LA Reform

LA Reform Børsen

Nogen der har kvalificerede meninger om dette. Som økonomisk lægmand tænker jeg bare, at hvis ovenstående var så enkelt ville økonomien vel have haft det bedre under Reagan og Thatcher?

Problemet er nok mest, om befolkningen er villig til det. Vi kan alle designe reformer, hvor folk skal arbejde mere, men spørgsmålet er virkelig om der kan skabes politisk flertal for det. En vælger, som er 70 år gammel i dag, vil sikkert være rimelig ligeglad med, hvordan landets økonomi ser ud i 2030. Prøv at nærlæs, og så kan du se at der er "nogle" politiske knaster.
.

Prøv at læse kommentarerne lidt længere nede. En stud. polit anfører at DREAM modellen har den svaghed at den pr. automatik vil vise en større og større vækstprocent jo nærmere skatteprocenten er nul.

Altså hvis man skal have gang i forbruget, så er det ikke topskatten, der skal væk. Folk med lave indkomster bruger, hvad de får mellem fingrene - naturligt nok.

Halvering af selskabsskatten - skatten af HVAD. Det forekommer mig, at virksomhederne er nogenlunde ligeglad med skatten - der er jo ikke rigtig noget at beskatte? Vel?
I forvejen er Danmark ikke et land med høj selskabsbeskatning - og i min erindring aldrig været det: Det må være derfor alle jobs flytter til Kina.

Reduktion af erhvervsstøtten - øhhhh, hvordan dog det? Nu får vi et middelsvært problem med at få hevet landbruget igennem. Der er ikke nogen tvivl om, at landbrug kommer til at svare sig; meeeeen inden da skal vi nok lige have fisket et eller andet op.

Besparelser i kommunerne via udlicitering? Mon ikke de lavt hængende frugter er høstet? Det kan godt være at serviceniveauet er for højt - og der skal skæres der; men det er noget andet. Mange kommuner er rædselsfuldt administreret (med København i top); men at det skulle blive bedre ved at smække et andet navn på hjemmehjælperens lille bil?

2½ mia. i sundhedsudgifter fra brugerbetaling - fra folkepensionister? Det er jo dem, der bruger sundhedssystemet. Problemet i sundhedssektoren er igen organsatorisk - efter min opfattelse - sygehusene er for små og ligger forkert. Den øgede specialisering gør, at patientgrundlaget skal være større for hvert sygehus.

Besparelser på dagpenge????? Med udsigt til stigende arbejdsløshed???

Besparelser på efterlønnen og folkepensionen - efter at pensionsopsparingen er soldet væk???

Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde!
Det minder om Dansk Folkeparti, der løser alle problemer ved at smide enhver indvandrer ud.

Jeg vil gerne kontrastere LA's forslag med Margrethe Vestagers forslag for folkeskolen (ikke, at jeg er radikal; men det er nogenlunde samme holdningssegment).
Vestager konstaterer, at der er for mange lærere, der ganske enkelt er for dårlige - og så bør man bruge et evt. overskud af lærere til at sikre en (efter)uddannelse, af dem, der allerede er ansat.
Langt dybere i argumentationen.

Jeg hørte engang bemærkningen, at Stockhausen lød som en lille dreng, der havde fået lov til at lege med et symfoniorkester.

LA er resultatet, når en baby får lov til pille perlerne af en kugleramme.

Det var vist kommentaren!
LOL!

Jeg tror nærigfryns har fået besvaret sit spørgsmål: Kort, klart - og absolut sønderknusende.

Enig med LA i hele udspillet alle skattelettelser skal dog komme i bunden, da forbrugskvoten er højere her. Selvfølgelig er der dynamiske effekter ved et højt skattetryk, ellers ville sort arbejde, Fleggard, og hjemmebrænderi og rulleri ikke eksistere.

Ligeledes enig med LA i hele programmet, men er åben overfor bedre forslag. Regeringens sidste 10 års "vækst" politik viser sig jo netop nu, og det tror jeg ikke vi kan holde til længere.

Jeg er dog modstander af differentieret skat, og mener ikke at lavtlønnede skal betale mindre. Der er jo en årsag til at højtlønnede er så væsentligt meget højere lønnet end de lavt lønnede - 30+ års skråt skatteloft.

Lad os få tingene tilbage i balance, jeg kan ikke se nogen urimelighed i at alle har den samme skatteprocent - det kan faktisk ikke blive mere rimeligt

Med andre ord, betaler vi det samme i skat så vil høje og lave lønninger også i højere grad nærme sig hinanden, i stedet for at vokse fra hinanden.
Læg lige mærke til at jeg ikke mener de nogensinde skal være ens, der er selvfølgelig tale om at spredningen bliver mindre.

Undskyld jeg siger det, men jeg synes at diskussionen om det ene eller det andet skatteloft er super kedelig. På bundlinien står der, at vi allesammen skal til at betale regningen, og det bliver dyrt og surt. Så kan man jo godt udnytte krisen til at trække sine ideologiske kæpheste frem (vrinsk, så, rolig nu), men det er en billig baggrund, og jeg tror ikke på at det har nogen gang på jorden.

LA kæmper bare desperat om at nå over spærregrænsen. Så Samuelsen kan få 4 år mere på bistand.

Ironi on: LA er bare på vej ned over spærregrænsen, fordi de har hørt man kan købe billige øl på den anden side af grænsen

Jeg tror Samuelsen så må være den absolut eneste bistandsklient der arbejder 24 timer i døgnet. Synd at det altid skal dreje sig om mudderkastning, det ville være lidt mere konstruktivt at se på indholdet - hvad enten man så er enig eller ej.

Generelt så er jeg godt træt af at pressen altid hiver enkeltsager frem i medierne, i stedet for at se på hvilke partier der har visioner. Der sker ikke så meget ved at man sidder og flytter rundt på 5% af husholdnings budgettet, og det syntes jeg ligesom de partier vi kender har prøvet længe nok. Men bevares, der er jo ingen der indtil videre lider nævneværdigt her i landet, men det er da muligt at det vil ske hvis ikke man tager fat på at ændre vores overgearede velfærdssamfund med nogle visionære tiltag.

KPE: Jeg har ikke forholdt mig til det ideologiske i LA (mest fordi jeg ikke har fundet noget, der minder om en ide); men udelukkende til hvorvidt det vil have en effekt - og i givet fald om det vil virke i den postulerede retning.

Ærlig talt, jeg har i et skolemikroskop set større og mere målrettet aktivitet under studiet af Brownske bevægelser.

Hvad værre er: LA forholder sig ikke til elefanten i den telefonboks, der udgør partiets gruppeværelse. En total nedsmeltning/tilfrysning af verdens finansielle system med Danmark helt pænt placeret i førerfeltet.

LA er spild af tid.

Bare det, at man tror privatisering er en besparelse.Det er jo firmaer der med næb og kløer vil have så stor profit som mulig og derfor vil det også blive så dyrt som overhovedet muligt. Vågn dog op.

Vil du spare 20 mia om året? Drop udlicitering, privatisering, og de fælles indkøbsordninger. (1 liter mælk, 20 kr -det er nemlig vildt billigere at være bundet op på kommunalt indkøb end gå ned i den lokale netto) og sæt så kontanthjælpsmodtagerne til byforskønnelse og den slags. Rigeligt med bænke at male og buske at klippe som man ellers skulle betale dyrt for. Så er der lukket for nogen af hullerne i statskassen der nærmest bare fosser ud i det private på den måde. Dem der ellers skulle have udført arbejdet? Nåh ja, de ville ikke have ansat nogen til det alligevel. De havde bare fedet den af med nogen i 'løntilskud'. (Afskaf det lort imens du er ved det).

Og at sætte bundskatten ned til 40% er godt nok.. undskyld mig, man har vist aldrig betalt det. Det er en stigning. Skal dem der tjener mindst, finansiere at dem der tjener mest - får mere - når det ovenikøbet er dem der tjener mindst, der forbruger mest og dem der tjener mest der mindst har brug for det?

Edit, fortsat:
At smide kontanthjælpsmodtagere ud og lave noget lidt mere rigtigt arbejde end at sjusse den af på et kursus til 10.000 kr i ugen med giraffer og paraplykommunikation ligesom det også vil have både en afskrækkende effekt - man skal nok finde et arbejde så hurtigt som man kan, avisbud er pludseligt attraktivt. Det er ikke ligefrem en god timeløn for at male bænke, rydde op og vaske graffiti af beton som er ret fysisk hårdt, og det vil give en moralsk effekt - man er ikke bare en eller anden taber på overførselsindkomst, men bidrager stadig til samfundet.

Yderligere, jeg er principielt enig med en ens skat for alle, selvom det på ingen måder er noget jeg ville gå med til i sådan en model. Den forringer velfærdsvilkårene for det lavere segment så gravalvorligt, at man ligeså godt kunne give dem en giftpille hvis der skete noget uheldigt, det være sig arbejdsløshed, et brækket ben eller længerevarende sygdom. Helt seriøst, det er en dødsdom og en direkte trussel mod samfundet hvor man vil se en stigning i kriminalitet og vold der kunne være fra Harlem, by Night. Man har udover det fjernet efterlønnen og allerede skåret så markant ned på kritiske områder at skattelettelser til nogen som helst ville være direkte svineri.

Hvis man vil sætte gang i forbruget, så brug M O M S knappen. For fanden, den er genial til at regulere priserne med. Men har aldrig rigtigt været brugt.

Experimentality: Præcis!

Thomas. Det er altid nemt at pille idéer fra hinanden - man kan for eksempel skyde på noget helt andet. Jeg har personligt ikke set bedre planer fra andre partier (sågar initiativ). Mit ankepunkt er jo netop at det har været mere eller mindre status quo de sidste 20 år (man kan jo snart ikke kende forskel på V og S mere). Men jeg ser da gerne en plan fra andre partier der kan skabe bare 5% mere vækst uden at belaste statskassen.

Jeg kan ikke se hvorfor LA som de eneste skal forholde sig til en økonomisk nedsmeltning i deres planer - ikke engang Hjorten ville vide hvordan han skulle agere i en sådan situation - det er jo der hele problemet ligger.

Men kom med et bud på hvordan vi får mere vækst i DK. Skal vi for eksempel gøre det modsatte og samle flere penge ind som vi så kan omfordele?

1) Jeg tror ganske enkelt vi skal til at forholde os til, at det ganske enkelt ikke er muligt at skabe vækst!
Alle de overordnede indikationer er på deflation, kontraktion og depression.

2) Der skal en generel lønnedgang til - det kommer til at ske: Desværre gennem arbejdsløshed. Næsten alle erfaringer tyder på, at frivillig lønnedgang ikke er realistisk.

3) Der er en meget skæv formuefordeling - på aldersklasser altså - ikke på socialgrupper.
Vi har en overopsparing i pensionsformuerne, som ikke kan finde investeringer, der kan give et positivt afkast.
Der er to muligheder: Enten tabes pengene eller også så flygter de - de vil ikke eje flexobligationerne.
Nu går de i statsobligationer, hvilket er den langsomme og sikre afvikling.

4) Tabene i banker, kreditforeninger mm. skal tages - nu bliver de så taget gennem en langvarig depression. Hvem kommer til at tabe? Ja, det bliver da pensionsopsparingen - af den simple grund, at det er dem, der har noget at tabe af!

Det er ikke den vej LA vil - heller ikke jeg. Problemet er bare, at deres vej (en variation af: Vi fortsætter som vi plejer) - den er lukket og eksisterer ikke mere.
Så kan man godt stille sig op og råbe skrige på sæbekassen, som man gjorde i Weimarrepublikkens tid.

Sagen er bare, at LA ikke er egnede til at sidde i Folketinget (OK, det er der så mange andre der heller ikke er) - for de har ikke begreb skabt om, hvad de foretager sig. Det der er brug for er en administration af depressionen, så den laver færrest mulige skader.

Experimentality:

Bare det, at man tror privatisering er en besparelse. Det er jo firmaer der med næb og kløer vil have så stor profit som mulig og derfor vil det også blive så dyrt som overhovedet muligt. Vågn dog op.

Der er jeg ikke enig. Sat på spidsen - hvor mange SOSU assistenter med en effektiv arbejdstid på 30 minutter tror du der ville være plads til i et privat firma. Jeg er enig i at virksomheder arbejder på at maksimere deres afkast, derfor bør man jo også sørge for at der er rigeligt med konkurrence på de områder man vælger at udlicitere. Nu er DK desværre bare så lille at det er nemt at indgå i karteller der styrer priserne, og der må vi jo så forsøge at sætte kraftigere ind. Men ærligt talt - når jeg bliver gammel og skal på plejehjem, så vil jeg hellere selv betale end at lade en offentlig myndighed stå for plejen. Hvis jeg ikke finder min pleje god nok, kan jeg jo skifte til en anden udbyder, og det giver ihvertfald mig en eller anden form for tryghed. Hellere dette end at ryge ind i nedskæringer foretaget af uansvarlig kommunal politik eller lignende.

Vil du spare 20 mia om året? Drop udlicitering, privatisering, og de fælles indkøbsordninger. (1 liter mælk, 20 kr -det er nemlig vildt billigere at være bundet op på kommunalt indkøb end gå ned i den lokale netto) og sæt så kontanthjælpsmodtagerne til byforskønnelse og den slags. Rigeligt med bænke at male og buske at klippe som man ellers skulle betale dyrt for. Så er der lukket for nogen af hullerne i statskassen der nærmest bare fosser ud i det private på den måde. Dem der ellers skulle have udført arbejdet? Nåh ja, de ville ikke have ansat nogen til det alligevel. De havde bare fedet den af med nogen i 'løntilskud'. (Afskaf det lort imens du er ved det).

Jammen, jeg er da enig i det meste af det du skriver her. Jeg forstår bare ikke at du mener at udlicitering og privatisering er roden til alt ondt. Hvis vi kunne få en offentlig sektor der var bedre til at indkøbe kvalitet, så tror jeg også der er virksomheder der vil kunne levere den (i mindst lige så god kvalitet som det offentlige). Det er ligesom med dig og mig. Køber du noget bras af et firma, bliver du kritisk - og det må man jo så også forvente at de ansvarlige i den offentlige administration kan finde ud af at vurdere - og man kunne sågar indføre at de skulle stå til ansvar.

Og at sætte bundskatten ned til 40% er godt nok.. undskyld mig, man har vist aldrig betalt det. Det er en stigning. Skal dem der tjener mindst, finansiere at dem der tjener mest - får mere - når det ovenikøbet er dem der tjener mindst, der forbruger mest og dem der tjener mest der mindst har brug for det?

Der er faktisk nogen der betaler mere end 40% i skat, og sågar også nogen der betaler mere i skat end de får udbetalt - hvilket ikke ligefrem er en motivations faktor for at arbejde mere. Med maks. 40% betaler du 40.000 når du tjener 100.000. Tjener du 1 mio. betaler du 400.000. Så jeg kan da ikke se at der er noget at brokke sig over med mindre man er forfatter til janteloven. Der er da muligt at du får MEGET mere udbetalt med en højere løn, men det er jo netop også en MEGET højere løn - og heraf følger der som regel også højere uddannelse og ansvar.
Som tidligere nævnt er jeg ret overbevist om at lønforskellen imellem høj og lav ville blive mindre, des fladere skatten er.

At smide kontanthjælpsmodtagere ud og lave noget lidt mere rigtigt arbejde end at sjusse den af på et kursus til 10.000 kr i ugen med giraffer og paraplykommunikation ligesom det også vil have både en afskrækkende effekt - man skal nok finde et arbejde så hurtigt som man kan, avisbud er pludseligt attraktivt. Det er ikke ligefrem en god timeløn for at male bænke, rydde op og vaske graffiti af beton som er ret fysisk hårdt, og det vil give en moralsk effekt - man er ikke bare en eller anden taber på overførselsindkomst, men bidrager stadig til samfundet.

Enig - og samtidigt vil jeg sige at lønningerne bliver aldrig lavere end at man kan tiltrække folk. De skal jo kunne leve af det - uanset hvordan skatte forholdende så er skruet sammen. Betaler du en fast skat på 40% ud af en løn på 10.000 så vil du ikke kunne leve af din indtægt, og dermed ville virksomheden ikke kunne tiltrække arbejdskraften. Hvis NETTO derfor skal have nogle kvalificerede ansatte som alle betaler 40% i skat, så må de jo sørge for at give den løn der skal til for at tiltrække dem. Man har jo i øvrigt også minimums lønninger, så dem kan man jo bare sætte til et passende niveau - det er det vi har fagforeningerne til.

Yderligere, jeg er principielt enig med en ens skat for alle, selvom det på ingen måder er noget jeg ville gå med til i sådan en model. Den forringer velfærdsvilkårene for det lavere segment så gravalvorligt, at man ligeså godt kunne give dem en giftpille hvis der skete noget uheldigt, det være sig arbejdsløshed, et brækket ben eller længerevarende sygdom. Helt seriøst, det er en dødsdom og en direkte trussel mod samfundet hvor man vil se en stigning i kriminalitet og vold der kunne være fra Harlem, by Night. Man har udover det fjernet efterlønnen og allerede skåret så markant ned på kritiske områder at skattelettelser til nogen som helst ville være direkte svineri.

Som nævnt ovenfor så vil samfundet indrette sig efter en 40% skat. Måske ikke fra den ene dag til den anden, men det vil gå hurtigt. Selvom jeg går ind for en flad skat, ønsker jeg ikke at nogen skal have det dårligere end de har det nu - heller ikke dem på nederste trin. Men jeg mener at en flad og lav skat generelt vil øge incitamentet og motivationen til at arbejde mere, og det mener jeg ikke er skadeligt når vi ser på konkurrencen fra de andre lande. Vi er temmelig forkælede som nation idet vi heller vil have mere fri end højere løn.

Hvis man vil sætte gang i forbruget, så brug M O M S knappen. For fanden, den er genial til at regulere priserne med. Men har aldrig rigtigt været brugt.

Problemet med moms er grænsehandel, så der skal være enighed om dette på EU plan - men ellers et udmærket initiativ.

1) Jeg tror ganske enkelt vi skal til at forholde os til, at det ganske enkelt ikke er muligt at skabe vækst!
Alle de overordnede indikationer er på deflation, kontraktion og depression.

2) Der skal en generel lønnedgang til - det kommer til at ske: Desværre gennem arbejdsløshed. Næsten alle erfaringer tyder på, at frivillig lønnedgang ikke er realistisk.

3) Der er en meget skæv formuefordeling - på aldersklasser altså - ikke på socialgrupper.
Vi har en overopsparing i pensionsformuerne, som ikke kan finde investeringer, der kan give et positivt afkast.
Der er to muligheder: Enten tabes pengene eller også så flygter de - de vil ikke eje flexobligationerne.
Nu går de i statsobligationer, hvilket er den langsomme og sikre afvikling.

4) Tabene i banker, kreditforeninger mm. skal tages - nu bliver de så taget gennem en langvarig depression. Hvem kommer til at tabe? Ja, det bliver da pensionsopsparingen - af den simple grund, at det er dem, der har noget at tabe af!

Jeg er faktisk helt enig i disse synspunkter, og fakta er at uanset hvilket parti, ideologi eller vision man så har, bliver det et kæmpe samfundsproblem som bliver svært, hvis ikke umuligt at løse. Dermed behøver vi jo ikke gøre alt for at stå i status quo, og en politik der i det mindste forsøger at skabe vækst selv i en svær periode må vel være at foretrække, i det man så på bundlinjen måske kan nøjes med en lidt mindre negativ vækst. Det er muligt at LA ikke har de nødvendige kompetencer til at gennemføre den rette politik i en depression, men det mener jeg ikke der er nogen partier der har. Min politiske linje er derfor mere ideologisk anlagt, men jeg kan da sikkert godt udpege nogle partier der ville være mindre egnede end LA.

KPE: Jeg kan også finde uegnede.

F.eks. de konservative, hvor talent er/har været et decideret handikap - bare se Bendt Betjent.
For ikke at tale om Per Stig Møller, der lige skulle have kniven.

Vi kan vende og dreje det som vi vil; men det bliver Venstre og Socialdemokratiet - igen - der skal minimere skaderne.

Helle T har det problem, at hun har et dybt splittet bagland. Det er ikke nogen ulempe at hun er en uoriginal "lakdåse" - slet ikke. Det er slet ikke nødvendigt at Børsten synes hun er en af hans: Han tror nemlig han ejer verden, fordi han har pensionskasserne - han bliver klogere.
Helle T har så i de sidste par år fået den fornødne brutalitet (det tror jeg Sass Larsen kommer til at mærke - blandt andre). Vi har brug for fagbevægelsen; men ikke som verdens Herre. Vi har ikke brug for fagforeninger, der ser det som deres opgave, at få folk fyret for 2 kr. mere i timen.

Venstre har Lars L: Han har den enorme fordel, at han er en rutineret politisk håndværker - alene det, at han kan være i stue med Pia K - det taler oceaner om tæft. Jeg tror ikke det for Lars L er afgørende om han er statsminister.
De borgerlige kan nok få begrænset den offentlige sektor; men de er måske ikke sadistiske nok overfor finanssektoren.
Med socialdemokratiet er det omvendt.

Fordelen er, at jeg tror de ved, hvor de har hinanden. Sjovt nok er Lars L som type mere en socialdemokratisk partiformand - og Helle T er som type mere en konservativ. Men det er lige meget.

Thomas: Ja, sandsynligvis er S og V nok stadig de største partier efter et valg. Derfor kan man jo godt have lov til at drømme :-)
Jeg ser ikke hvordan V skal få begrænset den offentlige sektor, de har jo selv stået i spidsen for at forøge den. Jeg syntes ofte der er problemer med de store partier bliver handlingslammede, fordi deres manøvrerum bliver mindre jo flere vælgere de skal tage hensyn til. V har jo taget en del af S tidligere mærkesager, så det er efterhånden svært at se de store visionære forskelle. Bevares der er da forskelle, men det er jo ikke som i gamle dage. Jeg syntes der mangler klare visioner fra de store partier - noget der virkeligt batter. Efterhånden er det hele bare blevet til en stor grød af populisme og personsager. Så retter man lidt hist og pist, men tager ikke for alvor fat på for eksempel at få reformeret - og det tror jeg bare er noget af det der skal til hvis vi skal kunne klare os på den lange bane. Den går ikke længere med at leve højt på friværdien - nu skal der bestilles noget.

I øvrigt - du mener at vi er på vej ind i deflation. Jeg kan ikke få det til at hænge sammen med centralbankernes rente politik og QE programmer. Hvad er det der peger på at vi går i mod deflation?

KPE:
Det QE er jo penge, der er tabt! En fordring, der hverken forrentes eller tilbagebetales er et TAB.
Udlånet er et mål for pengemængden, fordi man under normale forhold formoder, at der er liv i det.
Det er nyudlånet, der tæller. Hvis udlånet er konstant, så må nyudlånet være lig med det andre afdrager og betaler i rente.
Altså QE er erstatning for penge, der ligger i respirator - banker og kridter håber stadig de penge overlever. Det ved vi andre jo godt er som at tilbede forfædrene på husaltret - ikke særlig effektivt.

Thomas: Jeg forstår ikke helt din formulering. QE går vel egentlig ud på at føre penge direkte i statskassen. Det vil sige at staten kan forbruge mere, eller dele mere ud. Vil det så ikke samtidigt øge pengemængden i samfundet?

Når man samtidigt holder renten lav, er det vel også for at øge pengemængden så vi investerer mere.

Nu refererer du så til udlån og nyudlån. Det er her jeg bliver lidt uklar, kan du uddybe det lidt nærmere.

Det, der adskiller penge (dvs. gæld) fra tab er, at gæld forrentes og tilbagebetales.

Nyudlånet er penge, der bruges til f.eks. investeringer.