterselskaber i Baltikum? Altså fordi russere trækker deres penge ud?
  

Der er heller ikke noget at se på guld, sølv og andre metaller.

Det er sgu Nordea (og formentlig de andre svenske banker), der har de ædlere dele i klemme - eller ville de ikke hyle op om et eller andet (bare ikke noget rigtigt eller relevant!)

Det skulle vel ikke være sådan?
Russiske forbrydere har indskudt penge i svenske banker. Disse penge har bankerne så lånt ud til russiske virksomheder og banker - mod sikkerhed i aktier i russiske virksomheder: Når aktierne så falder, så er den såkaldte sikkerhed pist væk!

"Tekniske Problemer"

Min bare røv!

Nej, det har nok noget at gøre med tilbagebetalingen af "monsterlånet"!

Berlingske 11/4

24 mia. DKK. Betalt i fredags.
Nationalbanken.

Vi ser at indskudsbeviser i Nationalbanken er faldet fra 118,9 mia. til 92,5 mia. i fredags = 26,4 mia. Det passer nogenlunde - jeg glæder mig til at se, hvad det betyder for afstemningen - Danske Banks foliokonto må være noget, der minder om (0,4 * 67 mia kr = 26 mia.) - så det er dér den ligger: Danske Bank har ganske enkelt ikke likviditeten til at betale det lån tilbage!

Så enkelt er det!

Så fik vi forklaringen på den usædvanlig lave nettostilling mellem pengeinstitutterne og Nationalbanken.

Specielt interessant er det, at man åbenbart - f.s.v. angår Danske Bank ikke accepterer nettoclearing med andre banker - ikke bare sidste bankdag; men hver eneste dag!

Thomas skrev:"Tekniske Problemer"

Min bare røv!

Nej, det har nok noget at gøre med tilbagebetalingen af "monsterlånet"!

Berlingske 11/4

24 mia. DKK. Betalt i fredags.
Nationalbanken.

Vi ser at indskudsbeviser i Nationalbanken er faldet fra 118,9 mia. til 92,5 mia. i fredags = 26,4 mia. Det passer nogenlunde - jeg glæder mig til at se, hvad det betyder for afstemningen - Danske Banks foliokonto må være noget, der minder om (0,4 * 67 mia kr = 26 mia.) - så det er dér den ligger: Danske Bank har ganske enkelt ikke likviditeten til at betale det lån tilbage!

Så enkelt er det!

Så fik vi forklaringen på den usædvanlig lave nettostilling mellem pengeinstitutterne og Nationalbanken.

Specielt interessant er det, at man åbenbart - f.s.v. angår Danske Bank ikke accepterer nettoclearing med andre banker - ikke bare sidste bankdag; men hver eneste dag!

Lad os se på tallene fra Berlingske Tidende:

Renten

Indfrielsesbeløb 24 mia. DKK. Påløbne renter siden APR 2012: ca. 5 mia. DKK. Hovedstol plus renter pr. 31/3 2012 må så have været 19 mia. DKK.
Det tal kender vi igen!
Det treårige pengepolitiske udlån pr. 30/3 2012 var oprindeligt på 18,93 mia. dvs. 19 mia. DKK.

Det vil sige, at Danske Bank har villet indfri det lån ved i stedet at belåne prima udlån til en rente på (skal vi sige) 1/4%, hvorved de penge som Danske Bank lånte ud til virksomhederne mod en rente på f.eks. 8% reelt blev finansieret af skatteyderne til en rente på 1/4%. Simpelt hen ned med snablen i statskassen. Det skulle Regering og Folketing bare lige gøre! Ren statsstøtte! Hvilket vi heller ikke har kunnet gøre iht. de dagældende EU regler, hvor man ikke må subsidiere egne banker.

Det var lige et nummer for smart!

Hvis der er en form for bedrageri og underslæb, som Danske Bank ikke har begået, så er det sateme ikke, fordi det ikke har været forsøgt!

Det man så gør er: Fastholder lånet til de 10% i rente, som er en rimelig risikopræmie for kapital, der på én eller anden måde er ansvarlig.

Samtidig skal Danske Bank så deponere pengene, de har lånt til 0,2% i rente i indskudsbeviser til -0,2% i rente.

Det lån afvikler man så hen ad vejen ved at disse prima udlån bliver lavet om til virksomhedsobligationer.

Sådan tror jeg faktisk spillet er.

Man har villet undgå, at Danske Bank spiller fandango med pengepolitiske udlån til spekulation.

Valuta.

Der foregår altså ét eller andet mellem DKK og SEK: DKK står lavt og SEK står endnu lavere. Der er ikke noget i EUR og USD, der skulle kunne forklare det, så det må være lokalt.

Ellers falder RUB støt. Vi er ved at være nede på en kurs, hvor centralbanken sidste gang skred til renteforhøjelse. Nu er der nok ikke mange, der ved, hvor mange penge den russiske centralbank har at slås med. Jeg tror ikke man skal være så bange for handelssanktioner fra russisk side: De kommer ganske af sig selv.

Valuta

Når man tænker på den flegma, der faktisk har været den senere tid, så er det faktisk temmelig meget RUB er faldet med i denne måned (2½%).

Det kan godt være, at DKK står lavt ifht. EUR.
Men aktiviteten lader til at være, at SEK og NOK bevæger sig hver sin vej. Jeg tror så den egentlige uoverensstemmelse er mellem Norge og Sverrig. I den forbindelse vil der nok være et udpræget ønske fra Nationalbankens side om ikke at blive rodet ind i noget - så hellere lade kronen falde mikroskopisk.

Jeg kan ikke gennemskue de manøvrer, man fra Norsk og Svensk side er ude i.

Valuta.......

Jeg synes det trækker sammen til en svensk renteforhøjelse!

Indlånet i de baltiske lande og Finland er jo svenske banker - andre kan jo ikke finde på at finansiere de tabte fordringer. Jeg mener det var Estland, der på et tidspunkt var kold og nationaliserede en bank - det kan ske igen; men så kommer indlånerne til at betale - dvs. de svenske moderbanker.

Pengene til at finansiere det tabte udlån i de baltiske lande og Finland har de nok lånt i Riksbanken. Det er så som det plejer at være; men når SEK falder ifht. EUR, så er der et stadigt motiv til at trække pengene ud af de udenlandske banker og satse på at kursgevinsten er større end renten.
Det er så Riksbankens udlånsrente vi taler.

Godt nok står DKK lavt; men jeg tror ikke Rohde giver sig for de svenske spekulanter - jeg tror ikke, at Nationalbanken intervenerer - man lever hellere med en trykket DKK - så meget er det heller ikke. Svenskerne har måske nok fingrene i varmt vand i Danmark; men til gengæld så er røven i kogende olie i EUR.

Jeg kunne forestille mig at Nationalbanken hævede udlånsrenten og evt. sænkede indlånsrenten for at komme valutaspekulation i forkøbet - altså banker med indestående på indskudsbeviser og folio (begge er pænt fyldt op), som blev fristet til at få en dejlig masse svenske kroner for ikke ret mange DKK. Specielt hvis de har lånt i SEK.......
Udlånsrenten kan få et nøk op, fordi det er nok lidt tvivlsomt om man ønsker at hjælpe på Riksbankens problemer - uden vederlag naturligvis.

Jeg tror Rohde gør som Draghi: "Følger udviklingen tæt!" Meget tæt.

Jeg tror så ikke, at Rusland har noget med dette at gøre. Litauisk presse siger, at jo - der er småbeløb, der er blevet indefrosset; men ikke noget sjælsrystende.

Thomas skrev:Valuta.......

......
Jeg tror Rohde gør som Draghi: "Følger udviklingen tæt!" Meget tæt.

Jeg tror så ikke, at Rusland har noget med dette at gøre. Litauisk presse siger, at jo - der er småbeløb, der er blevet indefrosset; men ikke noget sjælsrystende.

Nationalbanken.

Det, der falder i øjnene er den ret så lave beholdning af indskudsbeviser - det får så én til at spekulere over, hvor de penge nu er blevet af.

Der er helt givet en 40 mia. der er flyttet fra bankerne over på virksomhedsobligationer; men derudover...... indskudsbeviser falder måned for måned. Noget kan være anbragt i udlandet af pensionkasserne. Det jeg sådan set er mest nervøs ved er, om der - nu da fødevarepriserne er på vej op - er penge til at rekonstruere landbruget? I vidt omfang ja, her rækker 50 mia. langt.

Valuta.......

Det er så små reaktioner, så det er nok det, der har været hensigten: Nemlig at få Danske Bank og Nordea til at holde op med at spekulere med DKK - og i et vist omfang SEK.

Da nu "auktionerne" er fordelt over flere omgange (?), så er der jo ikke det samme behov for store kontante beholdninger. Man skal også have standset at Nordea byder egne obligationer op i pari, mhp. at tjene på kursændringerne:

Hvis SEK står i 84 DKK/100 SEK - så køber man fra Sverrig egne obligationer med SEK og trykker kursen på SEK og pumper på DKK. Dermed vil der blive en kursgevinst, der gør, at man kan byde flexlort på 3 mdr. op i pari - og stadig få en procents penge i afkast.

Det tror jeg både Riksbanken og Nationalbanken er temmelig trætte af. Derfor har man klippet deres folio indestående (beløbet tyder på både Danske Bank og Nordea), så de ikke har samme muligheder med cykelpumpen.

Nationalbanken.
Jeps, nettostillingen forringet med 10 mia. Det passer nok godt med Nordea, der ligger og småsvindler.

Der er masser af gætterier i dette her; men mon ikke Riksbanken her ved månedsskiftet sætter repo-renten op med 0,15% til 0,9% - nu får vis se - måske mere.