Ret til arbejde, ikke til profit

Et ganske godt kompromis imellem mine og dkgyu's holdninger om vejen ud af krisen for den almindelige danske lønmodtager?

Kardinalpunkter:

0) Ansvarlighed fra ledelse og medarbejdere

1) Lang fælles historik for virksomhed, medarbejdere og ledelse/ejere

2) Langsigtet perspektiv. Ejerledelse uden krav om kortsigtet profit

3) Arbejdsdeling og lønnedgang (evt. delvist udkompenseret af staten) i dårlige tider.

4) Ingen skat ved generationsskifte, hvis afgående generation har øget antallet af jobs i sin tid


Jeg kommer umiddelbart til at tænke på de danske andelsselskaber, kreditforeninger etc. - inden økonomerne fandt frem til, at det var en dårlig måde at forvalte kapital på. Kapitalen skulle ud at arbejde og jobbene skulle ud på "markedet" etc. Nu er begge dele væk, så måske var de gamles ideer ikke så dumme endda.


http://www.information.dk/450772

/BF

En enkelt, lille, historisk korrektion.

Artikelmageren får "Mittelstands traditionen" til at fremstå som et produkt af efterkrigstiden og "Wirtschaftswunder".

Dette er ukorrekt. Den sociale binding mellem arbejdsgiver og lønmodtager, mellem iværksætter og arbejder, går helt tilbage til Fürst Bismarcks Tyskland, og sandsynligvis endnu længere.

Bismarck havde set hvorledes overgangen til industri samfund fra agrar og håndværker samfund var forløbet i England, og han var med rette skræmt af den massive klasse opdeling overgangen medførte.

Det var derfor Bismarcks national konservative ide, at bondesamfundets sociale sammenhængskraft skulle bevares i Tyskland under industrialiseringen, og dette skulle ske ved at arbejdsgiverne skulle tage socialt ansvar for sine ansatte.

Ved at sikre de ansatte ordentlige sociale vilkår mente Bismarck, at de tyske virksomheder ville få en konkurrencefordel overfor de Engelske og Franske konkurrenter, fordi de tyske produkter som konsekvens af samhørigheden mellem arbejdsgiver og arbejder ville blive bedre end de udenlandske.

Et velbevaret, og meget smukt eksempel herpå på virkeliggørelsen af Bismarcks tanker , er "Schwartzkopffsiedlung" i Wildau bei Berlin.

Her byggede brødrene Schwartzkopff en af verdens største lokomotiv fabrikker, samt et stort beboelses område til arbejderne på fabrikken.

Fabrikken lå vest for Görlitzer banen, og beboelsesområdet lå øst for banen, ned mod en sø. Hvis I engang kommer til Berlin, så prøv at tage S-banen derud. De arkitektoniske kvaliteter er ret markante, lokomotiv arbejderne boede rigtig godt.

Ellers læs mere her :

http://de.wikipedia.org/wiki/Wildau

BamsesFar skrev:Et ganske godt kompromis imellem mine og dkgyu's holdninger om vejen ud af krisen for den almindelige danske lønmodtager?

Kardinalpunkter:

0) Ansvarlighed fra ledelse og medarbejdere

1) Lang fælles historik for virksomhed, medarbejdere og ledelse/ejere

2) Langsigtet perspektiv. Ejerledelse uden krav om kortsigtet profit

3) Arbejdsdeling og lønnedgang (evt. delvist udkompenseret af staten) i dårlige tider.

4) Ingen skat ved generationsskifte, hvis afgående generation har øget antallet af jobs i sin tid


Jeg kommer umiddelbart til at tænke på de danske andelsselskaber, kreditforeninger etc. - inden økonomerne fandt frem til, at det var en dårlig måde at forvalte kapital på. Kapitalen skulle ud at arbejde og jobbene skulle ud på "markedet" etc. Nu er begge dele væk, så måske var de gamles ideer ikke så dumme endda.


http://www.information.dk/450772

/BF

Jeg har altid været tilhænger af et godt kompromis, hvis det ikke lige omhandlede et fundamentalt kardinalpunkt.

så jeg er ikke uenig i dit skriv her BF.

Jeg mener dog at det er fra toppen af, fra ledelsen, at man skal starte med at vise dette samfundssind. Det er trods alt dem, der betales for at lede. Og ledelse handler mindst lige så meget om at gå forrest.

SortKaffe skrev:En enkelt, lille, historisk korrektion.

Artikelmageren får "Mittelstands traditionen" til at fremstå som et produkt af efterkrigstiden og "Wirtschaftswunder".

Dette er ukorrekt. Den sociale binding mellem arbejdsgiver og lønmodtager, mellem iværksætter og arbejder, går helt tilbage til Fürst Bismarcks Tyskland, og sandsynligvis endnu længere.

Bismarck havde set hvorledes overgangen til industri samfund fra agrar og håndværker samfund var forløbet i England, og han var med rette skræmt af den massive klasse opdeling overgangen medførte.

Det var derfor Bismarcks national konservative ide, at bondesamfundets sociale sammenhængskraft skulle bevares i Tyskland under industrialiseringen, og dette skulle ske ved at arbejdsgiverne skulle tage socialt ansvar for sine ansatte.

Ved at sikre de ansatte ordentlige sociale vilkår mente Bismarck, at de tyske virksomheder ville få en konkurrencefordel overfor de Engelske og Franske konkurrenter, fordi de tyske produkter som konsekvens af samhørigheden mellem arbejdsgiver og arbejder ville blive bedre end de udenlandske.

Et velbevaret, og meget smukt eksempel herpå på virkeliggørelsen af Bismarcks tanker , er "Schwartzkopffsiedlung" i Wildau bei Berlin.

Her byggede brødrene Schwartzkopff en af verdens største lokomotiv fabrikker, samt et stort beboelses område til arbejderne på fabrikken.

Fabrikken lå vest for Görlitzer banen, og beboelsesområdet lå øst for banen, ned mod en sø. Hvis I engang kommer til Berlin, så prøv at tage S-banen derud. De arkitektoniske kvaliteter er ret markante, lokomotiv arbejderne boede rigtig godt.

Ellers læs mere her :

http://de.wikipedia.org/wiki/Wildau

Den anden dimension i Preussens arbejderbeskyttelse var at hæren begyndte på et tidspunkt at blive betænkelig over sundhedstilstanden hos rekrutterne - det var her de unge arbejdere, der var i så dårlig sundhedsmæssig forfatning, at man måtte frygte for hærens kampevne.

Det har ikke på tilsvarende måde være et tema i England, fordi England altid har haft en hvervet hær.

Når Du nævner Schwartzkopff, som lokomotiv producent, så er det rimelig givet, at den tyske generalstab har været inde over det boligprojekt, fordi generalstaben havde en interesse i jernbanerne, der gik ned i de mest sindssyge detaljer: Man kunne ikke anlægge et vigespor - uden det var godkendt af stabens kontor for banegårde.

At forestille sig et Tyskland UDEN jernbane - det giver ganske enkelt ikke nogen mening. At forestille sig den preussiske hær uden jernbane giver tilsvarende ikke nogen mening.

SortKaffe skrev:
Et velbevaret, og meget smukt eksempel herpå på virkeliggørelsen af Bismarcks tanker , er "Schwartzkopffsiedlung" i Wildau bei Berlin.

Her byggede brødrene Schwartzkopff en af verdens største lokomotiv fabrikker, samt et stort beboelses område til arbejderne på fabrikken.

Fabrikken lå vest for Görlitzer banen, og beboelsesområdet lå øst for banen, ned mod en sø. Hvis I engang kommer til Berlin, så prøv at tage S-banen derud. De arkitektoniske kvaliteter er ret markante, lokomotiv arbejderne boede rigtig godt.

Ellers læs mere her :

http://de.wikipedia.org/wiki/Wildau

I samme by har vi også "Siemensstadt", hvor helt de samme værdier blev omsat i praksis fra ca. 1880'erne. De har endog egen mindeplads for faldne medarbejdere i de to verdenskrige.

/BF

Thomas skrev:
Når Du nævner Schwartzkopff, som lokomotiv producent, så er det rimelig givet, at den tyske generalstab har været inde over det boligprojekt, fordi generalstaben havde en interesse i jernbanerne, der gik ned i de mest sindssyge detaljer: Man kunne ikke anlægge et vigespor - uden det var godkendt af stabens kontor for banegårde.

At forestille sig et Tyskland UDEN jernbane - det giver ganske enkelt ikke nogen mening. At forestille sig den preussiske hær uden jernbane giver tilsvarende ikke nogen mening.

En kollega - tilfældigvis professionel dansk officer - havde som hobby at fotografere banegårde. Han havde fornøjelsen at blive arresteret af tysk "jernbanepoliti" (jo de fandtes) for spionage sidst i 70'erne for at fotografere løs på en eller anden ligegyldig vesttysk banegård. Han fik da også et par billeder af rangerterrænet, men ikke mere end en satellit nemt kunne vise dengang...

Godt at han ikke udøvede sin hobby længere østpå. De havde nemlig også jernbanepoliti...

/BF

dkguy66 skrev:

Jeg har altid været tilhænger af et godt kompromis, hvis det ikke lige omhandlede et fundamentalt kardinalpunkt.

så jeg er ikke uenig i dit skriv her BF.

Jeg mener dog at det er fra toppen af, fra ledelsen, at man skal starte med at vise dette samfundssind. Det er trods alt dem, der betales for at lede. Og ledelse handler mindst lige så meget om at gå forrest.

Og hvad er problemet / kardinalpunktet?

/BF

BamsesFar skrev:
Kardinalpunkter:

0) Ansvarlighed fra ledelse og medarbejdere

1) Lang fælles historik for virksomhed, medarbejdere og ledelse/ejere

2) Langsigtet perspektiv. Ejerledelse uden krav om kortsigtet profit

3) Arbejdsdeling og lønnedgang (evt. delvist udkompenseret af staten) i dårlige tider.

4) Ingen skat ved generationsskifte, hvis afgående generation har øget antallet af jobs i sin tid
/BF

Det er vist desværre en utopi, selv om vi er enige, fordi:
0) Ansvarlighed fra ledelsen er erstattet af uhæmmet gådighed og egoisme. I nogen grad også hos medarbejderne. Det handler efterhånden kun om at rage til sig. F.x. Socialansvarlighed osv. er kun fine ord i rapporter og regnskaber.

1) Afskaffet i praksis, da US principper dikterer, at der profitmaksimeres på kvaltalsbasis. Nuværende lærdom på studierne.

2) Se 1. Samt ejerledelse er på retur i takt med at andel af fremmedfinansiering er øget.

3) Glem det, da ledelsen absolut ALDRIG accepterer at gå ned i løn, hvorfor medarbejderne da heller ikke skal acceptere det.

4) Det vil give et massivt provenuetab hos SKAT - og da SKAT har sidste ord i al lovgivning i dette land, er det i praksis ikke muligt at gennemføre.

Sorry - mine 10 øre....

BamsesFar skrev:

dkguy66 skrev:

Jeg har altid været tilhænger af et godt kompromis, hvis det ikke lige omhandlede et fundamentalt kardinalpunkt.

så jeg er ikke uenig i dit skriv her BF.

Jeg mener dog at det er fra toppen af, fra ledelsen, at man skal starte med at vise dette samfundssind. Det er trods alt dem, der betales for at lede. Og ledelse handler mindst lige så meget om at gå forrest.

Og hvad er problemet / kardinalpunktet?

/BF

jamen jeg har ikke noget direkte kardinalpunkt til det du skriver.

Så havde du ikke været i tvivl, hvis jeg havde ;-)

Plyds skrev:

BamsesFar skrev:
Kardinalpunkter:

0) Ansvarlighed fra ledelse og medarbejdere

1) Lang fælles historik for virksomhed, medarbejdere og ledelse/ejere

2) Langsigtet perspektiv. Ejerledelse uden krav om kortsigtet profit

3) Arbejdsdeling og lønnedgang (evt. delvist udkompenseret af staten) i dårlige tider.

4) Ingen skat ved generationsskifte, hvis afgående generation har øget antallet af jobs i sin tid
/BF

Det er vist desværre en utopi, selv om vi er enige, fordi:
0) Ansvarlighed fra ledelsen er erstattet af uhæmmet gådighed og egoisme. I nogen grad også hos medarbejderne. Det handler efterhånden kun om at rage til sig. F.x. Socialansvarlighed osv. er kun fine ord i rapporter og regnskaber.

1) Afskaffet i praksis, da US principper dikterer, at der profitmaksimeres på kvaltalsbasis. Nuværende lærdom på studierne.

2) Se 1. Samt ejerledelse er på retur i takt med at andel af fremmedfinansiering er øget.

3) Glem det, da ledelsen absolut ALDRIG accepterer at gå ned i løn, hvorfor medarbejderne da heller ikke skal acceptere det.

4) Det vil give et massivt provenuetab hos SKAT - og da SKAT har sidste ord i al lovgivning i dette land, er det i praksis ikke muligt at gennemføre.

Sorry - mine 10 øre....

Jeg er også bange for du har helt ret.

Der var kun 1 solstrålehistorie om arbejdsdeling. Og som jeg mindes det, var det barnevognsproducenten i Odder, der valgte at udnytte muligheden for at sende medarbejderne på efteruddannelse, frem for at fyre. Da de netop frygtede for at miste væsentlig viden i produktionen.

dkguy66 skrev:
Der var kun 1 solstrålehistorie om arbejdsdeling. Og som jeg mindes det, var det barnevognsproducenten i Odder, der valgte at udnytte muligheden for at sende medarbejderne på efteruddannelse, frem for at fyre. Da de netop frygtede for at miste væsentlig viden i produktionen.

Jo, men er vi ikke her i en diskussion af et fremtidigt arbejdsmarked? Hvis vi skal være realistiske på den korte bane i Dk, så er det IMHO ned med lønnen. Løbet er kørt for de næste mange år for alt andet med bare lidt arbejdstimer til Hansen og Jensen. Men det gider vi ikke diskutere her? Vel?

Så lad os tage den positive hat på.

I øvrigt kunne man tilføje til den tyske model, at man også tager sig godt af lærlingene og at de faktisk kan noget, når de er blevet svende. Evt. fjolser bliver aldrig færdiguddannede. Det kunne vi også lære noget af.

Jeg tror ligefrem, at tyskerne kvalitetssikrer lærlingeudd. enten lokalt, nationalt eller via laug?

/BF

BamsesFar skrev:

dkguy66 skrev:
Der var kun 1 solstrålehistorie om arbejdsdeling. Og som jeg mindes det, var det barnevognsproducenten i Odder, der valgte at udnytte muligheden for at sende medarbejderne på efteruddannelse, frem for at fyre. Da de netop frygtede for at miste væsentlig viden i produktionen.

Jo, men er vi ikke her i en diskussion af et fremtidigt arbejdsmarked? Hvis vi skal være realistiske på den korte bane i Dk, så er det IMHO ned med lønnen. Løbet er kørt for de næste mange år for alt andet med bare lidt arbejdstimer til Hansen og Jensen. Men det gider vi ikke diskutere her? Vel?

Så lad os tage den positive hat på.

I øvrigt kunne man tilføje til den tyske model, at man også tager sig godt af lærlingene og at de faktisk kan noget, når de er blevet svende. Evt. fjolser bliver aldrig færdiguddannede. Det kunne vi også lære noget af.

Jeg tror ligefrem, at tyskerne kvalitetssikrer lærlingeudd. enten lokalt, nationalt eller via laug?

/BF

Jamen så er vi jo tilbage ved den gode gamle mesterlære.

Og derudover så vil jeg fortsat påstå - og har set andre med samme holdning herinde - at håndværksvirksomhederne har svigtet MASSIVT på lærlinge området.

Helt tilbage fra jeg selv begyndte at "tjene" i det offentlige, i 1998, har der hvert eneste år været en massiv mangel på elevpladser. Og er der et område hvor erhvervslivet virkelig skal spille med, og tage sin del af ansvaret, er det på dette område. At sikre at de fremtidige generationer af håndværkere får den så vigtige praktiske erfaring, via elevpladser.

Og derfor har jeg så svært ved at tage div. kritik og krav fra erhvervslivet, seriøst, når jeg ved at de udelukkende tænker på dagen i morgen frem for næste år eller 5 år frem, mht personale.