Offentlige chefer i absurt lønfest

http://politiken.dk/indland/ECE1944466/loenfest-i-staten-dyre-chefaftaler-er-fordoblet-paa-fem-aar/

De statsansatte chefer får i stigende grad risikotillæg, selv om de har jobgaranti, og fratrædelsesgodtgørelse, selv om de genansættes i samme job eller fortsætter i nyt job på samme statslige arbejdsplads.

På fem år fra 2005 til 2010 er antallet af statslige chefer, der er ansat på de særligt gunstige og dyre åremålskontrakter, næsten fordoblet fra 669 til 1.235, viser tal fra Finansministeriet.
Åremålsaftalerne giver typisk cheferne et tillæg på 20-30 procent af lønnen – i gennemsnit 130.000 kr. om året – som kompensation for, at der er tale om en tidsbegrænset ansættelse.

Så er det vist ikke helt forkert når jeg har påpeget det store ta-selv-bord i statens administration.

Men ofte har cheferne garanti for at kunne vende tilbage til et andet job, og i en række tilfælde genansættes de i det samme job og får alligevel udbetalt fratrædelsesgodtgørelse.

Det er »helt grotesk«, siger arbejdsmarkedsforsker professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.

»Det er både livrem og seler. Man betaler cheferne en særlig bonus og en fratrædelsesgodtgørelse, men lader dem fortsætte i egen eller anden stilling, så der dermed ikke er nogen risiko«, siger han.

Så i stedet for at "tjene" staten i et forholdsvis sikkert og godt betalt job, er det blevet et spørgsmål om at rage mest muligt til sig, hurtigst muligt.
Det stiller samtidig spørgsmål ved kvaliteten af ledelsen, og hvorvidt ledelsen rent faktisk handler i samfundets bedste, på både lang og kort sigt, eller udelukkende ser på resultatlønnen, ser på hvad man kan hive hjem ved konstante skift, da disse aftrædelseslønninger udbetales pr. automatik efter åremålet, uanset om man fortsætter i et nyt statsligt job.

Flemming Ibsen mener ikke, at aflønningen af de statslige chefer lever op til finansminister Bjarne Corydons (S) krav om at få mest muligt ud af de offentlige lønkroner, som blandt andet er baggrunden for lærerkonflikten.

»Efter min bedste overbevisning bruger man pengene forkert. Man bruger bare de her ordninger til at løfte chefernes lønninger, men så skal man sige det i stedet for at køre rundt med dette cirkus«.

Det er ikke andet end skjult overbetaling af et hav af offentlige DJØF'ere.

Finansministeren skriver i en kommentar, at hans embedsmænd i 2010 gennemførte en rundspørge blandt ministerierne, men desværre kunne den ikke svare på, om opgaverne blev løst bedre, når cheferne blev ansat på åremål.

Han mener selv, at åremålsaftalerne kan forbedres.

»Det kan virke urimeligt, når man efter den gældende aftale om åremålsansatte i staten kan få fratrædelsesbeløb, selv om man genansættes i det samme job«, siger Corydon, der krævede at få reglen fjernet ved overenskomstforhandlingerne i januar.

Det mislykkedes, da det blev afvist af de statslige chefers organisationer

Sjovt at ministeren ikke i den sag stod fast. OG tog en konflikt. Det havde da været en vindersag om noget. Men når ens egne medarbejdere jo sidder med fingrene i klejnekassen er det jo svært at sidde som minister, og blive gjort opmærksom på at man en dag selv vil kunne drage nytte af disse aftaler.
At ministeren gav op, BLOT FORDI KRAVET BLEV AFVIST AF CHEFERNES ORGANISATION, vidner jo ikke om at det var så væsentlig for ministeren og alle de andre DJØF'ere i folketinget. ( Man skider jo ikke i egen rede)

Politiken har forsøgt at indhente oplysninger fra flere ministerier om, hvor ofte deres chefer får udbetalt fratrædelsesgodtgørelse uden at fratræde.

Skatteministeriet har oplyst, at 28 chefer inden for de seneste fem år har fået udbetalt samlet 12,3 millioner kr. uden at fratræde, og at der i alt er 109 chefer på åremålskontrakt.

Finansministeriet har endnu ikke besvaret Politikens forespørgsel fra 21. marts.

Da Rigsrevisionen fremlagde sin undersøgelse i 2007, lå ministeriet i top med 85 procent af kontorcheferne ansat på de dyre kontrakter, hvor gennemsnittet for alle ministerierne var 17 procent.

Jeps, det var jo præcis derfor ministeren ikke stod fast. Hans egne folk i ministeriet var jo selv sovset ind i alle disse lukrative aftaler. Med 85 % af kontorchefer, og hvad med alle andre derover ?

Dette viser blot endnu engang at Danmarks krise består i en DJØF (administrativ) krise. Vi administrerer os til ruin, til ublu lønninger, hvilket kunne kaldes legalt tyveri. OG derfor bør en strukturændring ALTID starte fra toppen af.

Det er ganske enkelt noget svineri, og dårlig forvaltning.

18,5% af BNP bruges på lønniger i det offentlige. Den lader vi lige stå et øjeblik....



...Vores nærmeste "velfærdskonkurrent" er Island som bruger 14% af BNP.

Det er et tag-selv-bord og dem der ikke er inviteret er privatsansatte og offentligt ansatte i det udførende led. Velkommen til Danmark anno 2013.

Hugaffen skrev:18,5% af BNP bruges på lønniger i det offentlige. Den lader vi lige stå et øjeblik....



...Vores nærmeste "velfærdskonkurrent" er Island som bruger 14% af BNP.

Det er et tag-selv-bord og dem der ikke er inviteret er privatsansatte og offentligt ansatte i det udførende led. Velkommen til Danmark anno 2013.

Hvor har du det tal fra?

Jomsviking skrev:

Hugaffen skrev:18,5% af BNP bruges på lønniger i det offentlige. Den lader vi lige stå et øjeblik....



...Vores nærmeste "velfærdskonkurrent" er Island som bruger 14% af BNP.

Det er et tag-selv-bord og dem der ikke er inviteret er privatsansatte og offentligt ansatte i det udførende led. Velkommen til Danmark anno 2013.

Hvor har du det tal fra?

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR166.pdf

330/1600 = 20%. Sådan i cirka beregninger. Så jeg skød lavt.

Tallet fra Island har jeg fra en artikel jeg læste i berlingeren...

Et af de største problemer i det offentlige er at man ligger under for AC og DJØF'erne, mht. at vurdere hvilke kvalifikationer et given job kræver.

Alt for mange jobfunktioner i det offentligs administration er krævet besat af en eller anden form for akademiker, der derfor skal aflønnes efter AC /DJØF overenskomsterne i stedet for den billigere HK overenskomst. Og det på trods af at en stor del af disse stillinger snildt kunne udføres af en HK'er, med samme effekt og kvalitet.

Jeg har i min tid i både kommune og Amt, oplevet hvordan et hav af akademikere sad og lavede almindeligt sekretærarbejde, og hvor den ene jurist efter den anden trådte hinanden over tæerne, og hvor det reelle juridiske arbejde sjældent fyldte mere end hvad én kunne håndtere.

Der er rigtig mange ansatte i det offentlige i stabsfunktioner, der med en akademisk uddannelse har krav på AC løn, mens de reelt udfører en HK funktion. Men pga sin uddannelse er lønnen bare de 150-200.000 højere. Hvis det ikke er et spild, ved jeg ikke hvad.

Man har ofte talt om både lærerne og pædagogernes indflydelse i det offentlige, og krav til specialuddannet personale - eks. i debatten om forholdet mellem pædagog og pæd. medhjælper i institutioner. Eller lærernes div. krav etc.

Men sjældent fremhæves de enorme lønsummer der bruges på AC'erne og DJØF'erne i den offentlige administration, pga deres krav til at en AC'er eller DJØF'er skal aflønnes som en sådan uanset jobfunktionen.

Hugaffen skrev:

Jomsviking skrev:

Hugaffen skrev:18,5% af BNP bruges på lønniger i det offentlige. Den lader vi lige stå et øjeblik....



...Vores nærmeste "velfærdskonkurrent" er Island som bruger 14% af BNP.

Det er et tag-selv-bord og dem der ikke er inviteret er privatsansatte og offentligt ansatte i det udførende led. Velkommen til Danmark anno 2013.

Hvor har du det tal fra?

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR166.pdf

330/1600 = 20%. Sådan i cirka beregninger. Så jeg skød lavt.

Tallet fra Island har jeg fra en artikel jeg læste i berlingeren...

Mange tak.

Jeg har i en årrække arbejdet med løn og normstyrings rapporteringsløsninger i den statslige forvaltning, dit tal bekræfter mit indtryk af at der er noget helt galt.