Reform af F1 lån.

Indre splid mellem institutterne.

Danske Banks krav om et forbud skyldes - så vidt jeg kan se - at man er bange for banklånet oveni! Det er ikke NYK problem, fordi det lån er i høj grad tværet af på andre banker i deres portefølje af tossebanker.

Det, der skal ske er, at kreditforeningerne vil blive skilt af så en ny kreditforening vil kunne købe lånene ud af ruinen. For Danske Banks vedkommende betyder det, at fast forrentede annuiteter vil skulle udskilles og rekapitaliseres - formentlig af Real Dania Fonden.
Det vil efterlade Danske Bank med den døende Realkredit Danmark. Her skal Danske Bank fortsat skaffe finansiering til flextumperne. En finansiering der bliver stadig dyrere - enten direkte (hvilket ikke er sandsynligt) eller indirekte fordi gode kunder ikke forstår, hvorfor de skal betale til idioterne.
Derfor drejer det sig om for Danske Bank om at tvinge så mange som muligt over på annuiteterne, fordi det gør finansieringsbyrden det mindre.

Det er ikke lykkedes - tilsyneladende - Danske Bank at flytte erhvervskunder og udlejningskunder fra flex med afdrag over på fast med afdrag. Det skyldes formentlig, at administrationsgebyret er individuelt forhandlet med erhvervskunderne, hvorfor gebyrforhøjelser ikke rager de kunder.
Et forbud vil for Danske Bank betyde omgående fallit for deres flextumpede bankkunder, hvilket Danske Bank sådan set er ligeglad med, for de hænger under alle omstændigheder på flextumperne. Danske Banks problem er finansieringen af flexlortet. Noget tilsvarende gør sig gældende for Nordea - formentlig, for at låne fra Nationalbanken kan blive meget dyrt.

Nykredit vil være ligeglad med banklånet - det har de jo tværet af på småbankerne. Problemet er her at få lempet insolvensen af på småbankerne.

Det er så vidt jeg kan gennemskue problemstillingen i øjeblikket, men det er svært, fordi der er ikke én person i hele finanssektoren, der ikke er i færd med at svindle. Det er uigennemskueligt f.eks. hvordan Nykredit finansierer deres flexlort. Der er indlån på 587 mia. i realkredit institutter, som passer nogenlunde til Nykredits udlån uden afdrag. Der kører nogle meget lidt pæne mellemregninger mellem NYK og TOT.

Jeg kan egentlig ikke se hvad hemmelighedskræmmeriet skal til for: Alle ved jo, at flexlort ikke kan sælges og ingen kunne finde på at låne en dansk bank penge - bare til om fem sekunder.
Jeg kan ikke se, hvordan det kan skade at få udstillet svindlerne i pressen.

Mon ikke alle de gode grunde til at landmands banken gerne vil have et lovindgreb mod flexlån er ved at falde over hinanden, men jeg tror vi kan betragte det som givet at Gluckstadt og co er nødt til at flytte flextumberne over på faste anuiteter. Det kan ske på to måder 
1) Ved at fast forrentede gøres mere attraktive en flexlån ( fast rente ned , adm bidrag på Flex lån yderligere op)
2) Ved et lovindgreb.
 
To giver en bedre kurs på gælden end et.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:Mon ikke alle de gode grunde til at landmands banken gerne vil have et lovindgreb mod flexlån er ved at falde over hinanden, men jeg tror vi kan betragte det som givet at Gluckstadt og co er nødt til at flytte flextumberne over på faste annuiteter. Det kan ske på to måder 
1) Ved at fast forrentede gøres mere attraktive en flexlån ( fast rente ned , adm bidrag på Flex lån yderligere op)
2) Ved et lovindgreb.
 
To giver en bedre kurs på gælden end et.

Mvh
Cirb

Jeg er ikke helt sikker på, hvad Du mener.

Men sker det via 1) Altså en invers rentekurve. Så vil der ske:

• Flexrenten med administrationsbidrag kommer op over annuitetsrenten. Men det vil betyde at tumperne går på tvang, for de hverken kan eller vil betale renter - endsige afdrag. Det vil betyde et omgående tab til bankerne fordi deres banklån forsvinder.
  
• Dem, der kan konvertere vil være landbrug, udlejningsejendomme, og erhvervsejendomslån MED afdrag. Det er generelt den bedste del af flexlortsmassen. Dels fordi afdragende i en eller anden form flytter gælden indenfor en ejendomsværdi, hvor ejendommen evt. vil kunne afhændes, dels fordi dem med afdrag formentlig har den laveste bankgæld.
  Hvorom alting er, så vil det gøre den resterende del af flexlortsmassen af en endnu ringere kreditkvalitet - og den vil ikke gøre hverken til eller fra på bolig"ejerne", som bankerne stadig hænger på. Dermed formindskes bankenes finansieringsproblem ikke væsentligt.
  

Det er en af grundene til, at jeg har prøvet at følge, hvordan de pengepolitiske udlån er blevet afviklet til erhvervsobligationer. Det er det princip som vil blive fulgt: Bankernes (kridternes) balance vil blive slanket fra den gode ende, hvorfor situationen bliver det mere håbløs for bankerne. De gode udlån kan man måske ikke tjene penge på; men de belaster i hvert fald ikke regnskabet med potentielle tvangsauktionstab.
Jeg har svært ved at forestille mig, at myndighederne ikke vil stå fast på det princip.

Et lovindgreb vil medføre omgående og massive tvangsauktioner med tab og tilsvarende konkurs af alle SIFI'er, hvilket vil tvinge regeringen til at gribe ind. Derfor er det meget lidt sandsynligt, at det lovindgreb vil komme. Hvorfor skulle regeringen lade skatteyderne betale? De kommer til det alligevel; men så vil bankerne ikke eksistere mere.

Et forbud mod F1 lån er Danske Bank, der betoner, at man er problemet, der under ingen omstændigheder vil være en del af løsningen. Så længe Danske Bank saboterer alt, de kan komme i nærheden af og tager gidsler, så eksisterer den på et eller andet plan.
Så længe Danske Bank eksisterer kan man skjule en del af sandheden - f.eks. at Danske Bank faktisk ejer sine egne aktier - uden at det kan ses på balancen:

a) Der er udlånet til spekulanter.
b) Danske Banks pensionsselskab, hvor der så kommer det lille honette problem med bevidst uforsvarlig omgang med betroede midler.
c) Placeringen af aktierne købt af PFA, ATP og RealDania Fonden i en hedgefond som ståmand, hvor Danske Bank har lånt hedgefonden penge - eller har garanteret for det udlån.

Når den boble brister vil det afsløres, at ikke alene er der ikke nogen egenkapital - den tanke har vi sådan set vænnet os til; men

Der er heller ikke nogen aktionærer!

Et løst slag på tasken vil vise at ikke alene er de værdiløse flexobligationer placeret hos pensionsselskabet; men værre er:

I sidste ende ejer Danske Bank halvdelen af sine egne aktier (eller har kontrollerende indflydelse på dem) - det vil sige at der ER ikke nogen aktionærer at tage hensyn til. (Jeg tror, man har fundet en ordning med APM.)

Det er derfor af afgørende betydning for den finansielle stabilitet, at bestyrelse og direktion - helt ned til mellemledere i Danske Bank (og de andre SIFI'er) fjernes så hurtigt som overhovedet muligt.

Eivind Kolding er kommet med et forslag/krav, som ikke har en chance for at blive imødekommet.

Et hurtigt kasseeftersyn vil bringe den mikroskopiske egenkapital ud af verden.

Jeg tror, at det er ud fra den synsvinkel, man skal betragte problemstillingen.

Det man gør i øjeblikket er at aflive Danske Bank ved at fjerne de udlån, der har en chance for at blive forrentet og afdraget (derfor skal gebyrskruen i Danske Bank strammes endnu mere). Der er ikke nogen udlån, der betaler renter mere - derfor nedjusteres indtjeningsskønnet for 2013 allerede nu.
Danske Bank kan ikke låne penge - ikke uden at det går ud over sikkerheden, fordi den bliver konverteret til erhvervsobligationer - dermed er det den dyreste rente overhovedet.

Bloomberg

Finanswatch

Selvfølgelig afviser den nu afgåede minister et lovindgreb - det skal bankerne da selv klare!

Thomas skrev:Bloomberg

Finanswatch

Selvfølgelig afviser den nu afgåede minister et lovindgreb - det skal bankerne da selv klare!

Der er måske også den mulighed at de har tænkt sig enten at foretage det meget upopulære indgreb først i deres næste regeringsperiode, eller overlade det til Lars Jensen - alt efter hvordan tingene nu falder.... 

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Thomas skrev:Bloomberg

Finanswatch

Selvfølgelig afviser den nu afgåede minister et lovindgreb - det skal bankerne da selv klare!

Der er måske også den mulighed at de har tænkt sig enten at foretage det meget upopulære indgreb først i deres næste regeringsperiode, eller overlade det til Lars Jensen - alt efter hvordan tingene nu falder.... 

Mvh
Cirb

Nej, jeg tror at prioriteringen er en anden - flextumperne er opgivet - man vil redde den fast forrentede annuitet. Om flextumperne rådner et år mere eller mindre er nok ikke afgørende.

Som det ser ud i øjeblikket, så er vil det ske på den måde, at bankerne tvinges til at flytte debitorerne over på fast forrentede annuiteter. Dem, der ikke kan flytte, fordi de reelt er ruinerede - dem får bankerne lov til at beholde.

Den likviditet som ligger deponeret i Nationalbanken, den skal bankerne da ikke have igen! Den skal over til debitorer, der faktisk betaler rente (indrømmet ikke ret meget) og afdrag.

I takt med at det kommer til at ske vil man stramme likviditeten i bankerne, så de ikke kan købe deres eget flexlort.
Nu skal F1 bruges til at aflive bankerne - meget langsommeligt og særdeles smertefuldt - for bankerne.

så der skulle være mulighed for en højere rente.

Der er kun én vej.

At gøre flexlånene så dyre for banker/kridter, at de bliver nød til at få konverteret debitorerne.

Det er så småpenge; men

pensionskasserne gør jo det samme. De vil ikke købe flexlort og fast forrentede annuiteter er der ikke nok af. Det er så ikke afkastet, det er tabsrisikoen.