Folketinget udskyder sommerferien - med 4 uger?

Hvad er det, der har forsinket?

Lærerkonflikten kan ikke have taget megen tid for de centrale figurer - meget spalteplads; men ikke noget af substans. Vækstpakke debatten bærer stærkt præg af at være forhaling (der er så mikroskopiske ændringer)!

Jeg har nu i et år til to ventet et regeringsindgreb overfor finanssektoren: Det skulle gerne være på plads inden Frankrig knækker til næste år. Samtidig er der problemerne med Sverrig og Nordea, der har været tidrøvere.

Og oppositionen er tilsyneladende enig i en kortere ferie. Jeg kunne godt få den tanke, at man pønser på, at mindske mulighederne for visse typer af organisationer og eksperter at indsende eventuelle høringssvar pga. tidspunktet. Mener det var i 2011 at man i juli måned fik stemt nej til lovforslaget om øget grænsekontrol; et velvalgt tidspunkt hvor de fleste mennesker kun havde sommerferie i hovedet og hovedparten af DF’s interesseorganisationer var taget ud til kolonihavehuset.
Spørgsmålet kan så være; er der nogle særlige sager som man MEGET gerne vil have stemt ja eller nej til, som der berøringsangst for og derfor gerne vil have listet ind af bagdøren uden for meget opmærksomhed. Jeg tænker et opgør med finanssektoren eller måske den forhadte offentlighedslov?

SimonJ skrev:Og oppositionen er tilsyneladende enig i en kortere ferie. Jeg kunne godt få den tanke, at man pønser på, at mindske mulighederne for visse typer af organisationer og eksperter at indsende eventuelle høringssvar pga. tidspunktet. Mener det var i 2011 at man i juli måned fik stemt nej til lovforslaget om øget grænsekontrol; et velvalgt tidspunkt hvor de fleste mennesker kun havde sommerferie i hovedet og hovedparten af DF’s interesseorganisationer var taget ud til kolonihavehuset.
Spørgsmålet kan så være; er der nogle særlige sager som man MEGET gerne vil have stemt ja eller nej til, som der berøringsangst for og derfor gerne vil have listet ind af bagdøren uden for meget opmærksomhed. Jeg tænker et opgør med finanssektoren eller måske den forhadte offentlighedslov?

Nej, det er det nok ikke, for man er i ministerier o.lign. vant til, at det er en del af processen. Høringssvar er sjældent overraskende. Substansen i de fleste høringer er normalt kendt gennem udvalgsarbejder, kommissioner og hele det lovforberedende arbejde. Høringer af Gud og hvermand - evt. privatpersoners henvendelser er nærmest en kontrol af om man skulle have overset noget. Ikke at man ikke kan få indflydelse gennem høringssvar; men fordi man har sendt et svar, så er det ikke nødvendigvis således at det bliver taget til følge - tværtimod.
Den egentlige indflydelse ligger i det lovforberedende arbejde. Høringssvar strækker sig fra:

SNationalbanken til telefonbøger af argumentationer, bilag, beregninger og jeg skal komme efter dig. Det har embedsmænd rutine i at gennemgå og finde de tre linier, der kan bruges - også selvom de er ubehjælpsomt formuleret.

De eksisterende afviklingsregler, Bankpakke III og IV, er ikke anvendelige til at kunne krisehåndtere et SIFI.

Dér var den.

Det, der de sidste 5 år, har været karakteristisk med finanssektoren, har været ubehagelige overraskelser, hvor man skal reagere her og nu. Det er såmænd ikke fordi man skal luske noget igennem. Det, der evt. skal luskes, det står på side 327 fire linier fra neden i underudvalgsbetænkningens opklarende bilag G 11.8 - i fodnoten altså.

Jeg erindrer den undersøgelse som man iværksatte vedr. værnenes økonomi til brug for Forsvarskommissionen efter den kolde krig. Det afslørende stod i et af bilagene i en fodnote, hvor man omtalte at inspektionsskibene ved Grønland assisterede erhvervslivet med olieundersøgelser.

A - HVA'?? Erhvervsliv på 78 grader nord? Olie? I eller under isbjergene?

Alle indvendinger i til en normal lov står et eller andet sted - evt. godt gemt - MEN det står der. Det er derfor Tullemanden er lidt latterlig, når han møder frem med sine gule sedler strittende til alle sider. Det han har fundet, det har man skam tænkt på, ellers kunne han ikke finde det. Det er slet, slet ikke det, man skal være bange for; men at man har overset noget.

Modsætningen til SIFI lovgivningen er Vækstpakken, der har været forberedt gennem et varierende antal år, som så bliver samlet i et potpourri.

Lærerindgrebet har været skrevet i 20 år som en beredskabsplan! Det var en situation, man kunne forudse.

---

Nej, det her er noget andet!
Der er noget, der skal falde på plads!

Det jeg kan komme i tanker om, det kunne være:

1a) At renten steg så det blev billigere at have en fast forrentet annuitet end et flexlån, således at man kunne få omlagt så meget som muligt til obligationslån af kvalitet.
Det er formentlig derfor man er begyndt at få større erhvervsvirksomheder over på erhvervsobligationer: Fordi bankernes sædvanlige sabotage skal koste dem dyrt inden de makker ret.
Blæse være med flexrenten. Der låner man jo bare hos Onkel Lars; men Onkel Nils fik gennemført at man ikke i Nationalbanken kan lægge egne udstedelser som pant; men man udvidede belåningsgrundlaget til at omfatte gode udlån.

1b)Tommelskruen på bankerne er, at jo mere de nøler, jo mere taber de: Nemlig forskellen mellem den rente virksomheden betaler og den rente de låner penge til i de pengepolitiske udlån.
Nu skal renten OP på flexlån for at kunne komme NED på fast forrentede obligationer. Det giver investorerne et rædselsfuldt afkast; men de VIL ikke røre ved flexlort, fordi de ikke tror en døjt på, at de ser pengene igen og dermed får en rundbarbering, hvor deres obligationer bliver ombyttet med nogen af halvt pålydende som i tilfældet med Grækenland.

2) At fangeudvekslingen mellem Nordea og Danske Bank gør tilstrækkeligt med fremskridt til, at man kan få en lov, der nationaliserer Danske Bank - uden at vælte hele EU!
Man véd godt, at man i sidste ende hæfter for egne banker; men man skal have dem snasket ud af andre landes problemer - eller bliver det et bætrilleri uden lige.
At det så vil komme som en ubehagelig overraskelse for Enhedslisten - nemlig, at man gør som de galper op om - og viser, hvorfor, man ikke gider høre på de narrehoveder. Der er nemlig IKKE noget skatteprovenu, når man nationaliserer - tværtimod.

1a + 1b) er Vestagers problem
2) er Hellepigens
3) er Villumsens - hun ER problemet.

Det er derfor jeg hele tiden kikker på Nationalbankens opgørelser over realkreditudlånets sammensætning [1a)] og pengepolitiske udlån [1b)]. Det andet kikker jeg på med valutakursen [2)] - måske lidt tyndt grundlag; men det er hvad jeg har.
SIFI'erne er egentlig Villumsen [3)], der er vagthavende bankpakkedame; men det må man køre udenom via Nationalbanken

Man har så brugt dels Vækstpakken, dels lærerkonflikten til at fylde aviserne og folks små hoveder. Konklusionerne har egentlig været på plads i årevis. Vækstpakken gik i hak med Helles hysteriske anfald om "Jeg VIL have en milliard!"
Nu mister Helle ikke kontenancen som den små spruthysteriske Johanne. Når Helle gør sig vanskelig på den måde, så er det med velberåd i hu.

Årsagen til at vækstpakken kom først og så indgrebet i lærerkonflikten bagefter - det skulle have været omvendt - var med stor sandsynlighed, at Løkke ikke ville have, at Helle - for husfredens skyld - hældte de surt sammenskrabede penge i lærerne. Helle er så mere end tilfreds med at skulle ofre SF, der er et par løse mandater dér, der kunne tænkes at flytte til Socialdemokratiet. Den små spruthysteriske Johanne er også så småt ved at være udklemningsmoden, som en anden bums.

Kunne det være noget så åbenlyst som folkeskolereformen?? Nu hvor man har kørt lærerne over med overenskomsten, så ville det være taktisk klogt, at få den endegyldige reform med helhedsskolen igennem nu hvor Dansk Lærerforening ikke ligefrem er sprængfyldt med energi. Antorini har jo flere gange antydet, at hun håbede på at man ville færdig inden sommerferien.

SimonJ skrev:Kunne det være noget så åbenlyst som folkeskolereformen?? Nu hvor man har kørt lærerne over med overenskomsten, så ville det være taktisk klogt, at få den endegyldige reform med helhedsskolen igennem nu hvor Dansk Lærerforening ikke ligefrem er sprængfyldt med energi. Antorini har jo flere gange antydet, at hun håbede på at man ville færdig inden sommerferien.

Det kunne være!
Det kunne være en demonstration af, at lærerne ikke skal tro, at de kan sabotere Folketinget og regeringen og forhale lovgivningen med en konflikt.

Det andet er, at der er noget under opsejling: En gang imellem er det svært at trække linjen mellem påskud og årsag.

Men helt grundlæggende så er Regering og Folketing kommet bagud. Der er virkelig meget, der skal nås.
På det økonomisk område må man se i øjnene, at meget af det, man tidligere mente kunne klare sig selv - det viser sig, at det kan det ikke.
Den klassiske "kick-start" er prøvet og fremkaldte kun en snorken fra økonomien. Der skal aktive reformer til.