Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har tillid til min bank?
Side 1 af 1
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har tillid til min bank?
Bankpakke 3 mm. åbnede muligheden for at almindelige indskydere kunne tabe penge.
Der er imidlertid ganske effektive muligheder for at undgå den eventualitet:
1) Har man UNDER 740-750.000 i NETTO-indestående, så er man omfattet af indskydergarantien. De nærmere regler herfor er beskrevet af Finanstilsynet på deres hjemmeside - højt og larmende:
Indskydergaranti FAQ
2) Er man i den lykkelige situation, at man har MERE end 3/4 mio. i nettoindestående så:
a) Man kan fordele sine indskud mellem flere banker, så intet nettoindskud kommer over 3/4 mio.
Som mindre erhvervsdrivende, der skal betale betale f.eks. moms, skat mm. Kan man evt. med fordel oprette indskudskonti i flere banker: En bank til hver sit formål. Så kan man skyde pengene ind på indskud, som udbetales, sådan at de indgår til betaling på ens primære bank samme dag som beløbet trækkes.
Så skulle man også komme ud over de små julelege, som Finansiel Stabilitet leger med datoerne for konkurs.
b) Har man betydelig overskudslikviditet, f.eks. som følge af sæson i virksomheden, så vil jeg anbefale køb af statsobligationer - danske og tyske (dem er der masser af - og valutakursrisikoen er minimal) - de fås med meget forskellig løbetid.
Her skal nævnes skatkammerbeviset, der har en løbetid på højst et år. Skatkammerbeviset har ikke nogen rente; men købes så til underkurs - ulempen er, at de fås kun i hele millioner. Det betyder så at de må regnes som supplement til de øvrige metoder.
Fordelen ved Statsobligationer er, at dem kan man altid komme af med - evt. med et mindre kurstab.
Det kurstab vil være begrænset, fordi bliver det for stort, så melder Finansministeren sig på banen som køber for at stryge kursgevinsten til statskassen - i den sammenhæng er Finansministre ganske vakse ved tegnebogen - din altså.
c) Man kan også bringe pengene i sikkerhed ved at pille nogle leverandørregninger ud og betale dem før tiden, så man begrænser sin eksponering mest muligt i primærbanken. Det bliver man sjældent upopulær på blandt leverandørerne.
Disse forholdsvis enkle tiltag gør, at ingen legitim indskyder skulle være i fare. Det betyder godt nok noget ekstra arbejde for virksomhedens regnskabsmedarbejder; men det er jo det de sidder der for.
Der er imidlertid ganske effektive muligheder for at undgå den eventualitet:
1) Har man UNDER 740-750.000 i NETTO-indestående, så er man omfattet af indskydergarantien. De nærmere regler herfor er beskrevet af Finanstilsynet på deres hjemmeside - højt og larmende:
Indskydergaranti FAQ
2) Er man i den lykkelige situation, at man har MERE end 3/4 mio. i nettoindestående så:
a) Man kan fordele sine indskud mellem flere banker, så intet nettoindskud kommer over 3/4 mio.
Som mindre erhvervsdrivende, der skal betale betale f.eks. moms, skat mm. Kan man evt. med fordel oprette indskudskonti i flere banker: En bank til hver sit formål. Så kan man skyde pengene ind på indskud, som udbetales, sådan at de indgår til betaling på ens primære bank samme dag som beløbet trækkes.
Så skulle man også komme ud over de små julelege, som Finansiel Stabilitet leger med datoerne for konkurs.
b) Har man betydelig overskudslikviditet, f.eks. som følge af sæson i virksomheden, så vil jeg anbefale køb af statsobligationer - danske og tyske (dem er der masser af - og valutakursrisikoen er minimal) - de fås med meget forskellig løbetid.
Her skal nævnes skatkammerbeviset, der har en løbetid på højst et år. Skatkammerbeviset har ikke nogen rente; men købes så til underkurs - ulempen er, at de fås kun i hele millioner. Det betyder så at de må regnes som supplement til de øvrige metoder.
Fordelen ved Statsobligationer er, at dem kan man altid komme af med - evt. med et mindre kurstab.
Det kurstab vil være begrænset, fordi bliver det for stort, så melder Finansministeren sig på banen som køber for at stryge kursgevinsten til statskassen - i den sammenhæng er Finansministre ganske vakse ved tegnebogen - din altså.
c) Man kan også bringe pengene i sikkerhed ved at pille nogle leverandørregninger ud og betale dem før tiden, så man begrænser sin eksponering mest muligt i primærbanken. Det bliver man sjældent upopulær på blandt leverandørerne.
Disse forholdsvis enkle tiltag gør, at ingen legitim indskyder skulle være i fare. Det betyder godt nok noget ekstra arbejde for virksomhedens regnskabsmedarbejder; men det er jo det de sidder der for.
Thomas- Antal indlæg : 34540
Join date : 27/10/08
Lignende emner
» Hvis jeg ikke tager fejl
» Tænk, hvis jeg opførte mig som en bank
» Deutsche Bank ransaget
» Danske Banks dødedans.
» Bankrenter på himmelflugt
» Tænk, hvis jeg opførte mig som en bank
» Deutsche Bank ransaget
» Danske Banks dødedans.
» Bankrenter på himmelflugt
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
|
|