Arbejdsløse: Vi er ikke for dovne til lavtlønsjob

http://jyllands-posten.dk/indland/article5201119.ece

Jeg er meget på linie med Peder Bæk, i denne artikel...

- Ydelserne er ikke for høje, de passer til det, som samfundet kræver. Vi skal kæmpe for en ny form for velfærd, hvor vi skal deles om det arbejde, der er.

Hvis man sætter ydelserne ned, uden at resten af samfundet også følger med, så får vi en social katastrofe der virkelig bliver synlig, og meget ubehagelig at være vidne til....det står slemt nok til i forvejen for mange af de der skal få disse midler til at række...
Jeg er dog enig i at hvis nogen snyder/bedrager så skal der sanktioner/karantæne på banen.

Vi kan ikke slagte dette velfungerende sikkerhedsnet, og udstille det som et tagselvbord ud fra enkeltsager....og at sige det holder folk fra at arbejde viser med alt tydelighed hvilket tomrum Joachim B. Olsen har under skalpen.

Der er altså også grænser for hvilke ofre folk skal bringe....
En person der har boet i københavn i 30 år, der har sin familie, børn, venner, sportskammerater, og gode minder, mener jeg ikke man kan bede om at tage et job i nordjylland til 125 kroner i timen, og hvis han nægter fratage ham ALT.
Vedkommende risikere jo at ende med en massiv og invaliderende depression!

Katastrofen er snarere, at boligboblen og høje krav til levestandarden, har gjort det særdeles svært at leve "standsmæssigt" eller fornuftig på en timeløn til 130 kr.
Overprisede boliger og verdens højeste priser på daglivarer gør, at der skal kradses mange penge ind før end det hænger sammen.

Så boligboblen skal punkteres i en grad så boliger kan finansieres af alm mennesker på lav løn med fast forrentede annuiteter.

Dernæst skal der luges ud i frødevaregrossisternes enorme avancer.

Så kan lønningerne derefter reduceres, og ligeledes overførslerne.

Plyds skrev:Katastrofen er snarere, at boligboblen og høje krav til levestandarden, har gjort det særdeles svært at leve "standsmæssigt" eller fornuftig på en timeløn til 130 kr.
Overprisede boliger og verdens højeste priser på daglivarer gør, at der skal kradses mange penge ind før end det hænger sammen.

Så boligboblen skal punkteres i en grad så boliger kan finansieres af alm mennesker på lav løn med fast forrentede annuiteter.

Dernæst skal der luges ud i frødevaregrossisternes enorme avancer.

Så kan lønningerne derefter reduceres, og ligeledes overførslerne.

Der mener jeg så man burde starte med at reducere alle de direkte OG INDDIREKTE overførsler som de velstillede modtager. Og som i høj grad er grunden til de kaster sig frådende over de dårligst stillede i samfundet. DE ER NEMLIG SÅ PISSE BANGE FOR AT DE SKAL MISTE ALLE DERES FORDELE.

- Fastfrysning af ejendomsværdiskatten
- Fradrag i topskatten for pensionsindbetaling
- rentefradragsretten ( som gælder både rente OG bidrag til realkredit)
- højere skat, frygten for at mellemskatten genindføres eller topskattegrænsen ikke forhøjes - alternativt sænkes.
- frygt for mere og større modregning i folkepensionen ved store pensionsudbetalinger.

Det er frygten for at miste alle disse fordel og økonomiske goder, man har modtaget de sidste 10 år, der gør at man i stor stil rykker sammen om at pege fingre af og kaste sig frådende over de allerdårligst stillede i samfundet.

Alene det faktum at kun ca 10 % af den samlede danske arbejdsstyrke har et arbejde med en timeløn under 130 kr, viser jo hvor tåbeligt hele debatten er.

For hvor er debatten om alle de lønninger der ligger over 400.000 kr. ? OG hvor er kravet om at de burde gå ned i løn ?

At Hans Engel nu også kaster sig over de aller fattigste er så eklatant en uartighed fra hans side af.
Jeg kan fortsat ikke se hvordan man kan mene at en kontanthjælpsmodtager, der modtager 10.335 kr brutto pr mdr, skal skæres i sin økonomiske hjælp.
Tværtimod kunne man så drøfte om det er dagpengesatsen der bør fastfryses et par år. Den er vitterlig på 17.000 kr. Og det vel at mærke uden fradrag af AM på 8 %

Og man skal jo stadig betale a-kassebidrag i 30 år, blot for at dække 1 års dagpenge. Hvilket må siges at være en ret god forretning, skulle uheldet være ude.

Det kan jo ikke være rigtigt at fordi de der kedelige fattige ikke vil hygge sig, så skal vi ikke en et lille glas rødvin til bøffen, vel søde?
Det er det jeg altid har sagt, de der bistandsklienter sgu' tage og lave noget sjov, tage på ferie, eller et cruise til carribien, du ved: ha' det lidt sjovt.

Det ville i den grad være befriende, hvis vi lod være med at inddele folk i to grupper:
Enten:
Alle i lavtlønsgruppen er gode , alle i højtlønsgruppen er onde
eller det stik modsatte.

Gorrion: Det er muligt at du mest bevæger dig blandt folk der er i arbejde fuldtids det meste af året eller som kun har korte perioder med arbejdsløshed. (Nu i krisen længere perioder med arbejdsløshed).
Men du kender slet ikke den store flok der i årevis har fået kontanthjælp og faktisk befinder sig godt med den tilværelse i forhold til at skulle arbejde 37 timer til en lav løn. Man skal være en umådelig stor idealist, hvis man vælger arbejdet fremfor kontanthjælpen. Indkomstforskellen er simpelthen for lille, og udgifterne ved at tage et arbejde for store til at man kan være så idiotisk.
Så argumenterer du med: Jamen der er ikke nogen job.
Ikke desto mindre er der altså åbenbart 60.000 job der besættes med østeuropæere for en timeløn på 120 kr, og disse penge bringes ud af landet.
Lad mig være lidt ondskabsfuld: Er du klar over at det er din efterløn eller pension der ikke bliver råd til, hvis vi ikke få løst det problem at få nogle flere i arbejde?
Iøvrigt er jeg enig med både dig og Plyds i , at leveomkostningerne er for dyre . (Det er jo derfor at hele boligboblen har været så ekstrem nedbrydende for den danske økonomi. Ikke kun pga bankpakkerne, men fordi lønniveuet har været lobbet derop, hvor vi ikke mere er konkurencedygtige)

Den dag hvor folk vi gøre indrømmelser i deres fasttømrede holdninger og sammen løse Danmarks problemer - den dag bliver en lykkens dag for Danmark og for de svage og for de syge.

Her kommer tallene for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere:

http://jyllands-posten.dk/topic/Jobkrisen/article5127085.ece

Ledige dagpengemodtagere: 127.676
Kontanthjælpsmodtagere alle matchgrupper: 141.508

Ialt: 269.184

Jeg ved ikke hvor mange ledige der er, der hverken får kontanthjælp eller dagpenge, men klarer sig selv. Er der overhovedet nogen der har tallet?

"Man skal være en umådelig stor idealist, hvis man vælger arbejdet fremfor kontanthjælpen. Indkomstforskellen er simpelthen for lille"

det er noget sludder - en enlig ikke forsøger har netto udbetalt ca 7900 +500 i boligtilskud. for du 120 i timen har du ved en 37 timer arbejdsuge netto udbetalt ca 12400 altså ca 4000 ekstra udbetalt i måneden. og når vi er nede og snakke indkomst på 7900, så gør netto 4000 ekstra en kæmpe forskel, så det kan sagtens betale sig for folk at tage et lavlønsjob for disse folk.

der hvor det går galt er forenlige forsøgere som for fri institutionsplads osv ting som de mister ved arbejde. men har er det de ekstra tilskuds ordninger som det er galt med og ikke selve kontantshjælpsatsen

doctor skrev:Det ville i den grad være befriende, hvis vi lod være med at inddele folk i to grupper:
Enten:
Alle i lavtlønsgruppen er gode , alle i højtlønsgruppen er onde
eller det stik modsatte.

Gorrion: Det er muligt at du mest bevæger dig blandt folk der er i arbejde fuldtids det meste af året eller som kun har korte perioder med arbejdsløshed. (Nu i krisen længere perioder med arbejdsløshed).
Men du kender slet ikke den store flok der i årevis har fået kontanthjælp og faktisk befinder sig godt med den tilværelse i forhold til at skulle arbejde 37 timer til en lav løn. Man skal være en umådelig stor idealist, hvis man vælger arbejdet fremfor kontanthjælpen. Indkomstforskellen er simpelthen for lille, og udgifterne ved at tage et arbejde for store til at man kan være så idiotisk.
Så argumenterer du med: Jamen der er ikke nogen job.
Ikke desto mindre er der altså åbenbart 60.000 job der besættes med østeuropæere for en timeløn på 120 kr, og disse penge bringes ud af landet.
Lad mig være lidt ondskabsfuld: Er du klar over at det er din efterløn eller pension der ikke bliver råd til, hvis vi ikke få løst det problem at få nogle flere i arbejde?
Iøvrigt er jeg enig med både dig og Plyds i , at leveomkostningerne er for dyre . (Det er jo derfor at hele boligboblen har været så ekstrem nedbrydende for den danske økonomi. Ikke kun pga bankpakkerne, men fordi lønniveuet har været lobbet derop, hvor vi ikke mere er konkurencedygtige)

Den dag hvor folk vi gøre indrømmelser i deres fasttømrede holdninger og sammen løse Danmarks problemer - den dag bliver en lykkens dag for Danmark og for de svage og for de syge.

Doctor

Som jeg ser det er der 2 væsentlige faktorer vi skal huske at tage i betragtning. Og du burde i dit job vide at effekten af den en faktor er ret så væsentlig for mennesket.
Den ene faktor er vores selvopholdelsesdrift. Hvis en person i årevis oplever at samfundet er mere interesseret i at fastholde dig i en klientgørelse, så vil du på et tidspunkt affinde dig med denne situation, enten i afmagt, eller pga din indre overlevelsesdrift. " Så må jeg jo få det bedste ud af den situation" - holdningen. For ellers så vi jo nu nok en væsentlig større gruppe i den laveste /dårligste matchgruppe end tilfældet er.
Den anden faktor er, at de kontanthjælpsmodtagere, der har en tålelig økonomi i høj grad - eller udelukkende - er enlige mødre, der pga barnet/børnene, modtager en del mere i mdl. overførsel/tilskud, end blot kontanthjælpen. Deraf historien om "fattig-Carina" og de andre kvinder. Det skal man altså ikke glemme, når man taler om kontanthjælp. Man skal altså adskille hvilke ydelser folk får, og hvorfor disse gives.
Skal den enlige mor, ikke have børnecheck, selv om familien med en mio indkomst får denne ? Og hvorfor så ikke ?
Men hvorfor skal den enlige mor på kontanthjælp have en boligstøtte, der er 3-4 gange større end en kontanthjælpsmodtager uden børn ? Bare se 5 min. af et afsnit af den udsendelse der hedder "de unge mødre". Indrømmet, der ser det ikke lige ud til at der er krise, med nye møbler, rækkehus, og hvad ved jeg.

MEN! tager du den enlige kontanthjælpsmodtager UDEN børn - og det er jo så efterhånden primært mænd - så er virkeligheden en helt anden. Da er der i høj grad tale om en ret så dårlig økonomi, brutto 10.335 kr / mdr. lav boligsikring, og evt et §34 tilskud, der dog samlet set kun kan udgøre en sum svarende til en forsørgerydelse, efter skat, som brutto udgør de ca 13.700 kr.
Hvorimod den enlige mor, kan modtage div. ydelser - uden børnecheck indregnet - op til dagpengesatsen.
DER HAR DU FORKLARINGEN PÅ DE ENLIGE MØDRE OG DERES MANGLENDE BESKÆFTIGELSE.

Et arbejde med en timeløn på 120 kr, er faktisk ret godt, i forhold til hvad en lønmodtager får i både Dansk Supermarked, og Coop. Der er timelønnen nemlig nede under 110 kr/t.

Så lad os lige regne på det, i stedet for blot at påstå dit og dat.

Arbejde m/ en timeløn på 120 kr/t. 37 t/uge, 4,33 uge/ mdr 12 mdr / år. ( den enkle beregning )
månedsløn 19.225,20 kr
Årsløn 230.702,40 kr
Den enkle skatteberegning - uden grøn check, beskæft. fradrag etc ( den korrekte beregning kan altid laves på SKAT.dk )
AM 8% af 230.702,40 = 18.456 kr. Personlig indkomst efter AM. 212.246 kr.
A-skat 37 % af (212.246 - bundfradrag på 42.000 kr. ) 62.991 kr.
Netto udb. 230.702 - (18.456+62.991) = 149.255 kr. årligt / 12.438 kr. mdr.
BEMÆRK AT HVERKEN GRØN CHECK ELLER BESKÆFTIGELSESFRADRAGET ER INDREGNET, OG DIV. FRADRAG HERUNDER TRANSPORTFRADRAG ER HELLER IKKE INDREGNET, EJ HELLER DIV. TILLÆG FOR SKÆVE ARBEJDSTIDER JVF. DIV. OVERENSKOMSTER.
Beskæftigelsesbidrag og grøn check giver ca 1000 kr ekstra udbetalt pr mdr.

Dertil kommer efterfølgende arbejdsgiverpension - efter 9-12 mdr. ansættelse - på ca 10 % ekstra af bruttolønnen fra arbejdsgiver side. Evt. annc. tillæg efter en periode.

Men det er naturligvis ikke en formue man får, men denne løn giver fortsat mulighed for at modtage boligstøtte til lejebolig. Og så kommer der alle mulige andre fordele oveni, ikke at forglemme.

Overfor det har vi så en enlig kontanthjælpsmodtager UDEN BØRN.

Kontanthjælp pr mdr. 10.335 kr. pr. år 124.020 kr.
SKAT 37 % af (124.020 - bundfradrag på 42.000 ) = 30.347 kr.
Netto udbetalt. 93.673 kr. årligt / 7.806 kr. pr. mdr.
I den rene beregning er der altså en mdr. forskel på 4.600 kr til fordel for arbejdet. UDEN BESK. FRADRAGET MEDREGNET.

Men da det for de fleste er ganske umuligt at overleve - have noget at leve for - på den rene kt.hj., efter husleje, og faste udgifter, så kan man få boligstøtte og evt et ekstra tillæg til høje boligudgifter.

Så skal vi ikke glemme de sociale aspekter ved at have et arbejde, og kolleger. Det mindre forbrug af el, vand og varme, da en del bruges på arbejdspladsen frem for hjemme.

Er forskellen så stor nok for at ville arbejde ? Skal jeg ikke vurdere. Blot konstatere at en modtager af kontanthjælp IKKE ejer noget ud over maks 10.000 i formue, og en pension på 50.000 kr. Den beskæftigede har ikke begrænsninger i den henseende. OG optjener efterfølgende arbejdsmarkedspension.

Jeg vil derfor til enhver tid fastholde at selv med en timeløn på 120 kr/t. så er et sådan arbejde langt at foretrække frem for at være på kontanthjælp, ALTSÅ HVIS MAN ER EN ENLIG UDEN BØRN.

Det sidste spørgsmål er jo også Hvad det koster blot for at have en bolig, i leje og faste udgifter. Og hvor lidt en person rent faktisk kan overleve for, og fortsat kunne få et ordentligt og varieret måltid mad ? Det er jo mindst lige så vigtigt i dette spørgsmål.

Sidst men mindst lige så vigtig, er ikke mindst kommunernes mulighed for at hjælpe disse mennesker. Mange på kt.hj. har andre problemer end blot ledighed. Og fortsat er der altså en massiv kassetænkning i enhver overvejelse af hjælpen. Dertil kommer lovregler der forhindrer ordentlig og hurtig hjælp til disse personer. Resultat = de hænger fast i et rigid system, der hverken kan eller må eller vil hjælpe bedst muligt.

DKguy
Tak for gennemgangen.

Jomsviking skrev:DKguy
Tak for gennemgangen.

Var så lidt.

Synes bare det er vigtigt at få sat tal på, frem for at "slå" hinanden i hovedet med div. påstande. Det er alt andet lige lettere at forholde sig til virkeligheden når man har de faktiske tal.

Ja, og man ser jo klart at problemet ikke ligger ved de (enlige) kontanthjælpsmodtagere. Der er sgu ikke nogen der kan misunde dem deres "ydelse".

Der er problemer ved forsørgere, men det problem strækker sig jo langt op i "det nedre normalløns område" (hvis du forstår hvad jeg mener).

Skulle man gennemføre en kontanthjælpsreform, selv om jeg grundlæggende er imod, så bør den bestå i følgende.

Afskaf forsørgerydelsen til kontanthjælpsmodtagere, der - MENS DE ER PÅ KONTANTHJÆLP FÅR ET BARN.
Det vil betyde at det økonomiske incitament for enlige kvinder, til at få et barn mens de er på kt. hj. forsvinder.
Overvej om de følgeydelser der gives for børn, til forsørgere, ikke i sig selv er rigelig tila t forsørge barnet/børnene.

En dagpengemodtager får jo ikke ekstra i dagpenge fordi vedkommende har børn. Hvorfor skal en enlig kontanthjælpsmodtager så "belønnes" med 30 % ekstra i kontanthjælp, fordi de har børn ? De modtager jo fortsat boligstøtte på samme niveau som en pensionist - altså 3-4 gange så meget som en enlig kt.hj. modtager UDEN børn. Og dertil kommer børnecheck.
Om det er nok skal jeg ikke afgøre, men man bør stille spørgsmål ved det betimelige og fornuftige i at belønne unge kvinder på kontanthjælp, for at få et barn de grundlæggende ikke selv kan forsørge.

ja, jeg er enig, omvendt så står man med et særligt problem når barnet er der: Det skal helst gå rimeligt, for ellers kan det blive meget dyrt....

Jomsviking skrev:Ja, og man ser jo klart at problemet ikke ligger ved de (enlige) kontanthjælpsmodtagere. Der er sgu ikke nogen der kan misunde dem deres "ydelse".

Der er problemer ved forsørgere, men det problem strækker sig jo langt op i "det nedre normalløns område" (hvis du forstår hvad jeg mener).

Det er også derfor jeg savner en mere nuanceret debat, i stedet for på Joakim B Olsen niveauet. For der bruger man de enlige forsørgere, som eksempel på at bitche hele gruppen af disse kontanthjælps modtagere. Hvilket er totalt fejt, fejlagtigt, og uskønt.

Joakim kuglesen har jo selv en lang karriere på skatteydernes regning - han ved vel hvad han taler om?

Jomsviking skrev:ja, jeg er enig, omvendt så står man med et særligt problem når barnet er der: Det skal helst gå rimeligt, for ellers kan det blive meget dyrt....

Det er også derfor jeg tidligere har slået til lyd for at man indførte en statslig a-kasse ALLE betalte til via skatten. ( det gør vi jo så strengt taget allerede mht AM-bidraget )

Men ved at være omfattet af en statslig A-kasse fra det tidspunkt man er færdiguddannet, så er der 1 og kun 1 sats man kan modtage. UANSET om man ingen børn har eller har 10 unger.

Og så er forskellen de fast børneydelser, som alle danskere med børn modtager.

En dagpengemodtager får jo 17.000 pr mdr, brutto, og så er man jo ligeglad med om vedkommende har 0 eller 5 unger. Satsen er jo fast for alle.

HAHA ja, og hans sponsorer har jo kunnet fradrag tilskuddet til ham. Derved har skatteyderne jo bidraget inddirekte, via en mindre indtægt i selskabsskat.

Ja, jeg er også meget mere varm på faste ydelser og ikke det der "tillægs-cirkus" der nærmest er blevet reglen på alle niveauer og alle områder i det offentlige.

Det er ugennemskueligt, må være svært (og dyrt) at administrere, og placerer magt på mærkværdige steder i systemet.

Boligydelsen er for mig at se helt hen i vejret - når en borger får den miniumsydelse vi engang for alle har bestemt at den type borger skal have, så vedkommer det da ikke os hvor gutten har valgt at bo, det må han da selv finde ud af.

Jomsviking skrev:Ja, jeg er også meget mere varm på faste ydelser og ikke det der "tillægs-cirkus" der nærmest er blevet reglen på alle niveauer og alle områder i det offentlige.

Det er ugennemskueligt, må være svært (og dyrt) at administrere, og placerer magt på mærkværdige steder i systemet.

Boligydelsen er for mig at se helt hen i vejret - når en borger får den miniumsydelse vi engang for alle har bestemt at den type borger skal have, så vedkommer det da ikke os hvor gutten har valgt at bo, det må han da selv finde ud af.

Principielt er jeg enig.

Men det kræver så at vi også inddrager ejerboligerne i en ændret politik på det område.

Det kan jo ikke være rigtigt at du skal betale fuld husleje af en 65 m2 lejlighed til 4.500 kr / mdr, med en lav indkomst, mens boligejeren får fradrag for sine rente OG bidragsudgifter, som for nogen er det eneste de har af udgifter til boligen, da de sidder med afdragsfrie lån.

så vil der ske en yderligere forskydning i forholdet mellem ejer og lejer. Og det kan ved gud ikke være rigtigt at en lejer, skal spytte massivt mere i boligudgift, end en ejer. Slet ikke med forkus på at ejeren kan forvente en skattefri gevinst ved salg engang i fremtiden - hvad enten det er om 10-15-20-eller 30 år.

Alt skal regl forenkles f.eks. ved hjælp af en høj grad af uniforme ydelser, så ledes at et IT-system givet det rette input (der mestendels vil komme fra andre IT-systemer og databaser) kan regne sig frem til responset (penge på konto, opkrævning, stemmesedel m.m.) og foreligge en komplet sagsbeskrivelse på en forretnings-relevant måde til godkendelse (et klik) hos en fuldmægtig, id et omfang det overhovedet er nødvendigt.

Og så kan vi slanke store dele af den offentlige administration ned til ingenting.

tager vi dette skridt, integrerer og operationaliserer vi den viden der allerede eksisterer i diverse databaser offentlige som private, så vil vi kunne automatisere store dele af samfundet og man vil kunne bygge systemer der selv opdager anormaliteter og snyd.

dkguy66 skrev:

Jomsviking skrev:Ja, jeg er også meget mere varm på faste ydelser og ikke det der "tillægs-cirkus" der nærmest er blevet reglen på alle niveauer og alle områder i det offentlige.

Det er ugennemskueligt, må være svært (og dyrt) at administrere, og placerer magt på mærkværdige steder i systemet.

Boligydelsen er for mig at se helt hen i vejret - når en borger får den miniumsydelse vi engang for alle har bestemt at den type borger skal have, så vedkommer det da ikke os hvor gutten har valgt at bo, det må han da selv finde ud af.

Principielt er jeg enig.

Men det kræver så at vi også inddrager ejerboligerne i en ændret politik på det område.

Det kan jo ikke være rigtigt at du skal betale fuld husleje af en 65 m2 lejlighed til 4.500 kr / mdr, med en lav indkomst, mens boligejeren får fradrag for sine rente OG bidragsudgifter, som for nogen er det eneste de har af udgifter til boligen, da de sidder med afdragsfrie lån.

så vil der ske en yderligere forskydning i forholdet mellem ejer og lejer. Og det kan ved gud ikke være rigtigt at en lejer, skal spytte massivt mere i boligudgift, end en ejer. Slet ikke med forkus på at ejeren kan forvente en skattefri gevinst ved salg engang i fremtiden - hvad enten det er om 10-15-20-eller 30 år.

Jeg er glad for at du stiller spørgsmålet, for det kan jeg svare på: Der skal ikke være et fradrag.

Jomsviking skrev:

dkguy66 skrev:

Jomsviking skrev:Ja, jeg er også meget mere varm på faste ydelser og ikke det der "tillægs-cirkus" der nærmest er blevet reglen på alle niveauer og alle områder i det offentlige.

Det er ugennemskueligt, må være svært (og dyrt) at administrere, og placerer magt på mærkværdige steder i systemet.

Boligydelsen er for mig at se helt hen i vejret - når en borger får den miniumsydelse vi engang for alle har bestemt at den type borger skal have, så vedkommer det da ikke os hvor gutten har valgt at bo, det må han da selv finde ud af.

Principielt er jeg enig.

Men det kræver så at vi også inddrager ejerboligerne i en ændret politik på det område.

Det kan jo ikke være rigtigt at du skal betale fuld husleje af en 65 m2 lejlighed til 4.500 kr / mdr, med en lav indkomst, mens boligejeren får fradrag for sine rente OG bidragsudgifter, som for nogen er det eneste de har af udgifter til boligen, da de sidder med afdragsfrie lån.

så vil der ske en yderligere forskydning i forholdet mellem ejer og lejer. Og det kan ved gud ikke være rigtigt at en lejer, skal spytte massivt mere i boligudgift, end en ejer. Slet ikke med forkus på at ejeren kan forvente en skattefri gevinst ved salg engang i fremtiden - hvad enten det er om 10-15-20-eller 30 år.

Jeg er glad for at du stiller spørgsmålet, for det kan jeg svare på: Der skal ikke være et fradrag.

Regnede nok med, det var dit svar

Hvad kan jeg sige dkguy66:

Flotte beregninger.
Måske skulle vi så få dig ud at agitere for, at ALLE kontanthjælpsmodtagere brændende ønsker et arbejde, og vil gøre alt for at få det.

min oplevelse er bare, at en stor del ikke ønsker den forandring, hvor glorværdig den økonomiske forskel så end er for mændene. Jeg tror faktisk jeg selv ville vælge at bo i en billig 1 eller 2 vær. lejelejl. , leve spartansk og blive fri for at arbejde i kulde, sne og slud 37 timer ugentlig. Med en cykel og uden børn, transportudgifter, forsikringer, fagforeningskontingent tror jeg faktisk det ville være mere tillokkende. Jeg ville nok kunne overtales til at lave lidt vennetjenester for de hårdtarbejdende naboer. Hmmmmm

Iøvrigt enig med dig i, at programmet "enlige mødre" fik afdækket, hvorfor nogle fuldt forståeligt vælger det som levevej.

Og når alt det så er sagt, så HAR jeg ondt af de kontanthjælpsmodtagere der gerne vil have et arbejde, men ikke kan få det. Og det er også derfor vi alle sammen støtter velfærdssamfundet. (Men der er nogle smuthuller og bagsider ved systemet, det må vi bare indrømme).

doctor skrev:Hvad kan jeg sige dkguy66:

Flotte beregninger.
Måske skulle vi så få dig ud at agitere for, at ALLE kontanthjælpsmodtagere brændende ønsker et arbejde, og vil gøre alt for at få det.

min oplevelse er bare, at en stor del ikke ønsker den forandring, hvor glorværdig den økonomiske forskel så end er for mændene. Jeg tror faktisk jeg selv ville vælge at bo i en billig 1 eller 2 vær. lejelejl. , leve spartansk og blive fri for at arbejde i kulde, sne og slud 37 timer ugentlig. Med en cykel og uden børn, transportudgifter, forsikringer, fagforeningskontingent tror jeg faktisk det ville være mere tillokkende. Jeg ville nok kunne overtales til at lave lidt vennetjenester for de hårdtarbejdende naboer. Hmmmmm

Iøvrigt enig med dig i, at programmet "enlige mødre" fik afdækket, hvorfor nogle fuldt forståeligt vælger det som levevej.

Og når alt det så er sagt, så HAR jeg ondt af de kontanthjælpsmodtagere der gerne vil have et arbejde, men ikke kan få det. Og det er også derfor vi alle sammen støtter velfærdssamfundet. (Men der er nogle smuthuller og bagsider ved systemet, det må vi bare indrømme).

doctor

Ingen regel uden undtagelser.

Og vi kan altid finde eksempler på folk der går imod normen.

Doctor ! Er det nu sandheden og hele sandheden, du der giver udtryk for ?

Det her er et tveægget sværd. Som ikke ændres ved at skære i ydelserne til de fattigste. For sagen er jo at det er reglerne, betingelserne og lovgivningen der er indrettet med de fejl, der følger, der er skyld i de forhold vi ser. IKKE de økonomiske satser for folk på en ren kontanthjælp.
JEg har tidligere påpeget at en enlig folkepensionist, uden formue, har et rådighedsbeløb, der er dobbelt så stort som en enlig uforsørgende kontanthjælpsmodtager. Og er du under 25 er satsen jo endnu mindre.

Så min mission er blot at affeje den konstante bitchen af kontanthjælpsmodtagere, for som skrevet tidligere, så handler det i højere grad om at de, der kaster sig frådende over de dårligst stillede, har en bagtanke dermed, og det er ikke offentlige besparelser. Nej det er frygt for selv at miste en del af sine goder, hvad enten det er skattelettelser, eller gode fradrag.
Sådan har det altid været, og sådan er det fortsat. De stærke kaster sig frådende over de svage, når de stærke selv er truet på pengepungen.

Men mht. regler og lovgivning, så er det jo fundamentalt at vores velfærdssystem er bygget op om klientgørelsen. Og ikke omkring problemløsning.
Som jeg tidligere har nævnt, så er det jo et paradoks, at beskæftigelsen i det offentlige beskæftigelsessystem er omvendt proportionalt med sin succesrate.
Jo flere ledige, jo flere socialrådgivere har job.
Jo flere kontanthjælpsmodtagere, jo flere socialrådgivere og HK'ere ansat til at varetage disses ledigheds og økonomi sager.
Og med mit kendskab til de kommunale fagforeninger,
( hvis nogen tror at det er politikerne i kommunerne der styrer, bliver de efter få år i den kommunale forvaltning hurtigere klogere, det er den fælleskommunale fagbevægelse der kører det løb med velsignelse fra S og SF )
så kan jeg garantere at man inderst inde IKKE har den store lyst til at skulle medvirke til afskedigelser af sine medlemmer. Altså de håber og ønsker at antallet af "klienter" er konstant og gerne stigende, af hensyn til beskæftigelsen for deres medlemmer. Det gør jo at de ikke er forrest, når det kommer til at fremme initiativer der skulle øge beskæftigelsen blandt klienterne.
Ud fra de faglige interesser er det jo ganske forståeligt. Men ud fra et samfundssyn er det jo uholdbart. Men d er jo blot forhold der er gældende på alle niveauer, og i alle brancher, ikke kun det offentlige. De færreste saver frivilligt den gren over, de selv sidder på.

Men lad os så lige se på nogle konkrete forhold hvor systemet svigter.

En kontanthjælpsmodtager i matchgruppe 2 eller 3 - matchgruppe 1 er de lette, da de er de arbejdsmarkedsparate.
Men en i grp. 2 eller 3, har oftest andre problemer end blot ledighed. De sidste år har vi set et stort antal af ledige kt. hj. modtagere med psykiske problemer. Hvad kan kommunen gøre ? Nada !!!! Jo de kan forsøge at skubbe lorten over til regionens psykiatriske afdelinger. Og hvorfor så det. Jo det er nemlig kun de unge under 25 der tilbydes gratis psykologhjælp. Over den alder skal man selv betale en del af udgiften. Og hvormange personer i den gruppe har overskuddet til at skulle forholde sig til yderligere udgifter i et i forvejen stramt budget ?
Fra kommunens side af sender man derfor bare disse personer til egen læge.
Og derefter fortsætter man med at afholde de faste 3 mdr. møder. Du ved dem på ca. 20 min. Det vil sige, at du kan faktisk gå i lang tid i DK uden nogen ordentlig hjælp og støtte, med det resultat at mange i matchgruppe 2, efter nogle år ender i matchgruppe 3, og bliver endnu sværere at hive op. Og det er en systemfejl, så det batter.

Det er jo lidt paradoksalt, at er der et par unge elever der smider lidt tåregas på et gymnasium i århus, tilbydes eleverne STRAKS psykologhjælp. Det er jo åhh så synd for dem.

Men har du en person på kt.hj. med depression, angst eller hvad problemerne nu kan være, ja så må vedkommende sandelig selv betale for psykologhjælp - som udgangspunkt - og sjældent får de den fulde udgift dækket.

Et andet problem er div. praktikordninger. For ærlig talt, men hvor mange synes det kan være rigtigt at de skal arbejde 37 timer ugentlig, for en kontanthjælp ?
Hvis man derimod indførte de kontrakter, jeg tidligere har påpeget - hvor personen fik overenskomstmæssig løn, virksomheden fik personens kontanthjælp i tilskud, og man stillede krav om 1 års beskæftigelse og a-kasse medlemsskab, så ville personen få en bedre økonomi, incitament til arbejdet, og efter 1 år være i a-kasse systemet, og ikke kontanthjælp.

Dtte er blot 2 eksempler på løsninger, og problemer i systemet. Men der er desværre 100vis af sådanne problemer, der reelt forhindrer at vi har et effektivt offentligt system, til at varetage denne gruppe borgeres ledighed og problemer.

Og der er rent faktisk idealistiske medarbejdere i kommunerne, men efter en tid, forsvinder deres idealisme, og de henfalder til apati og blot slavisk følge reglerne mht møder og muligheder. Da de også presses oppefra.

Et eller andet sted bør pyramiden rives ned og bygges op igen helt forfra. Men ikke ved blot at skære i ydelserne, men ved at systemet rives ned, og genopbygges, med borgeren i centrum, og ikke systemet.

Nu er der jo altså et tal vi bliver nødt til at forholde os til idag, ---selvom det kommer fra Ekstrabladet. 2,2 millioner

http://ekstrabladet.dk/kup/dinepenge/article1920647.ece

- Antallet af personer på overførselsindkomst udgør godt 2,1 millioner og vil runde 2,2 millioner i år. Antallet af personer i støttede job er knap 100.000, siger Mads Lundby Hansen.

I 1970 var der godt 800.000 personer på offentlig forsørgelse, fremgår det af Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse.

Ud af de 2,2 millioner, der i år får en check fra staten, er de 772.000 i den arbejdsduelige alder.

Men så er der nogle her der arbejder rigtigt meget.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1920492.ece#comments

Lægen omsætter for intet mindre end 4,62 mio. kroner, og da omkostningsniveauet for en typisk lægepraksis ligge på 53,6 procent af omsætningen, så betyder det, at lægen tjener næsten 2,2 millioner kroner om året. Penge, der betales af skatteyderne via Danske Regioner.

Tallene viser også, at tre praktiserende læger tjener mere end to millioner kroner om året.

Men da gennemsnittet for en praktiserende læge er:

Tjener mindre end overlægerne

14. februar 2013


I en artikel i Ekstrabladet i dag fremgår det, at de praktiserende læger scorer kassen med en indtægt på over 2 mio. kr.

Virkeligheden er, at de praktiserende læger i gennemsnit har en indtægt på 1,065 mio. kr. om året. Det er lidt mindre end en ledende overlæges løn på et offentligt sygehus. I de igangværende overenskomstforhandlinger med regionerne har de praktiserende læger ikke krævet stigninger i deres honorar. Det koster det offentlige 1.350 kr. om året pr. dansker for at have fri adgang til den praktiserende læge og vagtlægen - døgnet rundt, året rundt.

Ja så er der jo nogen der skal trække statistikken ned
OG DET ER MIG - selvom jeg har det gennemsnitlige antal pt.

Mit overskud var 750.000 kr. og herfra skal trækkes 150.000 kr som var private indtægter.

Der trænger sateme til at blive ryddet op i PLO. Det burde slet ikke være muligt at tjene så meget med mindre døgnet havde 48 timer.
Jeg er sur idag ,og pt har været frække og umulige efter at være mødt med den spiseseddel fra Ekstrabladet.