Professorer: Arbejdsgivere støtter ikke akutjob-aftale

Det må jo være korrekt, når hele to professorer siger det.......?

I øvrigt fatter jeg slet ikke ordningen. Hvad skulle få en privat arbejdsgiver til at oprette fiktive job hhv. ansætte folk uden de rette kvalifikationer?

Kommunerne har omvendt mange års øvelse i den slags?

Nej, de private arbejdsgivere er faktisk ærlige. Intet ville jo være lettere end at tilføje nederst i hver eneste jobannonce "Hvis du falder ind under akutjob-aftalen og er kvalificeret til jobbet, så ser vi gerne din ansøgning". På den måde ville hvert eneste privat udbudt job være et udbudt akutjob.

http://epn.dk/samfund/arbmarked/article4964639.ece

/BF

Det der akutpakke minder mest om at fodre hunden med sin hale.

Jomsviking skrev:Det der akutpakke minder mest om at fodre hunden med sin hale.

Netop. Rent fup. Problemet er i sin enkelthed, at der ikke længere er den store efterspørgsel efter dansk produktivitet. For ringe. For dyr. Så det er der, hvor de skal tage fat.

Jeg forstår dog ikke, at de private arbejdsgivere ikke bare benytter min model ovenfor? Det ville jo blot svare til det gamle Østblok-motto: De lader, som de betaler en god løn. Vi lader, som om vi laver et godt stykke arbejde.

/BF

Industrien SKAL tilbage til vesten. Jeg har sagt det i 5 år, og er blevet modsagt. Nu ser det ud til at forståelsen af vigtigheden i at beholde og udvikle industrien på egen jord er ved at gå op for virksomhedsejerne.

http://www.business.dk/industri/robotter-redder-danske-job

Alt andet var da også en taberholdning i forhold til udviklingen i industrien.

Havde man virkelig villet gøre noget for de mest beskæftigelsestruede, herunder de der allerede var på eks. kontanthjælp, så havde man jo

1. fundet et ordentlig match mellem en arbejdsgiver og ledig, og tilbudt virksomheden 1 års kontanthjælp, mod at aflønne vedkommende med den normale overenskomstmæssige løn, OG med krav om at vedkommende meldte sig ind i en a-kasse.

Arbejdsgiveren havde så fået en medarbejder det første år til "halv pris" - og samfundet havde efter 1 år, fået en kontanthjælpsmodtager mindre. Og derudover sparet div tillægsydelser, som personen havde været berettiget til på kontanthjælp, men som man ikke kan få som lønmodtager.

Den model havde været en væsentlig mere effektiv og attraktiv model for samfundet, end en latterlig akutpakke, der kan bidrage med sølle 25.000 kr i bedste fald.

dkguy66 skrev:Havde man virkelig villet gøre noget for de mest beskæftigelsestruede, herunder de der allerede var på eks. kontanthjælp, så havde man jo

1. fundet et ordentlig match mellem en arbejdsgiver og ledig, og tilbudt virksomheden 1 års kontanthjælp, mod at aflønne vedkommende med den normale overenskomstmæssige løn, OG med krav om at vedkommende meldte sig ind i en a-kasse.

Arbejdsgiveren havde så fået en medarbejder det første år til "halv pris" - og samfundet havde efter 1 år, fået en kontanthjælpsmodtager mindre. Og derudover sparet div tillægsydelser, som personen havde været berettiget til på kontanthjælp, men som man ikke kan få som lønmodtager.

Den model havde været en væsentlig mere effektiv og attraktiv model for samfundet, end en latterlig akutpakke, der kan bidrage med sølle 25.000 kr i bedste fald.

Man er vel nødt til at tænke mere langsigtet?

F.eks. om baggrunden for at medarbejder A, B eller C er på vej til at ryge ud af arbejdsmarkedet? Måske er tiden bare løbet fra den type job/uddannelse? F.eks. er der som bekendt ikke brug for flere typografer el.? Ufaglærte er der heller ikke brug for flere af?

Så på en eller anden måde er der brug for et meget mere fleksibelt efteruddannelsessystem sideløbende. Evt. et system, hvor man som hos forsvaret sparede op til "ægte" efteruddannelse over et arbejdsliv? Det kræver mindst 10 år at køre ind. Det kræver sikkert også et helt anden tankegang hos udbydere af efteruddannelse. Et seksugers kursus giver jo typisk intet ift. det øvrige arbejdsmarked.

I øvrigt lugter dit forslag af konkurrenceforvridning. Så det går nok ikke i større stil. Omvendt er det tosset at betale folk for ikke at lave noget hhv. glemme deres kvalifikationer. Jeg kan bedre lide den tyske model med at folk går ned i løn / arbejdstid for at gøre plads til en fyringstruet kollega i dårlige tider. Så bibeholdes kvalifikationerne til de bedre tider.

/BF

Nu er den nævnte model jo ikke ukendt, da den tidligere har været brugt.

Men mht efteruddannelse er jeg da enig. Men du kan jo starte med at spørge vennerne i VK hvorfor de så beskar puljen til efteruddannelse med 25% i de første år af VK regeringens tid. ??????

Der skete nemlig et klart fravalg af finanslovens beløb til voksen efteruddannelse, til fordel for folkeskolen.

Blandt andet via en ikke uvæsentlig forhøjelse af egenbetaling for efteruddannelse.

Og de forhold er IKKE ændret en disse siden. Det er jo derfor at ingen har råd til at betale for egen efteruddannelse i fritiden. Det er alt for dyrt.

Jamen ideen med jobdeling i de hårde tider er da fint nok. Hvad med at starte i toppen og så gå ned i systemet ?

dkguy66 skrev:Jamen ideen med jobdeling i de hårde tider er da fint nok. Hvad med at starte i toppen og så gå ned i systemet ?

Nu er der normalt kun een administrerende direktør i toppen? Der er næppe heller mange med kvalifikationerne, der er arbejdsløse?

Men man kunne selvfølgeligt del hans job midt over?

Jeg tror nu, at det giver større mening, hvor der er stor arbejdsløshed. Det er typisk i den anden ende? Det er også nemmere, at lade 10 mand gå ned på 90% og så få plads til nr. 11?

/BF

dkguy66 skrev:Men mht efteruddannelse er jeg da enig. Men du kan jo starte med at spørge vennerne i VK hvorfor de så beskar puljen til efteruddannelse med 25% i de første år af VK regeringens tid. ??????

Der skete nemlig et klart fravalg af finanslovens beløb til voksen efteruddannelse, til fordel for folkeskolen.

Blandt andet via en ikke uvæsentlig forhøjelse af egenbetaling for efteruddannelse.

Efteruddannelse, der med garanti fører til job bagefter, bør uanset omkostningerne betales af samfundet. Det er dog ikke nødvendigvis samfundets problem, at betale "løn" under uddannelsen ud over SU. Måske kunne det sidste løses via en personlig ekstraskat i de næste f.eks. 20 år, hvor vedkommende så tilbagebetaler sin "løn" under udd.?

Jeg har desværre i tidens løb flere gange hørt førstehåndsberetninger omkring uddannelse af revalidenter, som var helt gak i låget. En elektriker faldt ned fra stigen og kunne ikke længere arbejde som elektriker. Kommunen ville partout gøre ham til teknisk assistent, selvom der var tårnhøj ledighed i lokalområdet indenfor det fag og selvom manden havde hjerne nok til at blive ingeniør, som han netop ønskede. Lang kamp frem og tilbage. Til sidst fandt han en paragraf (som i øvrigt var ved at blive fjernet dengang), så han fik sin udd. Han fik så sin udd. og bidrog i adskillige år som god skatteborger derefter. Han optog et lån i huset (dengang nedbetalte man sin boliggæld) og kom således igennem udd.

At kommunen ville give ham en meningsløs udd. var og er desværre typisk. Det må aldrig være normen.

/BF

er ikke uenig, men min pointe er dog blot, at det uden tvivl udelukkend kommer til at ramme de i forvejen lavtlønnede. Mens de vellønnede da SANDELIG ikke vil gå ned i løn for at gi plads til en kollega ekstra. Jamen herre gud, han/ hun kunne jo vise sig at være langt mere kvalificeret end en selv, der i årevis har siddet og hygget i sit gode job.

Som du jo har læst har jeg jo flere gange fremhævet det eksempel mht eks. ingeniøre der betaler topskat. at man får en ekstra arbejdskraft og øget flexibilitet. Men sjovt nok blev det da straks afvist da den gruppe.
Hvorfor mon ?

Næe nej, som altid er det alle andre der skal rammes aldrig en selv. Og helst ned i systemet.

Problemet er bare at butiksassistenten der arbejder morgen-aften-lørdag og søndage for bare at hive 20.000 hjem hver mdr. IKKE HAR RÅD TIL DEN NEDGANG.
Men det er uden tvivl den gruppe du har i tankerne. ikke gruppen med lønninger over 400.000 kr

BamsesFar skrev:

dkguy66 skrev:Men mht efteruddannelse er jeg da enig. Men du kan jo starte med at spørge vennerne i VK hvorfor de så beskar puljen til efteruddannelse med 25% i de første år af VK regeringens tid. ??????

Der skete nemlig et klart fravalg af finanslovens beløb til voksen efteruddannelse, til fordel for folkeskolen.

Blandt andet via en ikke uvæsentlig forhøjelse af egenbetaling for efteruddannelse.

Efteruddannelse, der med garanti fører til job bagefter, bør uanset omkostningerne betales af samfundet. Det er dog ikke nødvendigvis samfundets problem, at betale "løn" under uddannelsen ud over SU. Måske kunne det sidste løses via en personlig ekstraskat i de næste f.eks. 20 år, hvor vedkommende så tilbagebetaler sin "løn" under udd.?

Jeg har desværre i tidens løb flere gange hørt førstehåndsberetninger omkring uddannelse af revalidenter, som var helt gak i låget. En elektriker faldt ned fra stigen og kunne ikke længere arbejde som elektriker. Kommunen ville partout gøre ham til teknisk assistent, selvom der var tårnhøj ledighed i lokalområdet indenfor det fag og selvom manden havde hjerne nok til at blive ingeniør, som han netop ønskede. Lang kamp frem og tilbage. Til sidst fandt han en paragraf (som i øvrigt var ved at blive fjernet dengang), så han fik sin udd. Han fik så sin udd. og bidrog i adskillige år som god skatteborger derefter. Han optog et lån i huset (dengang nedbetalte man sin boliggæld) og kom således igennem udd.

At kommunen ville give ham en meningsløs udd. var og er desværre typisk. Det må aldrig være normen.

/BF

Jamen som jeg allerede påviste for over et år siden med et link, så var det man beskar bidraget til efteruddannelse med de nævnte 25%.

Det fik altås den betydning at du skal betale en formue for at efteruddanne dig I DIN FRITID. Og her er der ikke tale om at du skal have løn af samfundet samtidig.
Al efteruddannelse er pålagt en egenbetaling, der er ekstrem høj. HD 100.000 kr over 4 år. merkonom i fritiden 20-30.000 over et par år
1 uges efteruddannelse på Århus købmandsskole i eks. bogholderi 3.600 kr. osv.

Da jeg selv læste HD i 90' var det altså gratis, og eneste udgift var de dyre bøger. Og da havde man jo fuldtidsjob ved siden af.
Og det er netop med denne ændring over til ekstrem selvbetaling, der forhindre folk i at efteruddanne sig.

Et andet problem er virksomhedernes totale uinteresse i at lade medarbejderne efteruddanne jvf deres overenskomster. De færreste virksomheder specielt indenfor produktion og med ufaglærte medarbejdere ser ingen eller kun lille ide i at lade dem udnytte den mulighed. For det vurderes ikke gavnligt for virksomheden. Ja måske endda ligefrem uhensigtsmæssigt, da en ekstra kvalifikation kan betyde krav/ønske om løntillæg.
Dertil kommer at AMU i alt for mange år har ligget i dvale mht hvilken efteruddannelse de tilbyder. Det er stadig med fokus på truck-kort eller "værkstedslære" og lign.

Men faktisk var der gode historier mht efteruddannelse og finanskrisen. Faktisk var der en lille virksomhed i Odder der netop udnyttede muligheden for at sende alle medarbejdere på efteruddannelse med tilskud, for at undgå at skulle afskedige deres specialiserede medarbejdere.
Men i de store virksomheder - med den moderne ledelse - fyrede man omgående i stedet for at tænke langsigtet.