Realkreditsystemets fundament og sammenbrud

Principielt må en kreditforening ikke vurdere debitors kreditværdighed - det er alt for besværligt (og de vover sig ind på noget, de ikke har forstand på) - de skal kun tage stilling til ejendommens værdi.

Det uhyggelige er hvor omfattende realkreditten er destrueret i Danmark:
1) Når kreditforeningerne går ind og manipulerer med ejendomsværdierne, som de gør på det mest usmagelige - så anbringer de egne ædlere dele i persillehakkeren. De ødelægger det for sig selv.
2) Realkreditobligationen - netop fordi den er en samling af nogle sikre pantebreve - var et meget likvidt papir, der fik en fair og gunstig prissætning:
a) Investor fik et papir han altid kunne realisere omgående - med et meget lille tab - ikke større end den dekort som et indlån på opsigelse vil have, hvis det SKAL hæves her og nu.
b) Debitor kunne altid protestere mod en unfair prissætning ved at købe obligationen tilbage og refinansiere med en ny obligation. Evt. hvis renten blev for høj, så kunne han bare indfri obligationen og sælge en med en lavere kupon.

Det system VAR stabilt, fordi hvis debitor og/eller kreditor var utilfredse - med rimelighed - så kunne de bare gå deres vej.
Denne store likviditet har i sig selv resulteret i billigere kredit til debitor og højere afkast til investor, der ikke skulle reservere midler i kontantindskud i banker f.eks. til imødegåelse af risikoen.
Derfor er det så rædselsfuldt at læse/høre Ane Arnth Jensen og Nykredit, når de brækker sødsuppe ud i reklametryksager om realkreditsystemets principielle fortræffeligheder - hvor de i næste sætning demonstrerer at de ikke har fattet hvilke principper, der ligger bag realkredit. Ikke nok med det; men anpriser også den finansielle blodskam, der ligger i associeringen mellem banker og realkredit.

Den skade det har forøvet i den overskuelige fremtid på ejendomsmarkedet vil helt klart være at fast ejendom bliver mindre værd. Den rabat som debitor fik i en lavere rente og den bedre forrentning af pensionskassens kontantbeholdning er jo naturligvis blevet priset ind: For debitors vedkommende i en højere ejendomspris - for kreditors vedkommende i et højere afkast til pensionisterne (ikke eksorbitant; men en langsigtet realrenteforbedring på f.eks. ½% - det bliver saft suse mig til penge i løbet af 30 år!).

Den prisforbedring på fast ejendom har også betydet, at boligbyggeriet har kunnet lade sig gøre - også selvom man ikke nogen sinde kan sælge boligerne til det de har kostet at opføre.

Det kreditforeningerne har lavet er simpelt hen en forbrydelse mod samfundet og valutaen.

Skrevet af Thomas, 14-04-2012
http://www.økonomidebatten.dk/t1687-boligfinansiering-pa-vej-ud-af-bankerne#15771

hvor håbløs situationen er.

Erhvervslivets kreditklemme

Det bemærkelsesværdige er, at Engelbrecht kommer med dette frontale angreb på bankerne.

Det tyder så også på, at der er noget under opsejling i EU. Tyskland vil da ikke finde sig i, at deres erhvervsliv bliver taget som gidsler for bankerne.

Den går ikke!

Jeg har en formodning om, at det skyldes, at jeg påviste, at "Varighedsberegninger" er rent nonsens, fordi man differentierede diskontinuert og også indifferentiabel funktion.
Varighedsbegrebet har ingen mening for noget så simpelt som en fast forrentet annuitet.

Det har det ikke fordi, hvis der er n terminer, så er der mindst n funktioner, der er afhængig af rentekurven, hvorfor renten bliver en funktion af tiden eller rettere logaritmen til tiden.

En anden ting er, at et komplekst papir (dvs. så at sige alle - med skatkammerbeviser som undtagelse) har en rente, der er påvirket af i hvilket omfang papiret er likvidt.

Så de 12 mio. er spildt - så meget kan siges på forhånd.