NEW PUBLIC MANAGEMENT

Nu har vi i 5 år diskuteret NEW OECONOMI og dens fatale følger for den vestlige økonomi med finansernes fald som sluttede i den mest omfattende økonomiske krise siden anden verdenskrig.

Jeg er nu dumpet ind i et nyt begreb/metode/tankegang, som jeg anser for altødelæggende i hele den offentlige administration.

NEW PUBLIC MANAGEMENT

http://da.wikipedia.org/wiki/New_public_management

Det dræber al viden på sin vej, betjener sig af stupide politikere og fører til massiv statskontrol der totalt kvæler ethvert initiativ. Herudover bruges der ekstremt mange resourcer på at udføre denne statskontrol, som kunne være brugt meget bedre.

Jeg glæder mig til at høre fra jer. OG HOLD DA KÆFT, HVOR JEG SAVNER GORRION

Hvis I vil have nogle konkrete eksempler, så log ind på:

https://www.facebook.com/pages/Bevar-familielægen/358987027523554

Løgn og bedrag gennemsyrer systemet og leder til en politisk topstyring, hvis ene formål er at få kontrol. Det minder om statsstyrede regimer i kommunistiske lande. Og - både venstrefløj og højrefløj er lige gode om det.

Helt enig - jeg omtaler systemet, eller regimet, som "Boss-systemet". I realiteten forsøger man at drive en kompleks virksomhed stort set lige som en 20 årig sergent driver en deling i hæren. Resultatet, om end man i skåltaler besynger det modsatte, er en "don't think, just do" -tankegang, Som jo forventeligt resulterer i det modsatte af effektivitet.

Du har sandsynligvis fulgt med i den lækkede rapport begået af PwC for moderniseringsstyrelsen vedr. økonomistyring: Det er jo helt logisk at man sætter en flok underuddannede revisorer til at fortælle os hvordan man driver hospitalsvirksomhed - man behøver jo ikke faglig viden og indsigt for at udtale sig om - for ikke at sige "lede" et hospital. Det er en økonomi-/regnskabs-/samfunds-uddannet mindst lige så godt til som en læge eller andre underlige mennesker der har lært noget konkret i skolen og har noget så ligegyldigt som praktisk erfaring og indsigt.

Hmm ... er det også derfor man sætter generalister så som DJØFere til at administrere alt og ikke bruger fagfolk mere?

Jeg havde ingen ide om, hvad det var, og hvor omfattende det var i den offentlige sektor indtil vil selv blev overmandet af systemet. Det vi troede var et læringssystem og kvalitetsudviklingsprojekt på meget små områder i vores arbejde viste sig at have helt andre formål og være langt mere omfattende - -Det viser sig, at det dels er et arbejdsredskab for magthaverne til at slå ned på vores uduelighed, hvis vi ikke på udvalgte områder performer optimalt - dels et omfattende overvågningssystem af hele befolkningen. Problemet rent fagligt er at de endpoints de bruger til at bedømme den enkelte læge er fuldstændig ubrugelige, idet de ikke tager hensyn til mange andre konkurrerende faktorer som interfererer med behandlingen. Informationer som vi mener hører ind under kategorien "lægens tavshedspligt" cirkulerer nu rundt i store databaser, hvor regionerne/staten/lægemiddelvirksomheder meget gerne vil have adgang til disse data i ubearbejdet form. For os er mange af disse data fuldstændig klinisk irrelevante, men kan tage op til halvdelen af konsultationstiden at udfylde. Man skal ikke engang have patientens tilladelse eller informere patienten om hvad data bruges til.

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1761349/doedsstoedet-til-new-public-management/

Tankegangen er jo simpel;

Indfører vi standarder på alt, så kan vi måle og sammenligne effekten. Ledelsens opgave er at identificere den mest effektfulde indsats/proces. Denne indsigt benyttes så til at formulere den nye optimale "proces" - som alle herefter samvittighedsfuldt efterfølger. Ovenstående 4 linjer blæses op til halv bog, fuldt med fremmedord og personlige fag-ord, latterligt simple "case stories" og massere af figurer, tabeller og grafer (der giver udgivelsen et videnskabeligt præg).

Jeg har mange grunde til at hidse mig op over ovenstående, Men først lidt matematik :
M1: Bemærk at optimeringsprocessen er "one-shot". Det er ikke en proces der kan være fortløbende. Fordi, i udgangspunktet har vi en mængde observationer som muligvis kan antages at indeholde en del information via forskellige målinger af en antaget "virkelig" proces (der er en hel masse dygtige mennesker der udfører arbejde/målinger på hver deres måde med forskellige resultater - Og det er jo et godt udgangspunkt). Men når optimeringen har gennemløbet sin første iteration (ledelsen har erkendt den optimale proces og implementeret denne) så er observationsmængden blevet forurenet, praktikkerne (målepunkterne) er jo blevet ledelsesudsat og dem der er tilbage er begyndt at gøre som ledelsen foreskriver: altså du måler på effektualiseringen af den af ledelsen foreskrevne proces og ikke den "antagede", "virkelige" proces. Det er en logisk brist, hvor man bytter virkeligheden ud med teori og definitioner.


M2:
Forestil dig et dansk glansbillede: En hvid, stråtækt dansk bondegård med dannebrog stolt vejende i den danske sommer. I huset bor mor og far og børn og alle de lykkelige ting der knytter sig til en famille. Jeg kan tegne dette på et papir, jeg kan projicere denne komplekse virkelighed ned på et papir, er jeg en dygtig maler kan jeg skabe en illusion, der for mennesket som beskuer kan skabe et komplekst indtryk af én bondefamilie (stærkt sammenblandet med beskuerens egne erfaringer). Hvis man er mig, kan man tegne en barnagtig tegning af en firkant med en trekant ovenpå udstyret med to vinduer som familien kigger ud af og en skorsten - det er også et hus og en bondegård med familie. Jeg kan projicere denne tegning, i fladen, yderlige ned på en linje, nu er vores virkelige glansbillede blevet til en streg på et stykke papir. Og denne streg kan jeg projicere yderlige ned til et punkt (en prik på et stykke papir) og denne prik benævner jeg "63438".
ALTSÅ
En hvid, stråtækt dansk bondegård med dannebrog stolt vejende i den danske sommer. I huset bor mor og far og børn og alle de lykkelige ting der knytter sig til en famille = "63438".

Forgrovet, ubrugelig, informationsløs, nedlejring ud i det absurde. En fantastisk kompleks virkelighed, forløjet til et tal. Et tal der jo på ingen måder kan repræsentere den virkelighed vores bondefamilie lever i.


Bemærk

1) Det praktiske: SOSU assistenten, Lægen, læreren, gadefejeren er reduceret til målepunkter. Målepunkter til brug for den ledelsesmæssige proces, hvor bosserne i ledelsen opnår tilsyneladende (se M1) indsigt i forretningsgangen, optimere denne og udstikker den optimale arbejdsproces. Det går godt så længe ledelsen har "total awareness" har fuld indsigt. Den gamle "mester" på værkstedet, havde dette, Mester vidste hvordan man gjorde. Man kan også opnå denne totale indsigt i simple processer, så som stemple søm ud, "flip burgers", lave pølser m.m. M2, viser os dog barrierer ved komplekse processer. Forholdet minder mig for øvrigt om en klassisk diskussion. Herodot lod Solon (Athens legendariske lovgiver) diskutere styreformer og Solon nåede frem til at oplyst enevælde var at foretrække - De sidste 2500 år har vist os at enevælde sjældent er oplyst.

2)
Ledelsesbossen med ringe eller ingen faglig indsigt i forretningen, har en tendens til at skabe sin egen ledelsesproces. Medarbejdere der succesfuldt spiller ind i denne proces, fremstår som værdifulde medarbejdere i ledelsens øjne. Der foregår en naturlig udvikling hvor adfærd der bekommer sig omkring bossen, eller Le Roi Soleil, belønnes og påskønnes mens adfærd der ikke spiller ind i ledelsesprocessen, eksempelvis medarbejderen der koncentrerer sig om sit arbejde/produktion, overses. Man danner sin egen dynamik, hvor saft og kraft koncentreres i "overhead" og ikke i "produktion".

3) I en virksomhed der har en altvidende boss, er der ikke brug for innovation på medarbejder niveau.

4) Den nye tid: I Saxo banks forord til Ann Randts pamflet, kan man læse at "Det er ikke lønarbejderen der skaber værdi". Udsagnet, der i mine øjne befinder sig på en chimpanses intellektuelle niveau, er kendetegnende for tidsånden: Det er bossen, der skaber værdi.

5) Som den udmærkede kronik er inde på så giver M1 at "metoden"kvæler al innovation og omstillingsparathed: For ledelsen har, i virkeligheden, en gang for alle fundet den optimale proces (men, med tid, baseret på enten forældet eller forurenet data!) Afviger du (forsøg på innovation/omstilling), falder du igennem: For det der måles på i virkeligheden er ikke effektivitet, men effektualisering/implementation af en, af ledelsen, forskreven proces.

Det er virkeligt flot beskrevet Jomsviking. Vi mangler i den grad matematisk, filosofisk og ledelsesmæssig teori til at få afdækket, hvad New manegement i virkeligheden er.
Alle er jo helt fortryllede over, at de nu endelig har forstået alt, hvad fagpersoner gør . Lige om lidt kan de selv overtage arbejdet

Dit skrift ville være værdigt til en kronik, eller kunne du ikke skrive lidt på
https://www.facebook.com/pages/Bevar-familielægen/358987027523554

Alle er velkomne.
Yderst velkomne.