Regeringen vil gøre det sværere at få kontanthjælp

http://www.b.dk/politiko/regeringen-vil-goere-det-svaerere-at-faa-kontanthjaelp

Regeringen gør da også ALT hvad de overhovedet kan for at gnide salt i det samfundskadelige sår de selv har forvoldt.

Som en sidste redningsplanke for de ti-tusinder af familier der MÅ går fra hus og hjem når de mister dagpengene, var muligheden for "seperation" en ubehagelig, men måske nødvendig nødløsning...
Den FLÅR Socialdemokratiet OG DEM ALENE! nu "måske" væk under føderne på dem.

Tænk engang at jeg nu helt blive nød til at skifte ståsted politisk, og er nød til at sætte fuldt sejl på at bekæmpe hvad socialdemokratiet står for....
Jeg væmmes ved dem!

Selvfølgelig - de vil ofre nogle mennesker til fordel for at systemet falder kontrolleret sammen. 5000 ekstra boliger til salg - som SKAL sælges vil tvinge boligpriserne i knæ. Og regeringen kan herefter skyde hele skylden på del som i sin tid står i spidsen for dagpengereformen, og hævde de jo ikke havde midlerne til at rette op på dette, pga. Krisen.

Lidt samme taktik som soc dem benyttede da de officielt ville holde fast i efterlønnen inden valget. Alle, som kunne se en lille smule imellem linierne, kunne også godt se de godt vidste den ikke holdte, men strategien var så at give de radikale skylden/ æren (afhængig af hvem man spørger) for de indgreb der kom.

Iøvrigt præcis samme taktik som venstre havde, her skulle det bare være LA som skulle føre kniven udadtil.

Gorrion er vist ikke helt inde i reglerne for kontanthjælp.

For det første kan man som udgangspunkt slet ikke få kontanthjælp hvis man har en formue >10.000 kr. Har man bil, hus mv. skal det sælges først og overskuddet bruges (i langt de fleste tilfælde).

Dem der bliver ramt af denne lovændring (som jeg hilser velkommen) er derfor primært lejere uden nævneværdige formuer eller hvor hele formuen står i partnerens navn. Lejere hvor partneren tjener godt og hvor kontanthjælpen dybest set er unødvendig.

Kontanthjælp er ikke tiltænkt mennesker der blot bruges den til at forsøge tilværelsen, men er tiltænkt mennesker der ellers ikke kan klare sig.

Lovforslaget vil kun få en meget ringe effekt på boligmarkedet af de grunde jeg nævner ovenfor.

Gorrion skrev:muligheden for "seperation" en ubehagelig, men måske nødvendig nødløsning...

Separation-i-gåseøjne er intet andet end simpelt socialt bedrageri.

Selvfølgeligt er det uforskammet at reducere i den forsikring mod arbejdsløshed, som a-kasserne har tilbudt uden at reducere indbetalingerne tilsvarende - og timingen med at gøre det i krisetid er helt skæv.

Men det ændrer ikke ved at folk altså har 2½ år (plus opsigelsesperiode) til at få styr på deres shit og reducere deres omkostninger - eller finde et job og begynde optjeningen til en ny dagpengeperiode. Hvis et par (gift eller ej) med én arbejdsløs ikke kan få styr på udgifterne på 2½ år, så var det sgu' nok også gået galt efter 4 år alligevel.

At der er en sammenhæng mellem dem, der etablerer sig på et spinkelt, risikabelt økonomisk grundlag - og dem, der går på tvang når de alt for optimistiske forudsætninger brister, det er vel OK? Handlinger skal ha' konsekvenser.

Ellers ender vi som en nation af bankdirektører, der forventer at samfundet betaler regningen efter at de har lavet konefinten.

Det er måske så lige netop i sådan en situation med et drastisk indtægtsfald at det ku' være praktisk at ku' gå afdragsfrit på huslånet. Men når man allerede gør det, så er der jo ingen nem Plan B (eller nogen opsparing).

wh skrev:Gorrion er vist ikke helt inde i reglerne for kontanthjælp.

For det første kan man som udgangspunkt slet ikke få kontanthjælp hvis man har en formue >10.000 kr. Har man bil, hus mv. skal det sælges først og overskuddet bruges (i langt de fleste tilfælde).

Dem der bliver ramt af denne lovændring (som jeg hilser velkommen) er derfor primært lejere uden nævneværdige formuer eller hvor hele formuen står i partnerens navn. Lejere hvor partneren tjener godt og hvor kontanthjælpen dybest set er unødvendig.

Kontanthjælp er ikke tiltænkt mennesker der blot bruges den til at forsøge tilværelsen, men er tiltænkt mennesker der ellers ikke kan klare sig.

Lovforslaget vil kun få en meget ringe effekt på boligmarkedet af de grunde jeg nævner ovenfor.

Jeg mente selvfølgelig ikke på beskrevne lovændring, men hele setuppet omkring at man ikke vil redde kontanthjælpen som helhed - men bare lave nogle lappeløsninger som man sælger som den store redningspakke (men naturligtvis godt ved, ikke kommer til at holde i længden - for hvad med næste bølge af personer som rammer 2 års loftet?)

HenningK skrev:Selvfølgeligt er det uforskammet at reducere i den forsikring mod arbejdsløshed, som a-kasserne har tilbudt uden at reducere indbetalingerne tilsvarende - og timingen med at gøre det i krisetid er helt skæv.

Men det ændrer ikke ved at folk altså har 2½ år (plus opsigelsesperiode) til at få styr på deres shit og reducere deres omkostninger - eller finde et job og begynde optjeningen til en ny dagpengeperiode. Hvis et par (gift eller ej) med én arbejdsløs ikke kan få styr på udgifterne på 2½ år, så var det sgu' nok også gået galt efter 4 år alligevel.

Helt enig i dit sidste afsnit. En dagpengeperiode på 2 år burde alt andet være rigeligt til enten at finde et andet arbejde eller starte en omskoling hvis der decideret ikke er behov for lige de konkrete kompetencer i området.

Hvad angår dit første udsagn så er dagpengene jo i høj grad skattefinansieret. Min A-kasse koster 460 kr. pr. måned før skat. Dagpengene udgør ca. 17.000 kr om måneden hvilket derfor betyder, at jeg skal bruge lidt over 6 år (efter skat) for at spare op til én måned med dagpenge. Det er unægteligt en meget billig forsikring og på den baggrund finder jeg det helt rimeligt at skære i dagpengeperioden.

Jeg er overhovedet ikke enig!
Dagpenge systemet som det var, med 4 års dagpenge ret, og 6 måneder for fuld optjening er en rigtig god ordning som samfundet har meget stor glæd af.
Derimod kan jeg overhovedet ikke se hvorfor en enenste bank skulle have været reddet, de vil jo ikke engang efterfølgende løfte den samfundsopgave det bør være, at drive bank.
Alle de reformer vi nu ser er en både indirekte og direkte konsekvens af deres hazard spil, og de skatteydere som er med til at holde hånden under dem, får en kugle for panden som tak for hjælpen.
Det er usmageligt.

"En kugle for panden" fordi man:

1) Får ret til dagpenge i 2 år
2) Mulighed for kontanthjælp hvis man opfylder betingelserne og herved får et rimeligt livsgrundlag

Hvad bankerne har med den sag at gøre her har jeg meget svært ved at se. Så kan du jo hive den op af æsken uanset hvilke reformer der meldes ud og uanset om det er på velfærds-, forsvars-, trafikområdet osv.

Det er svært at tænke klart når man skriver indlæg og samtidigt skummer af raseri. Prøv at skrue ned for retorikken og tænk dine argumenter igennem.

wh skrev:Hvad angår dit første udsagn så er dagpengene jo i høj grad skattefinansieret. Min A-kasse koster 460 kr. pr. måned før skat. Dagpengene udgør ca. 17.000 kr om måneden hvilket derfor betyder, at jeg skal bruge lidt over 6 år (efter skat) for at spare op til én måned med dagpenge. Det er unægteligt en meget billig forsikring og på den baggrund finder jeg det helt rimeligt at skære i dagpengeperioden.

Nu er det jo ikke kun lønmodtagerne, som skal betale - det er vel rimeligt at osse arbejdsgiverne er med til at betale lidt for Flexicurity-modellen? Havde man ikke dagpenge-modellen, så ville arbejdsgiverne givetvis blive mødt med krav om længere opsigelsesvarsler etc. - hvilket næppe ville være til gavn for arbejdsmarkedet som sådan. At staten bidrager er vel heller ikke urimeligt: En arbejdsløs på dagpenge hæver jo ikke kontanthjælp eller pension (som den arbejdsløse ellers ville være kandidat til).

Jeg er da enig i at det er en billig forsikring (som vi jo allesammen også indbetaler til over skatten - a-kasse medlemmer eller ej), men den er altså faktuelt blevet forringet voldsomt (både optjeningsperiode og varighed).

Jeg er stadig medlem af a-kassen, så personligt har jeg jo gjort min stilling op og kan også stadig se mere plus end minus.

Jeg tænker skam helt klart.

Reformsporet er skabt af krisen, krisen er skabt af politikerne og I DEN GRAD BANKERNE!.

Min retorik er velbegrundet i alle sammenhæng!

Jeg kan godt forstå din argumentation HenningK, men at påføre arbejdsgiverne yderligere omkostninger er nok ikke det smarteste at gøre med tanke på den situation DK er i. Det tæller ikke ligefrem på plussiden hvad konkurrenceevnen angår.

Det gør lavere skatter på arbejde derimod fordi det sætter en dæmper på lønpresset og der er netop udsigt til lavere topskattegrænse startende fra 2013. En helt nødvendig manøvre selvom jeg gerne så en sænkning eller fjernelse af topskatten som Skattekommisionen med Carsten Koch i spidsen også foreslog.

Gorrion skrev:Jeg tænker skam helt klart.

Reformsporet er skabt af krisen, krisen er skabt af politikerne og I DEN GRAD BANKERNE!.

Min retorik er velbegrundet i alle sammenhæng!

Ja, det siger du jo. Ikke desto mindre nærmest skriger du "Luk bankerne !!" i hvert andet indlæg mens du her forsvarer en fortsat meget stor udgift til kontanthjælpen. Det finder jeg ikke særligt klarttænkende.

Hvad det skulle gavne i forhold til at komme ud på den anden side af krisen forstår jeg ganske enkelt ikke. Og det er bestemt ikke fordi jeg forsøger at forsvare bankernes handlinger i årene op til finanskrisen på nogen måde, men dit indædte had er virkelig ikke særlig konstruktivt og vil blot føre os længere ned i sølet.

Krisen er her og eneste vej ud af den er hvis vi alle bidrager til at løse den. Uanset hvem der har skylden.

wh skrev:Jeg kan godt forstå din argumentation HenningK, men at påføre arbejdsgiverne yderligere omkostninger er nok ikke det smarteste at gøre med tanke på den situation DK er i. Det tæller ikke ligefrem på plussiden hvad konkurrenceevnen angår.

Mon ikke at arbejdsgivernes omkostninger ville blive større uden et dagpenge-system, som er heftigt understøttet af staten? Hvis arbejdsløshedsunderstøttelse kun skulle betales af arbejdstager og/eller arbejdsgiver.

Du ku' jo iøvrigt gå til bankerne med din sag om arbejdsgivernes stigende omkostninger. Bankerne hæver jo i øjeblikket gladeligt financieringsomkostningerne og siger nej til financiering af konkurrenceevne-forbedrende investeringer. Hu-hej for en sideeffekt af den liberale de-regulering af banksektoren i 00'erne og den efterfølgende eksploderende spekulationsboble.

Bank of England official: Occupy Movement right about global recession

Reduktionen af dagpenge-perioden handler i mine øjne primært om at reducere statens udgifter og presse/true arbejdsløse til at komme hurtigere i job igen. Sekundært at øge desperationen blandt de arbejdsløse til glæde for danske arbejdsgivere - både når det handler om at presse ringere vilkår og lavere løn igennem.

wh skrev:Det gør lavere skatter på arbejde derimod fordi det sætter en dæmper på lønpresset og der er netop udsigt til lavere topskattegrænse startende fra 2013. En helt nødvendig manøvre selvom jeg gerne så en sænkning eller fjernelse af topskatten som Skattekommisionen med Carsten Koch i spidsen også foreslog.

Yeah - really... Reaganomics for fuld skrue. Ned med marginalskatten og rundbarbér det økonomiske grundlag for velfærdsstaten.

Jeg ville stå til en nydelig, personlig gevinst hvis topskatten faldt væk, men jeg tror faktisk stadig på omfordeling, på behovet for sammenhængskraft i samfundet og social mobilitet.

Forklar mig lige hvordan vi overhovedet kunne blive ramt af denne krise med Anders Fogh ved roret? Hvorfor har Anders Fogh's reduktion i skatteniveauet ikke bragt fremgang og vækst med sig? Bare lidt?

Vi er vist ved at komme lidt uden for emnet, men fint nok.

Jeg må vist hellere vende dit spørgsmål om: Hvordan skal et lille land som Danmark kunne gå udenom en verdensomspændende krise som det eneste land? Det er vist ikke synderligt sandsynligt og i den henseende er det måske lige letkøbt nok at skyde skylden på én bestemt regering. Tværtimod kan vi jo konstatere, at krisen ganske vist rammer os men jo slet ikke i samme grad som i flere andre lande. Specielt når vi kigger på Sydeuropa. Arbejdsløsheden er stigende, men stadig på et relativt lavt niveau. Boligpriserne er faldet betragteligt, men antallet af tvangsauktioner er stadig meget begrænset.

wh skrev:Vi er vist ved at komme lidt uden for emnet, men fint nok.

Jeg må vist hellere vende dit spørgsmål om: Hvordan skal et lille land som Danmark kunne gå udenom en verdensomspændende krise som det eneste land? Det er vist ikke synderligt sandsynligt og i den henseende er det måske lige letkøbt nok at skyde skylden på én bestemt regering. Tværtimod kan vi jo konstatere, at krisen ganske vist rammer os men jo slet ikke i samme grad som i flere andre lande. Specielt når vi kigger på Sydeuropa. Arbejdsløsheden er stigende, men stadig på et relativt lavt niveau. Boligpriserne er faldet betragteligt, men antallet af tvangsauktioner er stadig meget begrænset.

Der er en generel krise; men den politik på boligområdet, der har været ført har forvandlet en ulykke til en katastrofe.
På det område har man faktisk gjort det værre end de andre. Flexlånene i sin tid var en fejl, der nok gjorde sammenbruddet uundgåeligt; men afdragsfriheden gjorde det uovervindeligt.
Tvangsauktionerne er på et lavt niveau - ja - fordi: En millimeter mere vil betyde omgående sammenbrud af banker og realkredit. Det man håber på er at vinde tid så man kan afvikle banker og realkredit - og komme på noget andet til erhvervslivet. Det er man så også på vej til.

Satander og BBVA er til sammen 4.000 mia. EUR ca. 30.000 mia. kr. eller ca. 3.500 - 4.000 mia. kr. justeret for den danske befolkningsstørrelse. Det er i samme størrelsesorden - det bliver aldrig godt igen.

For spanske bankers vedkommende taler vi tab på byggesager - færdiggjorte bygninger vel at mærke på over 50% i nedskrivninger og så taler vi ikke om igangværende byggeri. Gennemsnittet er 2/3 nedskrivninger.
Det kommer også her. Bare det vi kan se at priserne skal falde yderligere fra nuværende niveau er 40%.

Årsagen til at der ikke sker en bønne er at man skal have afviklet og saneret kreditforeningerne, så de 20-25% i gammeldags fast forrentede obligationer kan fortsætte.

Man har her over sommeren prøvet med skattelettelser (snoldede 7 mia.) og refinansiering af boligejere - med mildest talt nedslående resultat. Der er intet at gøre for boligejerne.

Der, hvor det ser lidt mindre sørgeligt ud i Danmark er at nogle af de offentlige rationaliseringer og pensionsreformer har man taget fat på et par år før. Desuden har vi eksportoverskud. Men intet af det kan redde hverken banker eller boligsektor.

Årsagen til at det ikke går hårdere for sig er tyskerne.
Merkel sagde til Obama i forbindelse med Grækenland, at HUN ikke ville lave et Lehman kollaps. Så kunne han tygge på den.

Danmark er nemlig lige omkring samme størrelse - reelt set - som Grækenland. Hvis Grækenland kan fremkalde en Lehman Brothers - så kan Danmark også.
Det er en MEGET reel frygt.

wh skrev:Vi er vist ved at komme lidt uden for emnet, men fint nok.

Hey, det var dig, der blandede virksomhedernes konkurrenceevne og skattesænkninger ind i Gorrions dagpenge-rant.

wh skrev:... og i den henseende er det måske lige letkøbt nok at skyde skylden på én bestemt regering.

Arh... Anders Fogh gjorde ærligt talt ikke ret meget rigtigt, gjorde han? Her snakker jeg ikke om at rode Danmark ind i et par krige i overordentligt fjerne lande, selvom det heller ikke var for heldigt, men om hans reform-vægring, hans kontrakt-politik, hans erhvervs- og økonomiminister som lod bankerne om at køre butikken og blæse en enorm bolig-boble op, hans eklatante mangel på økonomisk styring af udgifterne i den offentlige sektor, hans lukken øjnene for hvornår prisen for den lånefinancierede forbrugsfest skulle betales og hans på alle måder ubetydelige skattesænkninger.

wh skrev:...men jo slet ikke i samme grad som i flere andre lande. Specielt når vi kigger på Sydeuropa.

Fordi at det er jo Grækenland, Spanien, Italien og Portugal, som vi plejer at sammenligne os med når det handler om social- og økonomisk udvikling?

"Danmark er så hårdt ramt af negativ vækst, at kun ét land i Afrika ligger lavere, nemlig Zimbabwe"

Gorrion skrev:http://www.b.dk/politiko/regeringen-vil-goere-det-svaerere-at-faa-kontanthjaelp

Regeringen gør da også ALT hvad de overhovedet kan for at gnide salt i det samfundskadelige sår de selv har forvoldt.

Som en sidste redningsplanke for de ti-tusinder af familier der MÅ går fra hus og hjem når de mister dagpengene, var muligheden for "seperation" en ubehagelig, men måske nødvendig nødløsning...
Den FLÅR Socialdemokratiet OG DEM ALENE! nu "måske" væk under føderne på dem.

Tænk engang at jeg nu helt blive nød til at skifte ståsted politisk, og er nød til at sætte fuldt sejl på at bekæmpe hvad socialdemokratiet står for....
Jeg væmmes ved dem!

Det er i mine øjne dybt uretfærdigt, at den nuværende sociallovgivning skelner imellem gifte og "blot" samboende par. Det bør der rettes op på. Om der rettes den ene eller anden vej er indledningsvis ligegyldigt.

Jeg synes dog også, at det er uretfærdigt, at der findes gensidig forsørgelsespligt, når den samlede indtægt ikke tilsvarende beskattes jævnt fordelt over parret.

Så enten skal folk som nu beskattes som individer - og der skal ikke eksistere gensidig forsørgerpligt.

Eller også skal husstanden beskattes som et "dobbeltindivid*" med dobbelte fradrag, dobbelt bundgrænse, mellemgrænse, dobbelte fradrag etc - og der skal eksistere gensidig forsørgerpligt.


*I en tid hvor bøsser og lesbiske kan indgå borgerligt "ægteskab", så bør andre konstellationer også tillades i den her sammenhæng, som f.eks. 3 personer, der indgår i et livsledsagerskab eller lignende? Ja, skatteministeren får travlt. Mon ikke at den logiske konklusion bliver, at folk simpelthen skal behandles som individer. Man beskattes individuelt. Og man forsørger sig selv - eller får off. hjælp. Gensidig forsørgelse giver ikke længere mening.


/BF

HenningK skrev:

Jeg er da enig i at det er en billig forsikring (som vi jo allesammen også indbetaler til over skatten - a-kasse medlemmer eller ej), men den er altså faktuelt blevet forringet voldsomt (både optjeningsperiode og varighed).

Jeg er stadig medlem af a-kassen, så personligt har jeg jo gjort min stilling op og kan også stadig se mere plus end minus.

Om du får den lækre oksebøf for 5 eller 10 kr., så er den stadig rørende billig.

Arbejdsløshedsforsikring er afsindig billig i Danmark ift. værdien af den. Der mangler simpelthen forsikringselementet, som i den virkelige verden ville modvirke oppustede lønninger på bekostning af større arbejdsløshed.

/BF

Enig med: BamsesFar.

Man betaler kun 20% af den reelle pris for arbejdsløshedsforsikringen i DK via egenbetaling. De 80% går over skattebilletten - tåberne der i 06, 07 mente at en a-kasse var penge ud af vinduet glemte at de allerede betalte 80% uanset om de var interesseret i varen eller ej.

Men sådan er det også med resten af det danske system. Brugerbetaling og privatisering, nu! Det er den eneste måde at allokere kapitalen korrekt, ved at lade prisen afhænger af efterspørgslen og udbuddet. Ikke det nuværende statiske system, som også er kommet under voldsomt pres. Når man endelig har brug for dagpengene i en krisetid, så er der ingen opsparing til at klare de udbetalinger der skal lægges - så ændrer man systemet så staten kan rende rundt.

Næ, velfærdsstaten har spillet fallit i lang tid, men har været dygtig til at skjule de sande omkostninger.

Uffe skrev:Enig med: BamsesFar.

Man betaler kun 20% af den reelle pris for arbejdsløshedsforsikringen i DK via egenbetaling. De 80% går over skattebilletten - tåberne der i 06, 07 mente at en a-kasse var penge ud af vinduet glemte at de allerede betalte 80% uanset om de var interesseret i varen eller ej.

Men sådan er det også med resten af det danske system. Brugerbetaling og privatisering, nu! Det er den eneste måde at allokere kapitalen korrekt, ved at lade prisen afhænger af efterspørgslen og udbuddet. Ikke det nuværende statiske system, som også er kommet under voldsomt pres. Når man endelig har brug for dagpengene i en krisetid, så er der ingen opsparing til at klare de udbetalinger der skal lægges - så ændrer man systemet så staten kan rende rundt.

Næ, velfærdsstaten har spillet fallit i lang tid, men har været dygtig til at skjule de sande omkostninger.

Det gennemgående fænomen er nærmest "too big to fail".

Bankerne fik mulighed for at bevæge sig hen i en helt uholdbar retning (der manglede en negativ feed back sløjfe). Nu skal omkostningerne væltes over på det off. via mange "pakker", kunstigt lave renter, høj inflation etc.

Lønmodtagerne fik mulighed for at jobbe lønningerne op (der manglede en negativ feed back sløjfe). Nu skal omkostningerne væltes over på det off. via mange på overførselsindkomst.

Mon ikke at man ville kunne finde en tilsvarende forklaringsmodel mht. virksomhederne. Det kunne f.eks. være unødig forurening grundet lang transport fra outsourcede virksomheder til hjemmemarkedet.

Det er simpelthen perverteret kapitalisme hele vejen igennem. Kortvarige gevinster. Ignoreren af den samlede sande omkostningsstruktur.

/BF

BamsesFar skrev:Det er i mine øjne dybt uretfærdigt, at den nuværende sociallovgivning skelner imellem gifte og "blot" samboende par. Det bør der rettes op på.

Jeg er helt enig med dig i at det virker tosset at der er forskel på gifte og samboende. Hvis man bor under samme tag, så må man også forventes at ha' en eller anden form for fælles økonomi. Men det kan selvfølgeligt være svært at afgøre: Jeg har en kammerat, som lejer sig ind hos en jævnaldrende ven i et helt normalt parcelhus.

Skulle han og vennen så være forpligtede til at møde op hos kommunen og redegøre for at de ikke er bøsser? Skulle det kollektiv, som han boede i før, være forpligtede til at møde op hos kommunen og redegøre for hvordan kollektivets medlemmer hænger sammen på kryds og tværs?

BamsesFar skrev:Om du får den lækre oksebøf for 5 eller 10 kr., så er den stadig rørende billig.
Arbejdsløshedsforsikring er afsindig billig i Danmark ift. værdien af den. Der mangler simpelthen forsikringselementet, som i den virkelige verden ville modvirke oppustede lønninger på bekostning af større arbejdsløshed.

Hvis forsikringselementet var mere fremtrædende, så ville det vel betyde at lavtlønnede ville skulle betale en forholdsvis større del af deres løn for at være forsikret som i dag - og at højtlønnede ville slippe billigere. Hvordan ville det få den lavtlønnede halvdel til at afstå fra at kræve højere lønninger?

Højtlønnede ville så slippe lidt billigere - men om de så ville bruge pengene på bedre dækning eller om højtlønnede ville kræve mindre i løn, er vel et åbent spørgsmål? Jeg kan så heller ikke lige regne ud om nogen faggrupper (med en højere risiko for arbejdsløshed) ville komme til at betale exorbitant meget for forsikringsdækningen? Og om det i grunden ville være til gavn eller skade?

Pokker ta' det hvis den studerende, som kan udvikle den næste generation af super-super-super slow steaming motore til Mærsk fravælger en ingeniør-karriere indenfor skibsbygning fordi en eller anden tilfældig aktuar har beregnet en ekstra-høj forsikringspræmie for det fag.

Uddannelsessystemet er i forvejen episk ringe til at forudse hvor der er brug for færdiguddannede, så hvem siger at aktuare er bedre?

HenningK skrev:
Hvis forsikringselementet var mere fremtrædende, så ville det vel betyde at lavtlønnede ville skulle betale en forholdsvis større del af deres løn for at være forsikret som i dag - og at højtlønnede ville slippe billigere. Hvordan ville det få den lavtlønnede halvdel til at afstå fra at kræve højere lønninger?

Mit paradigme er, at der selvfølgeligt er en relativ direkte sammenhæng imellem, hvor afvigende en given løntype (ufaglært, tillært, håndværder, mellemtekniker, ingeniør etc.) er fra konkurrenternes (lad os være flinke og sige Tyskland / Sverige) OG hvor stor risikoen for arbejdsløshed er?

Det betyder i mine øjne, at mange af dine "lavtlønnede" formodentligt i virkeligheden er relativt højtlønnede ift. de tilsvarende folk hos vore umiddelbare konkurrenter (lad os være flinke og sige Tyskland / Sverige). Ellers ville de nemlig ikke have større risiko for arbejdsløshed?

Er det ikke ganske logisk?


Jeg er helt med på, at der foregår en anden (mere socialrealistisk) diskussion imellem linierne af mange diskussioner af den her type. Her er paradigmet, at den danske ufaglærte selvfølgeligt "har ret til" at bo i parcelhus, have bil, kunne tage sydpå i ferien etc. Derpå bygger man i det skjulte videre på dette paradigme. Man kommer derpå frem til at folk "har ret" til en eller anden løn (uanset hvad den tilsvarende løn / produktivitet er i Tyskland / Sverige). Samtidigt er man harm over, at mange mister deres reelt overbetalte job. Og værre endnu: Man fortsætter med at jobbe lønningerne endnu længere forbi konkurrenterne.

Her er min logiske konklusion: Hvis f.eks. en dansk ufaglært vil beholde sit job på sigt, og den tyske konkurrent f.eks. typisk bor i lejlighed og i øvrigt lever ret beskedent, så vil danskeren nødvendigvis på sigt ende i helt samme livssituation, hvis han vel at mærke ikke vælger arbejdsløsheden i stedet.


Det er lidt hønen og ægget. Men summa summarum er, at vi danskere ikke både kan være i arbejde og have en højere levefod end vore konkurrenter. Vi kan omfordele internt så tosset, som vi vil. Men vi kan ikke spise en større kage end der er. Så jeg ser det ikke som det virkelige problem, at f.eks. ufaglærte skal betale relativt mere i a-kasse end andre faggrupper. De virkelige problem er, at de ganske enkelt er overbetalte ift. deres konkurrenter. Hvis alle faggrupper tilpassede sig lønniveauet hos deres konkurrenter i udlandet, så ville alle skulle betale relativt samme a-kasse. Vil man have mere udbetalt, skal man selvfølgeligt også betale mere i forsikring (tilvalg).


/BF

BamsesFar skrev:

HenningK skrev:
Hvis forsikringselementet var mere fremtrædende, så ville det vel betyde at lavtlønnede ville skulle betale en forholdsvis større del af deres løn for at være forsikret som i dag - og at højtlønnede ville slippe billigere. Hvordan ville det få den lavtlønnede halvdel til at afstå fra at kræve højere lønninger?

Mit paradigme er, at der selvfølgeligt er en relativ direkte sammenhæng imellem, hvor afvigende en given løntype (ufaglært, tillært, håndværder, mellemtekniker, ingeniør etc.) er fra konkurrenternes (lad os være flinke og sige Tyskland / Sverige) OG hvor stor risikoen for arbejdsløshed er?

Det betyder i mine øjne, at mange af dine "lavtlønnede" formodentligt i virkeligheden er relativt højtlønnede ift. de tilsvarende folk hos vore umiddelbare konkurrenter (lad os være flinke og sige Tyskland / Sverige). Ellers ville de nemlig ikke have større risiko for arbejdsløshed?

Er det ikke ganske logisk?


Jeg er helt med på, at der foregår en anden (mere socialrealistisk) diskussion imellem linierne af mange diskussioner af den her type. Her er paradigmet, at den danske ufaglærte selvfølgeligt "har ret til" at bo i parcelhus, have bil, kunne tage sydpå i ferien etc. Derpå bygger man i det skjulte videre på dette paradigme. Man kommer derpå frem til at folk "har ret" til en eller anden løn (uanset hvad den tilsvarende løn / produktivitet er i Tyskland / Sverige). Samtidigt er man harm over, at mange mister deres reelt overbetalte job. Og værre endnu: Man fortsætter med at jobbe lønningerne endnu længere forbi konkurrenterne.

Her er min logiske konklusion: Hvis f.eks. en dansk ufaglært vil beholde sit job på sigt, og den tyske konkurrent f.eks. typisk bor i lejlighed og i øvrigt lever ret beskedent, så vil danskeren nødvendigvis på sigt ende i helt samme livssituation, hvis han vel at mærke ikke vælger arbejdsløsheden i stedet.


Det er lidt hønen og ægget. Men summa summarum er, at vi danskere ikke både kan være i arbejde og have en højere levefod end vore konkurrenter. Vi kan omfordele internt så tosset, som vi vil. Men vi kan ikke spise en større kage end der er. Så jeg ser det ikke som det virkelige problem, at f.eks. ufaglærte skal betale relativt mere i a-kasse end andre faggrupper. De virkelige problem er, at de ganske enkelt er overbetalte ift. deres konkurrenter. Hvis alle faggrupper tilpassede sig lønniveauet hos deres konkurrenter i udlandet, så ville alle skulle betale relativt samme a-kasse. Vil man have mere udbetalt, skal man selvfølgeligt også betale mere i forsikring (tilvalg).


/BF

Er Du sikker på at det ikke er billigere at have danske ufaglærte boende i parcelhuse fremover. Hvilke priser regner Du med?

Thomas skrev:Er Du sikker på at det ikke er billigere at have danske ufaglærte boende i parcelhuse fremover. Hvilke priser regner Du med?

Selv en "gratis" gave kan vise sig at være for dyr.

Der er jo mange andre omkostninger forbundet med de danske parcelhuse, selv hvis de gik til "0" kr. Opvarmning, vedligehold, skatter, transport.

Omvendt:

1) De fleste tyskere bor til leje i lejligheder

2) De bor relativt tæt ved arbejdspladserne

3) De bor i store byer med god off. transport

4) De lejer evt. en lille kolonihave


/BF

BamsesFar skrev:

Thomas skrev:Er Du sikker på at det ikke er billigere at have danske ufaglærte boende i parcelhuse fremover. Hvilke priser regner Du med?

Selv en "gratis" gave kan vise sig at være for dyr.

Der er jo mange andre omkostninger forbundet med de danske parcelhuse, selv hvis de gik til "0" kr. Opvarmning, vedligehold, skatter, transport.

Omvendt:

1) De fleste tyskere bor til leje i lejligheder

2) De bor relativt tæt ved arbejdspladserne

3) De bor i store byer med god off. transport

4) De lejer evt. en lille kolonihave


/BF

Det ved jeg godt.
Men igen går Du ud fra at opvarmning og vedligehold forbliver lige dyrt!