Interessant artikel

Hr. Francis F. er interessant:

Historiens fremtid

Under en økonomisk model, som alene prioriterer maksimering af samfundets totale indkomst, er det uundgåeligt, at arbejdspladser bliver outsourcet.
(...)
Tyskland har formået at bevare en væsentlig del af sin industriproduktion og kunnet beskytte sine industriarbejdere, samtidig med at dets firmaer er forblevet konkurrencedygtige på globalt plan.
USA og England derimod hilste ukritisk overgangen til det postindustrielle servicesamfund velkommen.

Om et alternativ til neoklassisk økonomi og politik:

Postmodernismens udgangspunkt er en fornægtelse af enhver mulighed for at formulere en større fortælling om historien eller samfundet og frasiger sig dermed muligheden for at blive talsmand for det store flertal af borgerne, der føler sig forrådt af samfundets elite.

En koalition byggende på multikulturalisme, feminisme m.m. er et alt for broget grundlag at skabe en bred progressiv bevægelse ud fra. De fleste af arbejderne og i den lavere middelklasse er kulturelt konservative og ville skamme sig over at deltage i en så spraglet flok.

Den nye ideologi ser ikke markedet som et mål i sig selv, men vurderer i stedet global handel og investeringer ud fra, i hvilket omfang de bidrager til en blomstrende middelklasse, og ikke blot til den totale nationale rigdom.

Det er ikke muligt at opnå alt dette uden en seriøs og vedvarende kritik af den moderne neoklassiske økonomis bygningsværk, startende med grundlæggende antagelser som individuelle præferencers suverænitet og den samlede indkomst som et nøjagtigt mål for det nationale velbefindende.

Om tilintetgørelsen af middelklassen:

Den nuværende koncentration af rigdom i USA er allerede blevet selvforstærkende. Finanssektoren har brugt sin lobbyvirksomheds enorme gennemslagskraft til at undgå byrdefulde reguleringer.

Skolerne for de velstillede er bedre end nogensinde, dem for alle andre fortsætter med at forværres.

Eliter i alle lande bruger med held deres overlegne adgang til det politiske system til at beskytte deres interesser, når der mangler en modsatrettet demokratisk mobilisering til at rette op på situationen.

Amerikanske eliter er ingen undtagelse fra denne regel.

Men denne mobilisering vil ikke ske, så længe middelklassen i den udviklede del af verden forbliver betaget af fortællingen fra de seneste tre årtier: at deres interesser vil være bedst tjent med mindre stat og stadig friere markeder.

Ja det der med at BNP absolut skal stige hele tiden, det må da også være et af finansverdenens misfostre. Et samfunds lykke er jo ikke afgjort af BNP, men nok i højere grad af, hvordan dette BNP fordeles.

Tænk, at man har lov til at råbe "krise" og "depression" blot fordi BNP falder ??

Jomsviking skrev:

Tyskland har formået at bevare en væsentlig del af sin industriproduktion og kunnet beskytte sine industriarbejdere, samtidig med at dets firmaer er forblevet konkurrencedygtige på globalt plan.
USA og England derimod hilste ukritisk overgangen til det postindustrielle servicesamfund velkommen.

progressiv bevægelse ud fra. De fleste af arbejderne og i den lavere middelklasse er kulturelt konservative og ville skamme sig over at deltage i en så spraglet flok.

[/quote]

Det er en fundamental misforståelse!

Sagen er: I Ludwig Erhard's "Soziale Marktwirtschaft" forudsættes konkurrencetrykket fra udlandet som en kendsgerning, der tvinger egen industri og erhvervsliv i øvrigt til rationaliseringer og dermed højere produktivitet.
Fidusen er at lønforhøjelser bliver reelle, fordi de bygger på stigende produktivitet - samtidig fastholdes købekraften - godt og vel - gennem import af varer, som Tyskland ikke kan producere effektivt nok selv!
Det tyske hjemmemarked bliver dermed i virkeligheden det VANSKELIGSTE marked for tyske virksomheder.

Det er en bestridelse af reglen om, at man for at være succesfuld på eksportmarkedet skal have et solidt hjemmemarked. Det mener Erhard ikke nødvendigvis er tilfældet - medmindre man anser prisbevidste og kritiske forbrugere for værende en fordel frem for en hindring.

Læg mærke til f.eks. HVDC teknologien, som fortrinsvis er udviklet til eksport. Nu har man erhvervet så stor erfaring og produktionsvolumen med deraf faldende enhedsomkostninger med den, at den bliver konkurrencedygtig i Tyskland i forhold til den eksisterende teknologi.

Lidt tilsvarende med dansk landbrug: Vi laver nok verdens bedste svinekød billigere end andre laver sekunda kvalitet.
"Prima, prima aus Dänemark!"

Når vi redder landbruget, så er det en samfundsmæssig investering af de mere fornuftige! Bedre kvalitet og lavere forbrugerpriser med færre ansatte i landbruget.
Vi har altid eksporteret de bedste stykker (hvad det så end måtte være p.t.) hvorved overskudsproduktion er blevet dumpet på det danske marked til billige priser i høj kvalitet.

Der er en grund til, at vi er blevet opfedet på rugbrød med leverpostej! Rugbrød er jo et biprodukt af svinefoder - velbekomme!

Jomsviking skrev:
Om tilintetgørelsen af middelklassen:

Den nuværende koncentration af rigdom i USA er allerede blevet selvforstærkende. Finanssektoren har brugt sin lobbyvirksomheds enorme gennemslagskraft til at undgå byrdefulde reguleringer.

Skolerne for de velstillede er bedre end nogensinde, dem for alle andre fortsætter med at forværres.

Eliter i alle lande bruger med held deres overlegne adgang til det politiske system til at beskytte deres interesser, når der mangler en modsatrettet demokratisk mobilisering til at rette op på situationen.

Amerikanske eliter er ingen undtagelse fra denne regel.

Men denne mobilisering vil ikke ske, så længe middelklassen i den udviklede del af verden forbliver betaget af fortællingen fra de seneste tre årtier: at deres interesser vil være bedst tjent med mindre stat og stadig friere markeder.

Det som sker i USA er at der dannes et plutokrati igennem deres stats system. Man skal have meget lidt kendskab til USA for at kunne påstå at det er et frit land. Det er det ingenlunde længere - staten regulerer og kontrollerer alt.

Det er kun hvis man har råd til en dyr advokat, at man har sin frihed. Det vil sige at man sætter baren for frihed så højt, at det kun er de øverste fisk i tønden der kan få lov. Resten er bortreguleret bl.a. af de anti-terror love der kom for godt 10 år siden.

Det største problem er at den føderale stat får langsomt mere og mere magt, ved at udvide institutionerne langsomt men under påskud af at beskytte de svage, der ikke selv kan se trenden i samfundet. Mere svaghed = mere stat, mens det de virkelig havde brug for var friheden, og dermed fjernelse af statsbeskyttelsen af de store virksomheder.

Magtens koncentration i Washington skaber et nirvana for lobbyister (ligesom Bruxelles) for nu skal de kun gå et sted hen for at få deres vilje gennemført. Og det er blot et spørgsmål om penge, så skabes der politisk vilje til at gøre grin med den såkaldte frihed som landet ellers gerne vil opfattes som værende indehaver af.

Der findes utallige eksempler, herunder skiftergas udvindingen, hvor lovgivningen tilsidesætter samtlige miljøregulativer for virksomheder der borer efter olie og gas i landet. Der er ingen krav til forurening eller indsats for at forhindre forurening - ingen ankemyndighed eller nogen at gå til, hvis private lider skade af aktiviteter forbundet med gas eller olieudvinding.

I dag er USA nået "så langt" at de har et system der fastholder de lavere indkomstklasser i et rigidt system hvor selv små overtrædelser medfører hårde straffe - så som hvis man som 2 årig slår ud efter en pædagog, bliver bortvist fra samtlige private børnehaver/vuggestuer i samme kæde.

Uffe skrev:

Jomsviking skrev:
Om tilintetgørelsen af middelklassen:

Den nuværende koncentration af rigdom i USA er allerede blevet selvforstærkende. Finanssektoren har brugt sin lobbyvirksomheds enorme gennemslagskraft til at undgå byrdefulde reguleringer.

Skolerne for de velstillede er bedre end nogensinde, dem for alle andre fortsætter med at forværres.

Eliter i alle lande bruger med held deres overlegne adgang til det politiske system til at beskytte deres interesser, når der mangler en modsatrettet demokratisk mobilisering til at rette op på situationen.

Amerikanske eliter er ingen undtagelse fra denne regel.

Men denne mobilisering vil ikke ske, så længe middelklassen i den udviklede del af verden forbliver betaget af fortællingen fra de seneste tre årtier: at deres interesser vil være bedst tjent med mindre stat og stadig friere markeder.

Det som sker i USA er at der dannes et plutokrati igennem deres stats system. Man skal have meget lidt kendskab til USA for at kunne påstå at det er et frit land. Det er det ingenlunde længere - staten regulerer og kontrollerer alt.

Det er kun hvis man har råd til en dyr advokat, at man har sin frihed. Det vil sige at man sætter baren for frihed så højt, at det kun er de øverste fisk i tønden der kan få lov. Resten er bortreguleret bl.a. af de anti-terror love der kom for godt 10 år siden.

Det største problem er at den føderale stat får langsomt mere og mere magt, ved at udvide institutionerne langsomt men under påskud af at beskytte de svage, der ikke selv kan se trenden i samfundet. Mere svaghed = mere stat, mens det de virkelig havde brug for var friheden, og dermed fjernelse af statsbeskyttelsen af de store virksomheder.

Magtens koncentration i Washington skaber et nirvana for lobbyister (ligesom Bruxelles) for nu skal de kun gå et sted hen for at få deres vilje gennemført. Og det er blot et spørgsmål om penge, så skabes der politisk vilje til at gøre grin med den såkaldte frihed som landet ellers gerne vil opfattes som værende indehaver af.

Der findes utallige eksempler, herunder skiftergas udvindingen, hvor lovgivningen tilsidesætter samtlige miljøregulativer for virksomheder der borer efter olie og gas i landet. Der er ingen krav til forurening eller indsats for at forhindre forurening - ingen ankemyndighed eller nogen at gå til, hvis private lider skade af aktiviteter forbundet med gas eller olieudvinding.

I dag er USA nået "så langt" at de har et system der fastholder de lavere indkomstklasser i et rigidt system hvor selv små overtrædelser medfører hårde straffe - så som hvis man som 2 årig slår ud efter en pædagog, bliver bortvist fra samtlige private børnehaver/vuggestuer i samme kæde.

Nu er der altså et problem, der federalt overskygger alt andet: Sikkerheden!

Energipriserne - verdensmarked og lokalt - er et udenrigs- og sikkerhedspolitisk instrument. Energi må ikke blive et pressionsmiddel mod USA, hvilket det heller ikke kan blive, fordi (på den ene eller den anden måde) har USA rigelig med energi. Priserne reguleres med udvinding udenfor USA. På kort sigt bruges de strategiske reserver til betydelige justeringer.

Den anden faktor er forsvarsudgifterne. Forsvaret har indtil nu været en meget væsentlig konjunkturregulator. De sidste 20 år er de reelle forsvarsudgifter faldet (Afghanistan mm. er småpenge sammenlignet med udgifterne under den kolde krig). Faldende forsvarsudgifter betyder et mindre federalt budget - og dermed mindre federal indflydelse relativt til statslig.
Altså den centrale pengekasse er blevet mindre. Det betyder færre bolsjer at dele ud af til de enkelte stater, hvorved magten hos den enkelte senator (og kongresmedlem) er blevet mindre: Ingen kager - ingen arme.

Derfor kommer sundhedsreformen: Den er finanspolitisk en erstatning for de sparede forsvarsudgifter.

@Thomas

Det er en fundamental misforståelse!

Jeg forstår ikke hvor du ser en misforståelse. Jeg er sådan set enig i dine betragtninger, men det underbygger vel bare påstanden, at tyskland har bevaret en stor industriel produktion, uden at fattigøre industriarbejderen. Mens man i USA i det omfang man har produktionen jo lige netop har (relativt) fattiggjort industriarbejderen eller i UK, hvor man nærmest ikke har en industrielproduktion længere.
Fukuyamas optik her, er, som jeg læser ham, at middelklassen er under pres i f.eks. USA og UK pga. af den økonomiske udvikling, en udvikling der ikke kan modificeres eller reguleres, da der ikke eksisterer en slagkraftig opposition og at de økonomiske magthavere/eliten i den grad har opnået kontrol med stat og samfund. (Obamas oprydning på Wallstreet er jo et prima eksempel; Hvem er det der rydder op - de samme som skabte problemerne og sidder på flæsket: mon de for alvor ændrer på "opsætningen", næppe )

@Uffe
En anden måde at se det på, var at man kunne bekæmpe "korrumperingen" af staten. Hvis problemet er at magt og rigdom koncentreres som følge af den økonomiske udvikling, så synes det da rimeligt at den almindelige borgers eneste mulighed er at regulere via staten (via demokratisk indflydelse)- fjerner du denne mulighed, har man vel også fjernet enhver mulighed for at den alm. borger kan regulere magt-eliten (en sådan kan man vist roligt tale om i USA) ?

Jomsviking skrev:@Thomas

Det er en fundamental misforståelse!

Jeg forstår ikke hvor du ser en misforståelse. Jeg er sådan set enig i dine betragtninger, men det underbygger vel bare påstanden, at tyskland har bevaret en stor industriel produktion, uden at fattigøre industriarbejderen. Mens man i USA i det omfang man har produktionen jo lige netop har (relativt) fattiggjort industriarbejderen eller i UK, hvor man nærmest ikke har en industrielproduktion længere.
Fukuyamas optik her, er, som jeg læser ham, at middelklassen er under pres i f.eks. USA og UK pga. af den økonomiske udvikling, en udvikling der ikke kan modificeres eller reguleres, da der ikke eksisterer en slagkraftig opposition og at de økonomiske magthavere/eliten i den grad har opnået kontrol med stat og samfund. (Obamas oprydning på Wallstreet er jo et prima eksempel; Hvem er det der rydder op - de samme som skabte problemerne og sidder på flæsket: mon de for alvor ændrer på "opsætningen", næppe )

Jeg tror ikke det er det snit, der skal lægges!

Økonomi er en stadig opbygning og nedbrydning af virksomheder: Middelklassen er en amorf gruppe, som ingen samfundsteoretikere har kommet med en konsistent analyse af - af den simple grund at den består både af dem på vej op og på vej ned.

Middelklassen "krise" er at nedbrydningen går hurtigere end opbygningen for øjeblikket.

Du kommer ikke ud af en "krise" med samme samfundsstruktur, erhvervsliv og teknologi som du gik IND i den med.

Middelklassen og størrelsen der af, er vel blot en kategorisering af den omtrentlige rigdomsfordeling i landet.

Jomsviking skrev:Middelklassen og størrelsen der af, er vel blot en kategorisering af den omtrentlige rigdomsfordeling i landet.

Enig!

De tidligere klassifikationer er ganske enkelt ikke længere relevante.

Tager vi "arbejderne" så er fagene præget af den relative efterspørgsel og udbuddet indenfor hver, som de altid har været. En arbejdsløs bygningshåndværker står nok med nogenlunde samme problemstilling som en arbejdsløs akademiker.

ja og begge tilhører vel "middelklassen" (måske på vej ned mod bunden).
Deres problemer er anderledes end Mitt Romneys problemer, som jo må overveje hvor mange af hans milliarder han vil bruge på at blive præsident for verdens supermagt...

Jomsviking skrev:ja og begge tilhører vel "middelklassen" (måske på vej ned mod bunden).
Deres problemer er anderledes end Mitt Romneys problemer, som jo må overveje hvor mange af hans milliarder han vil bruge på at blive præsident for verdens supermagt...

Middelklassens problemstilling er langt fra afklaret!
Vi ved ikke endnu hvor mange jobs, der kommer tilbage til USA efterhånden som Kina og Indien går i stå.

En af de vanskeligste problemer er vurderingen af hvad er højteknologi (her er dækningsbidragene de bedste) om 10 år?
Jeg erindrer fra min ungdom - ja så længe er det siden - at passagerflyvning blev anset for højteknologi! Stort set den samme Boeing 747 flyver stadigvæk - jo i en lidt forbedret udgave hist og pist; men ellers er det samme type.

dem på vej op og på vej ned.

Jeg giver dig ret i at det er svært at afgrænse middelklassen. Ikke så meget op ad, men i højere grad ned ad.

Opad kan eliten beskrives som de meget økonomisk rige og/eller indflydelses - F.eks. manden der kan smide hvad der svarer til et mindre lands forsvarsbudget ind på at tæppebombe en "swingstate" med negative reklamer mod den han ikke ønsker valgt. Tilbage i DK: En årsløn på 22mil for at levere handikap-ydelser til det offentlige er ikke adgangsbillet til magt eliten, men at smide en millard ind på et operahus er nok et tegn på, at vi taler om en mand med væsentlig indflydelse...
M.a.o. Magt-eliten i min definition er en noget snævre gruppe end "blå bog".

Ydermere er medlemskab af en gruppe, vel ikke kun afhængig af en økonomisk parameter. Ledende politikere f.eks. i DK tilhører magt-eliten, uden dog at tilhøre den økonomiske elite. Intellektuelle og offentlige meningsdannere kan også tilhøre magt-eliten, uden at have nogen betydelig indkomst.

Men hvor bunden slutter og middel(klassen) starter, det er straks svært...

Vi ved ikke endnu hvor mange jobs, der kommer tilbage til USA efterhånden som Kina og Indien går i stå.

Enig, men det bekymrende er at vi ser en massiv rigdomskoncentration i USA på meget få hænder, som kan være meget indflydelsesrige.

Jomsviking skrev:
Enig, men det bekymrende er at vi ser en massiv rigdomskoncentration i USA på meget få hænder, som kan være meget indflydelsesrige.

Jo men jo højere træer vokser jo tungere falder de. Rigdom er ikke stabil (se bare Karsten Ree); men det er velstand i langt højere grad.

Det ved jeg ikke om jeg er enig i.
Nu handler det ikke om en halv fattig kræmmer som Karsten Ree, men om rige mennesker:
Jeg synes da at der er en del eksempler på familier som har klaret det ganske godt i århundreder...
Den største fare for dem er vel er vel arveregler og for mange arvinger.

Men det er vel heller ikke vigtigt om man har selv har været dygtig og heldig (AP. Møller og søn) eller bare født heldigt (Bush præsident 1&2, Kennedy'erne) forholdet ser ud til at være at rigdom, f.eks. i USA, Italien og Frankrig, koncentreres og bruges politisk i en grad, der vel næppe er forenelig om en ideal forestilling om demokrati som alle voksne borgere der mødes på torvet og rækker (en) hånd op. Resultatet af dette, kan man frygte, er et samfund til fordel for dem der yder indflydelsen.

Jomsviking skrev:Det ved jeg ikke om jeg er enig i.
Nu handler det ikke om en halv fattig kræmmer som Karsten Ree, men om rige mennesker:
Jeg synes da at der er en del eksempler på familier som har klaret det ganske godt i århundreder...
Den største fare for dem er vel er vel arveregler og for mange arvinger.

Men det er vel heller ikke vigtigt om man har selv har været dygtig og heldig (AP. Møller og søn) eller bare født heldigt (Bush præsident 1&2, Kennedy'erne) forholdet ser ud til at være at rigdom, f.eks. i USA, Italien og Frankrig, koncentreres og bruges politisk i en grad, der vel næppe er forenelig om en ideal forestilling om demokrati som alle voksne borgere der mødes på torvet og rækker (en) hånd op. Resultatet af dette, kan man frygte, er et samfund til fordel for dem der yder indflydelsen.

Ja eksempler kendes; men det er nok nærmest det, der bliver tilbage fra almindeligt henfald.

Så skal man lige se på, hvad rigdom er: En stor del af pengene går ind i illikvide beholdninger: Juveler, guld, kunst, godser, domkirker o.lign. hvis realisationsværdi er meget ringe, hvis omfanget er blot nogenlunde.
Problemet med koncentration af rigdom er, at rige kun kan blive rigere ved at tage fra andre rige - og man kan ikke tjene penge på rige mennesker (Ferrari overtog Fiat? Nårrh, det var omvendt...). Herefter finder de rige ud af at dem de troede var rige, som man røvede fra, IKKE var rige.

Altså APM kunne snildt købe Torm; men hvorfor i alverden skulle de?
Efter ca. 2000 års landbrug er al jord endt på én mands/families hænder - der er styrtende rig med masser af slaver? Nå, ikke....
Hvis Dronningen er så rig, hvorfor går hun så med brugte smykker og i brugt tøj (Dr. Ingrids Ozelot var verdensberømt på Frederiksberg)?

Altså formuer, der ikke er placeret i sager, der giver et afkast, er reelt tabt/illikvid.

Museer er samlinger af investeringsmæssige fejltagelser. En pyramide er skam flot - og nej, hvor har den været dyr; men hvad bruger man egentlig sådan en dims til? Netop, turistmål.

Henrik den VIII plyndrede kirken, hvorfor England og han blev stenrig........ Det tror jeg ikke Du fik hans datter til at skrive under på......

Jeg er med Jomsviking her.

Når man via nogle venneaftaler kan gøre sin indflydelse gældende, vil det alt andet lige være nemmere at få politikerne til at vedtage katastrofale love, som skader så meget at det nærmest bliver ugenopretteligt (skiftergas i USA, skandalen er ikke teknologien men lovgivningen).

Fra hukommelsen, visse detaljer kan være forkerte:
Skifergasindustrien blev gjort rig af Cheney et al da Haliburton var storleverandør af det kemiske snask der bruges til at åbne skiferen. Herefter fik man sikret sig et marked ved at fratage olie og gasudvindingen kravene fra de normale miljøbestemmelser i USA ved lovgivning - med det resultat at skadevolder ikke betaler udgifterne til skaderne, men kan løbe derfra med større profit (herunder Haliburton der nu pludselig leverer masser af kemisk snask).

Nu er problemet ikke så omfangsrigt, men de mennesker der bor på de jorder hvor der bores/frackes efter gas, de er i øjeblikket ofte mellemfornøjede over deres nye kroniske hovedpine og deres vandhaner der kan antændes. Antallet af berørte er ikke stort, men normalvis antages det at demokratiet skal yde en vis beskyttelse til minoriteter. Fx kunne denne beskyttelse være at man stillede rimelige krav om ikke at forurene grundvandet hvor mennesker borer og forsyner sig fra.

Så kan det da godt være at de rige bytter bygninger med hinanden ind i mellem - men det har jo ingen betydning, vi er ligeglade med den del af deres liv. Det vi kan blive fortvivlede over, er hvis der i lovgivningen gives specielle undtagelser således at de rige slipper udenom at betale de omkostninger deres virksomheder burde betale.

I DK er omfanget efter min opfattelse ganske lille - vi har et lille demokrati og der er ret hård feedback på den slags svineri, da vi i lang udstrækning forstår hinanden bedre fordi vi har en rimelig homogen befolkning. I USA hvor der er så meget længere mellem vælgeren og kongressens beslutninger, er feedbacken lille.

Bonden i Oregon er ligeglad med at fiskeren i Tennessee bliver bebyrdet, den slags kan man ikke sætte sig ind i alligevel, al det spin der skal gennemskues, og så er det nemmere at lade være.

Demokrati virker fabelagtigt i små størrelser, men når det bredes ud over enorme lande, så forsvinder minoritetsbeskyttelsen.

Uffe skrev:Jeg er med Jomsviking her.

Når man via nogle venneaftaler kan gøre sin indflydelse gældende, vil det alt andet lige være nemmere at få politikerne til at vedtage katastrofale love, som skader så meget at det nærmest bliver ugenopretteligt (skiftergas i USA, skandalen er ikke teknologien men lovgivningen).

Fra hukommelsen, visse detaljer kan være forkerte:
Skifergasindustrien blev gjort rig af Cheney et al da Haliburton var storleverandør af det kemiske snask der bruges til at åbne skiferen. Herefter fik man sikret sig et marked ved at fratage olie og gasudvindingen kravene fra de normale miljøbestemmelser i USA ved lovgivning - med det resultat at skadevolder ikke betaler udgifterne til skaderne, men kan løbe derfra med større profit (herunder Haliburton der nu pludselig leverer masser af kemisk snask).

Nu er problemet ikke så omfangsrigt, men de mennesker der bor på de jorder hvor der bores/frackes efter gas, de er i øjeblikket ofte mellemfornøjede over deres nye kroniske hovedpine og deres vandhaner der kan antændes. Antallet af berørte er ikke stort, men normalvis antages det at demokratiet skal yde en vis beskyttelse til minoriteter. Fx kunne denne beskyttelse være at man stillede rimelige krav om ikke at forurene grundvandet hvor mennesker borer og forsyner sig fra.

Så kan det da godt være at de rige bytter bygninger med hinanden ind i mellem - men det har jo ingen betydning, vi er ligeglade med den del af deres liv. Det vi kan blive fortvivlede over, er hvis der i lovgivningen gives specielle undtagelser således at de rige slipper udenom at betale de omkostninger deres virksomheder burde betale.

I DK er omfanget efter min opfattelse ganske lille - vi har et lille demokrati og der er ret hård feedback på den slags svineri, da vi i lang udstrækning forstår hinanden bedre fordi vi har en rimelig homogen befolkning. I USA hvor der er så meget længere mellem vælgeren og kongressens beslutninger, er feedbacken lille.

Bonden i Oregon er ligeglad med at fiskeren i Tennessee bliver bebyrdet, den slags kan man ikke sætte sig ind i alligevel, al det spin der skal gennemskues, og så er det nemmere at lade være.

Demokrati virker fabelagtigt i små størrelser, men når det bredes ud over enorme lande, så forsvinder minoritetsbeskyttelsen.

Ikke nødvendigvis - svært rige mennesker er også en minoritet!