Et lille eksperiment, der afslører de kinesiske banker.

Som det vil være de fleste bekendt, så er guldprisen (og sølv for øvrigt) faldet i løbet af de seneste dage.

Prisen ramte en bund på 1225 USD/oz Au og 18,50 USD/oz Ag.

Der efter er den krøbet op igen til hhv. 1267 og 19,80 USD/oz - sådan ca.

Der er således lille tvivl om, at 1225 og 18,50 ville have ruineret spekulanterne, som har lånt pengene i banken - med guld som sikkerhed. Lader banken spekulanten gå fallit, så står de med et tab og en masse guld og sølv, som de IKKE kan sælge uden at trykke prisen yderligere og dermed forøge tabene. (jeg går her ud fra, at der virkelig er guld og sølv bagved og ikke blot notater fra en svindler på kanten af en avis).

Da banker under ingen omstændigheder tager tab, lige meget hvad - begravelse er IKKE gyldig grund - så låner banken spekulanten yderligere med penge, så han (eller rettere: Hele flokken) kan købe igen noget af det billige blik.

Til at begynde med så er det forholdsvis let at få masseret prisen op, for der er en masse, der egentlig er gået fallit, der undlader at sælge til markedsprisen, fordi den ikke vil kunne dække gælden, så udbuddet er rimelig lille; men efterhånden som prisen kommer op er der flere og flere, der mister nerverne og sælger.

Balancen kommer når det yderligere udlån til spekulanterne ikke længere kan retfærdiggøres af en stigende pris (prisen virker jo på HELE formuen ikke bare på det fingerbøl, spekulanten faktisk køber).

Det balancepunkt synes at ligge på p.t. 1240-45 USD/oz Au og 19,25 - 19,50 USD/oz Ag.

Det betyder ikke at spekulanterne ikke rent faktisk er fallit i den forstand at aktiverne kan dække gælden. Det betyder, at bankerne har fået tilført likviditet, så de kan finansiere spekulanterne.

Vi så for en lille måned siden det samme fænomen da guld gennembrød 1300 USD/oz Au og 20 USD/oz Ag. Det troede man så åbenbart holdt; men i mellemtiden er der nogen, der har skullet skaffe penge til anden gæld - og som har haft ubehæftet ædelmetal.

Nu er guld og sølv forholdsvis begrænsede i markeder - ifht til f.eks. USA's og EU's guldreserver. Langt mere seriøst er det når vi taler om markederne for f.eks. kobber, jernmalm mm. hvor fabrikker og miner bare sprøjter anodekobber ud. Det vil de blive ved med indtil de ikke har købere til en pris, der tillader dem at fortsætte.

Man vil lukke miner ned og fabrikker, så udbuddet forsvinder - eller rettere tilpasses til den ikke-spekulative efterspørgsel.

Det er nemlig de kinesiske bankers centrale problem: De kan ikke sætte prisen!
Vi så dem forsøge at gøre det med "sjældne jordarter", hvor de lukkede for eksporten for at få prisen op. De havde bare overset, at de voldsomt opskruede priser åbnede for nye forsyningskilder: Nemlig skrot.

Det her har ikke en skid med råvarer at gøre! Det har noget at gøre med hvornår bankerne går fallit.

Det er helt tilsvarende med huspriserne - og navnlig ejerlejlighedspriserne - i Danmark (og andre steder). Sælgerne nægter at sælge under en vis pris, hvor køberne ikke vil købe - og frem for alt: Ikke kan få købet finansieret, fordi bankerne (kridterne) har lånt alle pengene ud til fallenter, der aldrig betaler hverken renter endsige afdrag. Her er problemet, at dødsboer er umulige at kontrollere, for på et tidspunkt bliver prisen så lav, at den KAN finansieres - bare ikke af banker og kridter.

Vil prisen holde sig? Tjaaahhhh....

Jeg har min tvivl. Der er jo en grund til at det faldt sammen i første omgang: Nemlig den, at der ikke bruges penge i Kina på råvarer mm. Eksporten er en skygge af sig selv og investeringerne i formålsløse bygninger kan ikke finansieres - bla. fordi de er usælgelige.

Når vi så taler om guld og sølv, så vil de stigende fødevarepriser og arbejdsløshed i Asien (ikke bare Kina; men også Indien) tvinge småsparerne til at realisere deres opsparing i ædelmetaller - de er nemlig lige så store tåber som "guldfuglene" herhjemme. Det vil skubbe til prisen igen.

Det afgørende er, at der skal ikke ret store mængder til.

Det pudsige er jo, at kobber, sølv og guld er i samme kemiske gruppe (hvorfor de nok findes for en dels vedkommende i de samme mineraler). Her så spørgsmålet, hvor store lagre de fabrikker ligger inde med i lagre.

Med andre ord: Der er så mange måder, det hele kan brase sammen på, så det er svært at se hvordan det kan gå godt.