Huller i nedskæringspolitikkens akademiske grundlag

Måske skulle vi sure gamle mænd droppe diskussionerne omkring folkeskolen og kommet tilbage til KRISEN.

Det her er en meget god artikel at starte på:

http://www.information.dk/458423


Der er nok for meget tysk blod i mig til, at jeg tror på gældsfinansieret krisepolitik, uden først at eliminere alle de relevante hængepartier, som stille og roligt er opstået under boblerne. Primært den lave produktivitet. Dvs. jeg anser det for tåbeligt med f.eks. boligjobordningen uden først at aftale lavere lønninger hele vejen rundt hos de involverede håndværkere. Som det er nu, så holder man liv i de usunde lønstrukturer med off. penge.

Så hellere tysk krisepolitik.


/BF

Nu er det jo mest virksomheder, der lever af hjemmemarkedet, der måske er ramt af din såkaldte produktivitetskriser...
Exporten går jo over alle forventninger, så det kan jo ikke være der det er galt!

Har du overvejet, om ikke virksomhederne alt for høje grad af fremmedfinansiering (gæld) spiller ind?

De kan nemlig ikke - når de er så forgældede - investere i omlægninger og effektiviseringer, da de ikke har pengene til det?

Jeg kan i alt fald godt finde en hel del kandidater på den konto!

BamsesFar skrev:Måske skulle vi sure gamle mænd droppe diskussionerne omkring folkeskolen og kommet tilbage til KRISEN.

Det her er en meget god artikel at starte på:

http://www.information.dk/458423


Der er nok for meget tysk blod i mig til, at jeg tror på gældsfinansieret krisepolitik, uden først at eliminere alle de relevante hængepartier, som stille og roligt er opstået under boblerne. Primært den lave produktivitet. Dvs. jeg anser det for tåbeligt med f.eks. boligjobordningen uden først at aftale lavere lønninger hele vejen rundt hos de involverede håndværkere. Som det er nu, så holder man liv i de usunde lønstrukturer med off. penge.

Så hellere tysk krisepolitik.


/BF

Den giver jeg ikke meget for.

Altså offentlige nedskæringer - af HVAD?
Dernæst skatte forøgelse - af HVAD?
Hvilken gæld? Brutto eller Netto?

1) Taler vi effektivisering af de offentlige ydelser og virksomheder, så er der en del besparelser og nedskæringer, der er umiddelbart til at gå til. Altså hvis det ikke generer mængden og kvaliteten af ydelserne, hvorfor så ikke rationalisere.

2) Taler vi overførselsindkomster, så kommer vi ind på problemet omkring "værdigt trængende" - specielt kombinationen. Man har jo ikke talt om hvordan det ser ud under deflation, hvor pengene strækker længere.

3) Lige så snart folk snakker om skattestigninger, så tror de straks, det drejer sig om højere indkomstskatteprocenter eller dyrere sodavand. Her slår alle syv kors for sig - undtagen visse germanere:

a) Skattesvigere, hvor det, der tidligere ikke kunne lade sig gør (se Uli Hoeness) - det kan åbenbart i stigende grad lade sig gøre: Endda således at vi taler konfiskation af HELE det besvigede beløb og ikke kun skatten heraf. Hvor meget det rent faktisk giver i kassen, det er ikke til at sige; men det må siges at være en skatteforhøjelse.

b) Pensionsopsparinger af forskellig karakter. Jeg har i andre sammenhænge været inde på at pensionerne alligevel ikke kan udbetales, så hvorfor ikke inddrage midlerne nu, så man på udbetalingstidspunktet har et beløb, man kan regne med har et modsvar i varer og tjenester?
Altså der er ikke nogen fidus i at have sin opsparing placeret til 0%, hvis inflationen er 2% - det svarer til en udhuling på 20% i løbet af 10 år.

4) Det er vanvid at have en stor opsparing og en stor gæld samtidig. Hvorfor spare op til pension som 35 årig - overhovedet - med et afkast på 0% og have en gæld med en rente (+ omkostninger) på 2%. Det er lidt tåbeligt at tro at man kan låne penge af sig selv og tjene på det - de eneste, der tjener er pensionskasser, der har travlt med at hælde i huller og banker, der laver sjove numre for at fiske folks penge.

Så længe de forhold ikke er defineret og sat på plads, så er der udelukkende tale om udveksling af floskler.

Plyds skrev:Nu er det jo mest virksomheder, der lever af hjemmemarkedet, der måske er ramt af din såkaldte produktivitetskriser...
Exporten går jo over alle forventninger, så det kan jo ikke være der det er galt!

Har du overvejet, om ikke virksomhederne alt for høje grad af fremmedfinansiering (gæld) spiller ind?

De kan nemlig ikke - når de er så forgældede - investere i omlægninger og effektiviseringer, da de ikke har pengene til det?

Jeg kan i alt fald godt finde en hel del kandidater på den konto!

Det er en afgjort pointe.

Det næste er, at så længe formuerne er bundet til at være investeret i negativt afkast, så vil der være en kreditklemme.

Problemet med bankerne er nemlig lige præcis, at de IKKE formidler kapitalen fra sparerne derhen, hvor den giver det optimale afkast.

Endnu en faktor er: Udbetaling af udbytter - til hvad?
Så længe finansieringsomkostningerne for en virksomhed er større en omkostningen ved udbetaling af udbytte, så var det nok smart af aktionærerne at lade pengene stå i virksomheden til konsolidering.
Hvad glæde har aktionærerne af at få udbetalt et udbytte, hvis virksomheden skal låne pengene til f.eks. 5%. Hvor kan aktionærerne finde lignende afkast?

Plyds skrev:Nu er det jo mest virksomheder, der lever af hjemmemarkedet, der måske er ramt af din såkaldte produktivitetskriser...
Exporten går jo over alle forventninger, så det kan jo ikke være der det er galt!

Har du overvejet, om ikke virksomhederne alt for høje grad af fremmedfinansiering (gæld) spiller ind?

De kan nemlig ikke - når de er så forgældede - investere i omlægninger og effektiviseringer, da de ikke har pengene til det?

Jeg kan i alt fald godt finde en hel del kandidater på den konto!

Det er da helt sikkert et klassisk problem, som opstod i hælene på salget af de oprindeligt enkeltmandseje / fondsejede / privatiserede virksomheder.

Men alle har jo gjort noget uheldigt, som nu bør rulles tilbage. Så vidt jeg kan vurdere, så kan lønmodtagerne / landspolitikerne kun påvirke lønningerne. Finansieringen kan de kun snakke om.

Som jeg har nævnt før, så har mange virksomhedsejere ikke det store at være kede af. De lever fint uden investeringer / med stor fremmedkapital / udflagning.

De danske medarbejdere har omvendt et problem. De kan se deres arbejde forsvinde eller gå ned i løn. De mest effektive kan selvfølgeligt være så heldige, at de kan rykke over i en mere "veldreven" virksomhed.

Lad os være ærlige: Alt det her snak om, hvad virksomhederne bør gøre anderledes er måske akademisk interessant, men helt uden betydning for virksomhederne. De mener nemlig selv, at det hele kører godt. Tilbage er så, at lønmodtagerne opkøber disse - i deres øjne - dårligt drevne virksomheder eller via politikerne nationaliserer dem.

Så vi ser da på virksomhederne på samme måde. Problemet er bare at vi to og alle andre medarbejdere udelukkende har vores arbejdskraft at sælge. Vi ejer ikke virksomhederne. Så hvis det ikke bare skal være brok, så må vi være proaktive på egen banehalvdel.

/BF

Lidt mere af det seriøse:

http://www.information.dk/458543

http://www.business.dk/oekonomi/gaeld-er-alligevel-ikke-farligt

/BF

BamsesFar skrev:Lidt mere af det seriøse:

http://www.information.dk/458543

http://www.business.dk/oekonomi/gaeld-er-alligevel-ikke-farligt

/BF

Der er altså ingen smertegrænse ved 90 procent. Bundløs gæld er ikke nødvendigvis godt, men 90 procent er ikke et problem, hvis økonomien i øvrigt er sund.

Det hele ligger i, hvad er pengene investeret i?

Hvis gælden er opstået som resultat af bygning af katedraler i ørkenen og udbygningen af en dansk folkeskole, hvor det er svært at se et afkast, så er det korrekt, at gælden er et problem.
Humlen ligger på den anden side, altså ikke forbrug/opsparing; men forbrug/investering. Her er der en grænse som - bevidst/ubevidst - bliver udvisket.

Nettogælden i Danmark er egentlig ikke skræmmende; men bruttogælden er.

BamsesFar skrev:Lidt mere af det seriøse:

http://www.information.dk/458543

http://www.business.dk/oekonomi/gaeld-er-alligevel-ikke-farligt

/BF

Problemer er jo at de lande der for alvor kunne få gavn af en lån-og-invester-og-få-gang-i-forbruget manøvre ikke kan låne flere nogetsteds. De var jo ved at gå helt ned på låneomkostingerne forrige efterår

Og de lande der er nogenlunde kørende vil dog ikke optage lån og så forære dem til syd. Måske det ville være smart - men det går bare ikke politisk...

Nord ku låne penge og sætte gang i deres egne økonomier - men det ville sikkert ikke hjælpe syd alligevel, vi ville bare importere importere mere fra Kina og den slags, ikke fra Spanien og Grækenland (der jo heller ikke har noget at eksportere )

Marovingian skrev:

BamsesFar skrev:Lidt mere af det seriøse:

http://www.information.dk/458543

http://www.business.dk/oekonomi/gaeld-er-alligevel-ikke-farligt

/BF

Problemer er jo at de lande der for alvor kunne få gavn af en lån-og-invester-og-få-gang-i-forbruget manøvre ikke kan låne flere nogetsteds. De var jo ved at gå helt ned på låneomkostingerne forrige efterår

Og de lande der er nogenlunde kørende vil dog ikke optage lån og så forære dem til syd. Måske det ville være smart - men det går bare ikke politisk...

Nord ku låne penge og sætte gang i deres egne økonomier - men det ville sikkert ikke hjælpe syd alligevel, vi ville bare importere importere mere fra Kina og den slags, ikke fra Spanien og Grækenland (der jo heller ikke har noget at eksportere )

Der er det problem, at alle råvarepriser er fejlvurderet med en faktor 5-10 stykker, importpriserne er også forkerte.

Den med at Nord kunne låne. Jeps, det er det blondinen vred armen rundt på Merkel for at fortælle hende.

Det kan ikke passe, at fordi vores banker er på røven, så har vi ikke råd til at opføre os fornuftigt - og sørge for billige sager til Tyskerne.

et lands gæld oversteg 90 procent i forhold til BNP, for derefter ville landets vækst styrtdykke

Revers causalitet ?

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

et lands gæld oversteg 90 procent i forhold til BNP, for derefter ville landets vækst styrtdykke

Revers causalitet ?

Mvh
Cirb

Lige præcis!

Det er der den egentlige fejl ligger i betragtningen.

Katedraler i ørkenen og opførelse af kinesiske byer (samt Ødestaden) er IKKE investeringer al den stund, at de ikke har noget afkast - tværtimod.

Det er en konteringsfejl. Rent Villy Søvndal med "investeringer i velfærd"!
Dermed skal ikke forstås at bygning af f.eks. hospitaler ikke er en investering - det er det for så vidt det giver sundhedsydelserne bedre og billigere.

Cirb skrev:

et lands gæld oversteg 90 procent i forhold til BNP, for derefter ville landets vækst styrtdykke

Revers causalitet ?

Mvh
Cirb

Mener du, at stor gæld er fordelagtig?

Det interessante er mere, hvad man gør, hvis man vil forgælde staten for at skabe vækst i et lavvækstscenarie, når staten allerede er dybt forgældet? Og værre endnu når staten er hæmmet at årtiers hænder for øjnene. Her tænker jeg helt specifikt på Frankrig, der jo gerne vil sætte off. gang i tingene men er hæmmet af årtiers efterslæb mht. reformer af arbejdsmarkedet.

Vi har jo lidt af det samme problem. Vi har godt nok fået gennemført mange flere reformer siden 60'erne, men vi mener også, at vi skal have mere i lønposen end end tilsvarende udd. franskmand.

/BF

BamsesFar skrev:

Cirb skrev:

et lands gæld oversteg 90 procent i forhold til BNP, for derefter ville landets vækst styrtdykke

Revers causalitet ?

Mvh
Cirb

Mener du, at stor gæld er fordelagtig?

Det interessante er mere, hvad man gør, hvis man vil forgælde staten for at skabe vækst i et lavvækstscenarie, når staten allerede er dybt forgældet? Og værre endnu når staten er hæmmet at årtiers hænder for øjnene. Her tænker jeg helt specifikt på Frankrig, der jo gerne vil sætte off. gang i tingene men er hæmmet af årtiers efterslæb mht. reformer af arbejdsmarkedet.

Vi har jo lidt af det samme problem. Vi har godt nok fået gennemført mange flere reformer siden 60'erne, men vi mener også, at vi skal have mere i lønposen end end tilsvarende udd. franskmand.

/BF

Stor gæld kan - efter omstændighederne - være endog meget fordelagtig. F.eks. Tyskland efter anden verdenskrig, hvor man fik Marshall-hjælp i rå mængder: Det viste sig at være en ikke helt dårlig idé. Det hele afhænger af, hvad man investerer i.

Er det Ødestaden og andet overbyggeri, så er det en dårlig idé at have gæld overhovedet!

BamsesFar skrev:

Cirb skrev:

et lands gæld oversteg 90 procent i forhold til BNP, for derefter ville landets vækst styrtdykke

Revers causalitet ?

Mvh
Cirb

Mener du, at stor gæld er fordelagtig?

Nej,jeg mener at selv hvis vi accepterede association mellem stor gæld og dårlig samfundsøkonomi, fortæller det ikke nødvendigvis noget om hvad vej årsags pilen peger.
Det er vel sandsynligt at dårlige økonomier opbygger større gæld end gode økonomier ?

Mvh
Cirb

Cirb skrev:
Det er vel sandsynligt at dårlige økonomier opbygger større gæld end gode økonomier ?

Ikke nutidsværdien af de afledte investeringer er større end gælden? I så fald bliver man rigere af gæld.

Personligt har jeg det dog bedre med egenfinansiering. Det giver frihed.

/BF

BamsesFar skrev:

Cirb skrev:
Det er vel sandsynligt at dårlige økonomier opbygger større gæld end gode økonomier ?

Ikke nutidsværdien af de afledte investeringer er større end gælden? I så fald bliver man rigere af gæld.

Personligt har jeg det dog bedre med egenfinansiering. Det giver frihed.

/BF

Hvordan opgør Du den nutidsværdi? F.eks. på samme måde som gælden. Hvordan opgør Du risikoen på gæld og investering.